Forskere: Højere fartgrænser giver flere dødsfald på vejene

Regeringen mener ikke, at det vil gå udover trafiksikkerheden at hæve fartgrænserne. Men ifølge forskere er det "uden for enhver tvivl", at højere fartgrænser vil betyde flere døde i trafikken.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

 


I december 2016 meldte regeringen ud, at den vil arbejde for at sætte fartgrænserne op. I den forbindelse har flere af regeringens politikere udtalt, at det betyder ikke noget for trafiksikkerheden, hvis hastighedsgrænsen hæves. Men ifølge en række forskere er det ikke korrekt. Det skriver Videnskab.dk.

Bl.a. transportminister Ole Birk Olesen (LA) mener godt, at man kan hæve fartgrænserne, uden at det går udover sikkerheden.

Også Venstres trafikordfører Kristian Pihl-Lorenzen afviser, at højere fart grænser skulle gøre trafikken mere usikker.

"Motorveje er uhyre sikre, så det har vi ingen betænkeligheder ved," sagde han i december til Altinget.

Men ifølge de forskere, Videnskab.dk har talt med, er der altså grund til at have betænkeligheder ved at sætte grænserne op.

"Det er uden for enhver tvivl, at højere fartgrænser vil betyde flere døde i trafikken," siger Jeppe Rich, der er professor i transportmodellering på Danmarks Tekniske Universitet, til Videnskab.dk.

Han bakkes op af trafikforsker Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet og professor emeritus i trafikforskning på Roskilde Universitet, Lise Drewes.

Sammenhæng mellem ændret hastighed og antal dræbte

Ifølge trafikforskerne kan sammenhængen mellem ændret hastighed og antallet af dræbte i trafikken beskrives ved en relativt simpel matematisk formel kaldet powermodellen.

Den ser sådan her ud:

(Antal døde efter / Antal døde før) = (Hastighed efter / Hastighed før) ^4

Med andre ord står der, at hvis hastigheden stiger med eksempelvis 10 pct., vil det forventede antal dræbte stige med 50 pct.

Powermodellen er fra 2004 og baseret på en række forskeres videnskabelige gennemgang af 98 internationale studier, der har undersøgt sammenhængen mellem hastighed og trafikulykker.

Videnskab.dk har forholdt Kristian Pihl-Lorenzen forskernes kritik, men den preller tilsyneladende af.

"Forskerne skal have lov at have deres holdninger i fred, det rokker ikke ved min opfattelse," lyder hans kommentar.

Han siger også, at forskerne skal huske, at "det ikke er dem, der bestemmer".

Det er muligvis ikke første gang, at politikerne ikke er så lydhøre over for forskning, når det kommer til bestemmelsen af fartgrænser. I 2008 viste en rapport fra Vejdirektoratet, at en højere fartgrænse ville betyde flere dræbte i trafikken. Men Jyllands-Posten kunne dengang afsløre, at rapportensandsynligvis blev tilbageholdt af Trafikministeriet i et halvt år, og da den blev offentliggjort, blev resultaterne, der viste, at flere ville dø på motorvejene med de højere hastighedsgrænser, sløret gevaldigt ifølge trafikforsker Harry Lahrmann.

Videnskab.dk har fundet endnu flere eksempler på, at politikerne har siddet trafikforskning overhørig, når debatten har drejet sig om hastighedsgrænserne på de danske lande- og motorveje. Dem kan du læse her.

Forrige artikel S-ordfører argumenterer med forkerte asyltal S-ordfører argumenterer med forkerte asyltal Næste artikel Slap Obama 122-Guantanamo-fanger ud i friheden til nye terroraktiviteter? Slap Obama 122-Guantanamo-fanger ud i friheden til nye terroraktiviteter?
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.