Google har fundet russisk-støttede politiske reklamer rettet mod USA

Internetgiganten Google har afsløret, at russiske aktører har købt reklamer for titusindvis af dollars på virksomhedens mange platforme, siger anonyme kilder til amerikansk avis. Google afviser at kommentere sagen.

Internetgiganten Google har for første gang fundet tydelige beviser på, at russiske konti har købt sig adgang til annoncer på virksomhedens platforme. Angiveligt med det formål at påvirke det amerikanske præsidentvalg sidste år. Det skriver den amerikanske avis Washington Post, der har talt med anonyme kilder, der er involveret i Googles kortlægning.

Kilderne oplyser til avisen, at de foreløbige undersøgelser viser, at annoncer for titusindvis af dollars kan spores tilbage til russiske ophavsmænd, hvor formålet var at sprede misinformation på blandt andet YouTube og på Google-søgemaskinens hjemmeside. Google har det største online-reklame-netværk i verden, og YouTube er verdens største video-streaming-tjeneste.

Google har tidligere forsøgt at nedtone rygterne om russisk annoncering på selskabets platforme. Så sent som i sidste måned sagde en talskvinde, at ”selskabet altid monitorerer for misbrug eller overtrædelse af vores forretningsbetingelser, og vi har ikke set beviser på, at disse typer af annoncekampagner har kørt på vores platforme.”

Den igangværende undersøgelse kom efter ikke mindst politisk pres, hvor de amerikanske teknologivirksomheder blev kraftigt opfordret til at finde ud af, hvorvidt Rusland har brugt de sociale medier, købt annoncer og brugt andre digitale værktøjer i forsøget på at påvirke præsidentvalget og det amerikanske samfund generelt.

Indtil nu er det især Facebook, der har været genstand for kritik og beskyldninger om at lægge platform til russisk misinformation. Og forleden meddelte Facebook da også, at selskabet formoder at omkring 3.000 annoncer blev betalt med ’russiske penge’, og at regeringer og netværk har brugt det sociale medie til at påvirke den politiske debat og vælgere på en måde, der kan have haft en effekt på resultatet af det seneste præsidentvalg i USA. 

Nogle af annoncerne var rettet mod præsidentkandidaterne, mens andre angiveligt havde til formål at skabe splittelse mellem amerikanerne ved at puste til en anti-indvandrer-stemning og racehad.

En amerikansk efterretningstjeneste konkluderede i øvrigt i januar i år, at den russiske præsident Vladimir Putin rent faktisk havde forsøgt at blande sig i præsidentvalget til fordel for Donald Trump.

Google er endnu ikke færdig med sine analyser, der blandt andet involvere data, som Facebook har udleveret, oplyser de anonyme kilder til Washington Post.

Den 1. november afholdes en høring i den amerikanske kongres, hvor repræsentanter for Google, Facebook og Twitter skal redegøre for russiske forsøg på misinformation.

Google har ikke ønsket at kommentere avisens oplysninger.

Forrige artikel Donald Trump vil have parlamentsudvalg til at undersøge amerikanske nyhedsmedier Donald Trump vil have parlamentsudvalg til at undersøge amerikanske nyhedsmedier Næste artikel Falske nyheder gør østrigsk valgkamp til 'den mest beskidte nogensinde' Falske nyheder gør østrigsk valgkamp til 'den mest beskidte nogensinde'
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Medier flyder over med advarsler mod at tage ibuprofen mod feber og smerter i forbindelse med covid-19. Myndighederne anbefaler, at man tager paracetamol, men kender ikke til dokumentation for skadevirkninger ved ibuprofen i forbindelse med covid-19. Danske forskere hasteanalyserer sagen.