Kritikere af lange skoledage jublede på forkert grundlag

Et forsøg med kortere skoledage på Bymarkskolen i Hobro har været en succes, skriver DR. Artiklen ramte plet på de sociale medier, hvor den især blev brugt af kritikere af skolereformen fra 2014. Men Bymarkskolen har slet ikke haft sådan et forsøg, viser et faktatjek.

 


Fakta

Eleverne på Bymarkskolen i Hobro er blevet både gladere og dygtigere af at have været med i et forsøg med kortere skoledage. Det hævder en artikel på DRs hjemmeside den 23. august i år, som DR Nordjylland står bag.

Artiklen fik omgående stor bevågenhed på de sociale medier, hvor den især var vellidt blandt kritikere af de længere dage i folkeskolen, der blev indført med skolereformen i 2014.

DR-artiklen er blevet delt, liket og kommenteret næsten 10.000 gange på Facebook. Heriblandt har Alternativet meldt sig i det virale kor, og Danmarks Lærerforening har delt artiklen på Twitter og kaldt resultatet af forsøget “interessant”.

Men det er bare ikke rigtigt, hvad DR skriver.

“Vi har altså ikke haft forsøg med kortere skoledage, og det har vi hverken sagt eller skrevet noget sted. Det er faktuelt forkert,” siger skoleleder på Bymarkskolen, John Schultz, til TjekDet.

John Schulz understreger, at Bymarkskolen - der kun har elever til og med 6. klasse - fuldt ud har levet op til det nye timetal, der blev indført med den omdiskuterede skolereform i 2014. Skolen har altså haft lige så lange skoledage som andre folkeskoler.

Alternativets opslag på Facebook

| Forstør   Luk


Fra august 2014 begyndte eleverne i 4. til 6. klasse på Bymarkskolen derfor at gå i skole 33 timer om ugen i stedet for de 24 timer før skolereformen. Samtidig var der med skolereformen krav om, at eleverne i 0. til 3. klasse nu skulle gå i skole 30 timer om ugen i stedet for 21 timer. Men det indførte Bymarkskolen faktisk allerede for de mindste elever hele syv år før skolereformen trådte i kraft i 2014.

Derfor undrer det skoleleder John Schulz, hvordan DR er nået frem til, at skolen skulle have gennemført et forsøg med færre timer.

“Jeg ved ikke, hvordan journalisten er nået frem til den overskrift, for jeg synes ikke, den passer til historien,” siger John Schulz.

Et helt andet forsøg

Forklaringen på forvirringen kan være, at Bymarkskolen har haft gang i et andet forsøg, men ikke et, der pillede ved antallet af undervisningstimer. Skolen indførte nemlig på eget initiativ et forsøg med en to-lærer-ordning i august 2014, hvor skolereformen trådte i kraft. Det betød, at en ekstra lærer deltog i undervisningen seks timer om ugen. Men ordningen medførte altså ikke, at eleverne i stedet skulle gå færre timer i skole.

Danmarks Lærerforenings opslag på Twitter

| Forstør   Luk


Men da klokkerne for et par uger siden ringede ind fra sommerferie, mødte elever på Bymarkskolen et skema med færre timer. Hvorfor eleverne gjorde det, har DR også taget fejl af.

DR fortæller nemlig i artiklen, at tilladelsen til at trimme skoledagene er kommet i stand ved, at Bymarkskolen er en af de 50 skoler, der er udvalgt af Undervisningsministeriet til at indgå i et nyt forsøg, der skal teste kortere skoledage.

Bymarkskolen er bare ikke en af de 50 skoler.

“Vi ansøgte om at være med i forsøget, men vi fik afslag,” siger John Schulz til TjekDet.

I stedet har Bymarkskolen brugt paragraf 16b i Folkeskoleloven, der siger, at “kommunalbestyrelsen kan, for så vidt angår den understøttende undervisning, efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og efter ansøgning fra skolens leder godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden”.

En sådan ansøgning har John Schulz fået godkendt hos Mariagerfjord Kommune, og det er det, der har udløst de kortere dage på Bymarkskolen efter sommerferien i år.

Men hvorfra ved DR, at eleverne på Bymarkskolen er både gladere og dygtigere?

Skoleleder: To-lærer-ordning virker

Det har DR fra skoleleder John Schulz. Ifølge ham er eleverne både gladere og dygtigere, og det baserer han på tests af eleverne. Men de er udført før skolens nye forsøg med kortere skoledage.

“Vi kan se på trivselsmålingerne, at eleverne er blevet gladere, og i de nationale tests har vi samlet set haft en stigning,” siger han og henviser til undersøgelser, der måler alle danske skoleelevers trivsel og færdigheder.

Men når nu eleverne er blevet gladere og dygtigere, før skoledagene blev kortere, hvad er det så, der virker så godt på Bymarkskolen? Det mener John Schulz er skolens tre år gamle to-lærer-ordning.

“Vores device er, at alle børn skal blive så dygtige som muligt, men så skal de også have nogle lærere, som er så dygtige som muligt, og lærerne hos os siger, at de selv lærer noget nyt hver dag ved at være to lærere til at undervise. Det kommer i sidste ende børnene til gavn.”

DR: Vi beklager fejlen

Gitte Sørensen, der er redaktionschef for DR Nordjylland, ønsker ikke at uddybe, hvad der er gået galt, men siger, at de har taget fejl af længden på skoledagene på Bymarkskolen, og at artiklens påstand derfor ikke holder vand.

“Jeg beklager, at vi ikke havde styr på, at der bliver talt om to forskellige ordninger. Det er en fejl, når der i artiklerne står, at forsøget med kortere skoledage har kørt over en længere periode.”

Får det jer til at tage artiklen ned?

“Vi går ind og retter fejlene, og så vil det fremgå i artiklen, at faktuelle fejl er blevet rettet.”

Vil I meddele dem, der har delt artiklen, at den bygger på en fejltagelse?

“Det har jeg ikke overvejet, men det er muligt, at vi vil sende den rettede artikel til dem, der har brugt den i et politisk ærinde.“

Efter TjekDets henvendelse til DR Nordjylland er artiklen blevet rettet.

 

Forrige artikel V erkender: Færre betjente er ikke kun Mettes skyld V erkender: Færre betjente er ikke kun Mettes skyld Næste artikel Vil en kommune spare på at hjælpe de ældre ud af sengen? Vil en kommune spare på at hjælpe de ældre ud af sengen?
Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen?

Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen?

Hvis du er i tvivl om, om du skal eller overhovedet må bruge det lange lys, når du kører på motorvejen, så er du ikke den eneste. Spørgsmålet har nemlig skabt stor debat på de sociale medier og i avisernes spalter. Og svaret er da heller ikke helt så enkelt, siger eksperterne.

Fødder med uhyggelig hudsygdom er ét stort fupnummer

En video med et menneskes fødder, der angiveligt er ramt af en eller anden gevækst, cirkulerer lige nu på Facebook. Men det hele er svindel. Videoen findes slet ikke, og i sidste ende risikerer du at blive flået for penge.

Sandheden tabte i det brasilianske valg

Sandheden tabte i det brasilianske valg

BLOG: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet, skriver forsker i dette blogindlæg.

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Et flertal af danskerne vil gerne læse flere bøger, lyder det i en ny undersøgelse. Men undersøgelsen minder mest om en reklame og kan reelt ikke bruges til noget, siger forsker. Faktisk læser danskerne bøger sjældnere end tidligere, viser en anden undersøgelse.

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

I et opslag på Twitter i forrige uge kunne udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) påvise, at det danske skattetryk steg under SRSF-regeringen, men er faldet markant, siden Liberal Alliance fik de afgørende mandater i 2015. Men det faldende skattetryk skyldes primært andet end politiske beslutninger.

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Hvis man ikke har så meget hår på hovedet, skal man bare spise pomfritter fra McDonald’s. Et nyt studie viser nemlig, at de friturestegte kartoffelstave kan kurere skaldethed. Sådan lyder det pudsige budskab på flere hjemmesider. Men det er en komplet misforståelse, slår forsker bag studiet fast.

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

KOMMENTAR: Kampen mod forureningen af vores informationsmiljø med misinformation og disinformation må føres med to slags våben. Det ene våben har vi talt rigtig meget om, det andet våben taler vi alt for lidt om, skriver TjekDets chefredaktør Lisbeth Knudsen.

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Et glas rødvin har samme positive virkning på kroppen som en rask løbetur. Det skulle et canadisk forskningsprojekt vise, fortæller flere danske og internationale netmedier. Men den konklusion er skudt helt ved siden af.

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Følger man udlændingedebatten i Danmark, kan man næsten ikke undgå at støde på begreberne vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Men hvem er de 'ikke-vestlige' egentlig? Og hvilke lande kommer de fra?

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Du må hverken spise avocado, mandler, kiwi eller en lang række andre frugter og grøntsager, hvis du er veganer. De er nemlig alle sammen bestøvede af bier på en “unaturlig måde”, lyder budskabet i en video, der florerer på Facebook. Men hos Dansk Vegetarisk Forening stopper de ikke med at spise avocado.

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Forskere har fundet en forklaring på den mystiske sygdom fibromyalgi, der giver massevis af danskere muskel- og ledsmerter. Det hævder en artikel, der er blevet delt tusindvis af gange på Facebook. Men budskabet er (desværre) forkert, fastslår forskere.

Klimaministeren overdriver landbrugets eksport: Tæller 24 fiske-milliarder med

Klimaministeren overdriver landbrugets eksport: Tæller 24 fiske-milliarder med

Det danske landbrug eksporterer for hele 160 milliarder kroner årligt, lyder det fra både klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) og landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug. Men det tal passer ikke. Både ministeren og interesseorganisation medregner nemlig massevis af milliarder, der ikke har noget med landbruget at gøre, siger forsker. 

Svindelnummer: Fodboldspiller, komiker og skuespiller løjet konkurs og rige igen

Svindelnummer: Fodboldspiller, komiker og skuespiller løjet konkurs og rige igen

Hvad har fodboldspilleren Nicklas Bendtner, komikeren Anders Matthesen og skuespilleren Viggo Mortensen til fælles? Jo, de har alle været gået konkurs og er nu millionærer igen takket være investeringsfirmaet Bitcoin Revolution. Sådan lyder i hvert fald budskabet i tre artikler, der florerer på nettet. Men artiklerne er fup og svindel. 

Manden bag kødfri måltidskasser overdriver danskernes kødforbrug

Manden bag kødfri måltidskasser overdriver danskernes kødforbrug

Danskerne spiser 300 gram kød om dagen - altså fire gange så meget kød, som Fødevarestyrelsen anbefaler - siger Jakob Jønck, der står bag firmaet Simple Feast, som sælger grøntsagsbaserede måltidskasser. Men postulatet om de 300 gram skyder langt over målet, slår forsker fast. 

Gammelt pakkefupnummer i nye klæder vil flå din bankkonto

Gammelt pakkefupnummer i nye klæder vil flå din bankkonto

Mange danskere modtager i øjeblikket en sms, hvor det hævdes, at der ligger en pakke og venter. Modtageren skal bare lige betale et par kroner, så kommer pakken. Men det hele er et svindelnummer, advarer Forbrugerrådet. Og det er langt fra første gang, at fupmagere forsøger at lokke med mystiske pakker.

Her er verdens rigeste lande

Her er verdens rigeste lande

USA bliver ofte kaldt den største økonomi i verden, men størst er ikke nødvendigvis rigest. Og hvilket land, der har den største økonomi eller er rigest, kan være forskelligt, alt efter hvordan man gør det op.

DR manglede klarsyn i nyhed om clairvoyante

DR manglede klarsyn i nyhed om clairvoyante

Ny undersøgelse viser, at danskerne oftere søger vejledning om livets store spørgsmål hos clairvoyante end hos præster, fortalte DR i både TV-avisen og P1 Morgen. Men det kan man nu ikke konkludere, fortæller analyseinstituttet bag undersøgelsen.