Gør en sikker handel på nettet: Sådan tjekker du om netbutikken er fup

Julehandlen er i fuld gang - også på nettet. Og om lidt går januarudsalget i gang. Netop her er det let at blive i tvivl om, hvorvidt en netbutik nu også har reelle hensigter. Her er en række gode råd til, hvordan du undgår at blive snydt.

Med under en uge til jul er slutspurten gået ind på indkøb af de sidste julegaver. Og om lidt over to uger går januarudsalget i gang. I de senere år er handlen i stor stil rykket sig fra fysiske butikker til netbutikkerne. Desværre er det meget nemt at blive snydt af fupmagere, der gerne tager betaling, men ikke sender de varer, du tror, du har købt. 

Heldigvis er der nu blevet luget ud i fupbutikkerne. DK Hostmaster, som administrerer alle privates og virksomheders www-adresser, der ender på .dk, har nemlig siden november 2017 lukket mere end 3.000 hjemmesider, der tilhørte fupbutikker, skriver Forbrugerrådet Tænk

DK Hostmaster vurderer, at der nu kun er omkring 50 fupbutikker tilbage med et .dk-domænenavn. Derfor er der i dag større sandsynlighed for, at netbutikken med en dansk www-adresse er troværdig.

Men man skal dog stadig ikke handle på nettet med hovedet under armen. Der er massevis af udenlandske - dansksprogede - webbutikker, der ikke er, hvad de giver sig for. Og det kan ikke helt undgås, at nye fupbutikker, hvor www-adressen slutter på .dk, vil skyde op. 

Er netbutikken certificeret?

Ikke underligt opfordrer stifterne bag e-mærket til, at du kigger efter netop e-mærket på netbutikkens hjemmeside.

Flere tusinde netbutikker har fået det grønne stempel af mærkningsordningen og burde betyde, at her kan du gøre dig en sikker handel. Omvendt har der dog været eksempler på, at svindlerne har ”certificeret sig selv” ved at stjæle e-mærket, og placere det på egen hjemmeside.

Det er fast praksis, at man skal kunne klikke på e-mærkets logo og derefter havne på mærkningsordningens hjemmeside, hvor du kommer over på en certifikatside som bekræfter det.

Er du derfor stadig usikker på, om netbutikken, du befinder dig på, er en reel butik, så kan du gå ind på e-mærkets hjemmeside. Der finder du nemlig en oversigt over alle de certificerede butikker.

Sprogfejl og skæve priser

En typisk fupbutik er lavet af udenlandske it-svindlere – oftest fra Kina. Derfor er sprog og priser ”oversat til dansk” ved hjælp af digitale oversættelsesværktøjer. Det betyder, at fupbutikkerne formentlig vil være præget af dårligt dansk og åbenlyse grammatiske fejl.

Valutaomregningsmaskiner runder hverken op eller ned, så velkendte danske priser som 299 kroner eller 749 kroner er en sjældenhed på fupbutikkerne. I stedet er priserne skæve som for eksempel 243,67 kroner.

Alt for urealistiske priser

Fupbutikker sælger som oftest verdenskendte mærkevarer som Burberry, Mulberry, Nike og Marc Jacobs til urealistisk lave priser, der ligger langt under, hvad man normalt betaler for den ægte vare.

Det kan for eksempel betyde, at du enten ikke får dine varer – eller at du frem for den ægte jakke fra Burberry får et kopiprodukt.

Mangelfulde eller falske virksomhedsoplysninger

Hvis du på butikkens hjemmeside ikke kan finde et CVR-nummer eller andre lovpligtige kontaktoplysninger som for eksempel den erhvervsdrivendes adresse, kan det være tegn på fup, og du bør ikke handle der.

E-mærket gør dog opmærksom på, at selv CVR-numre og lignende bliver misbrugt af fupbutikkernes bagmænd. Vil du derfor være på den helt sikre side, kan du kontrollere CVR-nummeret på cvr.dk.

Tjek også, om der overhovedet er nogen, der svarer på de kontaktoplysninger, som for eksempel emailadresse eller telefonnumre, der måtte fremgå på hjemmesiden.

Mistænkelige betalingsmuligheder

Fupbutikker præsenterer ofte et væld af kendte betalingsmuligheder, men når du kommer ind på betalingssiden, er mulighederne ofte mere begrænsede.

Benyt derfor kun betalingsmuligheder, som du kender, og betal altid med kort eller MobilePay. Hvis du aldrig får din vare, eller hvis webshoppen har trukket et højere beløb end aftalt, kan banken føre dine penge tilbage på din konto.

Du bør også tjekke, om forbindelsen til hjemmesiden er krypteret, når du skal overføre fortrolige oplysninger som for eksempel dit kortnummer. Forbindelsen er sikker, når der er en lille hængelås foran adressen på hjemmesiden.

Hold øje med webadressen

Hold skarpt øje med netbutikkens www-adressen. It-svindlerne kan nemlig hacke seriøse netbutikker, så du omdirigeres og i stedet havner i en fupbutik. Www-adressen vil dog i de fleste tilfælde afsløre, om du er endt det rigtige sted, fordi den ikke ligner den adresse, du måske forventede.

Du kan også tjekke, hvem der egentlig ejer hjemmesiden. Det kan du gøre på hjemmesiden dk-hostmaster.dk. Ved at indtaste netbutikkens www-adresse, vil du ofte kunne få oplyst navne og adresser på, hvem der har købt www-adressen.

Søger du for eksempel på www.bilka.dk, fremgår det, at www-adressen tilhører Dansk Supermarked, som rigtig nok ejer varehuskæden Bilka. 

Rod og kaos på hjemmesiden

Umiddelbart ser fupbutikkerne ægte ud. Layout og opbygning er pænt lavet. Men klikker du på links til andre af butikkens sider, sker der måske ingenting, eller du får slet ikke de oplysninger, som du forventede.

Fuphjemmesiderne kan have en såkaldt flad struktur. Det vil sige, at svindlerne har brugt god tid på at få indgangssiden til at se flot og tillidsvækkende ud. Til gengæld har de brugt mindre tid på at få forskellige undersider til at fremstå lige så autentiske.

I andre tilfælde ligner hjemmesiden måske amatørarbejde med gode tilbud.

Har andre advaret mod netbutikken?

Hvis flere er blevet snydt af fupmagere, kan du ofte finde advarsler fra andre på forskellige hjemmesider. Her kan du måske finde ud af, om du risikerer at blive snydt, hvis du trækker kreditkortet op af lommen.

På hjemmesiden dk.trustpilot.com finder du adskillige forbrugeranmeldelser af både fysiske og digitale butikker.

Også her skal du dog have de kritiske briller på. Nogle af anmeldelserne kan være skrevet af forbrugere, der blot er sure over oplevet dårlig service hos en ellers reel netbutik. Det er heller ikke utænkeligt, at en netbutik selv har oprettet mange positive anmeldelser

En simpel søgning i Google på netbutikkens navn kan også give dig et indtryk af, om du er ved at gøre en sikker handel. For eksempel kan netbutikken være omtalt i artikler fra medierne.

Kilder: Forbrugerrådet, taenk.dk, emaerket.dk, Samvirke, DK Hosmaster, Dansk Erhverv

Vil du også advares mod fup og spam på Facebook? Så følg vores facebookside her.

LÆS OGSÅ: Guide: Sådan spotter du de falske nyheder på nettet

LÆS OGSÅ: SVINDELNUMMER: TV-værter og avis misbruges i kampagne for antirynkecreme

LÆS OGSÅ: Bitcoin-svindel florerer på Facebook - Vi afprøver løftet om hurtig rigdom

LÆS OGSÅ: Advarslen om Facebook-hackeren fra Skåne er det rene vås

Forrige artikel Den nye generation af fake news-videoer hedder Den nye generation af fake news-videoer hedder "deepfakes" Næste artikel Hvorfor står der altid DEL, LIKE, TAG DINE VENNER i konkurrencer på Facebook? Hvorfor står der altid DEL, LIKE, TAG DINE VENNER i konkurrencer på Facebook?
Udpeger Einstein i mystisk brev kærligheden som universets største kraft?

Udpeger Einstein i mystisk brev kærligheden som universets største kraft?

Verdens største kraft er kærligheden, slår Albert Einstein fast i et brev til sin datter. Budskabet har rejst i flere år og har spredt sig til flere kontinenter, men er det virkelig den verdenskendte fysiker, der står bag? Nej, viser vores jagt på historien bag teksten. Læs her, hvordan vi gjorde.

Bill Gates har ikke købt milliarddyr superyacht

Bill Gates har ikke købt milliarddyr superyacht

Microsoft-stifteren har købt en brintdrevet yacht til flere milliarder, beretter flere medier. Men det passer slet ikke, fastslår firmaet, der har lavet konceptet til det overdådige fartøj. 

Nej, hverken vitaminer, hybenpulver eller olier kan bekæmpe KOL

Nej, hverken vitaminer, hybenpulver eller olier kan bekæmpe KOL

Lungesygdommen KOL kan afhjælpes med vitaminer, hybenpulver og olier, påstår viral artikel, der lægger flere videnskabelige kilder til grund. Men artiklen overfortolker forskningen, og der findes ikke bevis for, at netop de midler afhjælper lungesygdommen. Faktisk kan den ikke kureres.

Debat om coronavirus er inficeret med løgne

Debat om coronavirus er inficeret med løgne

Coronavirus er dødelig og spredes lige nu til flere verdensdele. Men det er ikke kun virussen, der spreder sig. Det samme gør et væld af urigtige historier om den. Viser et billede for eksempel, at kinesere falder døde om på gaden?  

Nej, en kort lunte er ikke et tegn på høj intelligens

Nej, en kort lunte er ikke et tegn på høj intelligens

Et stort temperament hos kvinder er tegn på intelligens, beretter flere alternative netmedier og henviser til et australsk-amerikansk studie. Men det viser studiet, som medierne henviser til, slet ikke, og der er heller ikke anden forskning, der bakker påstanden op. 

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Store udenlandske tech-giganter som Google, Facebook og Youtube sidder på over 60 procent af annonceomsætningen på internettet i Danmark. Det udfordrer de danske medier og kan true demokratiet. Nu vil Demokratikommissionen have disse virksomheder til at betale mere til danskernes samfundskasse.

Når løgne og fake news bliver til det normale

Når løgne og fake news bliver til det normale

KOMMENTAR: Kan vi finde en mental vaccine mod fake news ved at lære at afkode manipulationens teknikker på nettet? Der er i hvert fald brug for en national plan for digital dannelse i Danmark.

Det forkorter næppe dit liv at dele seng med en snorker

Det forkorter næppe dit liv at dele seng med en snorker

Hvis din kæreste eller ægtefælle snorker, lever du kortere. Sådan kan man læse i en artikel fra Se og Hør, der er kommenteret adskillige tusinde gange på sociale medier. Men intet tyder på, at din partners snorken koster år af dit liv, lyder det fra forskere.  

Nej, gluten ødelægger ikke raske menneskers tarme

Nej, gluten ødelægger ikke raske menneskers tarme

Gluten er skadeligt for alle menneskers tarmsystem. Sådan lyder det i en artikel, der florerer på Facebook, og som lægger et amerikansk studie til grund. Men gluten er ikke skadeligt for raske mennesker, lyder det fra flere forskere.