Guide: Undgå at blive fuppet i sommervarmen

Sommerferien står for døren, og tiden er kommet til at drage ud i sommerlandet. Men sommeren er også en periode, hvor mange får uønskede spammails, fup-sms’er eller præsenteres for falske annoncer på de sociale medier.

Svindlerne ved, du holder fri og har bedre tid til for eksempel at tjekke de sociale medier, og hver sommer forsøger de at stikke snablen ned i din bankkonto med tilbud på luksusvarer, falske konkurrencer eller andre fupnumre, som umiddelbart kan virke ganske troværdige. Men der er en hel del simple råd, der kan klæde dig bedre på til at gennemskue, om du er ved at blive taget ved næsen.

Lad os først se på nogle af de typiske svindelnumre, der florer i sommerperioderne.

En klassiker er en sms, der forsøger at lokke dig til at udlevere dine bankoplysninger, fordi du angiveligt har feriepenge til gode. Og hvem kunne ikke godt bruge et par ekstra kroner til at forsøde feriedagene.

Sms’en er allerede nu i omløb, hvor afsenderen angiveligt er ”BorgerDK” – et navn, der minder om hjemmesiden www.borger.dk, der er borgernes officielle indgang til kontakt med de danske myndigheder. Men sms’en indeholder også et link, der tydeligvis peger i en helt anden retning. I eksemplet på billedet hedder linket https://sdeal.net/bVc. Det er dit første advarselssignal om, at der er noget galt, og du derfor bør slette telefonbeskeden.

Hvis du ønsker at tjekke, hvorvidt du har feriepenge tilgængelig til udbetaling, bør du altid tjekke via den officielle hjemmeside på www.borger.dk/feriekonto. Myndigheder, banker og offentlige instanser vil kun i sjældne tilfælde sende et direkte link til en hjemmeside over sms, oplyser Forbrugerrådet Tænk.

En anden ferieklassiker er gode tilbud til feriedestinationer – typisk i form af falske digitale gavekort. Her udvælger svindlerne gerne nogle attraktioner, som danskerne gerne besøger under deres ferie. Sidste sommer måtte for eksempel Legoland advare mod en falsk konkurrence på Facebook, hvor du bare lige skulle svare på tre korte – og i nogen grad mærkværdige - spørgsmål, og derefter ville du blive belønnet med fem gratis billetter til forlystelsesparken til en samlet værdi af næsten 1.900 kroner. Men konkurrencen var fup.

Både Djurs Sommerland og Fårup Sommerland har været misbrugt i lignende fupnumre.

Også her var linket et klart signal om, at der var noget galt. Klikkede man på linket i opslaget på Facebook, havnede man slet ikke på Legolands hjemmeside www.legoland.dk, men derimod nogen gange "legoland-dk.net" eller ”http://legoland.com-usx.com”.

I det hele taget har forlystelsesparker været et yndet offer blandt svindlerne. For eksempel har Fårup Sommerland og Lalandia ufrivilligt måtte lægge navn til falske konkurrencer.

Med mindre du har egen bil eller tager på cykelferie, så indebærer en sommerferie ofte, at du skal ud at flyve. Og det er svindlerne også ganske godt klar over. Derfor kan du enten på Facebook, på mail eller sms støde ind i tilbud fra luftfartsselskaber, der er alt for gode til at være sande.

Både Norwegian og SAS har i flere omgange måtte advare om falske konkurrencer, der blandt andet lokkede med gratis flybilletter, fordi de fejrede ”kundens taknemmelighed uge!” – hvad det så end betyder.

Og lad os så tage et sidste eksempel. Svindlerne er selvfølgelig også klar over, at mange formodentlig er interesserede i at få fat i luksusvarer til absolut lavpris. Derfor bombarderes du måske ofte med mails og opslag på sociale medier, der lokker med uhørt lave priser på for eksempel Ray Ban-solbriller. I øjeblikket cirkulerer en falsk annonce, der faldbyder rabatter på helt op til 90 procent. Lyder det for godt til at være sandt? Så er det netop det, der er tilfældet.

De falske annoncer spredes vidt og bredt på Facebook af brugere, der slet ikke aner, at de er med til at udbrede svindlen.

Der er typisk tale om fupwebshops. I bedste fald får du en dårlig kopi, og i værste fald bliver dine kreditkortoplysninger misbrugt.

Sådan spotter du fup på Facebook, sms og mail

Ved blot at have nogle ganske få råd i baghovedet, vil du ofte let hurtigt kunne gennemskue et fupnummer – om det er på sociale medier, sms, mail eller en webbutik:

  1. Brug din sunde fornuft! Først og fremmest er det vigtigt at forholde dig kritisk til det tilbud eller budskab, du præsenteres for. Er det for eksempel luksusvarer til helt uhørt lave priser? Så er der nok noget galt. Bliver du bedt om at indbetale nogle penge for eksempelvis en pakke, du aldrig har bestilt, så er der nok også noget galt.
  2. Mærkeligt sprog! Er en mail, sms eller hjemmeside fyldt med stavefejl eller underlige sproglige formuleringer? Størstedelen af fupbutikkerne får oversat al tekst af en computer. Derfor er fupbutikker og svindelmails fulde af sprogfejl og sjove formuleringer.
  3. Tjek links og www-adresserne! Er du rent faktisk på vej til – eller er du nu også på – for eksempel Legolands hjemmeside? Svindlere bruger ofte www-adresser, der ligner en ægte adresse, men der vil alligevel en lille forskel. Og den være nem at overse. For eksempel er Legolands rigtige adresse www.legoland.dk. Men i et tidligere svindelnummer havde fupmagerne oprettet adressen legoland.com-usx.com.
  4. Kig dig omkring på hjemmesiden! Falske webbutikker eller hjemmesider med fupkonkurrencer ser ofte ikke særlig professionelle ud. Ofte er de halvtomme, der er oplyses ikke postadresser, telefonnumre, emailadresser eller cvr-numre, links virker ikke, og hvis de virker, så sendes du videre til andre hjemmesider.
  5. Hvad siger andre? Det er altid en god ide at være kritisk overfor webbutikker, du ikke kender. TjekDet advarer hyppigt om svindelnumre. Det samme gør Forbrugerrådet Tænk. Du kan også tjekke en webbutik på Trustpilot og se, om andre har anmeldt butikken.

App agerer værn mod fup på nettet

Mit digitale selvforsvar er Forbrugerrådet Tænk og TrygFondens gratis app, der hjælper dig med at være sikker online og holder dig opdateret på digitale trusler.

Forrige artikel Redaktionen anbefaler: 10 værktøjer til at faktatjekke billeder  Redaktionen anbefaler: 10 værktøjer til at faktatjekke billeder Næste artikel Må du hænge andre ud på nettet som svindlere? Må du hænge andre ud på nettet som svindlere?
Udpeger Einstein i mystisk brev kærligheden som universets største kraft?

Udpeger Einstein i mystisk brev kærligheden som universets største kraft?

Verdens største kraft er kærligheden, slår Albert Einstein fast i et brev til sin datter. Budskabet har rejst i flere år og har spredt sig til flere kontinenter, men er det virkelig den verdenskendte fysiker, der står bag? Nej, viser vores jagt på historien bag teksten. Læs her, hvordan vi gjorde.

Bill Gates har ikke købt milliarddyr superyacht

Bill Gates har ikke købt milliarddyr superyacht

Microsoft-stifteren har købt en brintdrevet yacht til flere milliarder, beretter flere medier. Men det passer slet ikke, fastslår firmaet, der har lavet konceptet til det overdådige fartøj. 

Nej, hverken vitaminer, hybenpulver eller olier kan bekæmpe KOL

Nej, hverken vitaminer, hybenpulver eller olier kan bekæmpe KOL

Lungesygdommen KOL kan afhjælpes med vitaminer, hybenpulver og olier, påstår viral artikel, der lægger flere videnskabelige kilder til grund. Men artiklen overfortolker forskningen, og der findes ikke bevis for, at netop de midler afhjælper lungesygdommen. Faktisk kan den ikke kureres.

Debat om coronavirus er inficeret med løgne

Debat om coronavirus er inficeret med løgne

Coronavirus er dødelig og spredes lige nu til flere verdensdele. Men det er ikke kun virussen, der spreder sig. Det samme gør et væld af urigtige historier om den. Viser et billede for eksempel, at kinesere falder døde om på gaden?  

Nej, en kort lunte er ikke et tegn på høj intelligens

Nej, en kort lunte er ikke et tegn på høj intelligens

Et stort temperament hos kvinder er tegn på intelligens, beretter flere alternative netmedier og henviser til et australsk-amerikansk studie. Men det viser studiet, som medierne henviser til, slet ikke, og der er heller ikke anden forskning, der bakker påstanden op. 

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Store udenlandske tech-giganter som Google, Facebook og Youtube sidder på over 60 procent af annonceomsætningen på internettet i Danmark. Det udfordrer de danske medier og kan true demokratiet. Nu vil Demokratikommissionen have disse virksomheder til at betale mere til danskernes samfundskasse.

Når løgne og fake news bliver til det normale

Når løgne og fake news bliver til det normale

KOMMENTAR: Kan vi finde en mental vaccine mod fake news ved at lære at afkode manipulationens teknikker på nettet? Der er i hvert fald brug for en national plan for digital dannelse i Danmark.

Det forkorter næppe dit liv at dele seng med en snorker

Det forkorter næppe dit liv at dele seng med en snorker

Hvis din kæreste eller ægtefælle snorker, lever du kortere. Sådan kan man læse i en artikel fra Se og Hør, der er kommenteret adskillige tusinde gange på sociale medier. Men intet tyder på, at din partners snorken koster år af dit liv, lyder det fra forskere.  

Nej, gluten ødelægger ikke raske menneskers tarme

Nej, gluten ødelægger ikke raske menneskers tarme

Gluten er skadeligt for alle menneskers tarmsystem. Sådan lyder det i en artikel, der florerer på Facebook, og som lægger et amerikansk studie til grund. Men gluten er ikke skadeligt for raske mennesker, lyder det fra flere forskere.