Falske nyheder sat på visuel formel

Amerikanske forskere har udviklet en søgemaskine, der kan spore spredningen af falske nyheder og faktatjek på nettet. I langt de fleste tilfælde når en falsk påstand ud til langt flere mennesker end en artikel med et faktatjek af samme påstand. Prøv selv det nye værktøj her.

 


Kan teknologien redde os fra falske nyheder? Spørgsmålet var overskriften på en debat på IT Universitet tirsdag i anledning af Forskningens Døgn. Det enkle svar blev et nej. Teknologierne er både en del af problemet og en del af løsningen, men løsningen kræver fortsat en ganske betydelig menneskelig indsats.

Falske nyheder og manipulation af nyheder har altid eksisteret. Det nye er den ekstrem store og hurtige spredningsmulighed for informationsforurening via de nye teknologier, de sociale medier, som gør alle til publicister uanset gode eller dårlige hensigter med de muligheder, og den enorme mængde af information, som nu fylder vores hverdag.

Det komplicerede svar blev, at teknologierne kan levere nogle af redskaberne til at afsløre falske nyheder og manipulation af informationer, de kan vise spredningseffekten, men de kan ikke forhindre dem.

Filippo Menczer, professor i Informatics og Computer Science ved Indiana University, deltog ved IT-konference om falske nyheder den 25. april via videolink og en robot, som han selv fjernstyrede.

Det mest tankevækkende budskab leverede professor i Informatics og Computer Science ved Indiana University, Filippo Menczer. Og han leverede det selvfølgelig via en mobil, fjernstyret robot, som han under oplægget styrede live fra USA, så han både kunne køre rundt på podiet, kigge til publikum og til sine PowerPoints undervejs.

Sammen med et hold af forskere har han udviklet et værktøj, Hoaxy, der kan visualisere spredningen af falske nyheder og faktatjek på nettet. Og de falske nyheder vinder som regel i spredning over faktatjekket. Hoaxy fungerer som en slags søgemaskine, hvor man kan udpege forskellige historier i en blanding af påstande og faktatjekkede historier og så få visualiseret, hvad der bliver delt mest på de sociale medier af de forskellige kategorier.

Det tankevækkende ligger i, at professor Menczer og hans kolleger har kunnet påvise, at den entusiastiske faktatjek indsats tilsyneladende rammer de i forvejen kritiske i forhold til nogle påstande, som herefter deler faktatjekket med hinanden, mens den gruppe, som tager påstandene for gode varer fra starten, bliver i deres eget ekkokammer og slet ikke påvirkes af faktatjekket. Vi lever altså i mere og mere adskilte verdener og bekræfter hinanden i, hvad der er rigtigt og forkert i de adskilte verdener via vores Facebook venner.

Se debatten: Kan teknologien redde os fra falske nyheder?

Via forskning hos professor Menczer er det også muligt at afsløre og visualisere, hvordan fjernstyrede chatbots, som der ikke er mennesker bag ved, interagerer med levende brugere i debatter på de sociale medier, uden at de levende brugere er klar over, at debatterne bliver infiltreret af og manipuleret i bestemte retninger af robotter styret af folk, der gerne vil søsætte bestemte rygter, anbefalinger eller falske historier.

Det er med forskning som Filippo Menczers, at teknologien kan komme os til hjælp i kampen mod teknologiens dårlige sider.

Prøv selv her det nye værktøj Hoaxy her.

 

 

Forrige artikel Klimaskeptikere mener de er i deres fulde ret til at vildlede Klimaskeptikere mener de er i deres fulde ret til at vildlede Næste artikel Fransk præsidentkandidat smider russiske medier på porten Fransk præsidentkandidat smider russiske medier på porten
Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Ifølge en dansk forsker hjælper det ikke på klimaproblemerne at lade være med at spise kød, da det animalske landbrug ikke tilføjer flere drivhusgasser til atmosfæren - det er de samme drivhusgasser, der kører i ring. Men den påstand holder ikke.

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Claus Pilgaard har overvundet sin konkurs ved at investere i bitcoin, og nu spreder han budskabet, så andre kan gøre ham kunsten efter. Sådan lyder det i en artikel, der lige nu florerer på nettet. Men artiklen er fup, og det er ikke første gang Claus Pilgaard har måtte lægge navn til den slags svindelnumre.   

Tilgodebevis til Magasin er fup

Tilgodebevis til Magasin er fup

Falske tilgodebeviser til Magasin tikker i øjeblikket ind på mange danskeres mobiltelefon på sms. Men der er - desværre - tale om et fupnummer, der i sidste ende kan koste dig dyrt. Svindlerne vil nemlig have snablen ned i din bankkonto.

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

KOMMENTAR: Europas demokratier er blevet svækket i de seneste 10 år. Populismen er i fremgang overalt i Europa. Vi må tænke nyt, hvis vi skal redde de demokratiske værdier.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Hvis danskerne får flere våben i hænderne, vil kriminaliteten falde, siger DF’s Kenneth Kristensen Berth, der samtidig mener, at vi bør tillade peberspray uden for hjemmet. Men om våben får kriminaliteten til at dale, er et spørgsmål, der splitter kriminalitetsforskere.

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

I årets løb har vi her på redaktionen bragt faktatjek for at nuancere den offentlige debat, oplyst om falske nyheder der spredte sig på nettet, og vi har forsøgt at guide dig gennem fare og tendenser på de sociale medier. Her kommer en samling af årets mest læste artikler.

Nyt EU-faktatjekprojekt søger koordinator/redaktør

Internationalt netværk af faktatjekmedier, som også danske TjekDet.dk er en del af, skaber fælles tværnational platform, der skal korrigere og nuancere den offentlige debat forud for europa-parlamentsvalget i maj 2019. I den forbindelse søger netværket en projektleder, der i udgangspunktet vil have base i Paris.

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

En gruppe forskere fra det verdensførende universitet Harvard er klar med en god nyhed: Blot ét glas juice om dagen kan nemlig halvere risikoen for den frygtede sygdom demens. Sådan lyder en overskrift i Jyllands-Posten i hvert fald. Desværre holder nyheden ikke.

Spiser danskerne mere og mere kød?

Spiser danskerne mere og mere kød?

Danskerne spiser mere og mere kød, lød det fra livsstilsekspert Anne Glad i DR-programmet Aftenshowet. Men det siger undersøgelsen, som Anne Glad henviser til, ikke spor om.

'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

Liberal Alliances partileder vil tage stemmeretten fra folk på kontanthjælp, og partiets finansordfører mener, at folk selv er skyld i om de er arbejdsløse, syge eller fattige. Det er budskaberne i to grafikker, der lige nu cirkulerer på Facebook. Der er bare et enkelt problem. Ingen af politikerne har nogensinde sagt dét, som der står på billederne. 

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Endnu engang må elektronikkæden Elgiganten ufrivilligt lægge navn til en falsk konkurrence. Denne gang om en gratis iPhone XS, der dog sidenhen viser sig ikke at være omkostningsfri. Samme svindelnummer florerede i maj måned i år, hvor vi så nærmere på sagen.

Nej, du kan ikke teste dit stressniveau med dette billede

Nej, du kan ikke teste dit stressniveau med dette billede

Du kan nu afgøre, om du er stresset blot ved at kikke på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af et opslag på Facebook, der for tiden deles flittigt i både ind- og udland. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.