Har du en dræber i indkøbskurven? MSG skaber udokumenteret frygt på nettet

Smagsforstærkeren MSG er giftig for mennesker, den kan skade din hjerne og medføre død, lyder det i en række opslag fra en gruppe på Facebook. Men det er fuldstændig urealistisk, at vi kan indtage så store mængder MSG gennem vores kost, at det påvirker vores hjerner og bliver dødeligt, siger forskere.   

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Smagsforstærkeren MSG kan føre til hjerneskade og død

Kilde: Flere opslag på facebooksiden "Oplysning om MSG E621 Smagsforstærker"


Det er urealistisk, at de niveauer af MSG, vi spiser via vores kost, kan føre til skader i din hjerne og død. Men studier viser, at et højt indtag af MSG kan føre til hovedpine, forhøjet blodtryk og en trykken for brystet, siger forskere.

“MSG er en smagsforstærker, som er giftig for mennesker og dyr” 

“MSG kan skade din hjerne”  

“MSG kan overstimulere din krops celler til punktet for skade eller død” 

Sådan lyder flere opslag på facebookgruppen “Oplysning om MSG E621 smagsforstærker”. Dagligt fortælles der i gruppen, som har 500 følgere, hvilke konsekvenser det har at spise fødevarer, som indeholder smagsforstærkeren mononatriumglutaminat (MSG), også kendt som det tredje krydderi.

Gruppen hed indtil slutningen af maj “MSG E621 Smagen der dræber”, og der findes også en profil på Twitter. Begge er tilsyneladende administreret af den samme person. 

Det er alt fra Snickers til sojasovs over kakaomælk til karrydressing, der ifølge facebookgruppens afsender indeholder det farlige stof. Og der er aktivitet på gruppen. Siden maj 2015 er der lagt næsten 1.200 opslag op i facebookgruppen, hvoraf de fleste handler om madvarer med smagsforstærkeren MSG.

Ifølge Lea Bredsdorff, som er førstesagsbehandler på tilsætningsstoffer på Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet, skal vi ikke være bange for MSG. For det er “fuldstændig urealistisk,” at vi mennesker kan indtage mængder, der giver os hjerneskader eller fører til død, siger hun.

Lea Bredsdorff

”Der er jo ingen, der spiser sig mæt i soya-sovs hver eneste dag i hele deres liv. Og selv hvis det var tilfældet, var det ikke MSG, der tog livet af dem først.”

Og Lene Baad-Hansen, som er lektor og viceinstitutleder for Institut for odontologi og oral sundhed på Aarhus Universitet og medforfatter på flere forsknings-artikler om sundhed og MSG, stemmer i: 

“MSG eller mononatriumglutamat findes i tusindvis af madvarer og bliver af myndighederne anset for at være et meget sikkert tilsætningsstof eller smagsforstærker, der får maden til at smage bedre.” 

Ekstreme mængder i mad er urealistisk 

Når facebookgruppen deler opslag om, at MSG er giftigt, er det bemærkelsesværdigt, at de ikke relaterer det til nogle doser, fortæller Lea Bredsdorff fra DTU.  

“MSG er jo et tilsætningsstof, og derfor er de skadelige effekter, der er ved stoffet, når man indtager det i store mængder, selvfølgelig undersøgt og beskrevet af den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA).” 

EFSA anbefaler, at hvis man indtager 30mg per kilo kropsvægt hver dag fra vugge til grav, så sker der for langt de fleste mennesker absolut ingenting. Det gælder for glutaminsyre og de glutamater, som er E-numrene 620 til 625, forklarer Lea Bredsdorff.

Hun tilføjer, at selvfølgelig er der en lille gruppe, som er overfølsomme, og her er det vigtigt med mærkning på produkterne, så de kan undgå stoffet.

Et forsøg fra 1970, hvor man gav heftige doser MSG til mus, svarende til 0,5 gram per kilo kropsvægt, viste tegn på påvirkning af hjernen. Men det svarer til, at en voksen mand på 80 kilo indtager 40 gram MSG om dagen. Det er altså mere end 130 gange EFSA’s anbefaling. 

“Det er simpelthen så store mængder, der skal til, at det er fuldstændig urealistisk at spise det som tilsætningsstof,” siger Lea Bredsdorff.  

Bivirkninger er hovedpine og højere blodtryk

Lene Baad-Hansen

Nyere forsøg viser dog nogle bivirkninger ved at indtage MSG, forklarer Lene Baad-Hansen fra Aarhus Universitet.

Hun fremhæver et forsøg, hun selv har foretaget, hvor en gruppe raske mænd indtog henholdsvis en stor, lille og ingen dosis MSG. Her kom de frem til, at MSG kan give kortvarig smerte og ømhed. 

"Nogle fik kortvarige bivirkninger ved at indtage en høj dosis. Der var et par stykker, der fik lidt hovedpine, som gik væk igen," fortæller Lene Baad-Hansen. 

Hun tilføjer dog, at billedet er mudret. Der var nemlig flere, som fik hovedpine af den lille dosis end af den store.

Enkelte oplevede også en kortvarig forhøjelse af blodtrykket, og Lene Baad-Hansen bemærker, at hvis man har et meget højt blodtryk i forvejen, kan en yderligere forhøjelse af dette være problematisk. 

Administrator afviser kritik: Henviser til en pensioneret neurolog 

Facebook- og Twitter-profilerne om MSG, som omtales i denne artikel, bliver administreret af Nina Esther Garshodn Andersen. TjekDet har skrevet til hende og anmodet om et interview.

Hun er vendt tilbage på skrift, hvor hun forklarer, at hun oplyser om farerne ved MSG, fordi Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrrelsen forsømmer at gøre det.

”Jeg mener, at den danske befolkning har krav på at få oplysning om dette (MSG, red.), som altså påvirker hjernen og dit helbred, og hvis denne smagsforstærker skader, burde det så ikke komme frem i lyset?" Spørger Nina Esther Garshodn Andersen. Hun svarer selv:

”Jeg kæmper for, at vi alle får renere fødevarer og oplyser om MSG, fordi jeg gerne vil sikre mig, at folkesundheden i Danmark bliver sikret også for den fremtidige generation, ikke kun for min egen skyld. Dette gør jeg af kærlighed, og fordi der er ingen andre der gør det.”

Nina Esther Garshodn Andersen svarer ikke på TjekDets spørgsmål om, hvorfor hun går stik imod de forskere, der nedtoner farligheden af MSG. Hun henviser i stedet til Dr. Russel Blaylock som dokumentation for farligheden af MSG. Dr. Russel Blaylock er en pensioneret, anerkendt læge med speciale i hjerne- og nervesygdomme, der nu kalder sig ernæringsekspert i egne bøger, artikler og på sociale medier.

Han har så vidt vides ikke udgivet en forskningsartikel siden 80’erne og har aldrig udgivet forskningsartikler om ernæring.

Flere medier har bragt artikler om hans tvivlsomme påstande, blandt andre onlinemediet TheOutline, men han udtaler sig ikke andre steder end på sine egne online kanaler og platforme.

TjekDet har forsøgt at kontakte Dr. Russel Blaylocks klinik per telefon, men det oplyste nummer virker ikke. Han er heller ikke vendt tilbage på en skriftlig forespørgsel om interview.

Bivirkninger ved MSG

Kan give symptomer som hovedpine, trykken for brystet og kvalme hos nogle mennesker.

Kan føre til en brændende fornemmelse i bryst, nakke, mave, arme og ben, som kan vare fra 3 minutter til 2 timer.  

Symptomerne kaldes samlet for "det kinesiske restaurantsyndrom", fordi de blev beskrevet første gang hos mennesker, der havde spist på kinesisk restaurant.

Kilde: Fødevarestyrelsen

Forrige artikel Nej, der er ikke 926.666 muslimer i Danmark Nej, der er ikke 926.666 muslimer i Danmark Næste artikel Er økologi virkelig værre for klimaet end konventionelle fødevarer? Er økologi virkelig værre for klimaet end konventionelle fødevarer?
Fik du læst? Hvor mange børn får egentlig ministerpension?

Fik du læst? Hvor mange børn får egentlig ministerpension?

Over sommeren kan du læse eller genlæse de mest læste artikler på tjekdet.dk. Vores artikel om pension til ministres børn er over et år gammel. Borgerlige ministre måtte forlade deres poster ved folketingsvalget forleden. Og et borgerforslag mod pension til ministerbørn prægede dagsordenen i foråret. To begivenheder der måske har været med til at give artiklen nyt liv i år.

Fik du læst? Her er verdens rigeste lande

Fik du læst? Her er verdens rigeste lande

Over sommeren kan du læse eller genlæse de mest læste artikler på tjekdet.dk. Artiklen med suverænt flest læsere i år ser på, hvilket land, der er det rigeste i verden. Det er slet ikke så nemt at afgøre, viste vores faktatjek. 

Direktørsvindel rammer hårdest i sommerferien

Direktørsvindel rammer hårdest i sommerferien

Det er sommer, og direktionsgangen er højst sandsynligt ferietom. Dermed er højsæsonen for direktørsvindel indledt, hvor 'ikke-ferieramte' medarbejdere får en fupmail, der hævdes at komme fra direktøren.

LEGO-ejer misbruges i bitcoin-svindelnummer

LEGO-ejer misbruges i bitcoin-svindelnummer

For tiden tjener LEGO-ejer Kjeld Kirk Kristiansen bunkevis af penge på at investere i bitcoin, og du kan gøre det samme, lover artikel. Men der er tale om rendyrket snyd. 

Nej, din smartphone giver dig ikke horn i nakken

Nej, din smartphone giver dig ikke horn i nakken

Flere danske og udenlandske medier har de seneste uger berettet om et australsk studie, der beskylder smartphones for at give dig horn i nakken. Men den konklusion er helt gal, siger to forskere, der også er betænkelige ved, at studiets hovedforfatter forhandler puder, som skulle afhjælpe nakkesmerter.