Topskatten gør os alle sammen fattigere. I hvert fald hvis man lytter til Liberal Alliances skatteordfører, Ole Birk Olesen.

I et debatindlæg på Berlingskes hjemmeside skriver han, at ”Danskerne betaler 14 mia. kr. i topskat, men statskassen bliver kun syv mia. kr. rigere af, at vi har topskat. Afskaffede vi topskatten, ville statskassen kun blive 7 mia. kr. fattigere, men danskerne ville blive 14 mia. kr. rigere”.

Liberal Alliance mener altså, at uden en topskat vil velstanden i Danmark vokse med hele 14 mia. kr til en pris på kun syv mia. kr. Derfor er det ifølge Liberal Alliance også et billigt skattehåndtag, som politikerne bør dreje på. Og det er blandt andet derfor, at partiet har insisteret på at gøre topskatten til en værdipolitisk mærkesag for partiet og som et ultimativt krav for partiets opbakning til regeringen.

Selvom Ole Birk Olesen og Liberal Alliance anser deres forslag om topskattelettelser som gennemregnet – endda af Skatteministeriets egne embedsmænd – så er der, som ministeriet påpeger i selv samme udregning, store usikkerheder ved beregningen.

”Derudover skal det understreges, at der er meget stor usikkerhed om de adfærdsmæssige konsekvenser ved så store ændringer, som der spørges til. Derfor er der også meget stor usikkerhed forbundet med opgørelsen af nettoprovenuet og de samfundsøkonomiske konsekvenser,” skriver ministeriets embedsmænd i notatet.

Den store udfordring er altså, at størrelsen og udseendet af de mulige samfundsgevinster udregnes på baggrund af store forbehold og usikre antagelser omkring danskernes adfærd.

Effekten af skattelettelser afhænger af danskernes reaktioner

Topskattens talkrig handler derfor først og fremmest om, hvordan danskerne vil reagere på en lettelse af deres topskat. Og her er økonomerne enige om at være uenige.

En usikkerhed som Ole Birk Olesen ikke nævner i sit indlæg. Påstanden om, at danskerne bliver 14 mia. kr. rigere forudsætter nemlig, at der kan sættes præcise tal på effekterne ved en topskattelettelse, og stridighederne opstår derfor om det velstandstab, som Liberal Alliance mener topskatten skaber.

Det påståede velstandstab opstår på sin vis baglæns, fordi en lavere topskat måske har potentielle gevinster at hente ved blandt andet 1) et øget arbejdsudbud, altså at danskerne vil arbejde mere. Desuden, hvis vi betaler mindre i topskat, vil vi 2) måske arbejde flere timer og endda måske også mere effektivt, fordi vi ikke længere er demotiveret af et hårdt skattetryk. Dansk Industri kalder den sidste effekt det for en”flid-effekt”, og som blandt andet opstår ud fra incitamenter om forfremmelse eller jobskifte.

Problematisk for den konklusion er dog, at udsagnet bygger på usikre modelkonstruktioner og antagelser. Skatteministeriet fremhæver i selvsamme notat, at der er ”betydelige usikkerheder ved beregninger i denne størrelsesorden”, og Finansministeriet har bekræftet, at de data, som benyttes til beregning af arbejdsudbuddet stammer tilbage fra 1996.

Det forhold får Folketingets økonomiske konsulenter i et notat fra juni 2016 til at konkludere, at vi derfor ikke i Danmark har entydige empiriske erfaringer med, hvorvidt vi vil arbejde mere eller mindre, og derfor altså sparsomme erfaringer med de dynamiske effekter knyttet til arbejdsudbuddet.

Men hvorfor er det egentligt så svært at regne på vores adfærd? Et vigtigt økonomisk begreb her er de såkaldte ’dynamiske effekter’. Opgørelsen af dynamiske effekter afhænger i høj grad af, hvilken økonomisk model, man benytter.

Når vi taler om arbejdsudbud er der i økonomien to helt centrale modsatrettede effekter, som også det førnævnte notat fra Folketinget omtaler. Når skatten sænkes på arbejde øges gevinsten og kan potentielt motivere os til at arbejde mere. Altså en stigning i arbejdsudbuddet. Omvendt vil en lavere beskatning medføre, at vi kan få den samme løn ved færre arbejdstimer. Og så vil danskerne måske i stedet prioritere mere fritid frem for mere arbejde?

Men sammenspillet mellem de to effekter er ikke ikke ligetil. For hvis man tjener mere (fordi skatten er lettet), så har man for eksempel råd til at tilkøbe sig rengøringshjælp eller andre serviceydelser, hvilket derfor igen kan frigøre flere timer til fritid.

Derudover har både økonomer, tænketanke og relevante ministerier fremhævet, at der kan være endnu flere effekter på spil. Det gælder, foruden spørgsmålet om arbejdsudbuddet, også incitamenter for at tage en lang videregående uddannelse, samt en forlængelse af tiden, man bliver på arbejdsmarkedet. Simpelthen fordi den økonomiske gevinst vil stige. De argumenter fremføres blandt andet af tænketanken Cepos, De Økonomiske Vismænd, Dansk Erhverv og Dansk Industri. Der er altså en lang række kædereaktioner, som vi har svært ved at kontrollere i regnestykket, og som derfor gør effekterne af en sænkelse af topskatten usikre.

Samfundsøkonomiens tilstand kan også have effekt

Det handler også om økonomiens konjunkturer. Adfærdsantagelserne ovenfor er nemlig også afhængige af, hvor stor en efterspørgsel der er efter arbejdskraft. Således er effekterne forbundet til topskat også afhængig af, hvordan dansk økonomi har det. Det argument fremføres blandt andet af professor Jesper Jespersen og lektor Nils Enrum i et debatindlæg i Information. Et argument som tænketanken Cevea også har fremført.

Kritikere af topskattelettelserne vil argumentere for, at topskatten er med til at sikre lighed i samfundet. En fjernelse af topskatten vil skabe en større indkomstmulighed. Det kan så aktivere andre effekter. Eksempelvis finder der også en økonomisk diskussion sted om, hvorvidt ulighed er hæmmende for økonomiens vækst.

Derfor er det ikke entydigt, hvorvidt Olesens udsagn om at ”danskerne bliver rigere” er sandt. Det afhænger nemlig fuldstændigt af, hvordan topskatteyderne vil reagere. Hans udsagn er reelt baseret på usikre modelkonstruktioner benyttet af Skatte- og Finansministeriet. Sikkert er det til gengæld, at det vil koste staten et skatteprovenu.

Men en sænkning kan potentielt godt skabe en positiv nettoeffekt, hvis blot nogle vælger at arbejde mere eller vælger at tilkøbe sig services, de ellers ikke have købt. Men hvor stor effekten og gevinsten er, er der altså stor uenighed omkring.

Ole Birk Olesen har derfor ret, når han skriver at en fjernelse af topskatten vil koste staten den indkomst, den får fra topskatteyderne. Altså de måske syv mia. kr. Men at konkludere, at danskerne bliver hele 14 mia. kr. rigere af det, bygger på et for usikkert grundlag. Hvor stor en effekt - og helt præcist hvilken effekt - en topskattelettelse vil få, ved vi altså ikke med sikkerhed.

Dynamiske effekter eller ej, så er det nærliggende at konkludere, at lettelser af topskatten i lige så høj grad er et spørgsmål om politik og ideologi, som det er et spørgsmål om økonomi.