Flot fotografkarriere bygget på falske billeder og identitetstyveri

For kun en uge siden var Eduardo Martins en stjernefotograf, der tog billeder i verdens farligste krigszoner. Men han findes ikke i virkeligheden. Og både identitet og fotos er stjålet, skriver BBC Brasil.

Brasilianske Eduardo Martins var en stjerne på internettet.

Som fotograf for FN portrætterede han nogle af verdens farligste krigszoner, imens 125.000 brugere på Instagram fulgte med. Han solgte tilmed sine billeder til billedbureauet Getty Images og internationale medier som The Wall Street Journal, Vice og BBC Brasil.

Den flotte karriere var ovenikøbet bygget op efter en hård barndom, hvor han både er blevet misbrugt og har haft leukæmi.

Men i sidste uge krakelerede billedet af fotografen, da BBC Brasil afslørede det hele som en stor løgn

En løgner bliver afsløret

Hele korthuset ramlede, da krigsfotografen forsøgte at sælge sine billeder.

Han kontaktede den brasilianske journalist Natasha Ribeiro, som arbejder for BBC Brasil med base i Mellemøsten. Men journalisten blev mistænkelig, fordi hverken hun eller andre journalister havde mødt ham i virkeligheden. Eduardo Martins talte nemlig altid med journalisterne gennem WhatsApp eller andre sociale medier.

Natasha Ribeiro kontaktede FN, som han omtalte som sin arbejdsplads. De kendte ham ikke. Hun kontaktede også flere organisationer, som Eduardo Martins påstod at have besøgt under sit arbejde, men heller ikke her genkendte de ham.

Og så fandt man ud af at både identitet og billeder var stjålet.

Flere af billederne, som skulle forestille Eduardo Martins, viser nemlig den britiske surfer Max Hepworth-Povey, som intet anede om sin optræden på den falske profil. Samtidig er flere af de billeder, som Eduardo Martins påstår at have taget, stjålet fra den amerikanske fotograf Daniel C. Britt. Flere af dem er også blevet manipuleret, men kun så lidt, at de stadigvæk går igennem søgemaskinernes kildetjek. Det skriver BBC Brasil.  

Det danske medie Journalisten har også skrevet historien om den falske krigsfotograf, og her kommenterer leder af fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Søren Pagter, sagen:

”Det er et godt wake-up call. Fake news er ikke bare tekst, men i høj grad også billeder, fordi det teknisk er blevet så let at snyde. Det er en meget let form for svindel, som alle vil kunne lave. Vi har stadig en alt for naiv og letsindig holdning til fotografiet som et sandhedsvidne trods mange eksempler på svindel,” siger han ifølge Journalisten.

Hvem, der står bag Eduardo Martins profil, er endnu ikke blevet afsløret.

 

Forrige artikel Klimaforandringer kortslutter vores søvn og humør Klimaforandringer kortslutter vores søvn og humør Næste artikel Sociale medier giver dig flere og mere forskellige nyheder Sociale medier giver dig flere og mere forskellige nyheder