Gør en sikker handel på nettet: Sådan tjekker du om netbutikken er fup

Julehandlen er i fuld gang - også på nettet. Og om lidt går januarudsalget i gang. Netop her er det let at blive i tvivl om, hvorvidt en netbutik nu også har reelle hensigter. Her er en række gode råd til, hvordan du undgår at blive snydt.

Med under en uge til jul er slutspurten gået ind på indkøb af de sidste julegaver. Og om lidt over to uger går januarudsalget i gang. I de senere år er handlen i stor stil rykket sig fra fysiske butikker til netbutikkerne. Desværre er det meget nemt at blive snydt af fupmagere, der gerne tager betaling, men ikke sender de varer, du tror, du har købt. 

Heldigvis er der nu blevet luget ud i fupbutikkerne. DK Hostmaster, som administrerer alle privates og virksomheders www-adresser, der ender på .dk, har nemlig siden november 2017 lukket mere end 3.000 hjemmesider, der tilhørte fupbutikker, skriver Forbrugerrådet Tænk

DK Hostmaster vurderer, at der nu kun er omkring 50 fupbutikker tilbage med et .dk-domænenavn. Derfor er der i dag større sandsynlighed for, at netbutikken med en dansk www-adresse er troværdig.

Men man skal dog stadig ikke handle på nettet med hovedet under armen. Der er massevis af udenlandske - dansksprogede - webbutikker, der ikke er, hvad de giver sig for. Og det kan ikke helt undgås, at nye fupbutikker, hvor www-adressen slutter på .dk, vil skyde op. 

Er netbutikken certificeret?

Ikke underligt opfordrer stifterne bag e-mærket til, at du kigger efter netop e-mærket på netbutikkens hjemmeside.

Flere tusinde netbutikker har fået det grønne stempel af mærkningsordningen og burde betyde, at her kan du gøre dig en sikker handel. Omvendt har der dog været eksempler på, at svindlerne har ”certificeret sig selv” ved at stjæle e-mærket, og placere det på egen hjemmeside.

Det er fast praksis, at man skal kunne klikke på e-mærkets logo og derefter havne på mærkningsordningens hjemmeside, hvor du kommer over på en certifikatside som bekræfter det.

Er du derfor stadig usikker på, om netbutikken, du befinder dig på, er en reel butik, så kan du gå ind på e-mærkets hjemmeside. Der finder du nemlig en oversigt over alle de certificerede butikker.

Sprogfejl og skæve priser

En typisk fupbutik er lavet af udenlandske it-svindlere – oftest fra Kina. Derfor er sprog og priser ”oversat til dansk” ved hjælp af digitale oversættelsesværktøjer. Det betyder, at fupbutikkerne formentlig vil være præget af dårligt dansk og åbenlyse grammatiske fejl.

Valutaomregningsmaskiner runder hverken op eller ned, så velkendte danske priser som 299 kroner eller 749 kroner er en sjældenhed på fupbutikkerne. I stedet er priserne skæve som for eksempel 243,67 kroner.

Alt for urealistiske priser

Fupbutikker sælger som oftest verdenskendte mærkevarer som Burberry, Mulberry, Nike og Marc Jacobs til urealistisk lave priser, der ligger langt under, hvad man normalt betaler for den ægte vare.

Det kan for eksempel betyde, at du enten ikke får dine varer – eller at du frem for den ægte jakke fra Burberry får et kopiprodukt.

Mangelfulde eller falske virksomhedsoplysninger

Hvis du på butikkens hjemmeside ikke kan finde et CVR-nummer eller andre lovpligtige kontaktoplysninger som for eksempel den erhvervsdrivendes adresse, kan det være tegn på fup, og du bør ikke handle der.

E-mærket gør dog opmærksom på, at selv CVR-numre og lignende bliver misbrugt af fupbutikkernes bagmænd. Vil du derfor være på den helt sikre side, kan du kontrollere CVR-nummeret på cvr.dk.

Tjek også, om der overhovedet er nogen, der svarer på de kontaktoplysninger, som for eksempel emailadresse eller telefonnumre, der måtte fremgå på hjemmesiden.

Mistænkelige betalingsmuligheder

Fupbutikker præsenterer ofte et væld af kendte betalingsmuligheder, men når du kommer ind på betalingssiden, er mulighederne ofte mere begrænsede.

Benyt derfor kun betalingsmuligheder, som du kender, og betal altid med kort eller MobilePay. Hvis du aldrig får din vare, eller hvis webshoppen har trukket et højere beløb end aftalt, kan banken føre dine penge tilbage på din konto.

Du bør også tjekke, om forbindelsen til hjemmesiden er krypteret, når du skal overføre fortrolige oplysninger som for eksempel dit kortnummer. Forbindelsen er sikker, når der er en lille hængelås foran adressen på hjemmesiden.

Hold øje med webadressen

Hold skarpt øje med netbutikkens www-adressen. It-svindlerne kan nemlig hacke seriøse netbutikker, så du omdirigeres og i stedet havner i en fupbutik. Www-adressen vil dog i de fleste tilfælde afsløre, om du er endt det rigtige sted, fordi den ikke ligner den adresse, du måske forventede.

Du kan også tjekke, hvem der egentlig ejer hjemmesiden. Det kan du gøre på hjemmesiden dk-hostmaster.dk. Ved at indtaste netbutikkens www-adresse, vil du ofte kunne få oplyst navne og adresser på, hvem der har købt www-adressen.

Søger du for eksempel på www.bilka.dk, fremgår det, at www-adressen tilhører Dansk Supermarked, som rigtig nok ejer varehuskæden Bilka. 

Rod og kaos på hjemmesiden

Umiddelbart ser fupbutikkerne ægte ud. Layout og opbygning er pænt lavet. Men klikker du på links til andre af butikkens sider, sker der måske ingenting, eller du får slet ikke de oplysninger, som du forventede.

Fuphjemmesiderne kan have en såkaldt flad struktur. Det vil sige, at svindlerne har brugt god tid på at få indgangssiden til at se flot og tillidsvækkende ud. Til gengæld har de brugt mindre tid på at få forskellige undersider til at fremstå lige så autentiske.

I andre tilfælde ligner hjemmesiden måske amatørarbejde med gode tilbud.

Har andre advaret mod netbutikken?

Hvis flere er blevet snydt af fupmagere, kan du ofte finde advarsler fra andre på forskellige hjemmesider. Her kan du måske finde ud af, om du risikerer at blive snydt, hvis du trækker kreditkortet op af lommen.

På hjemmesiden dk.trustpilot.com finder du adskillige forbrugeranmeldelser af både fysiske og digitale butikker.

Også her skal du dog have de kritiske briller på. Nogle af anmeldelserne kan være skrevet af forbrugere, der blot er sure over oplevet dårlig service hos en ellers reel netbutik. Det er heller ikke utænkeligt, at en netbutik selv har oprettet mange positive anmeldelser

En simpel søgning i Google på netbutikkens navn kan også give dig et indtryk af, om du er ved at gøre en sikker handel. For eksempel kan netbutikken være omtalt i artikler fra medierne.

Kilder: Forbrugerrådet, taenk.dk, emaerket.dk, Samvirke, DK Hosmaster, Dansk Erhverv

Vil du også advares mod fup og spam på Facebook? Så følg vores facebookside her.

LÆS OGSÅ: Guide: Sådan spotter du de falske nyheder på nettet

LÆS OGSÅ: SVINDELNUMMER: TV-værter og avis misbruges i kampagne for antirynkecreme

LÆS OGSÅ: Bitcoin-svindel florerer på Facebook - Vi afprøver løftet om hurtig rigdom

LÆS OGSÅ: Advarslen om Facebook-hackeren fra Skåne er det rene vås

Forrige artikel Sådan kan du beskytte dit privatliv på Facebook Sådan kan du beskytte dit privatliv på Facebook Næste artikel Hvorfor står der altid DEL, LIKE, TAG DINE VENNER i konkurrencer på Facebook? Hvorfor står der altid DEL, LIKE, TAG DINE VENNER i konkurrencer på Facebook?
Er du sødere, hvis du er født i december? Niks!

Er du sødere, hvis du er født i december? Niks!

Et studie viser, at børn født i december er sødere end personer født i årets første 11 måneder. Det kan man læse i en artikel, der har fanget tusindvis af danskeres opmærksomhed. Men påstanden rammer ved siden af, fastslår forskeren bag studiet. 

Nordisk Film Biografer er under massivt angreb fra svindlerne

Nordisk Film Biografer er under massivt angreb fra svindlerne

Du kan slippe for vintermørket i en stund og vinde en tur i biografen, lyder det i et opslag på et socialt medie, som Nordisk Film Biografer skulle stå bag. Det gør de bare ikke. Biografkæden er ramt af en storm af svindelkonkurrencer på både sms, mail og falske sider på sociale medier.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Nej, en buttet kvinde får dig ikke til at leve længere

Nej, en buttet kvinde får dig ikke til at leve længere

Er du mand, og har du en kvindelig og buttet kæreste, kan du se frem til et både langt og lykkeligt liv, viser ny forskning ifølge netmediet Dagens.dk. Men forskningen eksisterer ikke, og sammenhængen er alt for forsimplet. 

Har hver femte elev i hotel- og restaurationsbranchen oplevet sexchikane?

Har hver femte elev i hotel- og restaurationsbranchen oplevet sexchikane?

Hver femte elev, der uddanner sig til kok, tjener eller receptionist, har været udsat for sexchikane på lærepladsen, hævder en rapport fra Institut for Menneskerettigheder. Men rapporten er ikke repræsentativ og kan derfor ikke sige noget generelt om omfanget, slår eksperter fast.

Fupmagere udlover både el-løbehjul og biografture

Fupmagere udlover både el-løbehjul og biografture

Hele to angivelige computerreparatører lover på Facebook, at en heldig vinder kan erhverve sig et el-løbehjul. Et andet opslag sætter et par biografture på højkant. Men både siderne bag opslagene og konkurrencerne er falske.  

Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Aldi har droppet sin klassiske julemedister til fordel for en vintermedister, lyder et budskab på sociale medier, som er delt mere end 11.000 gange. Flere kalder det et knæfald for islam. Men Aldi fejrer skam jul i alle deres butikker, og i kølediskene ligger metervis af julemedister.

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Både Ikea og Føtex er under anklage for at "gå på knæ for muslimer". Det skyldes, at Ikea kalder en kollektion for "vinterfest", og Føtex falder en bolle for vinterbolle i stedet for noget med jul. Men navnene er slet ikke opstået af religiøse hensyn, siger både Føtex og Ikea.  

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

I et facebookopslag udlodder oplevelsesvirksomheden Smartbox angiveligt gratis biografture til heldige vindere. Men opslaget er det rene fup. Svindlere står bag facebooksiden, der udgiver sig for at være Smartbox, men intet har med virksomheden at gøre. 

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det britiske Oxford University forbyder de studerende at klappe for ikke at genere studerende, der bruger høreapparat eller har en angstlidelse, beretter flere medier. Men det er forkert. Det anerkendte universitet tillader fortsat klapsalver. 

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Danske grise får mindre antibiotika end grise i andre europæiske lande, hævder Landbrug & Fødevarer og henviser til en opgørelse over antibiotikaforbrug på dyr i Europa. Men man kan slet ikke drage den konklusion på baggrund af opgørelsen, siger forskere.