Hele to Storebæltsbroer? Politisk blog overdriver udgifterne til ikke-vestlige indvandrere

Et bredt delt blogindlæg påstår, at ikke-vestlig indvandring koster staten, hvad der svarer til to Storebæltsbroer – om året. Men den påstand er milevidt fra at være retvisende, konkluderer tre forskere.  

Ikke-vestlig indvandring koster mere end to Storebæltsbroer om året.

Kilde: Overskrift i blogindlæg på Hodjanernes Blog.

 

I selve blogindlægget skriver forfatteren, at der henvises til tallet 84 milliarder kroner, som er hentet fra Finansministeriets beregning fra 2018 om udgifter til forskellige befolkningsgrupper 2015. Men de 84 milliarder er bruttotallet, hvor statens indtægter fra den gruppe ikke er talt med, og nettoudgiften er i stedet 36 milliarder. Og det er de 36 milliarder, der er ifølge Finansministeriets rapport er den retvisende udgift til ikke-vestlig indvandring til Danmark. Tre forskere slår fast over for TjekDet, at overskriften dermed ikke er sand.

Ikke-vestlig indvandring til Danmark koster årligt mere end to Storebæltsbroer eller 12 supersygehuse.

Sådan lyder overskriften i et blogindlæg på siden Hodjanernes Blog, der skriver om dansk såvel som udenlandsk politik. Indlægget har et år på bagen, men bliver nu igen delt og omtalt på Facebook, så det i øjeblikket har opnået mere end 2.000 delinger. 

Anna Diop-Christensen

Men påstanden i indlægget er ikke korrekt, lyder det enstemmigt fra tre forskere, som TjekDet har talt med.

Tallet, der ifølge bloggen gemmer sig bare de to Storebæltsbroer i 2018-priser, er 84 milliarder kroner og stammer fra en fremskrivning fra Finansministeriet. Men det tal tager ikke højde for de milliarder af kroner, som ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere i 2015 samtidig spytter i statskassen.

Ifølge de tre forskere bør man i dette tilfælde se på nettotallet - altså beløbet, hvor både indtægter og udgifter er inkluderet. Og gør man det, bliver resultatet i stedet 36 milliarder kroner, hvilket tydeligt fremgår i Finansministeriets udregning, ligesom det er det tal, Finansministeriet har fremhævet i en pressemeddelelse, da rapporten blev udgivet. 

Siden har Finansministeriet nedjusteret beløbet til 35 milliarder kroner.

Indtægterne mangler i regnestykket

Overskriften er derfor ikke retvisende, lyder det fra Anna Diop-Christensen, adjunkt på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet.

”Det svarer jo til, at man som almindelig husholdning bliver helt deprimeret, fordi man kun ser alle de penge, der fosser ud af kassen til mad, tøj, husleje og andet forbrug, men glemmer, at der heldigvis også kommer løn ind på kontoen sidst på måneden,” skriver hun i en mail til TjekDet.

Marie Louise Schultz-Nielsen

Marie Louise Schultz-Nielsen, seniorforsker ved Rockwool Fonden, har i årevis forsket i indvandring, integration og velfærd. Også hun forklarer, at enhver befolkningsgruppe vil give et stort underskud i statskassen, hvis man kun tæller udgifterne med og ignorerer indtægterne.

”Der er en masse udgifter til børnepasning, uddannelse, pension og så videre, men det offentlige får samtidig skatteindtægter fra dem, der er i arbejde. Og ved nettobeløbet har man modregnet indtægterne, så det vil være det naturlige facit,” siger Marie Louise Schultz-Nielsen til TjekDet.

“Begrebsmæssigt vrøvl”

I selve teksten skriver forfatteren bag blogindlægget godt nok, at det er bruttobeløbet, der er tale om. Men ifølge Peder J. Pedersen, professor emeritus på Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, ændrer det ikke på, at overskriften er ”vildledende”.

”Det er begrebsmæssigt noget vrøvl at se på bruttoudgiften, som det offentlige har for en bestemt befolkningsgruppe uden at inddrage, at de også betaler skatter og afgifter,” skriver han i en mail til TjekDet.

Peder J. Pedersen

I indlægget bliver nettobeløbet – altså den samlede udgift, når både indtægter og udgifter er talt med – ikke nævnt med et ord, og heller ikke andre befolkningsgrupper er nævnt. Hertil nævner Peder J. Pedersen, at man også vil kunne finde en højere udgift end indtægt ved for eksempel gruppen af personer over 70 år:

”Men det ville være lige så begrebsmæssigt vildledende at begynde at regne på, hvor mange broer eller hospitaler man kunne få for bruttoudgiften til de ældre,” skriver han.

Anna Diop-Christensen påpeger desuden, at hvis man udelukkende ser på bruttoudgifterne ved alle befolkningsgrupper, er tallet for etniske danskere langt større, nemlig 938 milliarder kroner. Eller cirka 24 Storebæltsbroer.

TjekDet har forsøgt at få en kommentar fra Finansministeriet, men det har ikke været muligt. Hodjanernes Blog er ikke vendt tilbage på TjekDets henvendelse.

Forrige artikel Børn i syriske lejre kan ikke nødvendigvis få forældre med til Danmark Børn i syriske lejre kan ikke nødvendigvis få forældre med til Danmark Næste artikel Fik du læst? Her er verdens rigeste lande Fik du læst? Her er verdens rigeste lande
Danmark er ramt: Word tester allerede den politisk korrekte stavekontrol

Danmark er ramt: Word tester allerede den politisk korrekte stavekontrol

I fremtiden vil stavekontrollen i dit Word-dokument angiveligt foreslå dig at skifte ordet politiMAND ud med det mere kønsneutrale politiBETJENT. Morten Messerschmidt (DF) raser og kræver, at staten opsiger sin aftale med Microsoft, når det sker. Men den identitetspolitiske stavekontrol er allerede virkelighed - for nogen.

Er du en klimaduks eller en af dem, der udleder allermest?

Er du en klimaduks eller en af dem, der udleder allermest?

Klimaet er havnet i toppen af politiske dagsordener, og den nye regering har som ambition at reducere Danmarks udledninger af drivhusgasser med 70 procent i 2030. Men hvor meget drivhusgas udleder danskerne egentlig i forhold til folk i andre lande?  

TV 2's single-tal har intet med singler at gøre

TV 2's single-tal har intet med singler at gøre

Antallet af danskere uden en partner er steget over de seneste 20 år, hævder TV 2 News, der mener at have fundet tal over singler hos Danmarks Statistik. Men sådan nogle tal har Danmarks Statistik aldrig haft. 

Du kommer ikke i bedre form af at se fodbold

Du kommer ikke i bedre form af at se fodbold

At se fodbold er lige så sundt for helbredet som at gå i halvanden time. Sådan lyder konklusionen på et nyt studie ifølge flere danske og udenlandske medier. Men det er noget vås, fastslår flere forskere. Og heller ikke forskeren bag studiet vil stå inde for den udlægning.  

Nej, øl er ikke en genvej til færre sygedage

Nej, øl er ikke en genvej til færre sygedage

Drikker du øl, har du færre sygedage end, hvis du holder dig på ædruelighedens smalle sti. Sådan konkluderer et finsk studie ifølge en lang række artikler i ind- og udland. Men det er totalt misforstået, siger forskeren bag studiet. 

Jyske biografer advarer: Deltag endelig ikke i denne konkurrence!

Jyske biografer advarer: Deltag endelig ikke i denne konkurrence!

Rækken af biografer landet over, der ufrivilligt lægger navn til falske konkurrencer på Facebook, er blevet endnu længere. Denne gang er det Biografcenter Fotorama Viborg, Kinorama i Aabenraa og Bio Silkeborg, der er ofre for konkurrencer, som de slet ikke står bag.