Gammel advarsel om kolesterolmedicin skræmmer igen danskerne. Men der er ikke hold i påstandene

En syv år gammel artikel om bivirkninger ved kolesterolmedicinen statiner bliver i øjeblikket delt på Facebook i tusindfold. Men statiner er blandt de mest gennemtestede medicintyper og har særdeles sjældent alvorlige bivirkninger, slår tre danske forskere fast.

“Nye advarsler mod kolesterolmedicin”, lyder overskriften på en syv år gammel DR-artikel, der i øjeblikket cirkulerer på Facebook. Adskillige tusinde gange er advarslen mod kolesterolmedicin delt, og alene det seneste døgn er artiklen blevet delt 7.000 gange yderligere.

Artiklen bemærker, at amerikanske sundhedsmyndigheder ifølge The New York Times nu “advarer mod” statiner, som er en medicin, der blokerer for kroppens produktion af kolesterol. Bivirkningerne ved statiner skulle være værre end hidtil antaget.

Også den danske pensionerede læge Uffe Ravnskov påpeger “alvorlige bivirkninger” ved kolesterolmedicin, som han mener, ikke har en nævneværdig effekt.

Men det er en stærk overdrivelse, at amerikanske sundhedsmyndigheder advarer mod statiner. Og ifølge flere forskere har Uffe Ravnskov ikke ret i, at kolesterolmedicinen har alvorlige bivirkninger.

"Efter min bedste overbevisning er kolesterolmedicin noget af den medicin med færrest bivirkninger. Alligevel er der de her fuldstændig vanvittige informationer om, at det har alle mulige bivirkninger,” siger kolesterolforsker Børge Nordestgaard, der er klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet.

Den fejlagtige information i artiklen kan desuden være livsfarlig, siger Ib Christian Klausen, forskningsansvarlig overlæge ved Klinik for Hjertesygdomme, Hospitalsenhed Midt.

"Problematikken bliver blæst op til et niveau, hvor folk i livsfarligt omfang holder op med at tage livsvigtig medicin,” siger han.

Det siger Lægemiddelstyrelsen

“Som borger bør man være meget varsom med at træffe beslutninger for sin sundhed på baggrund af en artikel fra medierne. Er man bekymret, bør man tale med sin læge, som for den enkelte patient kan vurdere, om forbyggende behandling med kolesterolsænkende medicin fortsat er en god ide,” oplyser Lægemiddelstyrelsen.

De bekymringer, der blev rejst i 2012, hvor DR-artiklen er skrevet, er der også blevet taget stilling til i for eksempel en dansk rapport fra Sundhedsstyrelsen samme år.

Stort set uden bivirkninger

DR’s artikel hævder, at kolesterolmedicinen medfører både hukommelsestab, diabetes og muskelsmerter, hvilket danske læger skulle have kendt til længe.

Men det er en fordrejning af virkeligheden, siger de forskere, TjekDet har talt med. For store undersøgelser, hvor nogle deltagere får kolesterolmedicin og andre får placebo, viser noget helt andet.

“I virkeligheden er der oftest ikke forskel på bivirkningerne hos dem, der bliver behandlet med kolesterolmedicin, og dem, der tror, de får medicinen, men som i virkeligheden får en ikkevirksom placebobehandling,” siger Ib Christian Klausen.

Desuden er det ikke bevist, at bivirkningerne ved kolesterolmedicin omfatter hukommelsestab. Alvorlige muskelsmerter er dog en mulig bivirkning ved medicinen. Denne type muskelpåvirkning er dog så sjælden, at kun omkring 1 ud af 1.000 oplever den. Muskelsmerter af en mildere og ufarlig type ses dog jævnligt i den kliniske hverdag, uden at man med sikkerhed kan tilskrive det kolesterolmedicin.

Artiklen fortsætter under billedet

Børge Nordestgaard, der er klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet

Kolesterolmedicinen øger derudover risikoen for diabetes, men kun marginalt.

“Og det opvejes af, at statiner reducerer blodpropper i hjertet og hjernen samt sørger for, at folk lever længere,” siger Børge Nordestgaard.

Savner nuancer

DR havde ellers hentet nyheden om den farlige kolesterolmedicin i den amerikanske avis The New York Times. Men den amerikanske udgave af nyheden indeholder langt flere nuancer, end DR har taget med.

I artiklen udtaler Amy G. Egan, vicedirektør for de amerikanske lægemiddelmyndigheder, desuden, at “statiner forebygger hjertesygdomme, er tydeligt etableret.” Og Steven Nissen, formand for en amerikansk klinik for hjertemedicin, tilføjer om den opdaterede indlægsseddel:

“Dette er ikke noget stort problem, og det ændrer slet ikke ved den måde, vi bruger statiner,” siger han til The New York Times.

De nuancerende citater optræder ikke i DR’s artikel.

Uffe Ravnskov fastholder

På trods af at forskerne med sikkerhed i stemmen siger, at bivirkningerne ved kolesterolmedicin er yderst sjældne og primært begrænser sig til muskelsmerter, holder Uffe Ravnskov fast. Han kritiserer den forskning, som Ib Christian Klausen og Børge Nordestgaard fremhæver.

”I de fleste tilfælde har man testet deltagerne med den medicin, man skal undersøge. Eksperimenterne begynder med en run-in-periode. Dem, der ikke tåler medicinen, ekskluderer man. Gruppen af patienter tåler altså medicinen. Det er dem, man tester,” siger Uffe Ravnskov.

Artiklen fortsætter under billedet

Ib Christian Klausen er forskningsansvarlig overlæge ved Klinik for hjertesygdomme, Hospitalsenhed Midt.

Det er rigtigt, at nogle få studier har benyttet sig af en såkaldt run-in-periode, hvor man har sorteret patienter, der oplever bivirkninger, fra. Men den metode – som klart kan diskuteres – benyttes kun i en lille del af de undersøgelser, som har set på effekt og bivirkninger ved kolesterolsænkende medicin, siger overlæge Ib Christian Klausen.

“Der er enkelte undersøgelser, hvor man har brugt en run-in-periode, og dem hæfter Uffe Ravnskov sig ved, men der er en skov af undersøgelser, hvor den metode ikke er brugt.”

Uffe Ravnskov mener også at vide, at en kritisk artikel fra den britiske avis The Guardian om hans påstande om kolesterolmedicin har reddet avisens økonomi. Uffe Ravnskov forestiller sig, at medicinalindustrien er trådt til med et stort pengebeløb til avisen efter artiklens udgivelse i oktober 2018. Han erkender dog ikke at have beviser for den anklage.

Fordrejer professors synspunkt

I et debatindlæg i Politiken fra januar 2017 tager Uffe Ravnskov desuden Jesper Hallas, professor i klinisk farmakologi og farmaci ved Syddansk Universitet, til indtægt for at mene, at virkningen ved kolesterolmedicin nærmest ikke eksisterer.

At Jesper Hallas andetsteds gør opmærksom på, at alvorlige bivirkninger ved kolesterolmedicin er særdeles sjældne, affejer Uffe Ravnskov dog:

“Det er meget, meget svært for en professor i dag at stille sig op og gå imod det, som alle tror, de ved. Jeg er sikker på, at han har fået alvorlige angreb at sine kolleger i Danmark."

Artiklen fortsætter under billedet

Jesper Hallas er professor i klinisk farmakologi og farmaci ved Syddansk Universitet.

Til TjekDet oplyser Jesper Hallas, at der er en virkning ved kolesterolmedicin. Den er bare ikke særlig stor. Men der hersker ingen tvivl om, at der er en gevinst ved at tage medicinen i forhold til at undgå at få en ny blodprop.

Desuden afviser Jesper Hallas at have oplevet angreb på sin forskning fra kolleger, som Uffe Ravnskov ellers mener at være sikker på.

Endelig påpeger Jesper Hallas i stærk modsætning til Uffe Ravnskov, at statiner har yderst sjældne bivirkninger. Og Jesper Hallas afviser, at det blot er noget, han siger, fordi en professor ikke kan “gå imod det, som alle tror sig at vide,” som Uffe Ravnskov udtrykker det.

“Nej, det er ikke tilfældet,” siger Jesper Hallas om Uffe Ravnskovs påstand.

Eksperter gransker artiklen

Selv om DR-artiklen er syv år gammel, har den fået nyt liv, hvor den igen bliver læst af DR’s brugere, siger Christian Lindhardt, der er ledende redaktionschef i DR Nyheder.

Derfor vil DR nu bede nogle relevante forskere med indsigt i kolesterolsænkende medicin om at vurdere, om der er fejl i artiklen.

“Vi tager fat i nogle eksperter og finder ud af, om artiklen holder. Hvis der er en fejl, retter vi det. Vi vil selvfølgelig ikke være med til at puste til en frygt, hvis der ikke er noget om snakken,” siger Christian Lindhart.

DR-artiklen er efterfølgende opdateret med Hjerteforeningens forskningschef, Gunnar Gislasons, vurdering af kolesterolmedicins virkning og bivirkninger.

Forrige artikel Er du intelligent, hvis du ofte spilder mad ud over dig selv? Er du intelligent, hvis du ofte spilder mad ud over dig selv? Næste artikel Flystriber bekymrer danskere: Sprøjter ’nogen’ giftige metaller ned over os? Flystriber bekymrer danskere: Sprøjter ’nogen’ giftige metaller ned over os?
Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det britiske Oxford University forbyder de studerende at klappe for ikke at genere studerende, der bruger høreapparat eller har en angstlidelse, beretter flere medier. Men det er forkert. Det anerkendte universitet tillader fortsat klapsalver. 

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Danske grise får mindre antibiotika end grise i andre europæiske lande, hævder Landbrug & Fødevarer og henviser til en opgørelse over antibiotikaforbrug på dyr i Europa. Men man kan slet ikke drage den konklusion på baggrund af opgørelsen, siger forskere.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Hvis du døjer med lidt vintersnue, er det bare i gang med at drikke gin og tonic. Det påstår en populær artikel, som har tusindvis af interaktioner på Facebook. Men påstanden er noget sludder, fastslår forskere. 

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

BLOGINDLÆG: Kampen mod falske nyheder – og deres negative indvirkning på samfundsdebatten og demokratiet – handler til syvende og sidst om dig og mig, og hvordan vi reagerer på de historier og påstande, der konstant dukker op i vores feeds og kalder på vores opmærksomhed.

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikanter, der vil være en del af redaktionen i første halvår 2020, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Vaccineskeptikere vildleder om dansk HPV-forskning: “Deres studie viser det modsatte”

Vaccineskeptikere vildleder om dansk HPV-forskning: “Deres studie viser det modsatte”

En gruppe danske forskere konkluderer, HPV-vaccinen virker. Men en kritisk artikel på en vaccineskeptisk hjemmeside hævder, at studiet benytter sig af en helt forkert metode, og at studiet faktisk dokumenterer, at vaccinen slet ikke virker. Kritikken er dog helt forfejlet, og vaccinen er ret effektiv, slår både forskere og myndigheder fast. 

To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen

To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen

Drik to glas vin om dagen og tab dig. Sådan lyder slankerådet i en artikel på netmediet Dagens.dk. Ifølge netmediet skulle det endda være videnskabeligt bevist. Men to forskere, TjekDet har talt med, kan ikke genkende deres forskningsresultater i det berusende slankeråd.    

Hvordan informationspåvirkning undergraver det liberale demokrati

Hvordan informationspåvirkning undergraver det liberale demokrati

BLOGINDLÆG: Debatten om, hvordan man skal håndtere informationspåvirkning, der undergraver og udnytter demokratiske processer, har kørt i over tre år nu. Men i forsøget på at værne om vores offentlige debat og demokratiet er det vigtigt at forstå, hvad der undergraves og hvordan.

Nej, Smartbox udlover ikke gratis biografbilletter

Nej, Smartbox udlover ikke gratis biografbilletter

Danske virksomheder har i den seneste tid oplevet et bombardement af falske konkurrencer. Denne gang er det endnu en biografkonkurrence, som tilsyneladende udloves af Smartbox på Facebook. Men ingen gratis popcorn denne gang; opslaget er løgn og latin. 

Her er verdens rigeste lande

Her er verdens rigeste lande

USA bliver ofte kaldt den største økonomi i verden, men størst er ikke nødvendigvis rigest. Og hvilket land, der har den største økonomi eller er rigest, kan være forskelligt, alt efter hvordan man gør det op.

Politiet i stormvejr: I fifler med indbrudsstatistikken

Politiet i stormvejr: I fifler med indbrudsstatistikken

Antallet af indbrud styrtdykker, og det har politiet illustreret i en graf på deres facebookprofil. Men brugerne er rasende og beskylder politiet for at snyde med både tal og graf. Vi tjekker, hvad der er op og ned.