Lørdag d. 3. juni sent om aftenen blev London ramt af endnu et terrorangreb, da en kassevogn i høj fart kørte ind i forgængere ved London Bridge. Efterfølgende angreb de tre gerningsmænd tilfældige mennesker med knive. Syv blev dræbt og 48 såret i forbindelse med angrebet. Fire betjente blev såret under angrebet. Onsdag morgen var én af dem fortsat i kritisk tilstand.

De tre gerningsmænd blev dræbt af politiets skud.

Vi gennemgår her en række af de falske nyheder og påstande, der dukkede op på de sociale medier i tiden efter terrorangrebet ved London Bridge.

Den falske mistænkte

Efter angrebet begyndte et foto af en af de mistænkte at florere på Twitter. Billedet viser en mand i en bil og er af dårlig kvalitet.

Men manden på billedet er ikke mistænkt. Han er derimod en amerikansk komiker ved navn Sam Hyde, skriver flere medier blandt andet BuzzFeed.

Det er langt fra første gang, at Sam Hyde kan se billeder af sig selv florere som mistænkt i forbindelse med terrorangreb. Eksempelvis blev han i forbindelse med terrorangrebet i Berlin i december 2016 udråbt til at være en nationalist, som tror på, at hvide mennesker er alle andre befolkningsgrupper overlegne.

Falske efterlysninger

Da nyheden om terrorangrebet spredte sig lørdag aften, begyndte folk at efterlyse venner og familiemedlemmer, der havde befundet sig i nærheden.

Men også her findes eksempler på det pure opspind.

Eksempelvis efterlyser en person sin bror på Twitter, hvor han beder om hjælp til at finde ham.

Men billedet, som er blevet delt flittigt, er ikke af en savnet dreng, der kunne have været offer for terroristernes handling. Det forestiller derimod den amerikanske youtuber MattyBRaps. Matty lagde i øvrigt et billede på twitter søndag aften, hvor han fortæller, at havde har været i kirke og snart har en ny musikvideo klar. Han nævnte slet ikke terrorangrebet.

Motivet for at lave de falske efterlysninger er, at bagmændene forsøger at få andre til at ‘like’ deres profiler på de sociale medier. Dermed får bagmændene adgang til en større skare af mennesker, som de for eksempel kan bruge til kommercielle formål.

Facebooks sikkerhedstjek

Ovenstående eksempel illustrerer, at der er behov for at kunne melde til familie og venner, at man er i god behold, hvis man har befundet sig i nærheden af et terrorangreb.

Her kommer Facebook os til hjælp.

Det sociale medie har udviklet en funktion, de kalder sikkerhedstjek, hvor man kan melde sig ‘i god behold’, hvis man har været tæt på et terrorangreb eller på anden måde været i nærheden af farlige situationer.

Efter terrorangrebet i London benyttede flere af Facebooks brugere funktionen til at fortælle familie og venner, at de var i god behold, mens andre anvendte funktionen til andre og mindre reelle formål.

Eksempelvis er der en bruger, der befinder sig i Canada, der "beder om hjælp til transport". Ligeledes er der er en fra Tyrkiet, der "efterspørger mad til én person".

Screendump hentet hos BBC

Samtidig forsøger andre brugere, der ikke er til stede i området, at tilbyde anden hjælp i form af en overnatningsmulighed i Wales og en blanding af tid og støtte, en at tale med og materiel hjælp.

Londons borgmester: Terror er en del af livet i storbyen

På et billede af Londons borgmester bliver han hængt ud for at have sagt, at “terror er en del af livet i storbyen”.

Billedet stammer fra svenske Metro.

Men citatet er slet ikke sagt i forbindelse med angrebet på London Bridge. Det stammer fra et interview fra september 2016, hvor borgmesteren opfordrer hovedstæder til at forberede sig på den slags angreb.

Moderate muslimer morer sig over angrebet

Mens terrorangreb gør de fleste af os kede af det eller bange, får det tilsyneladende moderate muslimer til at more sig, sådan hævder i hvert fald ovenstående tweet, der viser, at Al Jazeeras seere reagerer på tv-stationens livesending på Facebook med de grinende humørikoner.

Men også her er der tale om en fordrejning af virkeligheden.

I twitter-tråden under det oprindelige opslag er der en hel del, der poster screenshots af den virkelige fordeling af humørikoner, som viser et ganske andet billede.

Af dette screenshot fremgår det, at de grinende humørikoner udgør en forsvindende lille del af det samlede reaktioner. Vi ved heller ikke, hvilken sammenhæng de grinende reaktioner er afgivet i.

Samtidig er det vanskeligt at sige noget om det religiøse ståsted og nationalitet for de brugere, der reagerede på opslaget.

I forbindelse med terrorangrebet i Manchester i maj tidligere i år opstod også falske nyheder og påstande på de sociale medier. Dem kan du læse om her.