Folkebevægelsen mod EU og Enhedslisten rykker fra hinanden på EU-spørgsmål

Når det kommer til bekæmpelsen af skattely, bliver forskellen mellem Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU tydelig. Folkebevægelsen mod EU mener, at EU er årsagen til problemet, og Enhedslisten vil have gang i samarbejdet.

Af Freja Søgaard, journalist på Altinget

Mens Enhedslisten vil tage kampen mod skatteunddragelse- og snyd i et samarbejde med EU, vil Folkebevægelsen mod EU den modsatte vej.

Det blev klart ved onsdagens EU-debat, som Mandag Morgen, TjekDet og Altinget var værter for, og hvor særligt skattepolitikken fik politikerne op på dupperne.

”Vi skal selvfølgelig have et samarbejde for at komme skattely og den grådighed, vi ser i toppen, til livs. Det kan vi sagtens gøre uden at afskaffe det danske skattevæsen. Vi skal sørge for at få en europæisk bund under selskabsskatten, så vi får stoppet det ræs, der er på den,” sagde Nikolaj Villumsen, der er kandidat til EU-parlamentsvalget for Enhedslisten, og tilføjede:

”Vi har behov for at få EU i gang med at bekæmpe skattely. Vi kan sagtens samarbejde internationalt uden at flytte beslutninger væk fra borgerne.”

EU er årsagen til problemet

Skat har i årtier været et område, som landene i udpræget grad selv har rådet over i EU-sammenhæng, hvilket særligt de borgerlige partier i Danmark har stået meget hårdt på.

Men de seneste års mange historier om, at multinationale selskaber i Europa reelt lægger deres skat der, hvor den er lavest, har sat de hidtidige positioner under pres. Og det var en bombe i dansk europapolitik, da statsminister Lars Løkke Rasmussen i marts i år meddelte, at Venstre nu støtter en bund under selskabsskatten i EU. Altså en fælles grænse for, hvor lav selskabsskatten må være.

En sådan ordning findes allerede på moms-området, hvor EU-lande ’blot’ er forpligtede til at lægge momsen mellem 15 og 25 procent. På selskabsskatteområdet varierer skattesatserne i EU fra over 30 procent og reelt helt ned til nul, og der er ingen fælles aftale eller regler.

Men folkebevægelsen mod EU’s Rina Ronja Kari er ikke enig i, at en bund under selskabsskatten vil være til nogen gavn. Hun mener, man skal anerkende, at EU er en del af problemet:

”EU’s regler, indre marked og ideen om, at vi skal have fri bevægelighed og kapital er med til at gøre problemet endnu større. Skal man give EU mere magt for at styre problemet, når det er dem, der har skabt det,” sagde hun og fortsatte:

”Det er ikke bunden under selskabsskatten, der er problemet her. Luxembourg har en selskabsskat på cirka 18 procent. Hvis man vil løse det med EU-regler, så er man ude i, at EU skal tilrettelægge vores skattepolitik i detaljer. Og så kan jeg godt forestille mig, at det ikke længere er os, der bestemmer, hvad vi gerne vil med vores skattepolitik.”

I steder mener hun, at vi skal give mindre magt til EU, for eksempel ved at lade kommunerne fravælge virksomheder, som sender penge igennem skattely, hvilket ikke er muligt i dag på grund af EU’s udbudsregler. Et forslag, som Villumsen også kom med.

Folkebevægelsen mod EU står fast

EU-redaktør på Mandag Morgen Claus Kragh, som også var ordstyrer ved onsdagens debat, mener, at debatten gjorde skellet mellem Enhedslisten og Folkebevægelsen tydelig.

”Kari stod fast på, at hun ikke vil være med til en bund under selskabsskatten, fordi hun simpelthen ikke vil have EU. Nikolaj Villumsen derimod havde øjnene direkte på bolden i den forstand, at han og Enhedslisten ønsker at bekæmpe skatteunddragelse, og at det vil man bruge nærmest alle midler i EU’s værktøjskasse til at nå,” siger han og vurderer, at den store splittelse, der er sket på den yderste danske venstrefløj, når det gælder EU-politik, dermed blev synlig.

”Mens Folkebevægelsen mod EU står tilbage med et lodret nej til EU, ser Enhedslisten EU som en ny politisk kampplads, hvor partiet vil kæmpe for sin politik. Dermed vil vi i løbet af få år kunne se et Enhedslisten, der går hen og bliver endnu meget pro-europæisk. Og det var det, Martin Lidegaard lavede lidt sjov med,” siger han og hentyder til Martin Lidegaard fra Radikale, der til debatten væddede en øl med Villumsen om, at Enhedslisten om fem-ti år ikke er imod EU.

Se hele debatten i videoen herunder:

Forrige artikel Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne Næste artikel Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget? Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.