“Synes du også, der stadig er for mange familiesammenføringer? Lad os gøre som Tyskland,” skriver Peter Skaarup, der er gruppeformand i Dansk Folkeparti til sine mere end 63.000 følgere på Facebook. 

I Tyskland har man nemlig indført en begrænsning, så der maksimalt kan tildeles 1.000 familiesammenføringer til flygtninge om måneden. Den begrænsning vil Dansk Folkeparti meget gerne kopiere til Danmark. Det vil sikre, at tilstrømningen til Danmark ikke løber løbsk, lader partiet forstå i en lang række opslag på Facebook. 

“I Dansk Folkeparti har vi længe kæmpet for et loft over antallet af familiesammenføringer, så vi sikrer, at tilstrømningen til Danmark ikke kommer ud af kontrol igen. Pr. 1/8 har man i Tyskland indført et sådant loft,” står der at læse i en slags digital plakat, som både kan ses på partiets officielle Facebookside og folketingsmedlemmerne Martin Henriksen og Peter Skaarups sider.  

Opslagene er samlet delt mere end 2.000 gange, samt kommenteret og liket mere end 1.000 gange. 

Den tyske begrænsninger gælder ikke alle flygtninge 

Men forslaget vil ikke begrænse muligheden for familiesammenføring for alle de flygtninge, der er kommet til Danmark de sidste mange år. De tyske begrænsninger gælder nemlig ikke alle flygtninge.  

“De her nye tyske regler gælder kun flygtninge, der har fået midlertidig beskyttelse, typisk fordi der er borgerkrig eller lignende i deres hjemland. Begrænsningerne gælder altså ikke asylmodtagere og konventionsflygtninge,” siger Moritz Schramm, der er lektor i kulturvidenskab på Syddansk Universitet, vokset op i Tyskland og som forsker i migration. 

Den gruppe flygtninge har indtil videre i år udgjort cirka en tredjedel af de 44.000, der har fået beskyttelse i Tyskland. Altså omkring 15.000 mennesker. 

LÆS OGSÅ: Her er Nye Borgerliges ‘muslimske lande’

Han forklarer også, at der er undtagelser fra reglen, der kan betyde, at det endelige antal familiesammenføringer bliver højere end 1.000 om måneden. 

“De nye regler giver dog også mulighed for, at særligt hårde tilfælde, det vi på tysk kalder for Härtefälle, kan godkendes. Derfor er det vanskeligt at sige, hvor mange familiesammenførte det ender med,” siger Moritz Schramm. 

Maksimalt 70 familiesammenføringer om måneden i Danmark 

I dansk sammenhæng vil loftet imidlertid skulle være noget lavere. 

Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl har selv omregnet den tyske begrænsning til danske forhold. Det gjorde han i en spørgetime i Folketinget i januar, altså længe før de tyske regler var endelig fastsat. 

“De (tyskerne, red.) taler om et tal, der hedder 12.000 om året – sådan hurtigt omregnet til danske forhold er det måske under 1.000 i Danmark pr. år, 830, tror jeg sådan mere præcist,” sagde han i Folketinget. 

Dividerer man 830 med 12 måneder, ender det maksimale antal familiesammenføringer med at være 70 om måneden.  

LÆS OGSÅ: Så mange flygtninge og indvandrere kom til Danmark i 2017

Herhjemme vil begrænsningen, hvis den laves efter tysk forbillede, kun gælde flygtninge, der befinder sig i Danmark på en midlertidig opholdstilladelse efter udlændingelovens paragraf 7, stk. 2 og 3, slår Udlændinge- og Integrationsministeriet fast i et svar til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg. 

Opholdstilladelse efter denne regel gives nemlig til krigsflygtninge, der eksempelvis kommer fra Syrien og statsløse fra Syrien, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet i en mail til TjekDet. Beskyttelse ophører, når det igen er sikkert at være i hjemlandet. 

Den største gruppe går fri 

Peter Starup

Lektor ved Juridisk Institut med speciale i udlændingelovgivning ved Syddansk Universitet

Ser man på, hvilke grundlag flygtninge får opholdstilladelse i Danmark, bliver det tydeligt, at den tyske begrænsning, hvis Danmark kopierer den, kun vil ramme godt 30 procent af de flygtninge, der har fået opholdstilladelse siden 2015. 

Den største gruppe af flygtninge – altså dem, der får opholdstilladelse via §7, stk. 1 – er i modsætning til de to andre - §7, stk. 2 og stk. 3 - ikke omfattet af det nye loft. Og dermed rammer loftet ikke den største gruppe af flygtninge, påpeger Peter Starup, der er lektor ved Juridisk Institut med speciale i udlændingelovgivning ved SDU.  

“Hvis man indfører det her loft, må der være en generel formodning om, at det får langt mindre indflydelse, end hvis man gjorde det med dem, der har opholdstilladelse efter §7, stk. 1,” siger han med henvisning til, at næsten 7 ud af 10 flygtninge vil 'gå fri' af et eventuelt loft efter tysk forbillede.  

Gruppen udgør altså kun en mindre del af de flygtninge, der har opholdstilladelse i Danmark. Men der er en grund til, at politikerne diskuterer muligheden for at begrænse antallet af familiesammenføringer for netop denne gruppe. 

Tilbage i februar 2015 vedtog Folketinget nemlig, at flygtninge, der får opholdstilladelse efter §7, stk. 3 ikke har mulighed for at få familiesammenføring de første tre år, de er i Danmark. Derfor, kan der potentielt ligge en pukkel af ansøgninger om familiesammenføringer, der nu vil indløbe hos de danske myndigheder. 

Flygtninge med opholdstilladelse efter §7, stk. 2 har løbende kunne søge familiesammenføring, og derfor forventer man ikke, at antallet af ansøgninger fra denne gruppe vil stige eksplosivt. 

LÆS OGSÅ: Så mange asylansøgere blev afvist og udvist sidste år

I finansloven for 2018 forventer man, at de cirka 4.500 krigsflygtninge, der har fået opholdstilladelse siden 2015, vil søge om cirka 1.700 familiesammenføringer. Det ville svare til godt 140 ansøgninger om måneden. Altså cirka det dobbelte af det loft, som Dansk Folkeparti ønsker sig. 

Men de nyeste tal viser, at antallet af ansøgninger om familiesammenføringer indtil videre langt fra lever op til forventningerne.

Faktisk er der i perioden 1. januar 2018 til 31. Maj 2018 kun givet 63 familiesammenføringstilladelser i tilfælde, hvor den herboende flygtning har midlertidig beskyttelsesstatus efter §7,3 (krigsflygtninge, red.), oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet til TjekDet. Og i det tal indgår endda tilladelser, der er givet på grund af internationale konventioner. Tilladelser, der altså næppe ville blive begrænset af et eventuelt loft over antallet af familiesammenføringer til denne gruppe. 

Statsministeren mener ikke, der er behov for loftet 

Også den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen har konstateret, at loftet ikke vil komme i anvendelse, hvis situationen fortsætter som hidtil. Det gjorde han i en debat om det tyske loft i Folketingssalen i maj i år. 

“Det betyder også, at selv hvis man leger med tanken om at sige, at der kommer et tysk loft, og vi oversætter det til dansk – hr. Kristian Thulesen Dahl har tidligere gjort mig opmærksom på, at det svarer til 65 asylansøgere om måneden, og det er så 830-840 familiesammenføringer om året – så vil vi, allerede, fordi vi i tide har ført en fornuftig politik, ikke sprænge det loft, sådan som jeg kan gennemskue det.” 

Og derfor mener statsministeren, at det ikke giver mening at indføre loftet nu. 

“Og hvis ikke vi har brug for juridisk at indføre et loft, fordi vores tal allerede er sådan, at vi ikke ville ramme det, selv om vi gjorde det, så synes jeg måske, at vi skal lade være.” 

LÆS OGSÅ: Falsk nyhed: Flerkoneri blandt indvandrere i Danmark er eksploderet

Det handler om rettidig omhu

Men den vurdering er Dansk Folkeparti slet ikke enig i. 

Martin Henriksen er gruppeformand og udlændingeordfører for Dansk Folkeparti. (Foto: Erik Refner/Ritzau Scanpix)

Lykkes det Dansk Folkeparti at komme igennem med forslaget om en dansk kopi af det tyske loft, håber partiet, at der på sigt også kan indføres et loft på andre områder. 

“Det vil betyde, at regering og Folketinget åbner op for, at man også på andre områder kan arbejde med et loft over visse dele af indvandringen. I første omgang går vi efter at få indført et loft over antal familiesammenføringer, når det handler om dem med såkaldt midlertidig beskyttelse,” skriver Martin Henriksen i en mail. 

Konfronteret med, at loftet – som tallene ser ud lige nu – ikke vil have nogen direkte effekt, forklarer Dansk Folkepartis udlændingeordfører, at det handler om at være klar, hvis situationen pludselig ændrer sig. Han understreger samtidig, at partiet har ambitioner om flere stramninger end det aktuelle loft. 

“Men vi ønsker ikke at stoppe her, for der er løbende udfordringer med tilstrømningen, og hvis det lykkedes at få indført et loft, så kan man efterfølgende justere på loftet, hvis det er nødvendigt. Og så kan asyltallene stige meget hurtigt, hvorfor det er godt, at have et loft, som fungerer som en ekstra sikkerhed.” 

LÆS OGSÅ: Her er Nye Borgerliges ‘muslimske lande’

LÆS OGSÅ: Så mange flygtninge og indvandrere kom til Danmark i 2017

LÆS OGSÅ: Så mange asylansøgere blev afvist og udvist sidste år

LÆS OGSÅ: Falsk nyhed: Flerkoneri blandt indvandrere i Danmark er eksploderet