Kritikere af lange skoledage jublede på forkert grundlag

Et forsøg med kortere skoledage på Bymarkskolen i Hobro har været en succes, skriver DR. Artiklen ramte plet på de sociale medier, hvor den især blev brugt af kritikere af skolereformen fra 2014. Men Bymarkskolen har slet ikke haft sådan et forsøg, viser et faktatjek.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

 


Fakta

Eleverne på Bymarkskolen i Hobro er blevet både gladere og dygtigere af at have været med i et forsøg med kortere skoledage. Det hævder en artikel på DRs hjemmeside den 23. august i år, som DR Nordjylland står bag.

Artiklen fik omgående stor bevågenhed på de sociale medier, hvor den især var vellidt blandt kritikere af de længere dage i folkeskolen, der blev indført med skolereformen i 2014.

DR-artiklen er blevet delt, liket og kommenteret næsten 10.000 gange på Facebook. Heriblandt har Alternativet meldt sig i det virale kor, og Danmarks Lærerforening har delt artiklen på Twitter og kaldt resultatet af forsøget “interessant”.

Men det er bare ikke rigtigt, hvad DR skriver.

“Vi har altså ikke haft forsøg med kortere skoledage, og det har vi hverken sagt eller skrevet noget sted. Det er faktuelt forkert,” siger skoleleder på Bymarkskolen, John Schultz, til TjekDet.

John Schulz understreger, at Bymarkskolen - der kun har elever til og med 6. klasse - fuldt ud har levet op til det nye timetal, der blev indført med den omdiskuterede skolereform i 2014. Skolen har altså haft lige så lange skoledage som andre folkeskoler.

Alternativets opslag på Facebook

| Forstør   Luk


Fra august 2014 begyndte eleverne i 4. til 6. klasse på Bymarkskolen derfor at gå i skole 33 timer om ugen i stedet for de 24 timer før skolereformen. Samtidig var der med skolereformen krav om, at eleverne i 0. til 3. klasse nu skulle gå i skole 30 timer om ugen i stedet for 21 timer. Men det indførte Bymarkskolen faktisk allerede for de mindste elever hele syv år før skolereformen trådte i kraft i 2014.

Derfor undrer det skoleleder John Schulz, hvordan DR er nået frem til, at skolen skulle have gennemført et forsøg med færre timer.

“Jeg ved ikke, hvordan journalisten er nået frem til den overskrift, for jeg synes ikke, den passer til historien,” siger John Schulz.

Et helt andet forsøg

Forklaringen på forvirringen kan være, at Bymarkskolen har haft gang i et andet forsøg, men ikke et, der pillede ved antallet af undervisningstimer. Skolen indførte nemlig på eget initiativ et forsøg med en to-lærer-ordning i august 2014, hvor skolereformen trådte i kraft. Det betød, at en ekstra lærer deltog i undervisningen seks timer om ugen. Men ordningen medførte altså ikke, at eleverne i stedet skulle gå færre timer i skole.

Danmarks Lærerforenings opslag på Twitter

| Forstør   Luk


Men da klokkerne for et par uger siden ringede ind fra sommerferie, mødte elever på Bymarkskolen et skema med færre timer. Hvorfor eleverne gjorde det, har DR også taget fejl af.

DR fortæller nemlig i artiklen, at tilladelsen til at trimme skoledagene er kommet i stand ved, at Bymarkskolen er en af de 50 skoler, der er udvalgt af Undervisningsministeriet til at indgå i et nyt forsøg, der skal teste kortere skoledage.

Bymarkskolen er bare ikke en af de 50 skoler.

“Vi ansøgte om at være med i forsøget, men vi fik afslag,” siger John Schulz til TjekDet.

I stedet har Bymarkskolen brugt paragraf 16b i Folkeskoleloven, der siger, at “kommunalbestyrelsen kan, for så vidt angår den understøttende undervisning, efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og efter ansøgning fra skolens leder godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden”.

En sådan ansøgning har John Schulz fået godkendt hos Mariagerfjord Kommune, og det er det, der har udløst de kortere dage på Bymarkskolen efter sommerferien i år.

Men hvorfra ved DR, at eleverne på Bymarkskolen er både gladere og dygtigere?

Skoleleder: To-lærer-ordning virker

Det har DR fra skoleleder John Schulz. Ifølge ham er eleverne både gladere og dygtigere, og det baserer han på tests af eleverne. Men de er udført før skolens nye forsøg med kortere skoledage.

“Vi kan se på trivselsmålingerne, at eleverne er blevet gladere, og i de nationale tests har vi samlet set haft en stigning,” siger han og henviser til undersøgelser, der måler alle danske skoleelevers trivsel og færdigheder.

Men når nu eleverne er blevet gladere og dygtigere, før skoledagene blev kortere, hvad er det så, der virker så godt på Bymarkskolen? Det mener John Schulz er skolens tre år gamle to-lærer-ordning.

“Vores device er, at alle børn skal blive så dygtige som muligt, men så skal de også have nogle lærere, som er så dygtige som muligt, og lærerne hos os siger, at de selv lærer noget nyt hver dag ved at være to lærere til at undervise. Det kommer i sidste ende børnene til gavn.”

DR: Vi beklager fejlen

Gitte Sørensen, der er redaktionschef for DR Nordjylland, ønsker ikke at uddybe, hvad der er gået galt, men siger, at de har taget fejl af længden på skoledagene på Bymarkskolen, og at artiklens påstand derfor ikke holder vand.

“Jeg beklager, at vi ikke havde styr på, at der bliver talt om to forskellige ordninger. Det er en fejl, når der i artiklerne står, at forsøget med kortere skoledage har kørt over en længere periode.”

Får det jer til at tage artiklen ned?

“Vi går ind og retter fejlene, og så vil det fremgå i artiklen, at faktuelle fejl er blevet rettet.”

Vil I meddele dem, der har delt artiklen, at den bygger på en fejltagelse?

“Det har jeg ikke overvejet, men det er muligt, at vi vil sende den rettede artikel til dem, der har brugt den i et politisk ærinde.“

Efter TjekDets henvendelse til DR Nordjylland er artiklen blevet rettet.

 

Forrige artikel V erkender: Færre betjente er ikke kun Mettes skyld V erkender: Færre betjente er ikke kun Mettes skyld Næste artikel Vil en kommune spare på at hjælpe de ældre ud af sengen? Vil en kommune spare på at hjælpe de ældre ud af sengen?
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.  

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Pension har vist sig at være et af de varmeste emner op til folketingsvalget den 5. juni. Som et modsvar til Socialdemokratiets forslag om en differentieret pensionsalder præsenterede regeringen med Dansk Folkeparti og De Radikale en aftale for de nedslidte. Men hvad med folkepensionisterne?  

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.