Her er effekten af DF’s tyske loft over familiesammenføringer

Dansk Folkeparti vil have et loft over antallet af familiesammenføringer efter tysk forbillede. Loftet skal sikre, at tilstrømningen til Danmark ikke kommer ud af kontrol. Men som situationen er lige nu, vil et dansk loft ikke begrænse antallet af familiesammenføringer. 

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

“Synes du også, der stadig er for mange familiesammenføringer? Lad os gøre som Tyskland,” skriver Peter Skaarup, der er gruppeformand i Dansk Folkeparti til sine mere end 63.000 følgere på Facebook. 

I Tyskland har man nemlig indført en begrænsning, så der maksimalt kan tildeles 1.000 familiesammenføringer til flygtninge om måneden. Den begrænsning vil Dansk Folkeparti meget gerne kopiere til Danmark. Det vil sikre, at tilstrømningen til Danmark ikke løber løbsk, lader partiet forstå i en lang række opslag på Facebook. 

“I Dansk Folkeparti har vi længe kæmpet for et loft over antallet af familiesammenføringer, så vi sikrer, at tilstrømningen til Danmark ikke kommer ud af kontrol igen. Pr. 1/8 har man i Tyskland indført et sådant loft,” står der at læse i en slags digital plakat, som både kan ses på partiets officielle Facebookside og folketingsmedlemmerne Martin Henriksen og Peter Skaarups sider.  

Opslagene er samlet delt mere end 2.000 gange, samt kommenteret og liket mere end 1.000 gange. 

Den tyske begrænsninger gælder ikke alle flygtninge 

Men forslaget vil ikke begrænse muligheden for familiesammenføring for alle de flygtninge, der er kommet til Danmark de sidste mange år. De tyske begrænsninger gælder nemlig ikke alle flygtninge.  

“De her nye tyske regler gælder kun flygtninge, der har fået midlertidig beskyttelse, typisk fordi der er borgerkrig eller lignende i deres hjemland. Begrænsningerne gælder altså ikke asylmodtagere og konventionsflygtninge,” siger Moritz Schramm, der er lektor i kulturvidenskab på Syddansk Universitet, vokset op i Tyskland og som forsker i migration. 

Moritz Schramm

Den gruppe flygtninge har indtil videre i år udgjort cirka en tredjedel af de 44.000, der har fået beskyttelse i Tyskland. Altså omkring 15.000 mennesker. 

LÆS OGSÅ: Her er Nye Borgerliges ‘muslimske lande’

Han forklarer også, at der er undtagelser fra reglen, der kan betyde, at det endelige antal familiesammenføringer bliver højere end 1.000 om måneden. 

“De nye regler giver dog også mulighed for, at særligt hårde tilfælde, det vi på tysk kalder for Härtefälle, kan godkendes. Derfor er det vanskeligt at sige, hvor mange familiesammenførte det ender med,” siger Moritz Schramm. 

Maksimalt 70 familiesammenføringer om måneden i Danmark 

I dansk sammenhæng vil loftet imidlertid skulle være noget lavere. 

Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl har selv omregnet den tyske begrænsning til danske forhold. Det gjorde han i en spørgetime i Folketinget i januar, altså længe før de tyske regler var endelig fastsat. 

“De (tyskerne, red.) taler om et tal, der hedder 12.000 om året – sådan hurtigt omregnet til danske forhold er det måske under 1.000 i Danmark pr. år, 830, tror jeg sådan mere præcist,” sagde han i Folketinget

Dividerer man 830 med 12 måneder, ender det maksimale antal familiesammenføringer med at være 70 om måneden.  

LÆS OGSÅ: Så mange flygtninge og indvandrere kom til Danmark i 2017

Herhjemme vil begrænsningen, hvis den laves efter tysk forbillede, kun gælde flygtninge, der befinder sig i Danmark på en midlertidig opholdstilladelse efter udlændingelovens paragraf 7, stk. 2 og 3, slår Udlændinge- og Integrationsministeriet fast i et svar til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg

Opholdstilladelse efter denne regel gives nemlig til krigsflygtninge, der eksempelvis kommer fra Syrien og statsløse fra Syrien, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet i en mail til TjekDet. Beskyttelse ophører, når det igen er sikkert at være i hjemlandet. 

Den største gruppe går fri 

Peter Starup

Ser man på, hvilke grundlag flygtninge får opholdstilladelse i Danmark, bliver det tydeligt, at den tyske begrænsning, hvis Danmark kopierer den, kun vil ramme godt 30 procent af de flygtninge, der har fået opholdstilladelse siden 2015. 

Den største gruppe af flygtninge – altså dem, der får opholdstilladelse via §7, stk. 1 – er i modsætning til de to andre - §7, stk. 2 og stk. 3 - ikke omfattet af det nye loft. Og dermed rammer loftet ikke den største gruppe af flygtninge, påpeger Peter Starup, der er lektor ved Juridisk Institut med speciale i udlændingelovgivning ved SDU.  

“Hvis man indfører det her loft, må der være en generel formodning om, at det får langt mindre indflydelse, end hvis man gjorde det med dem, der har opholdstilladelse efter §7, stk. 1,” siger han med henvisning til, at næsten 7 ud af 10 flygtninge vil 'gå fri' af et eventuelt loft efter tysk forbillede.  

Gruppen udgør altså kun en mindre del af de flygtninge, der har opholdstilladelse i Danmark. Men der er en grund til, at politikerne diskuterer muligheden for at begrænse antallet af familiesammenføringer for netop denne gruppe. 

Tilbage i februar 2015 vedtog Folketinget nemlig, at flygtninge, der får opholdstilladelse efter §7, stk. 3 ikke har mulighed for at få familiesammenføring de første tre år, de er i Danmark. Derfor, kan der potentielt ligge en pukkel af ansøgninger om familiesammenføringer, der nu vil indløbe hos de danske myndigheder. 

Flygtninge med opholdstilladelse efter §7, stk. 2 har løbende kunne søge familiesammenføring, og derfor forventer man ikke, at antallet af ansøgninger fra denne gruppe vil stige eksplosivt. 

LÆS OGSÅ: Så mange asylansøgere blev afvist og udvist sidste år

I finansloven for 2018 forventer man, at de cirka 4.500 krigsflygtninge, der har fået opholdstilladelse siden 2015, vil søge om cirka 1.700 familiesammenføringer. Det ville svare til godt 140 ansøgninger om måneden. Altså cirka det dobbelte af det loft, som Dansk Folkeparti ønsker sig. 

Men de nyeste tal viser, at antallet af ansøgninger om familiesammenføringer indtil videre langt fra lever op til forventningerne.

Hvilke flygtninge gemmer sig bag paragrafferne

§ 7, stk. 1: Flygtninge kan tildeles konventionsstatus, hvis den pågældende er forfulgt på grund af race, religion, nationalitet, socialt tilhørsforhold eller politiske holdninger og dermed opfylder betingelserne i FN's Flygtningekonvention.

§ 7, stk. 2: Flygtninge kan få beskyttelsesstatus, hvis de ikke opfylder betingelserne i FN's Flygtningekonvention, men er personligt forfulgt og fx risikerer dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling ved tilbagevenden til hjemlandet.

§ 7, stk. 3: Flygtninge kan få midlertidig beskyttelsesstatus under henvisning til, at flygtningens hjemland på nuværende tidspunkt er præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile, hvilket gør situationen i hjemlandet så alvorlig, at flygtninge er i risiko ved blot at være tilstede i landet.

Faktisk er der i perioden 1. januar 2018 til 31. Maj 2018 kun givet 63 familiesammenføringstilladelser i tilfælde, hvor den herboende flygtning har midlertidig beskyttelsesstatus efter §7,3 (krigsflygtninge, red.), oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet til TjekDet. Og i det tal indgår endda tilladelser, der er givet på grund af internationale konventioner. Tilladelser, der altså næppe ville blive begrænset af et eventuelt loft over antallet af familiesammenføringer til denne gruppe. 

Statsministeren mener ikke, der er behov for loftet 

Også den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen har konstateret, at loftet ikke vil komme i anvendelse, hvis situationen fortsætter som hidtil. Det gjorde han i en debat om det tyske loft i Folketingssalen i maj i år

“Det betyder også, at selv hvis man leger med tanken om at sige, at der kommer et tysk loft, og vi oversætter det til dansk – hr. Kristian Thulesen Dahl har tidligere gjort mig opmærksom på, at det svarer til 65 asylansøgere om måneden, og det er så 830-840 familiesammenføringer om året – så vil vi, allerede, fordi vi i tide har ført en fornuftig politik, ikke sprænge det loft, sådan som jeg kan gennemskue det.” 

Og derfor mener statsministeren, at det ikke giver mening at indføre loftet nu. 

“Og hvis ikke vi har brug for juridisk at indføre et loft, fordi vores tal allerede er sådan, at vi ikke ville ramme det, selv om vi gjorde det, så synes jeg måske, at vi skal lade være.” 

LÆS OGSÅ: Falsk nyhed: Flerkoneri blandt indvandrere i Danmark er eksploderet

Det handler om rettidig omhu

Men den vurdering er Dansk Folkeparti slet ikke enig i. 

Martin Henriksen er gruppeformand og udlændingeordfører for Dansk Folkeparti. (Foto: Erik Refner/Ritzau Scanpix)

Lykkes det Dansk Folkeparti at komme igennem med forslaget om en dansk kopi af det tyske loft, håber partiet, at der på sigt også kan indføres et loft på andre områder. 

“Det vil betyde, at regering og Folketinget åbner op for, at man også på andre områder kan arbejde med et loft over visse dele af indvandringen. I første omgang går vi efter at få indført et loft over antal familiesammenføringer, når det handler om dem med såkaldt midlertidig beskyttelse,” skriver Martin Henriksen i en mail. 

Konfronteret med, at loftet – som tallene ser ud lige nu – ikke vil have nogen direkte effekt, forklarer Dansk Folkepartis udlændingeordfører, at det handler om at være klar, hvis situationen pludselig ændrer sig. Han understreger samtidig, at partiet har ambitioner om flere stramninger end det aktuelle loft. 

“Men vi ønsker ikke at stoppe her, for der er løbende udfordringer med tilstrømningen, og hvis det lykkedes at få indført et loft, så kan man efterfølgende justere på loftet, hvis det er nødvendigt. Og så kan asyltallene stige meget hurtigt, hvorfor det er godt, at have et loft, som fungerer som en ekstra sikkerhed.” 

LÆS OGSÅ: Her er Nye Borgerliges ‘muslimske lande’

LÆS OGSÅ: Så mange flygtninge og indvandrere kom til Danmark i 2017

LÆS OGSÅ: Så mange asylansøgere blev afvist og udvist sidste år

LÆS OGSÅ: Falsk nyhed: Flerkoneri blandt indvandrere i Danmark er eksploderet

Forrige artikel Du lever ikke længere ved at leve dovent, men det gør sneglen til gengæld Du lever ikke længere ved at leve dovent, men det gør sneglen til gengæld Næste artikel Bliver børn klogere af at komme i friskole end i folkeskole? Bliver børn klogere af at komme i friskole end i folkeskole?
Er du sødere, hvis du er født i december? Niks!

Er du sødere, hvis du er født i december? Niks!

Et studie viser, at børn født i december er sødere end personer født i årets første 11 måneder. Det kan man læse i en artikel, der har fanget tusindvis af danskeres opmærksomhed. Men påstanden rammer ved siden af, fastslår forskeren bag studiet. 

Nordisk Film Biografer er under massivt angreb fra svindlerne

Nordisk Film Biografer er under massivt angreb fra svindlerne

Du kan slippe for vintermørket i en stund og vinde en tur i biografen, lyder det i et opslag på et socialt medie, som Nordisk Film Biografer skulle stå bag. Det gør de bare ikke. Biografkæden er ramt af en storm af svindelkonkurrencer på både sms, mail og falske sider på sociale medier.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Nej, en buttet kvinde får dig ikke til at leve længere

Nej, en buttet kvinde får dig ikke til at leve længere

Er du mand, og har du en kvindelig og buttet kæreste, kan du se frem til et både langt og lykkeligt liv, viser ny forskning ifølge netmediet Dagens.dk. Men forskningen eksisterer ikke, og sammenhængen er alt for forsimplet. 

Har hver femte elev i hotel- og restaurationsbranchen oplevet sexchikane?

Har hver femte elev i hotel- og restaurationsbranchen oplevet sexchikane?

Hver femte elev, der uddanner sig til kok, tjener eller receptionist, har været udsat for sexchikane på lærepladsen, hævder en rapport fra Institut for Menneskerettigheder. Men rapporten er ikke repræsentativ og kan derfor ikke sige noget generelt om omfanget, slår eksperter fast.

Fupmagere udlover både el-løbehjul og biografture

Fupmagere udlover både el-løbehjul og biografture

Hele to angivelige computerreparatører lover på Facebook, at en heldig vinder kan erhverve sig et el-løbehjul. Et andet opslag sætter et par biografture på højkant. Men både siderne bag opslagene og konkurrencerne er falske.  

Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Aldi har droppet sin klassiske julemedister til fordel for en vintermedister, lyder et budskab på sociale medier, som er delt mere end 11.000 gange. Flere kalder det et knæfald for islam. Men Aldi fejrer skam jul i alle deres butikker, og i kølediskene ligger metervis af julemedister.

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Både Ikea og Føtex er under anklage for at "gå på knæ for muslimer". Det skyldes, at Ikea kalder en kollektion for "vinterfest", og Føtex falder en bolle for vinterbolle i stedet for noget med jul. Men navnene er slet ikke opstået af religiøse hensyn, siger både Føtex og Ikea.  

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

I et facebookopslag udlodder oplevelsesvirksomheden Smartbox angiveligt gratis biografture til heldige vindere. Men opslaget er det rene fup. Svindlere står bag facebooksiden, der udgiver sig for at være Smartbox, men intet har med virksomheden at gøre. 

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det britiske Oxford University forbyder de studerende at klappe for ikke at genere studerende, der bruger høreapparat eller har en angstlidelse, beretter flere medier. Men det er forkert. Det anerkendte universitet tillader fortsat klapsalver. 

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Danske grise får mindre antibiotika end grise i andre europæiske lande, hævder Landbrug & Fødevarer og henviser til en opgørelse over antibiotikaforbrug på dyr i Europa. Men man kan slet ikke drage den konklusion på baggrund af opgørelsen, siger forskere.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Hvis du døjer med lidt vintersnue, er det bare i gang med at drikke gin og tonic. Det påstår en populær artikel, som har tusindvis af interaktioner på Facebook. Men påstanden er noget sludder, fastslår forskere. 

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

BLOGINDLÆG: Kampen mod falske nyheder – og deres negative indvirkning på samfundsdebatten og demokratiet – handler til syvende og sidst om dig og mig, og hvordan vi reagerer på de historier og påstande, der konstant dukker op i vores feeds og kalder på vores opmærksomhed.