Google gør os dumme og dovne

Google-viden og alverdens information er kun et klik væk. Det betyder, at vi sætter os mindre og mindre ind i, hvordan tingene reelt hænger sammen. Den problematik behandler filosofiprofessor Michael P. Lynch i ny bog.

Forestil dig, at vi alle har en neurochip indopereret i hjernen, der gør al tilgængelig information til en del af vores hukommelse. Ingen behøver nogensinde huske noget selv. Men pludselig bryder kommunikationssystemet ned, og al hukommelse går tabt.

Det lyder som en dystopisk science fiction-roman, men er i stedet et eksempel taget fra Michael P. Lynch’ bog ’The Internet of Us: Knowing More and Understanding Less in the Age of Big Data’, der udkom i marts i år. Lynch er professor i filosofi og leder af Humanistisk Institut på University of Connecticut, og han argumenterer i bogen for, hvor vigtigt det er, at mennesket bliver ved med at efterstræbe ikke bare viden, men også forståelse. For uden forståelse ved vi ikke, hvordan verden hænger sammen. Samtidig er der kun den viden tilgængelig online, som vi mennesker har oparbejdet, så derfor må vi blive ved med konstant at arbejde for at opnå endnu mere viden og forståelse.

Det moderne menneske har det, Lynch betegner som Google-viden. Vi ved alt, så længe vi har adgang til Google. Overvej en gang selv, hvor ofte du googler oplysninger f.eks. via Wikipedia – det sker tit, ikke sandt?

Google-viden skal i denne sammenhæng ikke forstås som paratviden, som man kan blære sig med i spil som Trivial Pursuit, for uden vores smartphones ved vi ingenting. F.eks. kan meget færre mennesker i dag huske deres families og venners telefonnumre, sammenlignet med tiden før mobiltelefonernes fremkomst, viser en undersøgelse fra Ingeniørforeningen. For hvorfor bruge tid og energi på at huske, når Google jo har svaret? Og ikke alene husker vi dårligere uden Google, vi gør også en mindre indsats for at skelne mellem sandt og falskt. Hvis Google en dag pludselig ikke eksisterede, ville de fleste af os være på Herrens mark.

”Vi har mere adgang til information og sandhed end nogensinde før i historien, men vi arbejder mindre hårdt på at finde ud af, hvad der er sandheden,” forklarer Michael P. Lynch.

Fakta er ikke at forstå

Det er ikke så meget vores evne til at opnå viden, som Michael P. Lynch anser for at være i fare, som vores evne til at forstå. Det kan godt være, at vi har en masse fakta, men det får os ikke nødvendigvis til at forstå, hvordan og hvorfor noget er, som det er. I dag kan vi rimelig let forudsige, hvordan en sygdom vil sprede sig geografisk, ved hjælp af big data og Google-algoritmer. Men hvis vi ikke kender årsagerne til sygdommen, er det umuligt at vide, hvad der skal til for f.eks. at forhindre, at flere mennesker bliver syge, og at sygdommen spreder sig yderligere.

Samtidig er Google-viden blevet så lettilgængelig, at der er fare for, at den helt træder i stedet for reel forståelse. Nok kan Google-viden danne basis for forståelse, men det er i sagens natur ikke forståelse i sig selv. Det giver dig ikke evnen til at se sammenhænge og kompleksiteter, der får dig til at forstå, hvorfor et fænomen er, som det er.

I bogen anvender Michael P. Lynch eksemplet med neurochippen i hjernen til at fremmane et billede af en fremtid, der måske nok lyder som science fiction, men er tættere på, end vi aner. I det tænkte eksempel er folks tanker, følelser og holdninger direkte forbundet til hinanden via chippen. Ikke alene er det, som den ene lægger op på en hjemmeside, som f.eks. et blogindlæg, tilgængeligt for den anden med det samme. Men også selve den kognitive proces, der foregår, når vi danner vores meninger, bliver tilgængelig for andre. Den udvælgelse af kilder og sammensætning af information, der har ført til, at vi mener det, vi gør, kan følges af alle.

Det går meget tæt på vores privatliv og har betydning for vores ret til egne data. Det er en anden problematik, Lynch også behandler i sin bog, for selv uden neurochip er det i dag let at få adgang til helt privat information. Det skyldes bl.a. The Internet of Things, der betyder, at vores private ejendele som f.eks. køleskab og græsslåmaskine konstant kan sende information til virksomheder. Den konstante udveksling af data bidrager til, at det bliver sværere og sværere for os at bevare vores privatliv.

Når virksomheder og regeringer trækker på vores data, fratager det os ejerskabet. Selv om vi indledningsvis har samtykket, har vi ingen indflydelse på, hvordan dataene vil blive anvendt i fremtiden. Det sætter det frie valg til selv at bestemme, hvilke oplysninger man vil dele, under pres. Det er en farlig proces, for når man fratager folk ejerskab over deres ting, dehumaniserer man dem, mener Lynch.

Kilde: Michael P. Lynch, 2016, The Internet of Us: Knowing More and Understanding Less in the Age of Big Data. Liveright Publishing Corporation, New York.

Forrige artikel Verden bliver skabt af løgne Verden bliver skabt af løgne Næste artikel Er det sådan her prorussisk misinformation fungerer? Er det sådan her prorussisk misinformation fungerer?
Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen?

Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen?

Hvis du er i tvivl om, om du skal eller overhovedet må bruge det lange lys, når du kører på motorvejen, så er du ikke den eneste. Spørgsmålet har nemlig skabt stor debat på de sociale medier og i avisernes spalter. Og svaret er da heller ikke helt så enkelt, siger eksperterne.

Fødder med uhyggelig hudsygdom er ét stort fupnummer

En video med et menneskes fødder, der angiveligt er ramt af en eller anden gevækst, cirkulerer lige nu på Facebook. Men det hele er svindel. Videoen findes slet ikke, og i sidste ende risikerer du at blive flået for penge.

Sandheden tabte i det brasilianske valg

Sandheden tabte i det brasilianske valg

BLOG: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet, skriver forsker i dette blogindlæg.

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Et flertal af danskerne vil gerne læse flere bøger, lyder det i en ny undersøgelse. Men undersøgelsen minder mest om en reklame og kan reelt ikke bruges til noget, siger forsker. Faktisk læser danskerne bøger sjældnere end tidligere, viser en anden undersøgelse.

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

I et opslag på Twitter i forrige uge kunne udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) påvise, at det danske skattetryk steg under SRSF-regeringen, men er faldet markant, siden Liberal Alliance fik de afgørende mandater i 2015. Men det faldende skattetryk skyldes primært andet end politiske beslutninger.

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Hvis man ikke har så meget hår på hovedet, skal man bare spise pomfritter fra McDonald’s. Et nyt studie viser nemlig, at de friturestegte kartoffelstave kan kurere skaldethed. Sådan lyder det pudsige budskab på flere hjemmesider. Men det er en komplet misforståelse, slår forsker bag studiet fast.

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

KOMMENTAR: Kampen mod forureningen af vores informationsmiljø med misinformation og disinformation må føres med to slags våben. Det ene våben har vi talt rigtig meget om, det andet våben taler vi alt for lidt om, skriver TjekDets chefredaktør Lisbeth Knudsen.

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Et glas rødvin har samme positive virkning på kroppen som en rask løbetur. Det skulle et canadisk forskningsprojekt vise, fortæller flere danske og internationale netmedier. Men den konklusion er skudt helt ved siden af.

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Følger man udlændingedebatten i Danmark, kan man næsten ikke undgå at støde på begreberne vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Men hvem er de 'ikke-vestlige' egentlig? Og hvilke lande kommer de fra?

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Du må hverken spise avocado, mandler, kiwi eller en lang række andre frugter og grøntsager, hvis du er veganer. De er nemlig alle sammen bestøvede af bier på en “unaturlig måde”, lyder budskabet i en video, der florerer på Facebook. Men hos Dansk Vegetarisk Forening stopper de ikke med at spise avocado.

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Forskere har fundet en forklaring på den mystiske sygdom fibromyalgi, der giver massevis af danskere muskel- og ledsmerter. Det hævder en artikel, der er blevet delt tusindvis af gange på Facebook. Men budskabet er (desværre) forkert, fastslår forskere.

Klimaministeren overdriver landbrugets eksport: Tæller 24 fiske-milliarder med

Klimaministeren overdriver landbrugets eksport: Tæller 24 fiske-milliarder med

Det danske landbrug eksporterer for hele 160 milliarder kroner årligt, lyder det fra både klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) og landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug. Men det tal passer ikke. Både ministeren og interesseorganisation medregner nemlig massevis af milliarder, der ikke har noget med landbruget at gøre, siger forsker. 

Svindelnummer: Fodboldspiller, komiker og skuespiller løjet konkurs og rige igen

Svindelnummer: Fodboldspiller, komiker og skuespiller løjet konkurs og rige igen

Hvad har fodboldspilleren Nicklas Bendtner, komikeren Anders Matthesen og skuespilleren Viggo Mortensen til fælles? Jo, de har alle været gået konkurs og er nu millionærer igen takket være investeringsfirmaet Bitcoin Revolution. Sådan lyder i hvert fald budskabet i tre artikler, der florerer på nettet. Men artiklerne er fup og svindel. 

Manden bag kødfri måltidskasser overdriver danskernes kødforbrug

Manden bag kødfri måltidskasser overdriver danskernes kødforbrug

Danskerne spiser 300 gram kød om dagen - altså fire gange så meget kød, som Fødevarestyrelsen anbefaler - siger Jakob Jønck, der står bag firmaet Simple Feast, som sælger grøntsagsbaserede måltidskasser. Men postulatet om de 300 gram skyder langt over målet, slår forsker fast. 

Gammelt pakkefupnummer i nye klæder vil flå din bankkonto

Gammelt pakkefupnummer i nye klæder vil flå din bankkonto

Mange danskere modtager i øjeblikket en sms, hvor det hævdes, at der ligger en pakke og venter. Modtageren skal bare lige betale et par kroner, så kommer pakken. Men det hele er et svindelnummer, advarer Forbrugerrådet. Og det er langt fra første gang, at fupmagere forsøger at lokke med mystiske pakker.

Her er verdens rigeste lande

Her er verdens rigeste lande

USA bliver ofte kaldt den største økonomi i verden, men størst er ikke nødvendigvis rigest. Og hvilket land, der har den største økonomi eller er rigest, kan være forskelligt, alt efter hvordan man gør det op.

DR manglede klarsyn i nyhed om clairvoyante

DR manglede klarsyn i nyhed om clairvoyante

Ny undersøgelse viser, at danskerne oftere søger vejledning om livets store spørgsmål hos clairvoyante end hos præster, fortalte DR i både TV-avisen og P1 Morgen. Men det kan man nu ikke konkludere, fortæller analyseinstituttet bag undersøgelsen.