Google gør os dumme og dovne

Google-viden og alverdens information er kun et klik væk. Det betyder, at vi sætter os mindre og mindre ind i, hvordan tingene reelt hænger sammen. Den problematik behandler filosofiprofessor Michael P. Lynch i ny bog.

Forestil dig, at vi alle har en neurochip indopereret i hjernen, der gør al tilgængelig information til en del af vores hukommelse. Ingen behøver nogensinde huske noget selv. Men pludselig bryder kommunikationssystemet ned, og al hukommelse går tabt.

Det lyder som en dystopisk science fiction-roman, men er i stedet et eksempel taget fra Michael P. Lynch’ bog ’The Internet of Us: Knowing More and Understanding Less in the Age of Big Data’, der udkom i marts i år. Lynch er professor i filosofi og leder af Humanistisk Institut på University of Connecticut, og han argumenterer i bogen for, hvor vigtigt det er, at mennesket bliver ved med at efterstræbe ikke bare viden, men også forståelse. For uden forståelse ved vi ikke, hvordan verden hænger sammen. Samtidig er der kun den viden tilgængelig online, som vi mennesker har oparbejdet, så derfor må vi blive ved med konstant at arbejde for at opnå endnu mere viden og forståelse.

Det moderne menneske har det, Lynch betegner som Google-viden. Vi ved alt, så længe vi har adgang til Google. Overvej en gang selv, hvor ofte du googler oplysninger f.eks. via Wikipedia – det sker tit, ikke sandt?

Google-viden skal i denne sammenhæng ikke forstås som paratviden, som man kan blære sig med i spil som Trivial Pursuit, for uden vores smartphones ved vi ingenting. F.eks. kan meget færre mennesker i dag huske deres families og venners telefonnumre, sammenlignet med tiden før mobiltelefonernes fremkomst, viser en undersøgelse fra Ingeniørforeningen. For hvorfor bruge tid og energi på at huske, når Google jo har svaret? Og ikke alene husker vi dårligere uden Google, vi gør også en mindre indsats for at skelne mellem sandt og falskt. Hvis Google en dag pludselig ikke eksisterede, ville de fleste af os være på Herrens mark.

”Vi har mere adgang til information og sandhed end nogensinde før i historien, men vi arbejder mindre hårdt på at finde ud af, hvad der er sandheden,” forklarer Michael P. Lynch.

Fakta er ikke at forstå

Det er ikke så meget vores evne til at opnå viden, som Michael P. Lynch anser for at være i fare, som vores evne til at forstå. Det kan godt være, at vi har en masse fakta, men det får os ikke nødvendigvis til at forstå, hvordan og hvorfor noget er, som det er. I dag kan vi rimelig let forudsige, hvordan en sygdom vil sprede sig geografisk, ved hjælp af big data og Google-algoritmer. Men hvis vi ikke kender årsagerne til sygdommen, er det umuligt at vide, hvad der skal til for f.eks. at forhindre, at flere mennesker bliver syge, og at sygdommen spreder sig yderligere.

Samtidig er Google-viden blevet så lettilgængelig, at der er fare for, at den helt træder i stedet for reel forståelse. Nok kan Google-viden danne basis for forståelse, men det er i sagens natur ikke forståelse i sig selv. Det giver dig ikke evnen til at se sammenhænge og kompleksiteter, der får dig til at forstå, hvorfor et fænomen er, som det er.

I bogen anvender Michael P. Lynch eksemplet med neurochippen i hjernen til at fremmane et billede af en fremtid, der måske nok lyder som science fiction, men er tættere på, end vi aner. I det tænkte eksempel er folks tanker, følelser og holdninger direkte forbundet til hinanden via chippen. Ikke alene er det, som den ene lægger op på en hjemmeside, som f.eks. et blogindlæg, tilgængeligt for den anden med det samme. Men også selve den kognitive proces, der foregår, når vi danner vores meninger, bliver tilgængelig for andre. Den udvælgelse af kilder og sammensætning af information, der har ført til, at vi mener det, vi gør, kan følges af alle.

Det går meget tæt på vores privatliv og har betydning for vores ret til egne data. Det er en anden problematik, Lynch også behandler i sin bog, for selv uden neurochip er det i dag let at få adgang til helt privat information. Det skyldes bl.a. The Internet of Things, der betyder, at vores private ejendele som f.eks. køleskab og græsslåmaskine konstant kan sende information til virksomheder. Den konstante udveksling af data bidrager til, at det bliver sværere og sværere for os at bevare vores privatliv.

Når virksomheder og regeringer trækker på vores data, fratager det os ejerskabet. Selv om vi indledningsvis har samtykket, har vi ingen indflydelse på, hvordan dataene vil blive anvendt i fremtiden. Det sætter det frie valg til selv at bestemme, hvilke oplysninger man vil dele, under pres. Det er en farlig proces, for når man fratager folk ejerskab over deres ting, dehumaniserer man dem, mener Lynch.

Kilde: Michael P. Lynch, 2016, The Internet of Us: Knowing More and Understanding Less in the Age of Big Data. Liveright Publishing Corporation, New York.

Forrige artikel Verden bliver skabt af løgne Verden bliver skabt af løgne Næste artikel Er det sådan her prorussisk misinformation fungerer? Er det sådan her prorussisk misinformation fungerer?
Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook vil gøre op med påvirkningskampagner. Derfor skal nye regler gøre det mere besværligt at indrykke politiske annoncer på det sociale medie. Reglerne vil også gælde i forbindelse med europaparlamentsvalg den 26. maj og folketingsvalget, der skal finde sted senest den 17. juni i år.

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Danmarks integrationsindsats halter håbløst efter Norges og Sveriges, hvor langt flere flygtninge er i arbejde, konkluderer chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening. Men den konklusion afviser flere forskere.

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Ifølge en dansk forsker hjælper det ikke på klimaproblemerne at lade være med at spise kød, da det animalske landbrug ikke tilføjer flere drivhusgasser til atmosfæren - det er de samme drivhusgasser, der kører i ring. Men den påstand holder ikke.

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Claus Pilgaard har overvundet sin konkurs ved at investere i bitcoin, og nu spreder han budskabet, så andre kan gøre ham kunsten efter. Sådan lyder det i en artikel, der lige nu florerer på nettet. Men artiklen er fup, og det er ikke første gang Claus Pilgaard har måtte lægge navn til den slags svindelnumre.   

Tilgodebevis til Magasin er fup

Tilgodebevis til Magasin er fup

Falske tilgodebeviser til Magasin tikker i øjeblikket ind på mange danskeres mobiltelefon på sms. Men der er - desværre - tale om et fupnummer, der i sidste ende kan koste dig dyrt. Svindlerne vil nemlig have snablen ned i din bankkonto.

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

KOMMENTAR: Europas demokratier er blevet svækket i de seneste 10 år. Populismen er i fremgang overalt i Europa. Vi må tænke nyt, hvis vi skal redde de demokratiske værdier.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Hvis danskerne får flere våben i hænderne, vil kriminaliteten falde, siger DF’s Kenneth Kristensen Berth, der samtidig mener, at vi bør tillade peberspray uden for hjemmet. Men om våben får kriminaliteten til at dale, er et spørgsmål, der splitter kriminalitetsforskere.

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

I årets løb har vi her på redaktionen bragt faktatjek for at nuancere den offentlige debat, oplyst om falske nyheder der spredte sig på nettet, og vi har forsøgt at guide dig gennem fare og tendenser på de sociale medier. Her kommer en samling af årets mest læste artikler.

Nyt EU-faktatjekprojekt søger koordinator/redaktør

Internationalt netværk af faktatjekmedier, som også danske TjekDet.dk er en del af, skaber fælles tværnational platform, der skal korrigere og nuancere den offentlige debat forud for europa-parlamentsvalget i maj 2019. I den forbindelse søger netværket en projektleder, der i udgangspunktet vil have base i Paris.

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

En gruppe forskere fra det verdensførende universitet Harvard er klar med en god nyhed: Blot ét glas juice om dagen kan nemlig halvere risikoen for den frygtede sygdom demens. Sådan lyder en overskrift i Jyllands-Posten i hvert fald. Desværre holder nyheden ikke.

Spiser danskerne mere og mere kød?

Spiser danskerne mere og mere kød?

Danskerne spiser mere og mere kød, lød det fra livsstilsekspert Anne Glad i DR-programmet Aftenshowet. Men det siger undersøgelsen, som Anne Glad henviser til, ikke spor om.

'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

Liberal Alliances partileder vil tage stemmeretten fra folk på kontanthjælp, og partiets finansordfører mener, at folk selv er skyld i om de er arbejdsløse, syge eller fattige. Det er budskaberne i to grafikker, der lige nu cirkulerer på Facebook. Der er bare et enkelt problem. Ingen af politikerne har nogensinde sagt dét, som der står på billederne. 

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Endnu engang må elektronikkæden Elgiganten ufrivilligt lægge navn til en falsk konkurrence. Denne gang om en gratis iPhone XS, der dog sidenhen viser sig ikke at være omkostningsfri. Samme svindelnummer florerede i maj måned i år, hvor vi så nærmere på sagen.