Falske nyheder sat på visuel formel

Amerikanske forskere har udviklet en søgemaskine, der kan spore spredningen af falske nyheder og faktatjek på nettet. I langt de fleste tilfælde når en falsk påstand ud til langt flere mennesker end en artikel med et faktatjek af samme påstand. Prøv selv det nye værktøj her.

 


Kan teknologien redde os fra falske nyheder? Spørgsmålet var overskriften på en debat på IT Universitet tirsdag i anledning af Forskningens Døgn. Det enkle svar blev et nej. Teknologierne er både en del af problemet og en del af løsningen, men løsningen kræver fortsat en ganske betydelig menneskelig indsats.

Falske nyheder og manipulation af nyheder har altid eksisteret. Det nye er den ekstrem store og hurtige spredningsmulighed for informationsforurening via de nye teknologier, de sociale medier, som gør alle til publicister uanset gode eller dårlige hensigter med de muligheder, og den enorme mængde af information, som nu fylder vores hverdag.

Det komplicerede svar blev, at teknologierne kan levere nogle af redskaberne til at afsløre falske nyheder og manipulation af informationer, de kan vise spredningseffekten, men de kan ikke forhindre dem.

Filippo Menczer, professor i Informatics og Computer Science ved Indiana University, deltog ved IT-konference om falske nyheder den 25. april via videolink og en robot, som han selv fjernstyrede.

Det mest tankevækkende budskab leverede professor i Informatics og Computer Science ved Indiana University, Filippo Menczer. Og han leverede det selvfølgelig via en mobil, fjernstyret robot, som han under oplægget styrede live fra USA, så han både kunne køre rundt på podiet, kigge til publikum og til sine PowerPoints undervejs.

Sammen med et hold af forskere har han udviklet et værktøj, Hoaxy, der kan visualisere spredningen af falske nyheder og faktatjek på nettet. Og de falske nyheder vinder som regel i spredning over faktatjekket. Hoaxy fungerer som en slags søgemaskine, hvor man kan udpege forskellige historier i en blanding af påstande og faktatjekkede historier og så få visualiseret, hvad der bliver delt mest på de sociale medier af de forskellige kategorier.

Det tankevækkende ligger i, at professor Menczer og hans kolleger har kunnet påvise, at den entusiastiske faktatjek indsats tilsyneladende rammer de i forvejen kritiske i forhold til nogle påstande, som herefter deler faktatjekket med hinanden, mens den gruppe, som tager påstandene for gode varer fra starten, bliver i deres eget ekkokammer og slet ikke påvirkes af faktatjekket. Vi lever altså i mere og mere adskilte verdener og bekræfter hinanden i, hvad der er rigtigt og forkert i de adskilte verdener via vores Facebook venner.

Se debatten: Kan teknologien redde os fra falske nyheder?

Via forskning hos professor Menczer er det også muligt at afsløre og visualisere, hvordan fjernstyrede chatbots, som der ikke er mennesker bag ved, interagerer med levende brugere i debatter på de sociale medier, uden at de levende brugere er klar over, at debatterne bliver infiltreret af og manipuleret i bestemte retninger af robotter styret af folk, der gerne vil søsætte bestemte rygter, anbefalinger eller falske historier.

Det er med forskning som Filippo Menczers, at teknologien kan komme os til hjælp i kampen mod teknologiens dårlige sider.

Prøv selv her det nye værktøj Hoaxy her.

 

 

Forrige artikel Klimaskeptikere mener de er i deres fulde ret til at vildlede Klimaskeptikere mener de er i deres fulde ret til at vildlede Næste artikel Fransk præsidentkandidat smider russiske medier på porten Fransk præsidentkandidat smider russiske medier på porten
Er de fattigstes indkomst fordoblet eller faldet?

Er de fattigstes indkomst fordoblet eller faldet?

De fattigstes indkomst er mere end fordoblet siden 2008, mens de rigestes kun er steget med én procent, ifølge Anders Samuelsen. Men Mellemfolkeligt Samvirke mener, at uligheden mellem top og bund er steget. To forskere forklarer, hvorfor begge dele er sandt.  

Danske forældre er europamestre i at parkere børn i vuggestue

Danske forældre er europamestre i at parkere børn i vuggestue

Debatten om daginstitutionerne fylder i medierne op til det kommende folketingsvalg. Og ikke alle forældre køber, at børn trives i vuggestuer. Men danske forældre indtager faktisk den europæiske førsteplads i at få de mindste passet i daginstitution, fortæller EU-tal. 

Facebook lukker for indvandrerkritisk netmedie

Facebook lukker for indvandrerkritisk netmedie

Facebook har givet sparket til det alternative netmedie 24NYT uden at forklare hvorfor. 24NYT har vildledt læsere og angiveligt købt sig til medvind på det sociale medie, skriver DR. 

Radioen var mellemkrigstidens store propagandaplatform

Radioen var mellemkrigstidens store propagandaplatform

BLOGINDLÆG: I dag er det blandt andet de sociale medier og andre digitale platforme, der bruges til at formidle mis- og desinformation. Men begreberne har længe været en del af verdenshistorien. I 30'erne blev radioen et vigtigt redskab til at sprede propaganda. 

EU-Parlamentet sløjfer egne meningsmålinger

EU-Parlamentet sløjfer egne meningsmålinger

Europa-Parlamentets ledelse har besluttet at aflyse valgprognoser, de selv har bestilt. Det sker efter kritik både udefra og indefra - og i erkendelse af, at det kan ses som upassende, at målingerne kommer fra parlamentet selv.

Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge?

Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge?

Danskerne er blandt de mest kriminelle indvandrere i Norge. Det viser kreativ brug af statistik i en populær video på Facebook. Videoen handler i virkeligheden om, at kultur og religion ikke har noget med kriminalitet at gøre, men det er der blandet opbakning til fra forskere. 

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Københavns Kommune vil begrænse antallet af radikaliserede københavnere, der ønsker dansk lovgivning baseret på sharia. Desværre går det den helt forkerte vej, viser kommunens egne tal. Men det kan kommunens tal slet ikke sige noget om.