Glem det! Du er ikke sødere, bare fordi du er født i december

Er du født i december, så er du sødere end personer født i årets andre måneder. Det er et nyt studie nået frem til, fremgår det af artikler, der nyder stor opmærksomhed på sociale medier. Men forskeren bag studiet afviser den konklusion.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

“Forskning: Børn født i december er bare sødere og mere rare”

Kilde: Ugebladet Se & Hør den 15. december og flere andre medier 


Der findes ikke noget belæg for, at du er rarere, blot fordi du er født i december måned. Studiet, der ligger til grund for påstanden, konkluderer nemlig ikke spor om at være rar, siger forskeren bag.

“Forskning: Børn født i december er bare sødere og mere rare”.

Sådan lyder overskriften i en artikel fra ugebladet Se & Hør, hvori kan man læse, at tilværelsen må være lidt bedre, hvis man kan fejre fødselsdag i december. For ikke alene er personer født i december “rarere” end andre, “vi brokker os mindre, og så kæmper vi også med færre sygdomme,” skriver Se & Hør om personer født i årets sidste måned. Og flere andre medier stemte i med samme budskab.

Og noget kunne tyde på, at artiklen er en glædelig nyhed for december-fødselarerne. I hvert fald er Se & Hørs artikel i alt blevet reageret på, delt og kommenteret over 25.000 gange på Facebook.  

Men der er desværre grund til at slå skår i glæden. For studiet, som Se & Hørs historie er baseret på, siger absolut intet om at være rar eller om at være født i lige præcis december, siger forskeren bag.  

Tabloidmedier kludrer i henvisninger 

I artiklen fra Se & Hør kan man læse, at et forskningsstudie skulle dokumentere, “at børn født i december måned beklager sig mindre og er mindre tilbøjelige til at have humørsvingninger.” Men i artiklen ulejliger Se & Hør sig ikke med at gøre opmærksom på, hvad det er for et studie, der når frem til den umiddelbart løjerlige konklusion. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Skærmbillede af Se & Hørs opslag.

I stedet gør bladet opmærksom på, at de har historien fra den britiske tabloidavis The Sun. Og The Sun henviser med et link rent faktisk til et videnskabeligt studie. 

Men det studie handler bare slet ikke om hverken personlighedstræk eller om folk, der er født i december. I stedet gennemgår studiet sunniislam-teologen Ibn Qayyim al-Jawiziyyahs 600 år gamle kritik af datidens okkulte videnskaber. 

Vi kontakter derfor The Sun for at få en forklaring på, hvorfor studiet, de henviser til, handler om noget helt andet end venlige decemberbørn. Men det bliver vi ikke meget klogere af. The Sun kan nemlig ikke selv forstå, hvor studiet er blevet af.   

“Jeg ved ikke, hvorfor det originale link nu fører hen til en helt anden videnskabelig artikel. Jeg er overbevist om, at studiet eksisterer, men jeg kan ikke finde et link til det. Jeg har fjernet det forkerte link fra vores artikel,” skriver Hayley Richardson, der er journalisten bag The Sun-artiklen, i en mail til TjekDet. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Hun kan desuden fortælle, at hun har historien fra The Mirror, som er en anden britisk tabloidavis. Også i The Mirror's artikel er der et link til det studie, vi er på jagt efter. Men endnu engang havner vi ved den føromtalte gennemgang af den 600 år gamle kritik af okkulte videnskaber.  

TjekDet har også opsøgt The Mirror, for at få svar på, hvad der er kilden til deres historie. Men avisen har ikke svaret på vores henvendelse. Til gengæld kan vi se, at The Mirror efterfølgende har ændret i artiklen, så linket i artiklen nu i stedet fører videre til en fire år gammel artikel fra det amerikanske magasin The Atlantic. Og den artikel drejer sig rent faktisk om, hvordan årstiden for ens fødsel påvirker ens personlighed senere i livet.  

Studie handler ikke om at være rar 

Artiklen i The Atlantic nævner dog også den sunniislamiske teolog Ibn Qayyim al-Jawiziyyahs. Og det kan måske forklare, hvorfor teologen også dukker op i de britiske tabloidmedier. Men magasinet omtaler også et fire år gammelt studie, som dog aldrig er udgivet. Og det er formentlig her, vi skal finde baggrunden for blandt andet Se & Hørs artikel.

Xenia Gonda

Studiet, der i 2014 blev præsenteret på European College of Neuropsychology (ECNP), der er en videnskabelig forening, hvor man kan præsentere og udveksle forskning om lidelser i hjernen, finder rent faktisk en sammenhæng mellem den tid på året, man er født, og særlige typer af såkaldte ‘affektive temperamenter'. Den term dækker over et voldsomt irritabelt temperament og store humørsvingninger, som tenderer til psykiske lidelser - altså noget helt andet, end hvorvidt en person er rar.

Derfor kan studiets resultater heller ikke bruges til at konkludere, at folk, der er født mellem den 1. og 31. december, er “rarere” end andre, lyder det fra Xenia Gonda, der står bag forskningen og er lektor ved Semmelweis Universitet i den ungarske hovedstad Budapest. 

“Vi har helt bestemt aldrig sagt, at mennesker født i december er rarere end andre,” fortæller hun til TjekDet.  

Desuden understreger Xenia Gonda, at studiet udelukkende er observerende. Derfor kan det ikke konkludere noget om årsagssammenhæng og sige, at folk født om vinteren har et mere stabilt temperament, bare fordi de er født om vinteren. Det kan skyldes en hel række andre forhold. 

Svært at måle, om folk er rare 

Studiet, som Se & Hør ad omveje baserer deres artikel på, siger altså intet om at være rar eller at være født i lige præcis i december.  

Sjurdur Frodi Olsen

Og Sjurdur Frodi Olsen, der er leder ved Statens Seruminstituts Center for Føtal Programmering, hvor der forskes i omgivelsernes betydning under fosterudvikling for senere sygdomsforløb, kender ikke til andre studier, der skulle vise en sammenhæng mellem ens fødselsmåned og hvor sød og rar, man er. Det ville også være vanskeligt at undersøge, siger han. Det er nemlig svært at definere videnskabeligt, hvornår nogen er ‘rar’.   

“Om børn er sødere, hvis de er født i december, vil være ganske svært at måle i en videnskabelig undersøgelse. Jeg siger ikke, det er umuligt at undersøge, men jeg ville gerne se, hvilket instrument de ville bruge til at måle, om en person er ’sødere og mere rar’ end en anden person,” skriver han i en mail til TjekDet.  

Artiklerne om de rare decemberbørn kommer imidlertid også ind på, at børn født i december har tendens til at være sundere end andre. Og kan faktisk være forskel på folks sundhed, alt afhængigt af hvornår på året de er født, siger Sjurdur Frodi Olsen.

Se & Hør: Ansvaret er ikke vores

 Niels Pinborg, chefredaktør på Se & Hør (Foto: Jeppe Bjørn Vejlø/Ritzau Scanpix)

Det påvirker ikke Se & Hørs chefredaktør, Niels Pinborg synderligt, da TjekDet fortæller ham, at der ikke er belæg for overskriften på bladets artikel. Ansvaret for, at det er sandt, hvad Se & Hør skriver, er nemlig ikke Se & Hørs, når de citerer et andet medie, mener han. 

“Vi bringer en citathistorie fra The Sun. Vi faktatjekker ikke alle citathistorier. Men hvis The Sun har lavet en citathistorie, der er løgn, så er det selvfølgelig beklageligt.” 

Selv om artiklen er i den kuriøse ende, er det så ikke rimeligt at forvente, at det, I skriver, er sandt? 

“Jo, hvis vi havde tid til at lave journalistik om forskning, så ville vi da gerne det. Men vi er altså et underholdningsblad, vi er ikke et forskningsorgan,” siger han og tilføjer: 

"Hvis de (The Sun, red.) foretager rettelser på baggrund af jeres undersøgelser, vil vi overveje at bringe dem, men vi kommer ikke til at bruge ressourcer på at gå forskningen igennem for at se, om en kuriøs citathistorie med klar kildehenvisning til The Sun er én til én korrekt. Det er citathistoriens anatomi."

LÆS OGSÅ: Viser et nyt studie, at kvindelige hesteejere lever 15 år længere end andre kvinder?

LÆS OGSÅ: Tusindvis af danskere snydt af fupkonkurrence om et hus på hjul

LÆS OGSÅ: Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

LÆS OGSÅ: Sagde Trump: "lær af grønlænderne - de har aldrig skovbrand"?

Forrige artikel Har staten tjent milliarder på at sænke registreringsafgiften? Har staten tjent milliarder på at sænke registreringsafgiften? Næste artikel Vi gør status: Så mange flygtninge og indvandrere er kommet til Danmark i 2018 Vi gør status: Så mange flygtninge og indvandrere er kommet til Danmark i 2018
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.