Her er historien bag det foruroligende billede af 11 mariehøns i munden på en hund

Et billede af et hundegab befængt med mariehønelignende biller florerer på sociale medier. Brugere advarer hinanden om fænomenet, der angiveligt giver hunden store smerter, mens andre stiller sig tvivlende over for billedet og opslagets budskab.  

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

”Tjek dine hunde i ganen!”  

Sådan lyder opfordringen i et opslag, der lige nu deles massivt på Facebook.

Med opslaget følger et foruroligende billede af 11 mariehøns, der har sat sig fast i ganen på en hund. Der er tale om asiatiske insekter, som ligner mariehøns, lader opslaget vide, og det skulle være ”meget smertefuldt” for hunden.  

Billedet er i alt delt mere end 8.000 gange. I kommentarfelterne spekulerer flere dog på, hvor billedet stammer fra, og om der overhovedet er tale om et virkeligt fænomen.  

Men den er faktisk god nok. Billedet stammer godt nok fra USA, men billen, der har bidt sig fast, findes også i Danmark. Forskere, som TjekDet har talt med, kender dog ikke til lignende tilfælde her til lands. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Et af de danske opslag med opfordringen til hundeejere om at tjekke deres kæledyrs ganer for mariehøns er delt mere end 2.700 gange. I alt er billedet af hunden delt af over 8.000 danske facebookprofiler. I kommentarfeltet under billedet af 11 mariehøns, der har sat sig fast i ganen på en hund, spekulerer flere på, om der overhovedet er tale om et virkeligt fænomen. (Foto: Skærmbillede fra Facebook)

Flere amerikanske tilfælde 

Billedet stammer fra dyreklinikken Ninnescah Veterinary Service LLC i byen Hutchinson i den amerikanske stat Kansas.  

Dyreklinikken slog billedet op på sin facebookside i 2016 med en advarsel, der minder om den tekst, som billedet nu deles med på dansk:

”Asiatiske biller i munden på en hund, der var hos os i dag! Vi beder jer alle se efter, om disse biller har sat sig i ganerne på jeres kæledyr.”

I kommentarfeltet til billedet skriver dyreklinikken til, at man selv kan skraber billerne ud, hvis man finder dem i sit kæledyrs gane. Men vil dog få ganen til at "bløde en smule", advarer klinikken.    

Den amerikanske dyreklinik oplyser til TjekDet, at billedet blev taget af klinikkens dyrlæge i forbindelse med en undersøgelse. 

 

Og det er ikke det eneste eksempel på fænomenet i USA. I 2008 blev der udgivet et studie, som beskriver, hvordan en seks år gammel tæve af blandet race kom til dyrlægen med en ”fæl lugt” fra sin mund. Undersøgelsen af hunden afslørede 16 biller i dens gane og skader på hundens slimhinder i mund og svælg, svarende til hvad man ser ved kemisk forbrænding.  

Billerne sad fast i slimhinderne, der dækker ganen, og måtte fjernes en for en.  

I studiet kan man læse, at de mystiske biller faktisk er en art mariehøne, nemlig den flerfarvede asiatiske mariehøne – på dansk kaldet harlekinmariehøne.  

Forskerne gør dog opmærksom på, at den undersøgte hund var under behandling med et antiinflammatorisk lægemiddel, som skulle indtages via munden. Der kan altså muligvis være tale om et sjældent tilfælde, hvor lægemidlet har reageret med billernes forsvarsstoffer, skriver forskerne i studiet. 

Artiklen fortsætter under billedet. 

Et amerikansk studie fra 2008, beskriver en seks år gammel tæve, der kom til dyrlæge med en ”fæl lugt” fra sin mund. Hunden viste sig at have 16 harlekinmariehøns i ganen, som havde forårsaget skader på slimhinderne i hundens mund og svælg, svarende til hvad man ser ved kemisk forbrænding.  

Mariehøne findes også i Danmark 

Harlekinmariehønen findes også i Danmark, oplyser Tove Steenberg, der er seniorforsker ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet. Hun har siden 2007 arbejdet med spredning, tilpasning og naturlige fjender af harlekinmariehønen i Danmark.  

”Det er samme art, vi har i Danmark,” siger Tove Steenberg med henvisning til det amerikanske studie og oplyser, at arten i dag er vidt udbredt her til lands.  

Det samme lyder fra Andrew G. Howe fra University of the Sunshine Coast i Australien. Han har skrevet ph.d. på Københavns Universitet om harlekinmariehønen og oplyser, at den har været at finde i Danmark omtrent siden 2006.  

”Den er godt udbredt i Danmark og har oftest sine tætteste forekomster i større byer. Den findes oftest i træer og er især glad for lindetræer, men findes også i buske og urter,” siger Andrew G. Howe. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Kort over udbredelsen af harlekinmariehønen i Danmark. Den findes især i dele af Østjylland, Vestfyn og Nordsjælland. (Foto: Aarhus Universitet)

På Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside kan man læse, at harlekinmariehønen er en invasiv art, der oprindeligt er hjemmehørende i Østasien, men har etableret sig i USA og siden 2001 også i store dele af Europa.  

I Danmark ønsker myndighederne harlekinmariehønen bekæmpet. Men det skyldes nu ikke, at den er til gene for danske kæledyr, men derimod fordi den truer med at trænge landets øvrige arter af mariehøns tilbage.  

Andrew G. Howe forklarer, at harlekinmariehønen kan beskytte sig mod angreb fra sine fjender ved at udskille væske.  

”Billen indeholder ligesom andre hjemmehørende mariehøns forsvarsstoffer, som bruges mod rovdyr, når billen føler sig truet.” 

Risikoen, om end lille, er der tilsyneladende

Hverken Tove Steenberg eller Andrew G. Howe har kendskab til danske hundeganer plastret til med de invasive mariehøns.

Heller ikke Stig Milan Thamsborg, der er professor i veterinær parasitologi ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet, kender til tilfælde af fænomenet i Danmark. Han har desuden ikke kunnet finde det beskrevet i seriøs forskningslitteratur udover det amerikanske studie, oplyser han.

”Jeg har forhørt mig rundt omkring efter kliniske tilfælde, men ingen kan komme på nogen. Samme svar fik jeg hos mine kolleger på Familiedyrshospitalet her på KU, Frederiksberg. Så, med en vis sandsynlighed har vi dette til gode i Danmark, men risikoen, om end lille, er der tilsyneladende,” siger han.

Grundet det lave risiko, mener Stig Milan Thamsborg ikke, at det er påkrævet med advarsler til danske hundeejere.

”Men hvis uheldet er ude, vil vi gerne høre om det,” afslutter han.

Opdateret 22. april 2020 09:50: Artiklen er opdateret med udtalelser fra professor i veterinær parasitologi Stig Milan Thamsborg.

Forrige artikel Man kan da ikke sige Man kan da ikke sige "åbne op" og "lukke ned"! Jo, det er helt korrekt, mener sprogforskere Næste artikel Vil Bill Gates affolke verden med vacciner? Vilde teorier får nyt liv i coronatiden Vil Bill Gates affolke verden med vacciner? Vilde teorier får nyt liv i coronatiden
Bilka er lige nu et populært mål for fupkonkurrencer

Bilka er lige nu et populært mål for fupkonkurrencer

For at sprede lidt glæde i coronakrisetiden, udlover Bilka i Skalborg spritnye høretelefoner til 10 heldige vindere. Sådan lyder det i et populært opslag på sociale medier. Men Bilka har intet med konkurrencen at gøre - den er et fupnummer. I øjeblikket lægger flere af kædens varehuse ufrivilligt navn til svindelnummeret.

Helle Thorning-Schmidt bliver medlem af Facebooks nye

Helle Thorning-Schmidt bliver medlem af Facebooks nye "højesteret"

Jurister, menneskerettighedssaktivister, digitale eksperter og en tidligere dansk statsminister er blandt de udpegede medlemmer af Facebooks nye tilsynsråd. De skal tage stilling til, hvilke typer indhold der løbende skal fjernes på det sociale medie. 

Forvirring om (falsk) coronaskilt: Mener hun virkelig det helt alvorligt?

Forvirring om (falsk) coronaskilt: Mener hun virkelig det helt alvorligt?

En amerikansk demonstrant hånes på sociale medier for at holde et protestskilt med et konspirerende budskab, der beskylder Barack Obama for at stå bag coronakrisen. Men billedet er manipuleret. I virkeligheden står der noget helt andet på skiltet, som hun brugte til at demonstrere mod nedlukningen af Californien under coronakrisen. 

Hvor mange muslimer er der i Danmark?

Hvor mange muslimer er der i Danmark?

Antallet af muslimer i Danmark er ofte genstand for debat på sociale medier. Ikke mindst fordi der ikke findes officielle danske opgørelser. Nye beregninger viser nu, at tallet sandsynligvis er lavere end tidligere vurderet.