Forskning: Højt betalte job tiltrækker løgnere og svindlere

Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Hvis du skal købe en brugt bil, og du vil have så lille risiko som muligt for at blive snydt, så køb hellere bilen af en kvindelig sosuhjælper end af en mandlig bankdirektør.

De ærligste mennesker i Danmark er nemlig – statistisk set – kvinder i den offentlige sektor med en relativt lavere løn i forhold til det private. Mens dem med størst sandsynlighed for at være løgnagtige er mænd med højtlønnede job i finanssektoren.

En provokerende konklusion, der kan lyde, som var den snarere hentet i rødstrømpernes Femølejr end blandt seriøse forskere på Københavns Universitet og London School of Economics and Political Science. Men prøv at hæng på alligevel. For forskerne har nogle argumenter, videnskabeligt belæg og seriøse udregninger og formler til at understøtte påstanden.

Et spil med terninger

De internationale studier er foretaget af en række forskere på Københavns Universitet og London School of Economics and Political Science, og de tegner et billede af, hvordan en gennemsnitlig bedrager ser ud. Det er blandt andet foregået sådan her:

3.000 studerende på jura, økonomi og statskundskab blev spurgt, om de ville deltage i et studie, og fik at vide, at de ville få penge for det. De blev fortalt, at de i gennemsnit ville tjene mindst 50 kroner og kunne komme op på lige over 300 kroner, og at den onlinespørgeundersøgelse, de skulle deltage i, kun ville tage 20 minutter. Til sammenligning giver et typisk studiejob 110 kroner i timen eller 37 kroner for 20 minutter, det vil sige noget mindre end 50-300 kroner. 862 studerende deltog i undersøgelsen, som siden skulle afsløre, hvilke typer af mennesker ’de uærlige’ er. De grådige.

Én af forfatterne bag studiet, ’Sustaining Honesty in Public Service: The Role of Selection’, som i løbet af 2019 vil blive udgivet i tidsskriftet American Economic Journal: Economic Policy, er Nikolaj A. Harmon, adjunkt i økonomi og forsker ved Københavns Universitet.

Han mener, at uærligheden kan have en betydning for samfundet.

Nikolaj A. Harmon

”Hvis vi kigger på tværs af lande, så er der stor forskel på korruption. Det har man forsøgt at forklare på forskellige måder, men noget, der især kan have betydning for korruption, er, hvor villige folk er til at være uærlige,” siger han.

På fire forskellige tidspunkter i undersøgelsen blev deltagerne bedt om at spille ti runder af et simpelt terningespil.

De studerende blev fortalt, at spillet skulle teste, hvordan ”de gætter i situationer karakteriseret ved tilfældighed”, og at de kunne vinde penge ved at gætte det korrekte antal øjne ved hvert terningekast. I hver runde blev de adspurgte bedt om at tænke på et tal mellem ét og seks, alt efter hvad de forventede, terningen ville vise.

Mens de huskede på deres valgte tal, rullede en terning hen over skærmen og viste et givent antal øjne. Deltagerne blev derefter bedt om at indtaste det tal, de havde gættet på forud for terningeslaget. Derefter fremgik gevinsten af deres gæt. At indtaste et rigtigt gæt gav to kroner mere end et forkert gæt, uanset om man svarede ærligt eller ej.

Pointen med terningespillet er, at forsøgsdeltagerne i hver af de 40 runder har muligheden for at vinde uærligt. En styrke ved forsøget, argumenterer forskerne, er, at deltagerne ved, at det aldrig kan blive bevist, om de rent faktisk har gættet rigtigt eller forkert – om de har talt sandt eller løjet. Men eftersom en ærlig person statistisk set altid kun har en sjettedel chance for at gætte rigtigt ved hvert slag, er det for matematikere i sidste ende ikke svært at regne ud, hvem der lyver.

”Det er klart, at du kan ramme rigtigt, fordi du er heldig, eller fordi du snyder. Jeg kan aldrig være sikker på, om du har snydt eller ej. Det er en styrke, for så kan man snyde uden bekymringer for at blive afsløret,” siger Nikolaj A. Harmon, som har en ph.d.-grad fra Princeton University i New Jersey, USA.

I forsøget gættede 143 personer – eller 16,6 procent – rigtigt alle 40 gange. Heldigt? Eller mistænkeligt?

”Sandsynligheden for at gætte rigtigt alle 40 gange uden at snyde er faktisk mindre end én ud af en milliard,” siger Nikolaj A. Harmon, som kunne spore omfattende uærlig adfærd.

For eksempel er der kun 12 procents chance for, at man gætter rigtigt 10 ud af 40 gange. Alligevel har 73 procent svaret, at de har gættet rigtigt 10 eller flere gange.

Hvis man placerer deltagerne i tre grupper – de helt ærlige, de helt uærlige, og dem midtimellem – fordeler de sig sådan her:

  • 14-17 procent af deltagerne i undersøgelsen er fuldkomment ærlige
  • 17-23 procent er fuldkomment uærlige og snød mere end 98 procent af tiden
  • Resten af respondenterne fordelte sig i spektret imellem og var altså kun delvist ærlige/uærlige

Den gennemsnitlige snyderate var 0,39. Det vil sige, at deltagerne i studiet i gennemsnit snyder 39 procent af gangene i terningespillet – altså 4 ud af 10 gange. 

Nye finanskriser skal forebygges med uddannelse i ansvarlighed

Efter finanskrisen spurgte forskere rundt om på verdens økonomistudier og finansskoler sig selv:

”Kunne uddannelser have gjort noget for at have undgået den suppedas, vi havnede i under finanskrisen? Kunne de skoler, der uddanner til finanssektoren, gøre noget ved den slags moralske dilemmaer? Noget mere forsvarligt?” siger Wilbert van der Meer, chef i dekansekretariatet for uddannelse på Copenhagen Business School.

Det fik CBS og andre uddannelsesinstitutioner til at skrive under på FN’s Principles for Responsible Management Education, der forpligter merkantile uddannelsessteder verden over til at uddanne ansvarlige ledere for fremtiden.

Samtidig gik andre universiteter i gang med at forske i, om finanssektoren virkelig er mere plaget af grådighed og uærlighed end andre arbejdspladser.

Og det er der faktisk noget, der nu tyder på.

Social eller selvisk

De studerende, der blev udsat for terningspillet, blev også bedt om at deltage i et såkaldt diktatorspil, som er et spil for to spillere, hvoraf den ene er diktator og bestemmer, hvordan en sum penge skal fordeles. Den anden har ingen indflydelse på spillet, og derfor er diktatorspillet i spilteoretisk forstand ikke et reelt spil. Det kan imidlertid bruges til at påvise sociale karakteristika.

Hvis mennesker var ubetinget egoistiske, ville de beholde alle pengene selv, men flere eksperimenter har tidligere vist, at det ikke er tilfældet. Mange vælger i praksis at donere nogle eller alle pengene væk.

De studerende fik ved undersøgelsens start hver især tildelt 15 kroner med beskeden om, at de kunne få pengene overført til deres konto efter undersøgelsen, eller at de efter eget valg kunne donere nogle af eller alle pengene, til ét ud af fem velgørende formål. Hvis de valgte at donere beløbet, ville der yderligere blive lagt penge oveni.

Forsøget havde et resultat, der nok vil undre nogen: De mennesker, der ønsker et job i den offentlige sektor, er gennemsnitligt ærligere end andre mennesker.

De sociale persontyper, som giver store donationer i diktatorspillet, er også systematisk mere ærlige og foretrækker den offentlige sektor i højere grad end andre, lyder en af pointerne i studiet. De, som sætter et job i det offentlige som deres første- eller andenprioritet, snyder simpelthen i gennemsnit ti procentpoint mindre end andre.

Personer, der beholder alle pengene selv, rangerer typisk også løn som en vigtig faktor og er systematisk mindre ærlige – og foretrækker i mindre grad det offentlige som fremtidig arbejdsplads.

Forklaringen er ifølge forskerne enkel: Lønningerne er gennemsnitligt lavere i den offentlige sektor end i den private, hvilket ifølge studiet tyder på, at man skal motiveres af andet end pengene for at foretrække et job i det offentlige, ligesom forskerne peger på, at den helt store motivation for uærlig adfærd netop er den materielle gevinst.

Karin Hilmer Pedersen

At uærlig adfærd hænger sammen med det at gå op i sin indkomst, kommer heller ikke bag på Karin Hilmer Pedersen fra Aarhus Universitet.

”Det kan egentlig ikke undre nogen. Korruption er jo en ekstra indtægt,” siger lektoren i statskundskab.

Høj løn lokker de uærlige ind i finanssektoren

Men er lønnen afgørende for dit valg af job? Det spørgsmål afklarede forskerne sådan her:

De studerende blev stillet over for ni scenarier. I hvert af dem skulle de vælge mellem deres foretrukne job i den private sektor og deres foretrukne job i den offentlige sektor ud fra en given lønforskel. Hvilket job ville du vælge, hvis det private job eksempelvis gav op til 20.000 kroner mere  om måneden end det offentlige job – og hvilket job ville du vælge, hvis det var omvendt?

For deltagerne i undersøgelsen er den månedlige startløn inden for deres fag typisk omkring 5.000 kroner højere i den private sektor end i den offentlige. Så valget er reelt nok – også i virkeligheden.

Og her kommer forsøgets skræmmende statistiske sandhed:

Forskere kan se, at de mest uærlige i særlig grad ønsker job i den finansielle sektor, som var den bedst betalte jobkategori, de studerende kunne vælge. Det indikerer, at uærlige personer er pengedrevne og af sig selv søger væk fra de offentlige arbejdspladser og mod højere betalte job i den private sektor, argumenterer forskerne.

Unfair at stemple os som uærlige

Mariane Dissing er adm. direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Hun mener ikke, at sektoren bærer præg af uærlighed.

”Vi har 65.000 mennesker i sektoren, der arbejder ærligt og seriøst. De passer deres arbejde fair og redeligt. Jeg synes, det er unfair at stemple sektorens medarbejdere som uærlige mennesker,” siger hun og peger på, at skandaler som blandt andet hvidvask i Danske Bank går ud over den uskyldige majoritet.

”Jeg tror ikke, der er nogen ansatte i finanssektoren, der ikke har oplevet at blive mødt med kritiske blikke eller spørgsmål fra naboer og familie om de her sager. Jeg tror ikke, der er tvivl om, at man som ansat i sektoren føler sig presset i øjeblikket,” forklarer hun.

Nikolaj A. Harmon mener ikke, at selve studiet er unfair. Men selvfølgelig skal man passe på med at stemple konkrete mennesker på baggrund af statistiske sandsynligheder, understreger han.

”Hele pointen med statistiske analyser af denne her type er at finde nogle generelle sammenhænge. Det er til gengæld vigtigt at holde for øje, at der er stor individuel variation ud over de generelle sammenhænge, som vi finder. Der findes uden tvivl uærlige mennesker blandt kvinder, som gerne vil arbejde i den offentlige sektor. Vores studie viser bare, at der findes markant flere uærlige mennesker blandt mænd, som vil arbejde i den finansielle sektor,” forklarer han og henviser til terningespillets validitet.

”Terningespillet viser faktisk, at man også snyder i den virkelige verden. Det passer jo meget fint ind det, vi har set på sidste,” siger han med henvisning til nogle af vor tids største skandaler i finansverdenen. Skandaler, som chefen i dekansekretariatet for uddannelse på Copenhagen Business School håber at kunne bidrage til bekæmpelsen af.

”De studerende har selv et personligt ansvar for at være det, de gør, bekendt. Det prøver vi at give dem redskaber til. De skal kunne se sig selv i øjnene,” siger Wilbert van der Meer. 

En formel for uærlighed

Djøf: Ikke lønnen, det handler om

Ifølge Mette Knudsen, som er rådgivningschef i Djøf med fokus på løn, ansættelsesvilkår og overgang fra studieliv til arbejdsliv, er det dog ikke lønnen, der har højest prioritet.

”Når vi har spurgt vores nyuddannede medlemmer, hvad der er afgørende for valget af det job, de sidder i, så er det alt muligt andet end løn, der er det vigtigste. 90 procent af nyuddannede putter slet ikke løn i top tre, og kun én procent har løn som førsteprioritet,” siger hun og peger på det, som ifølge Djøfs egne undersøgelser optager de unge.

”At være en del af noget større, at gøre en forskel og løbende faglig og personlig udvikling. Det er uhyre sjældent, at vi hører, at de studerende primært vil arbejde et sted, hvor man tjener mest muligt. Derudover kan man heller ikke sætte lighedstegn mellem ansættelse i den private sektor og høj løn. Det er rigtigt, at vores medlemmer gennemsnitligt er lønnet højere i den private sektor, men det dækker over store forskelle. Både de lavest- og højestlønnede af vores medlemmer arbejder i den private sektor,” siger hun.

Forskerne mener imidlertid, at det er afgørende, om man udviser socialt motiveret eller pengemotiveret adfærd, i forhold til om man henholdsvis vil have job i den offentlige eller private sektor.

Som nævnt kunne deltagere tjene penge undervejs i undersøgelsen og for hver krone, en studerende valgte at donere, kan forskere se et fald i snyderaten på 1,6 procent og en stigning på 0,9 procent i sandsynligheden for, at de foretrækker en karriere i det offentlige.

Det er nu ikke, fordi de uærlige har noget imod det offentlige som sådan – studiet peger på lønforhold. Når månedslønnen i det offentlige stiger til at være 10.000 kroner over månedslønnen i det private, så tipper det over – og pludselig orienterer snyderne sig mod job på de offentlige arbejdspladser.

Forskerne når derfor frem til endnu en opsigtsvækkende konklusion: Højere lønninger i det offentlige er en dårlig idé, hvis man vil undgå snyd og fusk blandt medarbejderne, for det vil – alt andet lige – lede til en mere uærlig skare af medarbejdere.

Den konklusion er de offentlige chefers fagforening ikke helt enig i. For lønnen kan også gå hen og blive for lav, bemærker rådgivningschefen i Djøf:

”Lønnen skal være konkurrencedygtig nok til at tiltrække og fastholde dygtige kandidater. Hvis vi først ender der, hvor man ikke kan det, så får den offentlige sektor et problem,” siger Mette Knudsen.

Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, har som topforhandler forhandlet de offentligt ansattes løn flere gange og landet fem overenskomstaftaler. Han frygter ikke de uærliges indtog på de offentlige arbejdspladser.

”Jeg tror, at de, der tænker i økonomisk gevinst, stadig vil orientere sig mod andre sektorer. De offentlige lønninger er slet ikke på et niveau, hvor det vil udgøre et problem, så det ser jeg ikke som nogen fare. Men jeg synes, det er fint at hejse flaget for, at det er vigtigt, at vi har et professionelt engagement. Hvis man er skoleleder et sted, så er det, fordi man skal brænde for Folkeskolen. Ikke for et økonomisk incitament. Den slags ledere har vi ikke brug for,” mener han.

Mænd lyver mere end kvinder

Sidst men ikke mindst ser studiet på forskellen mellem køn. Mænd lyver 6,1 procentpoint mere end kvinder og er 13 procentpoint mindre tilbøjelige til at foretrække et job i det offentlige. Forskerne mener, at det skyldes kønnenes forskel i, hvad der driver dem: det sociale eller pengene. At mænd er mere løgnagtige end kvinder, overrasker dog ikke forskeren bag studiet.

”Det var at forvente, at det ville være sådan. Det er et standardresultat, så det var vi ikke overraskede over,” siger Nikolaj A. Harmon, adjunkt i økonomi.

Danmark er ingen undtagelse

Karin Hilmer Pedersen, lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet, har forsket i korruption. Hendes forskning understreger, at selvom sager som den i Danske Bank ikke er hverdag, så er uærlighed måske en større del af hverdagen, end vi bryder os om – også her i Danmark.

”Vi tror ikke, at det findes, vi danskere. Men man kan frygte, at det kun er toppen af isbjerget,” siger hun og henviser til et studie, hun står bag, som har vist, at korruption i private virksomheder ligger på samme niveau i Danmark som i Estland.

Forrige artikel Ældre deler oftere både falske nyheder og faktatjek Ældre deler oftere både falske nyheder og faktatjek Næste artikel Ny dansk forskning skal rense onlinedebatten for hadtale Ny dansk forskning skal rense onlinedebatten for hadtale
Fik du læst? Hvor mange børn får egentlig ministerpension?

Fik du læst? Hvor mange børn får egentlig ministerpension?

Over sommeren kan du læse eller genlæse de mest læste artikler på tjekdet.dk. Vores artikel om pension til ministres børn er over et år gammel. Borgerlige ministre måtte forlade deres poster ved folketingsvalget forleden. Og et borgerforslag mod pension til ministerbørn prægede dagsordenen i foråret. To begivenheder der måske har været med til at give artiklen nyt liv i år.

Fik du læst? Her er verdens rigeste lande

Fik du læst? Her er verdens rigeste lande

Over sommeren kan du læse eller genlæse de mest læste artikler på tjekdet.dk. Artiklen med suverænt flest læsere i år ser på, hvilket land, der er det rigeste i verden. Det er slet ikke så nemt at afgøre, viste vores faktatjek. 

Direktørsvindel rammer hårdest i sommerferien

Direktørsvindel rammer hårdest i sommerferien

Det er sommer, og direktionsgangen er højst sandsynligt ferietom. Dermed er højsæsonen for direktørsvindel indledt, hvor 'ikke-ferieramte' medarbejdere får en fupmail, der hævdes at komme fra direktøren.

LEGO-ejer misbruges i bitcoin-svindelnummer

LEGO-ejer misbruges i bitcoin-svindelnummer

For tiden tjener LEGO-ejer Kjeld Kirk Kristiansen bunkevis af penge på at investere i bitcoin, og du kan gøre det samme, lover artikel. Men der er tale om rendyrket snyd. 

Nej, din smartphone giver dig ikke horn i nakken

Nej, din smartphone giver dig ikke horn i nakken

Flere danske og udenlandske medier har de seneste uger berettet om et australsk studie, der beskylder smartphones for at give dig horn i nakken. Men den konklusion er helt gal, siger to forskere, der også er betænkelige ved, at studiets hovedforfatter forhandler puder, som skulle afhjælpe nakkesmerter.