Kritikere af lange skoledage jublede på forkert grundlag

Et forsøg med kortere skoledage på Bymarkskolen i Hobro har været en succes, skriver DR. Artiklen ramte plet på de sociale medier, hvor den især blev brugt af kritikere af skolereformen fra 2014. Men Bymarkskolen har slet ikke haft sådan et forsøg, viser et faktatjek.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

 


Fakta

Eleverne på Bymarkskolen i Hobro er blevet både gladere og dygtigere af at have været med i et forsøg med kortere skoledage. Det hævder en artikel på DRs hjemmeside den 23. august i år, som DR Nordjylland står bag.

Artiklen fik omgående stor bevågenhed på de sociale medier, hvor den især var vellidt blandt kritikere af de længere dage i folkeskolen, der blev indført med skolereformen i 2014.

DR-artiklen er blevet delt, liket og kommenteret næsten 10.000 gange på Facebook. Heriblandt har Alternativet meldt sig i det virale kor, og Danmarks Lærerforening har delt artiklen på Twitter og kaldt resultatet af forsøget “interessant”.

Men det er bare ikke rigtigt, hvad DR skriver.

“Vi har altså ikke haft forsøg med kortere skoledage, og det har vi hverken sagt eller skrevet noget sted. Det er faktuelt forkert,” siger skoleleder på Bymarkskolen, John Schultz, til TjekDet.

John Schulz understreger, at Bymarkskolen - der kun har elever til og med 6. klasse - fuldt ud har levet op til det nye timetal, der blev indført med den omdiskuterede skolereform i 2014. Skolen har altså haft lige så lange skoledage som andre folkeskoler.

Alternativets opslag på Facebook

| Forstør   Luk


Fra august 2014 begyndte eleverne i 4. til 6. klasse på Bymarkskolen derfor at gå i skole 33 timer om ugen i stedet for de 24 timer før skolereformen. Samtidig var der med skolereformen krav om, at eleverne i 0. til 3. klasse nu skulle gå i skole 30 timer om ugen i stedet for 21 timer. Men det indførte Bymarkskolen faktisk allerede for de mindste elever hele syv år før skolereformen trådte i kraft i 2014.

Derfor undrer det skoleleder John Schulz, hvordan DR er nået frem til, at skolen skulle have gennemført et forsøg med færre timer.

“Jeg ved ikke, hvordan journalisten er nået frem til den overskrift, for jeg synes ikke, den passer til historien,” siger John Schulz.

Et helt andet forsøg

Forklaringen på forvirringen kan være, at Bymarkskolen har haft gang i et andet forsøg, men ikke et, der pillede ved antallet af undervisningstimer. Skolen indførte nemlig på eget initiativ et forsøg med en to-lærer-ordning i august 2014, hvor skolereformen trådte i kraft. Det betød, at en ekstra lærer deltog i undervisningen seks timer om ugen. Men ordningen medførte altså ikke, at eleverne i stedet skulle gå færre timer i skole.

Danmarks Lærerforenings opslag på Twitter

| Forstør   Luk


Men da klokkerne for et par uger siden ringede ind fra sommerferie, mødte elever på Bymarkskolen et skema med færre timer. Hvorfor eleverne gjorde det, har DR også taget fejl af.

DR fortæller nemlig i artiklen, at tilladelsen til at trimme skoledagene er kommet i stand ved, at Bymarkskolen er en af de 50 skoler, der er udvalgt af Undervisningsministeriet til at indgå i et nyt forsøg, der skal teste kortere skoledage.

Bymarkskolen er bare ikke en af de 50 skoler.

“Vi ansøgte om at være med i forsøget, men vi fik afslag,” siger John Schulz til TjekDet.

I stedet har Bymarkskolen brugt paragraf 16b i Folkeskoleloven, der siger, at “kommunalbestyrelsen kan, for så vidt angår den understøttende undervisning, efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og efter ansøgning fra skolens leder godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden”.

En sådan ansøgning har John Schulz fået godkendt hos Mariagerfjord Kommune, og det er det, der har udløst de kortere dage på Bymarkskolen efter sommerferien i år.

Men hvorfra ved DR, at eleverne på Bymarkskolen er både gladere og dygtigere?

Skoleleder: To-lærer-ordning virker

Det har DR fra skoleleder John Schulz. Ifølge ham er eleverne både gladere og dygtigere, og det baserer han på tests af eleverne. Men de er udført før skolens nye forsøg med kortere skoledage.

“Vi kan se på trivselsmålingerne, at eleverne er blevet gladere, og i de nationale tests har vi samlet set haft en stigning,” siger han og henviser til undersøgelser, der måler alle danske skoleelevers trivsel og færdigheder.

Men når nu eleverne er blevet gladere og dygtigere, før skoledagene blev kortere, hvad er det så, der virker så godt på Bymarkskolen? Det mener John Schulz er skolens tre år gamle to-lærer-ordning.

“Vores device er, at alle børn skal blive så dygtige som muligt, men så skal de også have nogle lærere, som er så dygtige som muligt, og lærerne hos os siger, at de selv lærer noget nyt hver dag ved at være to lærere til at undervise. Det kommer i sidste ende børnene til gavn.”

DR: Vi beklager fejlen

Gitte Sørensen, der er redaktionschef for DR Nordjylland, ønsker ikke at uddybe, hvad der er gået galt, men siger, at de har taget fejl af længden på skoledagene på Bymarkskolen, og at artiklens påstand derfor ikke holder vand.

“Jeg beklager, at vi ikke havde styr på, at der bliver talt om to forskellige ordninger. Det er en fejl, når der i artiklerne står, at forsøget med kortere skoledage har kørt over en længere periode.”

Får det jer til at tage artiklen ned?

“Vi går ind og retter fejlene, og så vil det fremgå i artiklen, at faktuelle fejl er blevet rettet.”

Vil I meddele dem, der har delt artiklen, at den bygger på en fejltagelse?

“Det har jeg ikke overvejet, men det er muligt, at vi vil sende den rettede artikel til dem, der har brugt den i et politisk ærinde.“

Efter TjekDets henvendelse til DR Nordjylland er artiklen blevet rettet.

 

Forrige artikel V erkender: Færre betjente er ikke kun Mettes skyld V erkender: Færre betjente er ikke kun Mettes skyld Næste artikel Vil en kommune spare på at hjælpe de ældre ud af sengen? Vil en kommune spare på at hjælpe de ældre ud af sengen?
Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Københavns Kommune vil begrænse antallet af radikaliserede københavnere, der ønsker dansk lovgivning baseret på sharia. Desværre går det den helt forkerte vej, viser kommunens egne tal. Men det kan kommunens tal slet ikke sige noget om. 

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikant, der vil være en del af redaktionen i anden halvdel af 2019, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Din årsopgørelse ligger nu klar, og det indvarsler højtid for svindlere, der vil narre dig og tage dine penge. Så klik ikke på mistænkelige links, og angiv kun oplysninger til Skattestyrelsen på TastSelv-service. 

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Mobilstråler fra 5G giver kræft i hjernen, og derfor skal teknologien standses øjeblikkeligt. Sådan lyder alarmen adskillige steder på sociale medier. Men der er ikke grund til at frygte, at det nye mobilnetværk vil give mennesker kræft.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Endnu engang er Claus Pilgaard - også kendt som Chili Klaus - offer for et svindelnummer om investeringer i bitcoins. En falsk artikel hævder, at han har overvundet sin konkurs ved sådanne investeringer, og at han opfordrer dig til at gøre ham kunsten efter.

Nej, mænd forlænger ikke livet ved

Nej, mænd forlænger ikke livet ved "at stirre på kvindebryster"

At stirre på kvindebryster forlænger mænds liv, afslører ny forskning. Sådan lyder en nyhed man kan læse i flere danske og udenlandske medier. Men nyheden er pure opspind, og den forskning, der lægges til grund for historien, handler hverken om levealder eller om at stirre på bryster.     

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Da vi er vant til at møde politisk kommunikation i radioen, i tv'et og i avisen, rammer såkaldte memer os på sociale medier, mens vi ikke har de politiske parader oppe. Det kan gøre de til tider falske politiske kampagner endnu mere effektive, siger forskere.

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Valgkampen forud for det svenske rigsdagsvalg i september var præget af falske og fordrejede politiske grafikker, der blev spredt vidt og bredt på Facebook. I de seneste måneder har fænomenet også ramt den danske politiske debat på sociale medier.