Fødevarestyrelsen: Misinformation om mad får folk til at opgive sundere vaner

DEBAT: Knap 40 procent mener, at debatten om sundhed er forvirrende, blandt andet fordi internettet flyder over med misinformation om mad. Forvirringen kan få danskerne til at opgive at lægge kostvanerne om.

Om Per Krogsgaard Christiansen

Af Per Krogsgaard Christiansen, formand for Rådet for sund mad og direktør for udvikling og innovation i Fødevarestyrelsen

Blogs, sociale og digitale medier og magasiner flyder over af besnærende råd om alt fra hurtige vægttab til sensationelle superfoods og selvoplevede quick fixes på både tyndt hår og træg mave.

Mange af rådene har ofte det til fælles, at de alene bygger på personlige erfaringer eller løsrevne enkeltstudier uden nævneværdig faglig tyngde. I bedste fald er rådene virkningsløse og ofte blot penge ud ad vinduet. I værste fald kan tvivlsomme anbefalinger og fikse ideer, formidlet af folk uden ernæringsfaglig indsigt, være alvorligt sundhedsskadelige.

Når det bliver direkte skadeligt, især for sårbare målgrupper, går myndighederne hurtigt ud og advarer. Som for eksempel når selvbestaltede eksperter rådgiver spædbørnsforældre om at droppe modermælkserstatning eller anbefaler, at børn faster.

Forbrugere usikre på ret og vrang

Men kampen mod den daglige misinformation, der forvirrer borgerne og gør det sværere for mange at navigere i, hvad der er sundt og usundt, kræver et langt sejt træk. Det gør ikke udfordringen mindre.

Problemet er, at en væsentlig kilde til forvirring og misinformation flyder fra nettet og de sociale medier, og dermed øger risikoen for, at mange opgiver at lægge kostvanerne om i en sundere retning. For hvad er sundt, når der hele tiden kommer nye budskaber?

En undersøgelse som Epinion har gennemført for Fødevarestyrelsen blandt mere end 2.000 voksne, viser da også, at forbrugerne er usikre på, hvad der er ret og vrang, når det kommer til kostvaner og motion.

Således fremfører knap 40 procent, at debatten om sundhed er forvirrende. Måske fordi omkring hver tredje, ifølge undersøgelsen, netop henter deres informationer på nettet.

Sundt eller falsk

Fødevarestyrelsen har længe været opmærksom på de mange myter og misforståelser, der hersker på nettet. Men med den forrige regerings ’Strategi for mad, måltider og sundhed’ blev det for alvor slået fast, at myndighederne skulle være mere aktive og synlige i debatten. Blandt andet for at hjælpe med at mindske den forvirring mange forbrugere oplever.

I efteråret gennemførte Fødevarestyrelsen derfor mytepunkterings-kampagnen ’#sundtellerfalsk’ i samarbejde med to kompetente sundhedsdebattører. Via Facebook, Instagram, Twitter, Youtube og Linkedin forsøgte vi bl.a. at svare på spørgsmål som:

Er kulhydrater særligt fedende? Giver mælk kræft? Er mættet fedt egentlig sundt?

I kampagneperioden nåede vores indsats tæt ved en million brugere.

Pjecer skal skrottes

Vi ved ikke, hvor mange der nu i højere grad lytter til Fødevarestyrelsen frem for influencere og bloggere. Men vi har dokumentation for, at vi kan nå langt flere med vores kostråd, hvis vi skrotter pjecerne på biblioteket til fordel for de sociale medier, og i stedet allierer os med troværdige meningsdannere med fagligheden i orden.

De har en langt bredere kreds af følgere end vi, og når måske med deres budskaber og den indpakning, de leverer dem i, i højere grad de borgere, som også Fødevarestyrelsen gerne vil flytte.

Jeg er derfor ikke i tvivl om, at evalueringen af Fødevarestyrelsens seneste indsats mod madmyterne, kommer til at påvirke vores strategi for formidling om sund mad og bæredygtige måltider fremover.

Så forbrugerne i højere grad får mulighed for at orientere sig i anbefalinger, der bygger på solid ernæringsfaglig viden og evidens. I stedet for at lade sig forføre af nettets uendeligt mange fikse ideer og fake news om, hvordan man spiser sundt.

Dette blogindlæg blev første gang bragt på det politiske nyhedsmedie Altinget.dk

Forrige artikel Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer Næste artikel Når løgne og fake news bliver til det normale Når løgne og fake news bliver til det normale
Falsk video: Saddam Hussein siger, at USA truede med coronavirus

Falsk video: Saddam Hussein siger, at USA truede med coronavirus

På den indiske del af Facebook florerer der i øjeblikket et opsigtsvækkende videoklip fra 1990’erne, hvori den afdøde irakiske diktator Saddam Hussein fortæller, at USA har truet med at sprede coronavirus i Irak. Men videoen er ifølge det franske nyhedsbureau AFP manipuleret.

Sådan ser coronavirussen ud i virkeligheden

Sådan ser coronavirussen ud i virkeligheden

De fleste har en idé om, hvordan coronavirussen ser ud. Den samme illustration er nemlig brugt igen og igen i medierne - den ligner en kugle, som har en slags antenner fordelt ud over sig. Men virkeligheden er en helt anden. 

Styrelse advarer mod hjemmelavet håndsprit

Styrelse advarer mod hjemmelavet håndsprit

Efter de første smittetilfælde af covid-19 blev konstateret i landet, gik der ikke lang tid før, der blev meldt udsolgt af håndsprit i danske supermarkeder. Flere har derfor tyet til hjemmelavede løsninger, men myndighederne advarer om falsk tryghed. 

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.