Forsker: Alternative medier forholdt sig i ro under valgkampen
Erfaringer fra andre lande tilsagde, at falske nyheder fra alternative netmedier på den ydre højrefløj skulle mudre valgkampen til. Men det skete aldrig i Danmark, siger medieforsker.
Andreas Oved Askjær Rasmussen
JournalistDanske alternative højrefløjsmedier som Den Korte Avis og 24NYT har ikke gjort nogen stor figur under de netop overståede valgkampe.
Erfaringer fra rigsdagsvalget i Sverige i efteråret 2018 var ellers, at stærkt højreorienterede netmedier, der ser sig selv som et alternativ til de etablerede medier, lykkedes med at sætte dagsorden med tvivlsomme nyheder og være prominente stemmer i den svenske valgkamp.
Men sådan er det altså ikke gået med valgkampen op til hverken europaparlamentsvalget eller folketingsvalget i Danmark i år. Det siger Eva Mayerhöffer, der er adjunkt ved Center for Nyhedsforskning på Roskilde Universitet, hvor hun forsker i det, hun kalder “alternative højrefløjsmedier,” som hun har fulgt særligt tæt under valgkampen.
Med kollegaen Sander Andreas Schwartz, adjunkt i kommunikation på samme universitet, har hun nærstuderet samtlige facebookopslag fra fem forskellige medier i perioden 7. maj til 5. juni og målt reaktioner og delinger på det sociale medie. Analysen udmunder senere på året i en forskningsartikel.
De fem netmedier, Eva Mayerhöffer har fulgt i valgkampen, og hendes korte karakteristik af dem:
Den Korte Avis: Klassisk alternativt højrefløjsmedie med særlig fokus på indvandrerkriminalitet og kritik af medier. Drevet af parret Ralf Pittelkow og Karen Jespersen og har tidligere modtaget mediestøtte.
24NYT: Fokuserer særligt på indvandrerkriminalitet, men bringer også en god portion nyheder, der slet ikke er politiske. Blev tidligere i år bandlyst fra Facebook. Forskerne fulgte i stedet facebooksiden Dansk politik og verden omkring os, der systematisk deler indhold fra 24NYTs hjemmeside.
Newspeek: Mediet har en bred højrefløjsprofil. Især optræder mange anti-islam- og anti-EU-historier forfattet af eksterne skribenter og kommentatorer.
Document: Er et spin-off af den norske side med samme navn. Fokus er på anti-islam og anti-migration gerne i et internationalt perspektiv. Artiklerne fremstår ofte analytiske og tilmed intellektuelle.
Folkets Avis: Mediet har en anti-systemisk profil. Det fokuserer på brug af offentlige midler gerne hos Danmarks Radio, i EU og i offentlige stillinger og er ofte ude efter venstrefløjen.
Og konklusionen lyder, at medier som Den Korte Avis og 24Nyt simpelthen “ikke har været mere aktive, end de normalt er. Under valgkampen er der heller ikke forskel på, i hvilket omfang folk deler og reagerer på deres opslag på Facebook,” siger Eva Mayerhöffer:
“Helt generelt kan man ikke se, at de alternative højrefløjsmedier har været mere aktive i valgkampen, end de ellers ville være. Og det lader det heller ikke til, at deres faste brugere har været."
Op til valgkampen udgav dagbladet Politiken en række artikler om de pågældende medier, som har mødt skarp kritik fra en række eksperter i journalistik. Omtrent samtidig kunne DR rapportere, at det indvandrerkritiske netmedie 24NYT i en række tilfælde ikke havde tilstrækkeligt belæg for deres historier. Og med stor sandsynlighed har samme netmedie købt sig til ‘likes’ på Facebook, hvilket formentlig har medvirket til at mediet blev bandlyst fra Facebook.
Adjunkt, Center for Nyhedsforskning, Roskilde Universitet.
“Men under valgkampen er der ikke sket det, flere har været bekymret for. Vi er ikke stødt på deciderede konstruerede nyheder. Det ser vi i det hele taget meget, meget lidt af fra denne type medier,” siger hun.
Ikke overrasket over, at falske nyheder udeblev
Årsagen til, at Eva Mayerhöffer overhovedet gav sig til at undersøge de alternative højrefløjsmedier, var, at hun oplevede panikstemning op til valget. Blandt andre den nu tidligere regering har været bekymret for, at europaparlamentsvalget og det danske folketingsvalg skulle forstyrres af falske nyheder, som for eksempel det svenske rigsdagsvalg sidste år eller det amerikanske præsidentvalg i 2016 blev.
At de alternative højrefløjsmedier ikke spillede den store rolle, overrasker ikke medieforskeren. I Danmark tog de pågældende medier nemlig ikke videre bestik af, at der var valgkamp, siger hun. I maj bragte de den samme type historier med samme frekvens som de gjorde, før valgkampen gik i gang. Og kun i sjældne tilfælde bandt medierne historierne op på, at et folketingsvalg stod for døren.
"De fleste af medierne har ikke rigtig fokus på valgkampen. Selvfølgelig har alt deres indhold en form for politisk relevans. Men de har ikke rigtig taget højde for, at der har været valgkamp og dækker kun enkelte begivenheder i valgkampen. De laver ikke det, man ville kalde for klassisk valgkampsdækning,” siger hun.
Hårde kår i Danmark
Desuden er der ifølge Eva Mayerhöffer to oplagte forklaringer på, at de alternative højrefløjsmedier i Danmark ikke opnår samme udbredelse som deres kolleger i andre lande. For det første savner de muskler:
“Når vi sammenligner de alternative højrefløjsmedier i Danmark med deres pendanter i andre lande, kan vi se, at de i Danmark har langt færre ressourcer. De er små i forhold til lignende medier i Sverige,” siger hun.
Og når de etablerede danske medier i et stort omfang dækker Stram Kurs-leder Rasmus Paludan og bringer interviews med ham, behøver befolkningen ikke søge mod alternative medier for at opleve højreradikale politikere. Det er den anden forklaring.
“DR arrangerede en livechat med Rasmus Paludan, hvor vælgerne kunne spørge ham direkte – stort set uden filter. Det gør, at der ikke på samme måde er behov for alternative medier på den yderste højrefløj,” siger Eva Mayerhöffer.
Eva Mayerhöffer fremhæver blandt andet artiklen herunder, som Dansk Folkepartis Kenneth Kristensen Berth har delt fra sin facebookside. I artiklen kæder 24NYT Enhedslistens politiske leder, Pernille Skipper, sammen med en hyldest til selvmordsangreb på israelere. Mediet indleder sin artikel med spørge: “Vil Mette Frederiksen indgå i en regering, der bygger på mandater fra et parti, hvis formand deltager i konference, hvor drab på jøder hyldes?”
Artiklen er et af de få eksempler, der er til den spidsvinklede side, siger Eva Mayerhöffer. Og informationerne i artiklen er for så vidt korrekte. Enhedslistens leder har faktisk talt ved en palæstinensisk konference i København i april. Og på konferencen læste en palæstinensisk digter nu engang et digt op, der indeholdt ordene “Jeg kommer iført mit bombebælte og ofrer mig for Palæstina. Jeg kommer med våben i min hånd, og blod på min hånd.”
