Hele to Storebæltsbroer? Politisk blog overdriver udgifterne til ikke-vestlige indvandrere

Et bredt delt blogindlæg påstår, at ikke-vestlig indvandring koster staten, hvad der svarer til to Storebæltsbroer – om året. Men den påstand er milevidt fra at være retvisende, konkluderer tre forskere.  

Ikke-vestlig indvandring koster mere end to Storebæltsbroer om året.

Kilde: Overskrift i blogindlæg på Hodjanernes Blog.

 

I selve blogindlægget skriver forfatteren, at der henvises til tallet 84 milliarder kroner, som er hentet fra Finansministeriets beregning fra 2018 om udgifter til forskellige befolkningsgrupper 2015. Men de 84 milliarder er bruttotallet, hvor statens indtægter fra den gruppe ikke er talt med, og nettoudgiften er i stedet 36 milliarder. Og det er de 36 milliarder, der er ifølge Finansministeriets rapport er den retvisende udgift til ikke-vestlig indvandring til Danmark. Tre forskere slår fast over for TjekDet, at overskriften dermed ikke er sand.

Ikke-vestlig indvandring til Danmark koster årligt mere end to Storebæltsbroer eller 12 supersygehuse.

Sådan lyder overskriften i et blogindlæg på siden Hodjanernes Blog, der skriver om dansk såvel som udenlandsk politik. Indlægget har et år på bagen, men bliver nu igen delt og omtalt på Facebook, så det i øjeblikket har opnået mere end 2.000 delinger. 

Anna Diop-Christensen

Men påstanden i indlægget er ikke korrekt, lyder det enstemmigt fra tre forskere, som TjekDet har talt med.

Tallet, der ifølge bloggen gemmer sig bare de to Storebæltsbroer i 2018-priser, er 84 milliarder kroner og stammer fra en fremskrivning fra Finansministeriet. Men det tal tager ikke højde for de milliarder af kroner, som ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere i 2015 samtidig spytter i statskassen.

Ifølge de tre forskere bør man i dette tilfælde se på nettotallet - altså beløbet, hvor både indtægter og udgifter er inkluderet. Og gør man det, bliver resultatet i stedet 36 milliarder kroner, hvilket tydeligt fremgår i Finansministeriets udregning, ligesom det er det tal, Finansministeriet har fremhævet i en pressemeddelelse, da rapporten blev udgivet. 

Siden har Finansminsteriet nedjusteret beløbet til 35 milliarder kroner.

Indtægterne mangler i regnestykket

Overskriften er derfor ikke retvisende, lyder det fra Anna Diop-Christensen, adjunkt på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet.

”Det svarer jo til, at man som almindelig husholdning bliver helt deprimeret, fordi man kun ser alle de penge, der fosser ud af kassen til mad, tøj, husleje og andet forbrug, men glemmer, at der heldigvis også kommer løn ind på kontoen sidst på måneden,” skriver hun i en mail til TjekDet.

Marie Louise Schultz-Nielsen

Marie Louise Schultz-Nielsen, seniorforsker ved Rockwool Fonden, har i årevis forsket i indvandring, integration og velfærd. Også hun forklarer, at enhver befolkningsgruppe vil give et stort underskud i statskassen, hvis man kun tæller udgifterne med og ignorerer indtægterne.

”Der er en masse udgifter til børnepasning, uddannelse, pension og så videre, men det offentlige får samtidig skatteindtægter fra dem, der er i arbejde. Og ved nettobeløbet har man modregnet indtægterne, så det vil være det naturlige facit,” siger Marie Louise Schultz-Nielsen til TjekDet.

“Begrebsmæssigt vrøvl”

I selve teksten skriver forfatteren bag blogindlægget godt nok, at det er bruttobeløbet, der er tale om. Men ifølge Peder J. Pedersen, professor emeritus på Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, ændrer det ikke på, at overskriften er ”vildledende”.

”Det er begrebsmæssigt noget vrøvl at se på bruttoudgiften, som det offentlige har for en bestemt befolkningsgruppe uden at inddrage, at de også betaler skatter og afgifter,” skriver han i en mail til TjekDet.

Peder J. Pedersen

I indlægget bliver nettobeløbet – altså den samlede udgift, når både indtægter og udgifter er talt med – ikke nævnt med et ord, og heller ikke andre befolkningsgrupper er nævnt. Hertil nævner Peder J. Pedersen, at man også vil kunne finde en højere udgift end indtægt ved for eksempel gruppen af personer over 70 år:

”Men det ville være lige så begrebsmæssigt vildledende at begynde at regne på, hvor mange broer eller hospitaler man kunne få for bruttoudgiften til de ældre,” skriver han.

Anna Diop-Christensen påpeger desuden, at hvis man udelukkende ser på bruttoudgifterne ved alle befolkningsgrupper, er tallet for etniske danskere langt større, nemlig 938 milliarder kroner. Eller cirka 24 Storebæltsbroer.

TjekDet har forsøgt at få en kommentar fra Finansministeriet, men det har ikke været muligt. Hodjanernes Blog er ikke vendt tilbage på TjekDets henvendelse.

Forrige artikel Børn i syriske lejre kan ikke nødvendigvis få forældre med til Danmark Børn i syriske lejre kan ikke nødvendigvis få forældre med til Danmark Næste artikel Fik du læst? Her er verdens rigeste lande Fik du læst? Her er verdens rigeste lande
Fik du læst? Hvor mange børn får egentlig ministerpension?

Fik du læst? Hvor mange børn får egentlig ministerpension?

Over sommeren kan du læse eller genlæse de mest læste artikler på tjekdet.dk. Vores artikel om pension til ministres børn er over et år gammel. Borgerlige ministre måtte forlade deres poster ved folketingsvalget forleden. Og et borgerforslag mod pension til ministerbørn prægede dagsordenen i foråret. To begivenheder der måske har været med til at give artiklen nyt liv i år.

Fik du læst? Her er verdens rigeste lande

Fik du læst? Her er verdens rigeste lande

Over sommeren kan du læse eller genlæse de mest læste artikler på tjekdet.dk. Artiklen med suverænt flest læsere i år ser på, hvilket land, der er det rigeste i verden. Det er slet ikke så nemt at afgøre, viste vores faktatjek. 

Direktørsvindel rammer hårdest i sommerferien

Direktørsvindel rammer hårdest i sommerferien

Det er sommer, og direktionsgangen er højst sandsynligt ferietom. Dermed er højsæsonen for direktørsvindel indledt, hvor 'ikke-ferieramte' medarbejdere får en fupmail, der hævdes at komme fra direktøren.

LEGO-ejer misbruges i bitcoin-svindelnummer

LEGO-ejer misbruges i bitcoin-svindelnummer

For tiden tjener LEGO-ejer Kjeld Kirk Kristiansen bunkevis af penge på at investere i bitcoin, og du kan gøre det samme, lover artikel. Men der er tale om rendyrket snyd. 

Nej, din smartphone giver dig ikke horn i nakken

Nej, din smartphone giver dig ikke horn i nakken

Flere danske og udenlandske medier har de seneste uger berettet om et australsk studie, der beskylder smartphones for at give dig horn i nakken. Men den konklusion er helt gal, siger to forskere, der også er betænkelige ved, at studiets hovedforfatter forhandler puder, som skulle afhjælpe nakkesmerter.