Gør en sikker julehandel: Sådan tjekker du om netbutikken er fup

Julehandlen er i fuld gang - også på nettet. Og netop her er det let at blive i tvivl om, hvorvidt en netbutik nu også har reelle hensigter. Her er en række gode råd til, hvordan du undgår at blive snydt.

Med kun ti dage til jul er slutspurten gået ind på indkøb af de sidste julegaver. Men i de senere år har julehandlen i stor stil rykket sig fra fysiske butikker til netbutikkerne. Og desværre er det meget nemt at blive snydt af fupmagere, der gerne tager betaling, men ikke sender de varer, du tror, du har købt.

I dag har organisationen bag det såkaldte e-mærke, der har til formål at certificere 'de ægte' netbutikker, overrakt en lang liste til Bagmandspolitiet med 3.171 navne på fupbutikker, der bruger danske domæner til hvert år at snyde over 100.000 danskere på nettet.

Men hvordan kan du selv gennemskue, om du har fundet den helt rigtige gave på den helt forkerte hjemmeside? Udover altid at være kritisk, når du befinder dig i en netbutik, som du ikke kender, så er der en lang række andre konkrete redskaber, du kan bruge til at undersøge, om netbutikken er troværdig. 

Er netbutikken certificeret?

Ikke underligt opfordrer stifterne bag e-mærket til, at du kigger efter netop e-mærket på netbutikkens hjemmeside.

Flere tusinde netbutikker har fået det grønne stempel af mærkningsordningen og burde betyde, at her kan du gøre dig en sikker handel. Omvendt har der dog været eksempler på, at svindlerne har ”certificeret sig selv” ved at stjæle e-mærket, og placere det på egen hjemmeside.

Det er fast praksis, at man skal kunne klikke på e-mærkets logo og derefter havne på mærkningsordningens hjemmeside, hvor du kommer over på en certifikatside som bekræfter det.

Er du derfor stadig usikker på, om netbutikken, du befinder dig på, er en reel butik, så kan du gå ind på e-mærkets hjemmeside. Der finder du nemlig en oversigt over alle de certificerede butikker.

Sprogfejl og skæve priser

En typisk fupbutik er lavet af udenlandske it-svindlere – oftest fra Kina. Derfor er sprog og priser ”oversat til dansk” ved hjælp af digitale oversættelsesværktøjer. Det betyder, at fupbutikkerne formentlig vil være præget af dårligt dansk og åbenlyse grammatiske fejl.

Valutaomregningsmaskiner runder hverken op eller ned, så velkendte danske priser som 299 kroner eller 749 kroner er en sjældenhed på fupbutikkerne. I stedet er priserne skæve som for eksempel 243,67 kroner.

Alt for urealistiske priser

Fupbutikker sælger som oftest verdenskendte mærkevarer som Burberry, Mulberry, Nike og Marc Jacobs til urealistisk lave priser, der ligger langt under, hvad man normalt betaler for den ægte vare.

Det kan for eksempel betyde, at du enten ikke får dine varer – eller at du frem for den ægte jakke fra Burberry får et kopiprodukt.

Mangelfulde eller falske virksomhedsoplysninger

Hvis du på butikkens hjemmeside ikke kan finde et CVR-nummer eller andre lovpligtige kontaktoplysninger som for eksempel den erhvervsdrivendes adresse, kan det være tegn på fup, og du bør ikke handle der.

E-mærket gør dog opmærksom på, at selv CVR-numre og lignende bliver misbrugt af fupbutikkernes bagmænd. Vil du derfor være på den helt sikre side, kan du kontrollere CVR-nummeret på cvr.dk.

Tjek også, om der overhovedet er nogen, der svarer på de kontaktoplysninger, som for eksempel emailadresse eller telefonnumre, der måtte fremgå på hjemmesiden.

Mistænkelige betalingsmuligheder

Fupbutikker præsenterer ofte et væld af kendte betalingsmuligheder, men når du kommer ind på betalingssiden, er mulighederne ofte mere begrænsede.

Benyt derfor kun betalingsmuligheder, som du kender, og betal altid med kort eller MobilePay. Hvis du aldrig får din vare, eller hvis webshoppen har trukket et højere beløb end aftalt, kan banken føre dine penge tilbage på din konto.

Du bør også tjekke, om forbindelsen til hjemmesiden er krypteret, når du skal overføre fortrolige oplysninger som for eksempel dit kortnummer. Forbindelsen er sikker, når der er en lille hængelås foran adressen på hjemmesiden.

Hold øje med webadressen

Hold skarpt øje med netbutikkens www-adressen. It-svindlerne kan nemlig hacke seriøse netbutikker, så du omdirigeres og i stedet havner i en fupbutik. Www-adressen vil dog i de fleste tilfælde afsløre, om du er endt det rigtige sted, fordi den ikke ligner den adresse, du måske forventede.

Du kan også tjekke, hvem der egentlig ejer hjemmesiden. Det gør du på hjemmesiden dk-hostmaster.dk, som styrer oprettelsen af alle hjemmesider, der slutter på ’.dk’. Ved at indtaste netbutikkens www-adresse, vil du ofte kunne få oplyst navne og adresser på, hvem der har købt www-adressen.

Søger du for eksempel på www.bilka.dk, fremgår det, at www-adressen tilhører Dansk Supermarked, som rigtig nok ejer varehuskæden Bilka. 

Rod og kaos på hjemmesiden

Umiddelbart ser fupbutikkerne ægte ud. Layout og opbygning er pænt lavet. Men klikker du på links til andre af butikkens sider, sker der måske ingenting, eller du får slet ikke de oplysninger, som du forventede.

Fuphjemmesiderne kan have en såkaldt flad struktur. Det vil sige, at svindlerne har brugt god tid på at få indgangssiden til at se flot og tillidsvækkende ud. Til gengæld har de brugt mindre tid på at få forskellige undersider til at fremstå lige så autentiske.

I andre tilfælde ligner hjemmesiden måske amatørarbejde med gode tilbud.

Har andre advaret mod netbutikken?

Hvis flere er blevet snydt af fupmagere, kan du ofte finde advarsler fra andre på forskellige hjemmesider. Her kan du måske finde ud af, om du risikerer at blive snydt, hvis du trækker kreditkortet op af lommen.

På hjemmesiden dk.trustpilot.com finder du adskillige forbrugeranmeldelser af både fysiske og digitale butikker.

Også her skal du dog have de kritiske briller på. Nogle af anmeldelserne kan være skrevet af forbrugere, der blot er sure over oplevet dårlig service hos en ellers reel netbutik. Det er heller ikke utænkeligt, at en netbutik selv har oprettet mange positive anmeldelser

En simpel søgning i Google på netbutikkens navn kan også give dig et indtryk af, om du er ved at gøre en sikker handel. For eksempel kan netbutikken være omtalt i artikler fra medierne.

Kilder: Forbrugerrådet, taenk.dk, emaerket.dk, Samvirke, DK Hosmaster, Dansk Erhverv

Forrige artikel Med Facebook kan du blive øjenvidne til breaking news Med Facebook kan du blive øjenvidne til breaking news Næste artikel De fleste hackeradvarsler på Facebook kan højest skræmme livet af dig De fleste hackeradvarsler på Facebook kan højest skræmme livet af dig
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Ny dom forbyder dig ikke at håne islam

Ny dom forbyder dig ikke at håne islam

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har givet Østrig ret i, at landets domstole kan straffe en kvinde for at kalde profeten Muhammed for pædofil. Et knæfald for islamister, lyder det fra islamkritikere. Men den udlægning er fuldstændig misforstået, siger forskere. 

Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen?

Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen?

Hvis du er i tvivl om, om du skal eller overhovedet må bruge det lange lys, når du kører på motorvejen, så er du ikke den eneste. Spørgsmålet har nemlig skabt stor debat på de sociale medier og i avisernes spalter. Og svaret er da heller ikke helt så enkelt, siger eksperterne.

Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Svenskerne ville ikke stå uforberedt tilbage, hvis valgkampen op til rigsdagsvalget i september skulle blive ramt af russisk desinformation. Og i dag er Sverige derfor blandt de europæiske lande, der har taget de længste skridt i forsøget på at hindre påvirkningskampagner fra fremmede magter.

Fødder med uhyggelig hudsygdom er ét stort fupnummer

En video med et menneskes fødder, der angiveligt er ramt af en eller anden gevækst, cirkulerer lige nu på Facebook. Men det hele er svindel. Videoen findes slet ikke, og i sidste ende risikerer du at blive flået for penge.

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Regeringens klimaudspil er tal-fifleri, fordi de medregner den CO2, der automatisk bliver optaget af jord og planter i den samlede CO2-reduktion. Det mener SF’s formand Pia Olsen Dyhr i hvert fald. Men regeringens måde at udregne CO2-reduktionen er helt efter bogen, slår forskere fast. 

Sandheden tabte i det brasilianske valg

Sandheden tabte i det brasilianske valg

BLOG: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet, skriver forsker i dette blogindlæg.

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Et flertal af danskerne vil gerne læse flere bøger, lyder det i en ny undersøgelse. Men undersøgelsen minder mest om en reklame og kan reelt ikke bruges til noget, siger forsker. Faktisk læser danskerne bøger sjældnere end tidligere, viser en anden undersøgelse.

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

I et opslag på Twitter i forrige uge kunne udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) påvise, at det danske skattetryk steg under SRSF-regeringen, men er faldet markant, siden Liberal Alliance fik de afgørende mandater i 2015. Men det faldende skattetryk skyldes primært andet end politiske beslutninger.

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Hvis man ikke har så meget hår på hovedet, skal man bare spise pomfritter fra McDonald’s. Et nyt studie viser nemlig, at de friturestegte kartoffelstave kan kurere skaldethed. Sådan lyder det pudsige budskab på flere hjemmesider. Men det er en komplet misforståelse, slår forsker bag studiet fast.

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

KOMMENTAR: Kampen mod forureningen af vores informationsmiljø med misinformation og disinformation må føres med to slags våben. Det ene våben har vi talt rigtig meget om, det andet våben taler vi alt for lidt om, skriver TjekDets chefredaktør Lisbeth Knudsen.

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Et glas rødvin har samme positive virkning på kroppen som en rask løbetur. Det skulle et canadisk forskningsprojekt vise, fortæller flere danske og internationale netmedier. Men den konklusion er skudt helt ved siden af.

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Følger man udlændingedebatten i Danmark, kan man næsten ikke undgå at støde på begreberne vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Men hvem er de 'ikke-vestlige' egentlig? Og hvilke lande kommer de fra?

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Du må hverken spise avocado, mandler, kiwi eller en lang række andre frugter og grøntsager, hvis du er veganer. De er nemlig alle sammen bestøvede af bier på en “unaturlig måde”, lyder budskabet i en video, der florerer på Facebook. Men hos Dansk Vegetarisk Forening stopper de ikke med at spise avocado.