Forbyder Koranen muslimer at stemme til folketingsvalget?

Demokrati er ikke foreneligt med islam, og derfor bør danske muslimer ikke stemme til folketingsvalget den 5. juni, lyder budskabet i en kampagne, som den kontroversielle muslimske organisation Hizb ut-Tahrir står bag. Tre religionsforskere sår tvivl om organisationens udlægning af islams syn på demokrati. 

Til kommunalvalg på Stevnsgade Skole i København i 2005.
Til kommunalvalg på Stevnsgade Skole i København i 2005.Foto: Kristian Juul Pedersen / Ritzau Scanpix
Andreas Søndergaard

Må muslimer stemme til folketingsvalg? Det er et spørgsmål, der rejser sig, næsten hver gang der er valg i Danmark. Og i år er ingen undtagelse. 

“Hizb ut Tahrir afviser ikke kun deltagelse i folketingsvalget. Vi afviser selve den demokratiske styreform.” 

Sådan indleder Hizb ut-Tahrirs skandinaviske afdeling et opslag på organisationens facebookside den 24. maj. I opslaget står der også, at kun skaberen, Allah, kan lovgive retfærdigt, og at islam er den sande politiske løsning. Som afsluttende bemærkning opfordrer Hizb ut-Tahrir alle muslimer til at undlade at stemme til folketingsvalget. 

Facebookopslaget er en del af en kampagne, der går under navnet #IslamErMitValg, som Hizb ut-Tahrir står bag. Kampagnen har fået massiv opmærksomhed på Facebook, og flere danske muslimer har postet videoer af sig selv, hvor de fortæller, hvorfor de ikke har tænkt sig at stemme til folketingsvalget. 

I en af videoerne, som er vist over 80.000 gange og delt af mere end 1.000 brugere på Facebook, siger en mand, at “Allah har nedsendt Koranen – bogen med sandheden – så den kan dømme blandt menneskeheden. Det skal ikke pålægges menneskerne i form af demokratiet eller andre menneskeanskueligheder.”

I en anden video på Facebook fortæller en anden muslim, at han ikke stemmer, fordi “demokratiet i sin grundlæggende form er i modstrid med islam.” 

Men er Koranens ordlyd overhovedet uforenelig med demokrati? Nej, lyder svaret fra tre forskere.

Thomas Hoffmann
Professor på Det Teologiske Institut på Københavns Universitet

“Koranen har ikke nogen vers om folketingsvalg eller deltagelse i demokrati. Der står ikke noget om det i de tidligste skrifter. Mange muslimer vil sige, at eftersom der ikke står noget, så er det lovligt og legitimt for muslimer at være med i valghandlinger,” siger Thomas Hoffmann, der er professor på Det Teologiske Institut på Københavns Universitet. 

At Koranen ikke forbyder muslimer at stemme ved eksempelvis folketingsvalg, er Tim Jensen, der er lektor og studieleder for religionsstudier på Syddansk Universitet, helt enig i.

“Nej, det er der intet belæg for. Det diskuteres blandt nogle muslimer, men langt flertallet vil sige, at det ikke er solidt baseret på nogen som helst dominerende tradition,” siger han. 

En gevaldig rodebutik 

De tre forskere, TjekDet har talt med, peger på, at muslimer i århundreder har diskuteret Koranens passager og islams rolle i samfundet. Det har resulteret i forskellige opfattelser af religionen, der gør det svært at give et entydigt svar på Koranens syn på demokrati. 

Tim Jensen
Lektor og studieleder for religionsstudier på Syddansk Universitet

“Du kan finde, hvad du vil i Koranen. Det er jo blandt andet en afspejling af diskussioner for cirka 1.200 år siden blandt muslimer, der var uenige om tingene. Det er ligesom Bibelen en gevaldig rodebutik. Så du kan altid finde en eller anden sætning, der passer ind i dit kram, hvad enten du er Hizb ut-Tahrir-tilhænger eller Hizb ut-Tahrir-modstander,” siger Tim Jensen. 

Han fortæller, at Hizb ut-Tahrir er en radikal gren af islam, som er i mindretal i både Danmark og på verdensplan. Derfor kan man ikke tage deres holdninger til indtægt for samtlige muslimers holdninger til, hvorvidt man må bakke op om demokratiet ved at stemme til valg.  

Den opfattelse deler Jakob Skovgaard-Petersen, der er professor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet. Han peger på, at Hizb ut-Tahrir ikke bare kæmper imod vestens demokratiopfattelse, men også imod den udbredte opfattelse af islam blandt muslimer. 

“Moderne parlamentarisme og demokrati kommer fra USA og Europa. Men da den fra slutningen af 1800-tallet blev indført i den muslimske verden, blev den ganske hurtigt set som det styresystem, der harmonerede bedst med islam,” siger Jakob Skovgaard-Petersen.

Tim Jensen understreger, at Hizb ut-Tahrir skiller sig ud ved at gå ind for et kalifat som styreform. Man skal derfor passe på med at generalisere for meget ud fra deres facebookopslag.

“Mange muslimer nærer et stort ønske om demokrati, men en radikal variant er imod, fordi de mener, der kun er én lovgiver, og det er Gud. Så lovgivende forsamlinger, der ikke lovgiver ud fra religiøs lov, er i deres optik, at mennesker tiltvinger sig noget, som er Guds særlige rettighed. Og det mener Hizb ut-Tahrir,” siger han. 

Pilen peger mod demokrati 

Ifølge forskerne peger pilen i den muslimske verden generelt mod mere demokrati og mindre religiøs lovgivning. 

Der findes stadig lande som Iran og Saudi-Arabien, hvor lovgivningen tager udgangspunkt i islam, og hvor der for eksempel ikke er religionsfrihed. Men ifølge Tim Jensen er der generelt fremgang at spore, hvilket blandt andet kan ses i Egypten, Indonesien og Afghanistan.

Jakob Skovgaard-Petersen
Professor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet

At mange muslimer i Danmark går ind for demokrati og aktivt udfordrer Hizb ut-Tahrirs tolkning af islam kommer blandt andet til udtryk i facebookgruppen "Muslimer til stemmeboksene i 2019". Gruppen er oprettet 12. maj i år, men har allerede mere end 24.000 følgere. Gruppens motto er “yalla stem eller bliv stemt hjem”. 

“Vi kan se en tendens til, at flere muslimer og muslimske lande forsøger at sætte lighedstegn mellem muslimer og demokrati. Muhammed tog sine muslimske fæller med på råd, og det bruger folk til at sige, der kan I bare se,” siger Thomas Hoffmann med henvisning til sura 42 i Koranen (bestemt afsnit i Koranen, red.). 

Jakob Skovgaard-Petersen er enig i den udlægning. Han understreger, at flere muslimske lande stadig er diktaturer, men det ændrer ikke ved, at befolkningerne i overvejende grad ønsker demokrati. Han fremhæver ligesom Thomas Hoffman sura 42 som et eksempel på, at valgdeltagelse i mange muslimers optik er foreneligt med islam.  

“Nogle muslimer tolker det, som om koranen netop understøtter parlamentarisme. Det er deres udlægning, for der var ikke parlamenter i den muslimske verden i mange hundrede år. Men fordi de syntes, parlamenter var en god idé i 1800-tallet, brugte de det her vers (sura 42, red.) til at retfærdiggøre indførelsen af parlamentarisme,” siger Jakob Skovgaard-Petersen. 

Fængselsimam uenig med Hizb ut-Tahrir

TjekDet ville gerne have talt med Monzer Abdullah, der er imam i Masjid Al-Faruq-moskéen på Nørrebro og underskriver Hizb ut-Tahrirs facebookopslag, der opfordrer muslimer til ikke at stemme. Vi ville have spurgt, hvad han siger til, at tre religionsforskere afviser hans ensidige udlægning af Koranens syn på demokrati.

Men organisationen henviser os til at tale med Taimullah Abu-Laban, der er medlem af Hizb ut-Tahrir.

Han fortæller, at politisk repræsentation findes i islam og at det som udgangspunkt er tilladt at deltage i valg og afstemninger. Det betyder ifølge Hizb ut-Tharir, at man for eksempel må engagere sig i en bestyrelse, i en fodboldklub eller i et boligselskab.

Men det betyder ikke, at man må stemme ved et folketingsvalg. For demokrati bygger på, at religion og Gud ikke har noget at skulle sige i staten, livet og samfundet, og det står i modsætning til den måde, Hizb ut-Tahrir læser koranen, mener Taimullah Abu-Laban. Han tilføjer, at her er Allah den eneste, der har ret til at lovgive.

De tre danske religionsforskeres kritik af, at opfordringen til ikke at stemme er ensidig, får ham ikke til at ændre holdning.

“Hvis man skal stemme for noget, som er i strid med islam, så er det her, forbuddet træder i kraft. Der er en entydig modsætning mellem Islam og sekularisme – som demokrati er baseret på – da Koranen indeholder love, der behandler politiske, økonomiske, sociale og samfundsmæssige spørgsmål. Derfor vil en person, som stemmer, støtte en styreform, der er i strid med koranen,” siger han.

Artiklen fortsætter under billedet

Waseem Hussain er imam i Vestre Fængsel og formand for Islamisk Trossamfund. Han er uenig med Hizb ut-Tahrir i deres udlægning af Koranen. Foto: Simon LæssøeWaseem Hussain er imam i Vestre Fængsel og formand for Dansk Islamisk Center. Han er uenig med Hizb ut-Tahrir i deres udlægning af Koranen. Foto: Simon Læssøe


Men den tolkning af islam og Koranens syn på demokrati møder modstand hos andre muslimer i Danmark. 

Waseem Hussain er imam i Venstre Fængsel og formand for Dansk Islamisk Center, som er en dansk moské og forening på Nørrebro i København. Han mener ikke, at det fremgår af Koranen, at demokrati er i strid med islam. Han vil derfor opfordre sine tilhørere i fængslet til at stemme til folketingsvalget den 5. juni.

“Koranen siger ikke noget om at stemme til demokratiet. Det er Hizb ut-Tahrir og lignende gruppers forudindtagede holdninger, som de så tolker Koranen i lyset af,” siger Waseem Hussain, der i øvrigt møder bred opbakning fra flere af landets øvrige imamer, skriver Jyllands-posten.

"Hizb ut-Tahrir har altid bedt muslimer om ikke at stemme, men jeg synes, at de er helt forkerte på den. Vi bor i et dansk samfund, og vi skal vise vores medborgere, at vi er en del af samfundet," siger Mohamad Jammal, som er imam i Det Islamiske Hus i Skive, til Jyllands-posten.

"Udtalelserne (Hizb ut-Tahrirs, red.) er skadelige og ude af trit med danske muslimers forestilling om at være aktiv i samfundet og se Danmarks som sit land," siger imam på Herlev Hospital Naveed Baig til Jyllands-posten.

Hizb ut-Tahrir

Hizb ut-Tahrir er et internationalt islamisk og politisk parti, der ønsker at forene alle muslimske nationer i en islamisk stat, et kalifat.

Navnet Hizb ut-Tahrir betyder Frihedspartiet eller Befrielsespartiet på arabisk og refererer til missionen om at befri den muslimske verden fra Vesten.

Vestens kapitalisme er ifølge partiet den største forhindring for oprettelsen af kalifatet.

I 2003 blev Hizb ut-Tahrir ulovligt i Tyskland I marts i år afholdte Hizb ut-Tharir en demonstration på Christiansborg samtidig med Stram Kurs – en begivenhed som fik stor medieomtale

Kilde: religion.dk


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu