Ikke-vestlig indvandring til Danmark koster årligt mere end to Storebæltsbroer eller 12 supersygehuse.

Sådan lyder overskriften i et blogindlæg på siden Hodjanernes Blog, der skriver om dansk såvel som udenlandsk politik. Indlægget har et år på bagen, men bliver nu igen delt og omtalt på Facebook, så det i øjeblikket har opnået mere end 2.000 delinger. 

Men påstanden i indlægget er ikke korrekt, lyder det enstemmigt fra tre forskere, som TjekDet har talt med.

Tallet, der ifølge bloggen gemmer sig bare de to Storebæltsbroer i 2018-priser, er 84 milliarder kroner og stammer fra en fremskrivning fra Finansministeriet. Men det tal tager ikke højde for de milliarder af kroner, som ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere i 2015 samtidig spytter i statskassen.

Ifølge de tre forskere bør man i dette tilfælde se på nettotallet - altså beløbet, hvor både indtægter og udgifter er inkluderet. Og gør man det, bliver resultatet i stedet 36 milliarder kroner, hvilket tydeligt fremgår i Finansministeriets udregning, ligesom det er det tal, Finansministeriet har fremhævet i en pressemeddelelse, da rapporten blev udgivet. 

Siden har Finansministeriet nedjusteret beløbet til 35 milliarder kroner.

Indtægterne mangler i regnestykket

Overskriften er derfor ikke retvisende, lyder det fra Anna Diop-Christensen, adjunkt på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet.

”Det svarer jo til, at man som almindelig husholdning bliver helt deprimeret, fordi man kun ser alle de penge, der fosser ud af kassen til mad, tøj, husleje og andet forbrug, men glemmer, at der heldigvis også kommer løn ind på kontoen sidst på måneden,” skriver hun i en mail til TjekDet.

Marie Louise Schultz-Nielsen, seniorforsker ved Rockwool Fonden, har i årevis forsket i indvandring, integration og velfærd. Også hun forklarer, at enhver befolkningsgruppe vil give et stort underskud i statskassen, hvis man kun tæller udgifterne med og ignorerer indtægterne.

”Der er en masse udgifter til børnepasning, uddannelse, pension og så videre, men det offentlige får samtidig skatteindtægter fra dem, der er i arbejde. Og ved nettobeløbet har man modregnet indtægterne, så det vil være det naturlige facit,” siger Marie Louise Schultz-Nielsen til TjekDet.

“Begrebsmæssigt vrøvl”

I selve teksten skriver forfatteren bag blogindlægget godt nok, at det er bruttobeløbet, der er tale om. Men ifølge Peder J. Pedersen, professor emeritus på Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, ændrer det ikke på, at overskriften er ”vildledende”.

”Det er begrebsmæssigt noget vrøvl at se på bruttoudgiften, som det offentlige har for en bestemt befolkningsgruppe uden at inddrage, at de også betaler skatter og afgifter,” skriver han i en mail til TjekDet.

I indlægget bliver nettobeløbet – altså den samlede udgift, når både indtægter og udgifter er talt med – ikke nævnt med et ord, og heller ikke andre befolkningsgrupper er nævnt. Hertil nævner Peder J. Pedersen, at man også vil kunne finde en højere udgift end indtægt ved for eksempel gruppen af personer over 70 år:

”Men det ville være lige så begrebsmæssigt vildledende at begynde at regne på, hvor mange broer eller hospitaler man kunne få for bruttoudgiften til de ældre,” skriver han.

Anna Diop-Christensen påpeger desuden, at hvis man udelukkende ser på bruttoudgifterne ved alle befolkningsgrupper, er tallet for etniske danskere langt større, nemlig 938 milliarder kroner. Eller cirka 24 Storebæltsbroer.

TjekDet har forsøgt at få en kommentar fra Finansministeriet, men det har ikke været muligt. Hodjanernes Blog er ikke vendt tilbage på TjekDets henvendelse.