Kritikere af lange skoledage jublede på forkert grundlag

Et forsøg med kortere skoledage på Bymarkskolen i Hobro har været en succes, skriver DR. Artiklen ramte plet på de sociale medier, hvor den især blev brugt af kritikere af skolereformen fra 2014. Men Bymarkskolen har slet ikke haft sådan et forsøg, viser et faktatjek.

 


Fakta

Eleverne på Bymarkskolen i Hobro er blevet både gladere og dygtigere af at have været med i et forsøg med kortere skoledage. Det hævder en artikel på DRs hjemmeside den 23. august i år, som DR Nordjylland står bag.

Artiklen fik omgående stor bevågenhed på de sociale medier, hvor den især var vellidt blandt kritikere af de længere dage i folkeskolen, der blev indført med skolereformen i 2014.

DR-artiklen er blevet delt, liket og kommenteret næsten 10.000 gange på Facebook. Heriblandt har Alternativet meldt sig i det virale kor, og Danmarks Lærerforening har delt artiklen på Twitter og kaldt resultatet af forsøget “interessant”.

Men det er bare ikke rigtigt, hvad DR skriver.

“Vi har altså ikke haft forsøg med kortere skoledage, og det har vi hverken sagt eller skrevet noget sted. Det er faktuelt forkert,” siger skoleleder på Bymarkskolen, John Schultz, til TjekDet.

John Schulz understreger, at Bymarkskolen - der kun har elever til og med 6. klasse - fuldt ud har levet op til det nye timetal, der blev indført med den omdiskuterede skolereform i 2014. Skolen har altså haft lige så lange skoledage som andre folkeskoler.

Alternativets opslag på Facebook

| Forstør   Luk


Fra august 2014 begyndte eleverne i 4. til 6. klasse på Bymarkskolen derfor at gå i skole 33 timer om ugen i stedet for de 24 timer før skolereformen. Samtidig var der med skolereformen krav om, at eleverne i 0. til 3. klasse nu skulle gå i skole 30 timer om ugen i stedet for 21 timer. Men det indførte Bymarkskolen faktisk allerede for de mindste elever hele syv år før skolereformen trådte i kraft i 2014.

Derfor undrer det skoleleder John Schulz, hvordan DR er nået frem til, at skolen skulle have gennemført et forsøg med færre timer.

“Jeg ved ikke, hvordan journalisten er nået frem til den overskrift, for jeg synes ikke, den passer til historien,” siger John Schulz.

Et helt andet forsøg

Forklaringen på forvirringen kan være, at Bymarkskolen har haft gang i et andet forsøg, men ikke et, der pillede ved antallet af undervisningstimer. Skolen indførte nemlig på eget initiativ et forsøg med en to-lærer-ordning i august 2014, hvor skolereformen trådte i kraft. Det betød, at en ekstra lærer deltog i undervisningen seks timer om ugen. Men ordningen medførte altså ikke, at eleverne i stedet skulle gå færre timer i skole.

Danmarks Lærerforenings opslag på Twitter

| Forstør   Luk


Men da klokkerne for et par uger siden ringede ind fra sommerferie, mødte elever på Bymarkskolen et skema med færre timer. Hvorfor eleverne gjorde det, har DR også taget fejl af.

DR fortæller nemlig i artiklen, at tilladelsen til at trimme skoledagene er kommet i stand ved, at Bymarkskolen er en af de 50 skoler, der er udvalgt af Undervisningsministeriet til at indgå i et nyt forsøg, der skal teste kortere skoledage.

Bymarkskolen er bare ikke en af de 50 skoler.

“Vi ansøgte om at være med i forsøget, men vi fik afslag,” siger John Schulz til TjekDet.

I stedet har Bymarkskolen brugt paragraf 16b i Folkeskoleloven, der siger, at “kommunalbestyrelsen kan, for så vidt angår den understøttende undervisning, efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og efter ansøgning fra skolens leder godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden”.

En sådan ansøgning har John Schulz fået godkendt hos Mariagerfjord Kommune, og det er det, der har udløst de kortere dage på Bymarkskolen efter sommerferien i år.

Men hvorfra ved DR, at eleverne på Bymarkskolen er både gladere og dygtigere?

Skoleleder: To-lærer-ordning virker

Det har DR fra skoleleder John Schulz. Ifølge ham er eleverne både gladere og dygtigere, og det baserer han på tests af eleverne. Men de er udført før skolens nye forsøg med kortere skoledage.

“Vi kan se på trivselsmålingerne, at eleverne er blevet gladere, og i de nationale tests har vi samlet set haft en stigning,” siger han og henviser til undersøgelser, der måler alle danske skoleelevers trivsel og færdigheder.

Men når nu eleverne er blevet gladere og dygtigere, før skoledagene blev kortere, hvad er det så, der virker så godt på Bymarkskolen? Det mener John Schulz er skolens tre år gamle to-lærer-ordning.

“Vores device er, at alle børn skal blive så dygtige som muligt, men så skal de også have nogle lærere, som er så dygtige som muligt, og lærerne hos os siger, at de selv lærer noget nyt hver dag ved at være to lærere til at undervise. Det kommer i sidste ende børnene til gavn.”

DR: Vi beklager fejlen

Gitte Sørensen, der er redaktionschef for DR Nordjylland, ønsker ikke at uddybe, hvad der er gået galt, men siger, at de har taget fejl af længden på skoledagene på Bymarkskolen, og at artiklens påstand derfor ikke holder vand.

“Jeg beklager, at vi ikke havde styr på, at der bliver talt om to forskellige ordninger. Det er en fejl, når der i artiklerne står, at forsøget med kortere skoledage har kørt over en længere periode.”

Får det jer til at tage artiklen ned?

“Vi går ind og retter fejlene, og så vil det fremgå i artiklen, at faktuelle fejl er blevet rettet.”

Vil I meddele dem, der har delt artiklen, at den bygger på en fejltagelse?

“Det har jeg ikke overvejet, men det er muligt, at vi vil sende den rettede artikel til dem, der har brugt den i et politisk ærinde.“

Efter TjekDets henvendelse til DR Nordjylland er artiklen blevet rettet.

 

Forrige artikel V erkender: Færre betjente er ikke kun Mettes skyld V erkender: Færre betjente er ikke kun Mettes skyld Næste artikel Vil en kommune spare på at hjælpe de ældre ud af sengen? Vil en kommune spare på at hjælpe de ældre ud af sengen?
Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Danmarks integrationsindsats halter håbløst efter Norges og Sveriges, hvor langt flere flygtninge er i arbejde, konkluderer chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening. Men den konklusion afviser flere forskere.

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Endnu engang må det dansk-svenske postselskab PostNord ufrivilligt lægge navn til et fupnummer, der i disse dage tikker ind på mange danskeres mobiltelefoner. Du lokkes med en gratis mobiltelefon, men skal i stedet betale dyrt for et abonnement på en angivelig datingside.

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Ifølge en dansk forsker hjælper det ikke på klimaproblemerne at lade være med at spise kød, da det animalske landbrug ikke tilføjer flere drivhusgasser til atmosfæren - det er de samme drivhusgasser, der kører i ring. Men den påstand holder ikke.

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Claus Pilgaard har overvundet sin konkurs ved at investere i bitcoin, og nu spreder han budskabet, så andre kan gøre ham kunsten efter. Sådan lyder det i en artikel, der lige nu florerer på nettet. Men artiklen er fup, og det er ikke første gang Claus Pilgaard har måtte lægge navn til den slags svindelnumre.   

Tilgodebevis til Magasin er fup

Tilgodebevis til Magasin er fup

Falske tilgodebeviser til Magasin tikker i øjeblikket ind på mange danskeres mobiltelefon på sms. Men der er - desværre - tale om et fupnummer, der i sidste ende kan koste dig dyrt. Svindlerne vil nemlig have snablen ned i din bankkonto.

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

KOMMENTAR: Europas demokratier er blevet svækket i de seneste 10 år. Populismen er i fremgang overalt i Europa. Vi må tænke nyt, hvis vi skal redde de demokratiske værdier.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Hvis danskerne får flere våben i hænderne, vil kriminaliteten falde, siger DF’s Kenneth Kristensen Berth, der samtidig mener, at vi bør tillade peberspray uden for hjemmet. Men om våben får kriminaliteten til at dale, er et spørgsmål, der splitter kriminalitetsforskere.

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

I årets løb har vi her på redaktionen bragt faktatjek for at nuancere den offentlige debat, oplyst om falske nyheder der spredte sig på nettet, og vi har forsøgt at guide dig gennem fare og tendenser på de sociale medier. Her kommer en samling af årets mest læste artikler.

Nyt EU-faktatjekprojekt søger koordinator/redaktør

Internationalt netværk af faktatjekmedier, som også danske TjekDet.dk er en del af, skaber fælles tværnational platform, der skal korrigere og nuancere den offentlige debat forud for europa-parlamentsvalget i maj 2019. I den forbindelse søger netværket en projektleder, der i udgangspunktet vil have base i Paris.

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

En gruppe forskere fra det verdensførende universitet Harvard er klar med en god nyhed: Blot ét glas juice om dagen kan nemlig halvere risikoen for den frygtede sygdom demens. Sådan lyder en overskrift i Jyllands-Posten i hvert fald. Desværre holder nyheden ikke.

Spiser danskerne mere og mere kød?

Spiser danskerne mere og mere kød?

Danskerne spiser mere og mere kød, lød det fra livsstilsekspert Anne Glad i DR-programmet Aftenshowet. Men det siger undersøgelsen, som Anne Glad henviser til, ikke spor om.