FDM misbruges i falsk SMS-konkurrence

FDM udlodder gavekort til tankstationer, lyder budskabet i en SMS, der tilsyneladende er sendt af bilejerforeningen. Men selvom det lyder lovende med et gavekort til gratis brændstof, kan du godt få armene ned igen. SMS’en er nemlig et fupnummer. 

Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Nikolaj Rodkjær Kristensen

Flere danskere har de seneste dage modtaget, hvad der umiddelbart ligner en glædelig nyhed i en SMS-besked.

“Du er blevet udtrukket i FDM?s konkurrence om et gavekort til en valgfri tankstation! - Kan benyttes i hele landet,” lyder teksten i en SMS, der her er gengivet med de fejl, der optræder i beskeden.

SMS'en ser ud til at være afsendt af bilejerforeningen FDM, og sidst i beskeden finder man et link, man skal trykke på, for at modtage sit gavekort. Desværre er beskeden snyd og humbug, advarer Forbrugerrådet Tænk

Artiklen fortsætter under billedet.  

Sådan ser snyde-SMS'en ud

Trykker man på linket, bliver man henvist til hjemmesiden ditunikketilbud.com, som dog i skrivende stund ikke er tilgængelig. 

På Facebook gør en bruger FDM opmærksom på SMS’en, og FDM bekræfter, at de ikke har gang i en sådan konkurrence. 

“Den kan du bare slette. Det er ikke en besked, vi har noget med at gøre, men vi er opmærksomme på sagen. Tak fordi du skriver til os om det,” svarer FDM på Facebook. 

Forbrugerrådet Tænk anbefaler, at man sletter beskeden ved modtagelse og undgår at trykke på linket.  

 
 

LÆS OGSÅ: Netto misbruges i falsk e-mail konkurrence

LÆS OGSÅ: Det er fup! Norwegian står ikke klar med gratis flybilletter

LÆS OGSÅ: IKEA ADVARER: Svindelnummer erklærer dig for vinder af gavekort

LÆS OGSÅ: Berlingske misbruges i svindelnummer 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu