Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

I årets løb har vi her på redaktionen bragt faktatjek for at nuancere den offentlige debat, oplyst om falske nyheder der spredte sig på nettet, og vi har forsøgt at guide dig gennem fare og tendenser på de sociale medier. Her kommer en samling af årets mest læste artikler.

Året går snart på hæld, og det er derfor på sin plads at se tilbage på vores mest læste historier fra 2018. Toppen af listen domineres suverænt af faktatjek af nogle kædebreve, som cirkulerede massivt blandt de danske facebookbrugere.

Vi lægger hårdt ud med nummer 1 på listen. Adskillige danske Facebook-brugere delte et kædebrev, der slog fast, at Facebook nu kun viser dig opdateringer fra 25 bestemte venner. Alle andre blev ignoreret. Men det er noget vrøvl, viste vores tjek af budskabet. Læs mere her…

Nummer 2 på listen handler også om et kædebrev, der sidst i november løb som en steppebrand over den danske del af Facebook. Det var en falsk hackeradvarsel, der endda hængte en person ud ved navns nævnelse, nemlig Magnus Falkerup fra Skåne. Læs mere her...

Herefter skal vi med nummer 3 på listen videre til en vaske ægte klassiker. En artikel, vi opdaterer årligt, og som indeholder en opgørelse over de rigeste lande i verden. Men det er ikke nødvendigvis det samme land, der altid lander på førstepladsen, for denne type opgørelse kan laves på mange forskellige måder. Læs mere her...

4. pladsen finder vi igen et opgør med et kædebrev, der indeholder en påstand, som potentielt kan koste nogen livet. Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgik det af kædebrevet. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen. Læs mere her…

Halvvejs mod top ti finder vi på 5. pladsen et klassisk politisk slagsmål. For hvordan er det nu lige med skattetrykket i Danmark? Det bliver ofte debatteret, hvorvidt Danmark har det højeste skattetryk eller ej. Og konklusionen er faktisk ligeså diskutabel. For der findes mange måder at måle og opgøre skattetryk på, da skattesystemerne i de lande vi oftest sammenligner os med er forskellige. Så husk på dette næste gang debatten raser. Læs mere...

Som den 6. mest læste historie på TjekDet.dk finder vi det bedste bud på et svar på spørgsmålet om, hvor mange muslimer, der er i Danmark. Det spørgsmål er ofte genstand for debat på de sociale medier. Ikke mindst fordi der ikke findes officielle danske statistikker om det. Læs mere her…

Nummer 7 på listen er et faktatjek, der i den grad ramte lige ned i en hidsig debat på de sociale medier. Det handler om en særlig pensionsordning for børn af ministre. Flere danskere glædede sig i året der gik tilsyneladende over udsigten til, at et borgerforslag ville forhindre ministerbørnene i at kunne nyde godt af den pensionsordning. Blandt andet skrev en Facebook-bruger, at "det er på tide at afskaffe ydelserne, der udbetales til alle ministrenes børn". Men hvor mange børn får egentlig ministerpension? Læs mere…

Årets 8. mest læste artikel er faktisk slet ikke skrevet i år. Den er fra sidste år, men sniger sig alligevel ind blandt de artikler, som TjekDet-brugerne fandt mest læseværdige i 2018. Facebookbrugeren Bodil kommenterede i 2017 et opslag fra Martin Henriksen (DF). Hun påstod, at der var 1.2 millioner muslimer i Danmark, og det måtte jo passe, for hun havde det fra en facebookven med styr på fakta. Vi fandt frem til vennen og forklaringen på, hvordan det tal er kommet til verden. Tallet var dog cirka fire gange for højt. Opgørelsesmetoden var heller ikke korrekt, og vi kunne derfor uden tøven stemple påstanden som falsk. Læs mere...

Næstsidst (9) i top ti finder vi en artikel, der forsøger at tage livtag på nogle af nettets mange svindlere. Flere danskere modtog i år mails og SMS’er om, at de havde en pakke liggende hos PostNord. Den kunne de afhente, hvis bare de betalte fem kroner. Men det var et svindelnummer, advarede PostNord. Læs mere her…

10. pladsen har vi et faktatjek af en avisartikel, hvor det fremgik, at det især er indvandrere og efterkommere, der snyder sig til en højere SU. Det budskab prægede mediedagsordenen i næsten en hel uge. Men tallene, som lå til grund for påstanden, kunne slet ikke bruges til at drage den håndfaste konklusion, fandt vi ud af. Læs mere…

Og dermed gør vi os her på redaktionen klar til at følge den offentlige debat på ikke mindst de sociale medier. TjekDets redaktion er i luften igen den 2. januar.

God jul og godt nytår!

Forrige artikel Facebook har fjernet over to milliarder falske profiler i år Facebook har fjernet over to milliarder falske profiler i år Næste artikel Studie: Vaccineskeptikere mere tilbøjelige til at overvurdere egen viden Studie: Vaccineskeptikere mere tilbøjelige til at overvurdere egen viden
Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Københavns Kommune vil begrænse antallet af radikaliserede københavnere, der ønsker dansk lovgivning baseret på sharia. Desværre går det den helt forkerte vej, viser kommunens egne tal. Men det kan kommunens tal slet ikke sige noget om. 

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikant, der vil være en del af redaktionen i anden halvdel af 2019, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Din årsopgørelse ligger nu klar, og det indvarsler højtid for svindlere, der vil narre dig og tage dine penge. Så klik ikke på mistænkelige links, og angiv kun oplysninger til Skattestyrelsen på TastSelv-service. 

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Mobilstråler fra 5G giver kræft i hjernen, og derfor skal teknologien standses øjeblikkeligt. Sådan lyder alarmen adskillige steder på sociale medier. Men der er ikke grund til at frygte, at det nye mobilnetværk vil give mennesker kræft.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Endnu engang er Claus Pilgaard - også kendt som Chili Klaus - offer for et svindelnummer om investeringer i bitcoins. En falsk artikel hævder, at han har overvundet sin konkurs ved sådanne investeringer, og at han opfordrer dig til at gøre ham kunsten efter.

Nej, mænd forlænger ikke livet ved

Nej, mænd forlænger ikke livet ved "at stirre på kvindebryster"

At stirre på kvindebryster forlænger mænds liv, afslører ny forskning. Sådan lyder en nyhed man kan læse i flere danske og udenlandske medier. Men nyheden er pure opspind, og den forskning, der lægges til grund for historien, handler hverken om levealder eller om at stirre på bryster.     

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Da vi er vant til at møde politisk kommunikation i radioen, i tv'et og i avisen, rammer såkaldte memer os på sociale medier, mens vi ikke har de politiske parader oppe. Det kan gøre de til tider falske politiske kampagner endnu mere effektive, siger forskere.

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Valgkampen forud for det svenske rigsdagsvalg i september var præget af falske og fordrejede politiske grafikker, der blev spredt vidt og bredt på Facebook. I de seneste måneder har fænomenet også ramt den danske politiske debat på sociale medier.