Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

I årets løb har vi her på redaktionen bragt faktatjek for at nuancere den offentlige debat, oplyst om falske nyheder der spredte sig på nettet, og vi har forsøgt at guide dig gennem fare og tendenser på de sociale medier. Her kommer en samling af årets mest læste artikler.

Året går snart på hæld, og det er derfor på sin plads at se tilbage på vores mest læste historier fra 2018. Toppen af listen domineres suverænt af faktatjek af nogle kædebreve, som cirkulerede massivt blandt de danske facebookbrugere.

Vi lægger hårdt ud med nummer 1 på listen. Adskillige danske Facebook-brugere delte et kædebrev, der slog fast, at Facebook nu kun viser dig opdateringer fra 25 bestemte venner. Alle andre blev ignoreret. Men det er noget vrøvl, viste vores tjek af budskabet. Læs mere her…

Nummer 2 på listen handler også om et kædebrev, der sidst i november løb som en steppebrand over den danske del af Facebook. Det var en falsk hackeradvarsel, der endda hængte en person ud ved navns nævnelse, nemlig Magnus Falkerup fra Skåne. Læs mere her...

Herefter skal vi med nummer 3 på listen videre til en vaske ægte klassiker. En artikel, vi opdaterer årligt, og som indeholder en opgørelse over de rigeste lande i verden. Men det er ikke nødvendigvis det samme land, der altid lander på førstepladsen, for denne type opgørelse kan laves på mange forskellige måder. Læs mere her...

4. pladsen finder vi igen et opgør med et kædebrev, der indeholder en påstand, som potentielt kan koste nogen livet. Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgik det af kædebrevet. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen. Læs mere her…

Halvvejs mod top ti finder vi på 5. pladsen et klassisk politisk slagsmål. For hvordan er det nu lige med skattetrykket i Danmark? Det bliver ofte debatteret, hvorvidt Danmark har det højeste skattetryk eller ej. Og konklusionen er faktisk ligeså diskutabel. For der findes mange måder at måle og opgøre skattetryk på, da skattesystemerne i de lande vi oftest sammenligner os med er forskellige. Så husk på dette næste gang debatten raser. Læs mere...

Som den 6. mest læste historie på TjekDet.dk finder vi det bedste bud på et svar på spørgsmålet om, hvor mange muslimer, der er i Danmark. Det spørgsmål er ofte genstand for debat på de sociale medier. Ikke mindst fordi der ikke findes officielle danske statistikker om det. Læs mere her…

Nummer 7 på listen er et faktatjek, der i den grad ramte lige ned i en hidsig debat på de sociale medier. Det handler om en særlig pensionsordning for børn af ministre. Flere danskere glædede sig i året der gik tilsyneladende over udsigten til, at et borgerforslag ville forhindre ministerbørnene i at kunne nyde godt af den pensionsordning. Blandt andet skrev en Facebook-bruger, at "det er på tide at afskaffe ydelserne, der udbetales til alle ministrenes børn". Men hvor mange børn får egentlig ministerpension? Læs mere…

Årets 8. mest læste artikel er faktisk slet ikke skrevet i år. Den er fra sidste år, men sniger sig alligevel ind blandt de artikler, som TjekDet-brugerne fandt mest læseværdige i 2018. Facebookbrugeren Bodil kommenterede i 2017 et opslag fra Martin Henriksen (DF). Hun påstod, at der var 1.2 millioner muslimer i Danmark, og det måtte jo passe, for hun havde det fra en facebookven med styr på fakta. Vi fandt frem til vennen og forklaringen på, hvordan det tal er kommet til verden. Tallet var dog cirka fire gange for højt. Opgørelsesmetoden var heller ikke korrekt, og vi kunne derfor uden tøven stemple påstanden som falsk. Læs mere...

Næstsidst (9) i top ti finder vi en artikel, der forsøger at tage livtag på nogle af nettets mange svindlere. Flere danskere modtog i år mails og SMS’er om, at de havde en pakke liggende hos PostNord. Den kunne de afhente, hvis bare de betalte fem kroner. Men det var et svindelnummer, advarede PostNord. Læs mere her…

10. pladsen har vi et faktatjek af en avisartikel, hvor det fremgik, at det især er indvandrere og efterkommere, der snyder sig til en højere SU. Det budskab prægede mediedagsordenen i næsten en hel uge. Men tallene, som lå til grund for påstanden, kunne slet ikke bruges til at drage den håndfaste konklusion, fandt vi ud af. Læs mere…

Og dermed gør vi os her på redaktionen klar til at følge den offentlige debat på ikke mindst de sociale medier. TjekDets redaktion er i luften igen den 2. januar.

God jul og godt nytår!

Forrige artikel Facebook har fjernet over to milliarder falske profiler i år Facebook har fjernet over to milliarder falske profiler i år Næste artikel Studie: Vaccineskeptikere mere tilbøjelige til at overvurdere egen viden Studie: Vaccineskeptikere mere tilbøjelige til at overvurdere egen viden
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.