Har vi aldrig – aldrig – givet så meget i udviklingsbistand i nærområderne som nu?

Lars Løkke Rasmussen (V) og Morten Østergaard (R) var under partilederdebatten på DR1 mandag mildest talt ikke enige om, hvordan det er gået med Danmarks udviklingsbistand under den borgerlige regering.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

"Vi har aldrig – aldrig – givet så meget i udviklingsbistand i nærområderne, som vi gør nu."

Lars Løkke Rasmussen (V) i partilederdebat på DR1 mandag den 3. juni.

"I har skåret i udviklingsbistanden, og det kan der ikke løbes fra."

Morten Østergaard (R) i partilederdebat på DR1 mandag den 3. juni.


Begge påstande er i princippet korrekte. Morten Østergaard har ret i, at der er blevet skåret i udviklingsbistanden, så den nu udgør en mindre del af den danske BNI, og der gives samlet set færre penge i udviklingsbistand. Men kigger man isoleret på, hvad der gives i humanitær bistand, som er den del af udviklingsbistanden, der går til nødhjælp i nærområderne, så gives der mere end nogensinde. Det er dog penge, der tages fra andre udviklingsprojekter.

“Vi har aldrig – aldrig – givet så meget i udviklingsbistand i nærområderne, som vi gør nu,” siger Lars Løkke Rasmussen.

Men det er Radikale Venstres leder, Morten Østergaard, ikke enig i.  

“Lars, du kunne sælge sand i Sahara. I har skåret i udviklingsbistanden, og det kan der ikke løbes fra,” svarede han. 

Den duel på ord faldt mandag aften i partilederrunden på DR1. 

Men hvem har ret?

Det handler ifølge Lars Engberg-Pedersen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) om, hvad man kigger på. 

“Kigger man på hele udviklingsbistanden, både i kroner og øre, og som andel af BNI (bruttonationalindkomst red.), så har Lars Løkke Rasmussen ikke ret,” siger han til TjekDet. 

“Danmarks udviklingsbistand er faldet fra 1,06 procent af BNI i 2000 til 0,72 i 2018. Den lå på 0,86 procent, da regeringen kom til i 2015, hvorefter den blev skåret ned til 0,72 procent.” 

Derfor har Morten Østergaard altså ret i, at regeringen har skåret i udviklingsbistanden.

Til gengæld har Lars Løkke Rasmussen ret i sin påstand, hvis man alene kigger på hjælpen til nærområderne.

Lars Engberg-Pedersen

Ifølge Lars Engberg-Pedersen består udviklingsbistanden af flere elementer, og et af elementerne er den såkaldte humanitære bistand. Den humanitære bistand kaldes også nødhjælp og bruges de steder, der har akut brug for hjælp, for eksempel i flygtningelejre i nærområderne.

Og kigger man isoleret på den humanitære bistand, så har den, som Lars Løkke Rasmussen siger, aldrig været højere. 

“Der er blevet flyttet ressourcer fra de langsigtede udviklingsprojekter, for eksempel infrastruktur, elektricitet og uddannelse, til den humanitære bistand, altså primært flygtningelejrene,” siger Lars Engberg-Pedersen, og fortsætter: 

“Men der er også sket en udvikling mod mere langsigtede projekter i nærområderne, så det mere kompliceret end som så.” 

Men ifølge Lars Engbjerg-Pedersen er én ting sikkert: Samlet set er Danmarks udviklingsbistand ikke større end nogenside.  

Hvad betyder BNI?

Bruttonationalindkomst (BNI) er en betegnelse for et lands samlede indkomst. Mens bruttonationalproduktet (BNP) dækker over et lands samlede produktion inden for landets grænser, inkluderer BNI også formueindkomster fra udlandet, for eksempel renter og udbytter, og lønninger indtjent i udlandet. BNI bruges ofte som beregningsgrundlag for medlemslandes bidrag til internationale organisationer, for eksempel EU.

Kilde: Den Store Danske

Forrige artikel Zenia Stampe udsat for Zenia Stampe udsat for "systematiseret misinformation" Næste artikel Rød bloks nye skat betyder - måske - 100.000 mindre i pension Rød bloks nye skat betyder - måske - 100.000 mindre i pension
Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Folkepensionister, der har knoklet for fædrelandet i en menneskealder, får det samme beløb i ydelse som flygtninge, der lige er kommet til landet. Det påstår et flittigt delt og forarget opslag på Facebook. Men virkeligheden er noget mere nuanceret, fastslår to forskere.

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Klaus Riskær Pedersen har investeret en halv milliard i en investeringsplatform, der skal hjælpe forgældede danskere. Det påstår i hvert fald en artikel, der tilsyneladende stammer fra Berlingske Business. Men der er tale om svindel, som forsøger at hive penge op af godtroende folks lommer. 

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Mere end halvdelen af verdens klimaforskere mener, at menneskets bidrag til den globale opvarmning er meget begrænset, siger Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Men hans dokumentation underbygger ikke hans påstand.

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Anders Matthesen har ifølge en artikel postet hele 500 millioner kroner i en bitcoin-investeringsplatform, som hjælper almindelige mennesker af med deres gæld. Men artiklen er pure opspind designet til at snyde godtroende folk. 

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Mette Frederiksen har taget hul på forhandlingerne, der skal opfylde et af hendes mest profilerede valgløfter: Tidligere pension til nedslidte. Hvem og hvor mange der kunne se frem til den ret, ville S ikke ud med. I foråret gik vi alligevel på jagt efter et muligt svar. 

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Det russiske statsmedie Sputnik ser ikke noget problem i, at de ligesom Jyllands-Posten bragte en falsk historie om knivbevæbnede migranter. "Vi siger ikke om det er sandt eller ikke sandt,” lyder det fra nyhedschefen for det russiske medie.

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Med en særlig type tape behøver du aldrig at bekymre dig om smerter igen. Sådan reklamerer flere kendte tv-værter i en række annoncer på nettet. Men værternes navne og billeder er blevet misbrugt. Og tapens effekt er næppe så fantastisk, som det påstås i annoncerne. 

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Sofie Linde har haft en sommer i netsvindlernes søgelys. Først blev hendes navn og ansigt misbrugt til at sælge slankepiller, og nu skulle hun angiveligt være på banen med en natcreme. Igen er der dog tale om svindel. 

Hvem betaler egentlig topskat?

Hvem betaler egentlig topskat?

Topskatten er ofte en varm kartoffel i den offentlige politiske debat. Men hvem er det egentlig, politikerne taler om, når de nævner topskatteyderne? TjekDet har undersøgt sagen.