“Folkepensionen er det samme beløb, som en flygtning får, der lige er kommet til Danmark. DET ER BARE IKKE I ORDEN. Flygtningen skal hjælpes, men pensionisten skal ikke gøres til grin."

Sådan lyder det i et facebookopslag fra februar 2016, der er delt knap 30.000 gange og stadig deles lystigt på det sociale medie.  

Opslaget tager udgangspunkt i en længere beskrivelse af en unavngiven persons livshistorie med folkeskole, værnepligt, arbejde og pligtskyldig betaling af skat i 50 år. Men ved 65-årsalderen er det, at “filmen knækker”.

Her har opslagets hovedperson nemlig nået pensionsalderen, og så kan vedkommende trods blod, sved og tårer i fædrelandets og fællesskabets tjeneste se frem til at få samme støtte fra staten som en nytilkommen flygtning. 

Artiklen fortsætter under billedet

To forskellige opslag på Facebook turnerer med samme påstand. Det ene er slået op i februar 2016 og er delt hele 29.000 gange - og det bliver fortsat delt lystigt på det sociale medie. Det andet opslag er slået op den 10. august i år og har Dansk Folkeparti-politikeren Morten Dreyer som afsender.

Samme budskab finder man desuden i et nyt Facebook-opslag fra Morten Dreyer, der sidder i Dragør kommunalbestyrelse for Dansk Folkeparti, og som har fået mere end 5.500 delinger.  

Men det er en sandhed med modifikationer, at folkepensionister modtager det samme i ydelse som flygtninge, fastslår to forskere over for TjekDet.

Der er nemlig flere forhold at tage hensyn til, når man sammenligner folkepensionister med flygtninge. 

Overser pensionstillæg 

Lad os starte med at slå fast, at det er rigtigt, at folkepensionisten og flygtningen som udgangspunkt modtager stort set det samme i ydelse. 

I 2019 modtager en enlig folkepensionist 6.327 kroner om måneden i grundbeløb før skat, mens en flygtning, der er ikke-forsørger, får 6.072 kroner før skat i integrationsydelse hver måned.

I 2016, hvor det mest delte opslag er fra, fik en enlig folkepensionist 6.063 kroner i grundbeløb om måneden, mens en flygtning fik 6.010 kroner i integrationsydelse månedligt – altså stort set samme beløb.

Men i praksis er det mere kompliceret end som så at sammenligne ydelserne til flygtninge og folkepensionister, oplyser Anna Amilon, der er seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).  

“Det er rigtigt, at grundbeløbet er på niveau med integrationsydelsen, men det er bare ikke særlig relevant at sammenligne de to, fordi de fleste pensionister får et pensionstillæg oveni,” siger hun. 

Pensionstillægget tildeles de pensionister, der ikke har en betydelig privat pension – eksempelvis en arbejdsmarkedspension – ved siden af folkepensionen, og som derfor har behov for ekstra økonomisk støtte.  

Pensionstillægget justeres efter, hvor meget man har sparet sammen til blandt andet sin arbejdsmarkedspension, og derfor vil dem, der har kunne spare mest sammen, helt få frataget pensionstillægget.

Ifølge en rapport fra Ældre Sagen fra 2018 modtager 52 procent af folkepensionisterne det fulde pensionstillæg på 6.923 kroner om måneden (efter 2019-satser) ud over grundbeløbet, mens 33 procent får tildelt et reduceret pensionstillæg.

Det vil altså sige, at 85 procent af pensionisterne får mere i ydelse end de 6.327 kroner, grundbeløbet er fastsat til. Og faktisk får over halvdelen udbetalt mere end det dobbelte af grundbeløbet, fordi de får det fulde pensionstillæg. Deres månedlige indtægt løber derfor op i 13.225 kroner, hvilket er markant højere end de 6.010 kroner, en flygtning modtager i integrationsydelse hver måned. 

Lavest folkepension til rigeste pensionister 

Tilbage står stadig de 15 procent af pensionisterne, som ifølge Ældre Sagens rapport kun får udbetalt grundbeløbet på 6.327 kroner om måneden. Ifølge John Andersen, der er professor på RUC og har forsket i fattigdom, tåler den gruppe dog heller ikke sammenligning med flygtninge. 

John Andersen

Professor på Institut for Mennesker og Teknologi ved Roskilde Universitet

Det er nemlig den mest velhavende gruppe af pensionister. 

”Man skal være opmærksom på, hvad det er, man sammenligner. De pensionister, som kun får grundbeløbet, har også andre indtægter – fra eksempelvis arbejdsmarkedspension eller kapitalpension. Flygtninge, der starter i Danmark, får som udgangspunkt kun integrationsydelse, medmindre de får et ordinært arbejde,” siger John Andersen. 

Den udlægning er Anna Amilon enig i.

Hun peger på, at flere og flere i begyndelsen af 1990’erne begyndte at indbetale til arbejdsmarkedspensionen gennem deres lønmodtagerjob. Derfor vil nogle af disse mennesker have tilstrækkeligt opsparet i pension til at blive frataget pensionstillægget, og de er derfor i en helt anden kategori end flygtninge, selvom de får samme ydelse fra staten, mener Anna Amilon.  

“Det er de rigeste pensionister, der kun får grundbeløbet. Men det gør de, fordi de har en stor arbejdsmarkedspension, og så er det en del af deres samlede økonomiske situation,” siger hun.

Opslag laver skæv sammenligning 

I det mest delte af de to facebookopslag har den beskrevne pensionist en kæreste, der stadig arbejder. Også dette spiller ind på, hvor meget man kan få udbetalt i folkepension. Det er nemlig sådan, at man ikke kan modtage pensionstillæg, hvis ens ægtefælle eller samlever tjener mere end 305.400 om året før skat.  

Ifølge Anna Amilon er det dog ikke relevant at sidestille en pensionist i dén situation med en enlig flygtning, sådan som det gøres i opslaget.  

“Det nytter ikke at sammenligne folk i forskellige situationer. Skal man sammenligne en folkepensionist, hvis samlever tjener mere end 305.400 om året, skal det være med en flygtning, der har en samlever, som også tjener mere end 305.400 om året. Ellers er det to forskellige situationer,” siger Anna Amilon.  

Udover folkepensionen kan de fattigste pensionister også få udbetalt ældrecheck, mens både pensionister og flygtninge har mulighed for at modtage diverse økonomiske tilskud til eksempelvis bolig og medicin. Det gør det vanskeligt at sammenligne, hvor meget de to grupper modtager i sociale ydelser udover folkepensionens grundbeløb, pensionstillægget og integrationsydelsen.  

”Man skal passe på med ikke at sammenligne æbler og pærer. Folkepensionister har flere suppleringsmuligheder end en enlig flygtning på integrationsydelse,” siger John Andersen fra RUC.