Guide: Undgå at blive snydt under januarudsalget

Udsalg og tilbud kan friste alle, men chancen for at gøre en dårlig handel er der altid. Læs her hvad du skal være opmærksom på, inden du går i krig med januarudsalget.

Foto: News Øresund - Johan Wessman

Januarudsalget er godt i gang, og det vrimler med tilbud i butikkerne - både dem på gaderne og dem på internettet. Men hvordan sikrer du dig imod at gøre en dårlig handel? Med Forbrugerrådet i hånden giver vi her en række råd til, hvad du skal være opmærksom på, inden du bevæger dig ud i tilbudsjunglen.

For det første at holde sig for øje, at butikkerne bruger januarudsalget til at få ryddet op i deres varesortiment og komme af med de produkter, de har haft svært ved at få kunderne til at tage ned fra hylderne. Skal du for eksempel købe en ny vaskemaskine, så er det en god ide at tjekke maskinens model og de tekniske specifikationer. Dækker de dine behov? Er maskinen overhovedet bedre, end den du måske allerede har?

Forbrugerrådet laver løbende test af forskellige produkter såsom mobiltelefoner, hårde hvidevarer, køkkenudstyr og meget mere. De test kan hjælpe dig med at afklare, hvad dine behov er - og om det priskup af en vaskemaskine, du har fået øje på, overhovedet er pengene værd. 

Hvor meget er der at spare?

I det hele taget er det ofte svært at finde hoved og hale i de mange tilbud. Det er nemt at miste overblikket over, hvor du gør den bedste handel. Det er nemlig langt fra sikkert, at du har fundet den billigste pris. Græsset kan sagtens være grønnere på den anden side. Derfor er det en god ide at tjekke prisen på samme vare flere steder, skriver Forbrugerrådet Tænk.

For at sikre sig det bedste overblik over priserne, så man ikke bliver snydt, anbefaler Forbrugerrådet Tænk, at man benytter sig af prissammenligningssites som www.edbpriser.dk eller www.pricerunner.dk. Dermed kan du sikre dig, at prisen på varen giver dig en besparelse, oplyser Forbrugerrådet.

Returret og fejl på varen

Når du køber ting på udsalg, som viser sig at være et fejlkøb, så er det vigtig at du ved om det kan byttes igen. Undersøg derfor hvilke returrets regler der gælder, det pågældende sted du køber varen.

Hvis du eksempelvis handler online indenfor EU, har du 14 dages fortrydelsesret, der løber fra leveringen. Hvis du derimod køber en vare i en butik, så er et køb en bindende aftale, og du kan som udgangspunkt ikke fortryde dit køb. Selvom mange butikker tilbyder en retur- eller bytteret, er det ikke en ret, du har efter lovgivningen, hvis det ikke er aftalt ved købet

Du skal derfor altid bede butikken om at oplyse, hvor længe - eller om - du kan returnere en vare. Hvis derimod er en fejl ved varen eller den går i stykker, kan du få den byttet, repareret eller refunderet, alt efter situationen i op til 2 år. Du skal bare huske at gemme din bon.

En helt anden udfordring, du kan komme til at stå overfor, er, hvorvidt du kan stole på den netbutik, hvor du måske har fundet et godt tilbud. Her er en række gode råd til, hvordan du kan spotte, om en netbutik slet ikke er, hvad den giver sig ud for.

LÆS OGSÅ: Gør en sikker julehandel: Sådan tjekker du om netbutikken er fup

LÆS OGSÅ: Glad historie om mindre dansk madspild er noget tynd

LÆS OGSÅ: Bjørn Lomborg anvender forskning forkert i økologi-kritik

LÆS OGSÅ: Er alle norske burlaks giftige?

LÆS OGSÅ: Fordele bag Alternativets ønske om 100 procent økologi 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu