Falske nyheder sat på visuel formel

Amerikanske forskere har udviklet en søgemaskine, der kan spore spredningen af falske nyheder og faktatjek på nettet. I langt de fleste tilfælde når en falsk påstand ud til langt flere mennesker end en artikel med et faktatjek af samme påstand. Prøv selv det nye værktøj her.

 


Kan teknologien redde os fra falske nyheder? Spørgsmålet var overskriften på en debat på IT Universitet tirsdag i anledning af Forskningens Døgn. Det enkle svar blev et nej. Teknologierne er både en del af problemet og en del af løsningen, men løsningen kræver fortsat en ganske betydelig menneskelig indsats.

Falske nyheder og manipulation af nyheder har altid eksisteret. Det nye er den ekstrem store og hurtige spredningsmulighed for informationsforurening via de nye teknologier, de sociale medier, som gør alle til publicister uanset gode eller dårlige hensigter med de muligheder, og den enorme mængde af information, som nu fylder vores hverdag.

Det komplicerede svar blev, at teknologierne kan levere nogle af redskaberne til at afsløre falske nyheder og manipulation af informationer, de kan vise spredningseffekten, men de kan ikke forhindre dem.

Filippo Menczer, professor i Informatics og Computer Science ved Indiana University, deltog ved IT-konference om falske nyheder den 25. april via videolink og en robot, som han selv fjernstyrede.

Det mest tankevækkende budskab leverede professor i Informatics og Computer Science ved Indiana University, Filippo Menczer. Og han leverede det selvfølgelig via en mobil, fjernstyret robot, som han under oplægget styrede live fra USA, så han både kunne køre rundt på podiet, kigge til publikum og til sine PowerPoints undervejs.

Sammen med et hold af forskere har han udviklet et værktøj, Hoaxy, der kan visualisere spredningen af falske nyheder og faktatjek på nettet. Og de falske nyheder vinder som regel i spredning over faktatjekket. Hoaxy fungerer som en slags søgemaskine, hvor man kan udpege forskellige historier i en blanding af påstande og faktatjekkede historier og så få visualiseret, hvad der bliver delt mest på de sociale medier af de forskellige kategorier.

Det tankevækkende ligger i, at professor Menczer og hans kolleger har kunnet påvise, at den entusiastiske faktatjek indsats tilsyneladende rammer de i forvejen kritiske i forhold til nogle påstande, som herefter deler faktatjekket med hinanden, mens den gruppe, som tager påstandene for gode varer fra starten, bliver i deres eget ekkokammer og slet ikke påvirkes af faktatjekket. Vi lever altså i mere og mere adskilte verdener og bekræfter hinanden i, hvad der er rigtigt og forkert i de adskilte verdener via vores Facebook venner.

Se debatten: Kan teknologien redde os fra falske nyheder?

Via forskning hos professor Menczer er det også muligt at afsløre og visualisere, hvordan fjernstyrede chatbots, som der ikke er mennesker bag ved, interagerer med levende brugere i debatter på de sociale medier, uden at de levende brugere er klar over, at debatterne bliver infiltreret af og manipuleret i bestemte retninger af robotter styret af folk, der gerne vil søsætte bestemte rygter, anbefalinger eller falske historier.

Det er med forskning som Filippo Menczers, at teknologien kan komme os til hjælp i kampen mod teknologiens dårlige sider.

Prøv selv her det nye værktøj Hoaxy her.

 

 

Forrige artikel Klimaskeptikere mener de er i deres fulde ret til at vildlede Klimaskeptikere mener de er i deres fulde ret til at vildlede Næste artikel Fransk præsidentkandidat smider russiske medier på porten Fransk præsidentkandidat smider russiske medier på porten
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Medier flyder over med advarsler mod at tage ibuprofen mod feber og smerter i forbindelse med covid-19. Myndighederne anbefaler, at man tager paracetamol, men kender ikke til dokumentation for skadevirkninger ved ibuprofen i forbindelse med covid-19. Danske forskere hasteanalyserer sagen.