Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.

Om Vincent F. Hendricks

Af Vincent F. Hendricks, professor, dr.phil., ph.d., leder af Center for Information og Boblestudier (CIBS), Københavns Universitet

NYHED! Coronavirus er et biologisk angrebsvåben udviklet af amerikanerne mod kineserne – et våben, der kun rammer den mongolide race, og Hollywood-filmen 'Contagion' (fra 2011) med blandt andet Laurence Fishburne, Gwyneth Paltrow og Jude Law er delvist evidens for, at coronavirus er en amerikansk opfindelse. Hertil skal lægges, at Hong Kong-kineseren, filminstruktøren, skuespilleren og kampsportsmesteren Jackie Chan er kommet i karantæne med mistanke om coronasmitte. Der kan du selv se: Det er en stor konspiration!

De sociale medier har set en eksplosion af fingerede nyheder og misinformation i forbindelse med det globale udbrud af coronavirus. Faktisk er man begyndt at tale om en decideret infodemi, der ruller parallelt med den igangværende pandemi. Flere organisationer har sat sig til modværge fra FN til WHO. EU har eksempelvis som modsvar iværksat en taskforce, EUvsDiSinfo, der skal bekæmpe misinformation og ikke mindst det stigende antal konspirationsteorier, som er blevet antændt i forbindelse med covid-19-udbruddet.

Der figurerer for eksempel teorier om, at amerikanerne (eller kineserne – afhængig af hvem man er mest stemt for) står bag virussen som en del af deres biologiske krigsførelsesstrategi, at coronavirus er sat i verden som et komplot mellem det engelske Pirbright Institute og Bill Gates for at styre befolkningstilvæksten i verden og så fremdeles.

Det kan nok undre, hvordan en konspirationsteori om covid-19 som biologisk angrebsvåben mod den mongolide race kan komme i stand og nyde cirkulation på især sociale medier, når hverken Jackie Chan er sat i karantæne, filmen 'Contagion' er fra 2011 og langt fra coronaens epicenter i tid og sted, og hvor det i øvrigt er falsk, at Chan er i karantæne, men imidlertid sandt, at 'Contagion' er en fiktion om udbredelsen af en dødelig virus. (Filmen 'Contagion' handler om en smitsom sygdom kaldet Mev-1, der dræber mere end 26 millioner mennesker verden over, og den er lige nu den næstmest sete film fra Warner Bros.' filmkatalog kun overgået af Harry Potter, red.).

Konspirationsteoriers ABC

Konspirationsteorier er ikke altid blot fantasifostre men falske. Der er sammensværgelser, som fra tid til anden bliver afsløret. Watergateskandalen er et kardinaleksempel, men også halv- eller helskumle hemmelige efterretningsmissioner, korruption og lyssky politiske aftaler kommer for dagen fra tid til anden, og der foregår nok ikke så lidt, som ikke gør.

Konspirationsteorier er populisme på steroider. Populisme er en politisk strategi til at mobilisere eller vælgermaksimere baseret på os-versus-dem-fortællinger om mistillid og eksklusion med selektiv anvendelse af kendsgerninger og temaer (Hendricks & Vestergaard 2017).  Hvis dem man er imod, herunder politikere og ikke mindst journalister, ikke arbejder for folket, hvem arbejder de så for? En fremmed magt, en hemmelig elite, en stor sammensværgelse?

Som brændstof har konspirationsteoretikere skruet op for mistilliden til parnasset som pressen, som måske kunne være styret af de fjendtlige andre. Således har konspiratoriske historier og teorier samme grundlæggende os-versus-dem-struktur som populistiske narrativer, men i endnu mere ekstrem grad helt frem til de såkaldte ”våbengjorte narrativer”. De andre er nemlig skjult i konspiratorisk tænkning, som i mere radikale former udvider populismens simple forklaring af lidelse og fornedrelse til at opfatte verden sort-hvidt som en slagmark for en episk kamp mellem godt og ondt, som dog er skjult for uindviede. En konspiratorisk overbevisning kan defineres som en overbevisning om, at en organisation bestående af individer eller grupper er i færd med at handle i det skjulte med henblik på at nå et bestemt — ofte ondsindet —mål.

Det kritiske blik for, at der sker skumle ting og sager i hemmelighed, kan kamme over i et paranoid blik på verden, hvor alt, eller det meste, opfattes som styret af dem. Så slår kritisk sans over i konspiratorisk tænkning, hvor motiveret ræsonnering og faktaresistens har noget nært optimale betingelser, og misinformation fortæres ukritisk, hvis det peger skylden i ens foretrukne retning.

Et omfattende studie, som har undersøgt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet (Moncanu et al., 2015). Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt, hvis de bare stammer fra ”alternative” kilder efter ens smag og passer med ens verdenssyn, hvad enten der er tale om lokale uautoriserede kilder eller udefrakommende indblanding fra diverse cyberkriminelle til statsapparatet i Kreml.

Tre principper kendetegner konspirationstænkning (Barkun 2013). For det første er der intet, der sker tilfældigt, for der er altid en ond vilje eller intention bag. Når intet sker tilfældigt, må hvad der end sker, de nyheder og kendsgerninger, som nu engang måtte se dagens lys, altid passe sammen med resten. Det hele indgår i en sammenhængende fortælling, hvor alt er afstemt, giver mening og mødes i en sammenhængende verdensopfattelse, der så imidlertid ofte med sin simple godt-ondt-opdeling af verden mister forbindelsen til virkeligheden.

Alt hænger sammen. Når intet sker med tilfældighed, er der skjulte nedrige mønstre bag, som kan forklare alt. Konspirationsteoretikerens opgave er at samle mosaikken ved at forbinde prikkerne af kendsgerninger, rygter og fingerede nyheder med linjer, der afslører hele det nederdrægtige forehavende.

Artiklen fortsætter under billedet.

Hvis man vil se et monster, så skal man blot forbinde prikkerne med linjer, og tegningen toner frem af sig selv.

Til sidst er intet i konspirationsteorier, som det tager sig ud for at være, og den ”officielle historie” passer aldrig. Her gælder mottoet fra tv-serien X-Files: ”Stol ikke på nogen!”. Det medfører solid mistillid til de gængse og etablerede vidensproducerende og faktatjekkende instanser, herunder mainstreammedierne, undervisnings-, forsknings- og videnskabsinstitutionerne. De almindelige kanaler for information og oplysninger er infiltrerede og kontrolleres af plottet — hvis de ikke selv er en aktiv deltager i det.

Således kan enhver information, der sætter spørgsmålstegn ved konspirationsteorien, afskrives som værende plantet af dem, der konspirerer netop for at vildlede: Motiveret ræsonnering på anabolske steroider, hvor man først beslutter sig for, hvad man skal mene og herefter rekonstruerer, ofte ganske sindrigt, hvordan og med hvilken ”evidens” man er nået frem hertil.  

Konspirationsteorier i den tungere ende er således ikke mulige at påvise som værende falske, præcis fordi et eventuelt forsøg på det i den optik opfattes som en fælde sat op af dem. Positiv evidens tæller som bekræftelse for en konspirationsteori, men det gør negativ evidens også. Idet forkæmperen for en konspiration præsenteres for falsificerende evidens, kan det behændigt og bekvemt hævdes, at vedkommende, der forsøger at tilbagevise konspirationen, netop herved viser sig at være en del af den.

Konspirationer om coronavirus er ikke den eneste i cirkulation – at Jorden er flad er en anden som Flat Earth Society har propaganderet kraftigt for i senere år med nogen succes, især i bestemte fora for ligesindede online. Talkshow-værten Jimmy Kimmel begik et indslag for nylig, hvor han havde sendt journalisten Jake Byrd til Flat Earth International Conference 2019 i Texas.

Det er et indslag, der på ganske humoristisk vis udstiller alt fra os-versus-dem-fortællinger, mistillid, motiveret ræsonnering, faktaresistens, socialpsykologi på speed, bekræftelsesbias, vilkårlige informations- og forklaringskæder, selektiv anvendelse af evidens, misinformation, fingerede nyheder og alskens anden kognitiv og informationsbåret støj og stimuli.  

Konspirationer er lukrative informationsprodukter i en opmærksomhedsøkonomi, idet de kan tilrane sig megen af informationstidsalderens mest værdifulde ressource: opmærksomhed. Det gælder, både når man er den, der tager eller modtager opmærksomhed. Således kan konspirationer udgøre opmærksomhedsbobler, der forvirrer, forværre eller forskyder folks fokus og fatteevne. 

Det, konspirationer kan, er således at tage et kompliceret problem med mange bevægelige dele og koge det ned til en simpel teori, der kan udpege de skyldige ved at forklare og forbinde forskelligartede datapunkter, kendsgerninger såvel som misinformation, systematisere diverse rygter og sætte dem i relief, potentielt tiltrække megen opmærksomhed ved deres spektakulære karakter og larmende fortællestil og retorik samt håndtere alskens evidens positiv som negativ og herigennem forklare alt – og dermed også forklare intet. For selv hvis noget altid er sandt, er det ofte uinteressant.

Altid sandt, således uinteressant

Det er meget let at finde verifikationer for hypoteser og påstande, hvis det er det, man søger. Den østrigskfødte videnskabsfilosof Karl Popper (1902-1994) undersøgte engang psykologen Alfred Adlers teori om individualpsykologi, ifølge hvilken al menneskelig motivation og adfærd er styret af mindreværdskomplekser. I et foredrag med titlen ‘Gisninger og gendrivelser’, der blev holdt for The British Council i sommeren 1953 konkluderede Popper følgende vedrørende Adlers individual-psykologiske teori:

Jeg kan illustrere det ved to meget forskellige eksempler på menneskelig adfærd: Eksemplet om en mand, der skubber et barn i vandet med hensigten om at drukne det, og eksemplet med en mand, der ofrer sit eget liv i forsøget på at redde barnet. Begge disse eksempler kan let forklares i Adlers termer. Ifølge Adler lider den første mand af mindreværdskomplekser (hvilket producerer behovet for at bevise over for sig selv, at han kan begå en sådan forbrydelse), og den anden mand lider ligeså af mindreværdskomplekser (hvilket producerer behovet for at bevise over for sig selv, at han tør redde barnet).

Jeg kunne ikke komme i tanke om nogen menneskelig adfærd, der ikke kunne fortolkes i lyset af teorien. Det var præcis denne kendsgerning – at den altid passede og blev bekræftet – der i dens beundreres øjne udgjorde det stærkeste argument til fordel for teorien. Det begyndte at gå op for mig, at denne tilsyneladende styrke faktisk var dens svaghed.        

På denne konto er den forklaringsmæssige kraft af Adlers teori ikke dens fordel men dens ulempe. Verifikationer af teorien kan man finde selv i eksempler af modsatrettet natur. En sådan teori er ikke stort forskellig fra en tautologi – et udsagn, der altid er sandt som ”enten regner det, eller også regner det ikke”, men uinformativ. Dette ledte Popper til en bestemt række af konklusioner om videnskabelige teorier, der også er ganske anvendelig i coronatider med konspirationsteorier:

  1. Det er let at finde bekræftelser, eller verifikationer, for enhver teori – hvis vi kigger efter bekræftelser.
  2. Bekræftelser skal kun tælle, hvis de er resultater af dristige forudsigelser […].
  3. Enhver ‘god videnskabelig teori’ er et forbud: Den forbyder, at visse ting sker […].
  4. En teori, der ikke er mulig at afkræfte ved nogen som helst hændelse, er ikke-videnskabelig. Uafkræftelighed er ikke en dyd ved teorien (som folk ofte tror), men en ulempe.

Popper foretrak derfor falsifikation frem for verifikation – det at teorien modbevises af en hændelse, som den ikke er forenelig med. Den gode teori er den, der kan eksplicitere, hvilke hændelser der vil falsificere den – og som trods dette og trods mange forsøg på at finde sådanne hændelser i virkeligheden – (endnu) ikke er blevet falsificeret. Igen, selvom Popper taler om videnskabelige teorier i denne forbindelse, så er indsigterne omkring påstande og deres forhold til be- og afkræftelse lige så anvendelige i hverdagssammenhæng – og ikke mindst i disse tider med fingerede nyheder, misinformation, infostorme og infodemier.

Propositionel versus narrativ sandhed

I filosofi har man rutinemæssigt henholdt sig til, hvad der betegnes propositionel sandhed, hvor det eneste, der kan være sandt eller falsk, er udsagn (også til tider kaldet propositioner, heraf udtrykket propositionel sandhed). Siges sætningen ”Den 20. marts  2020 var der ifølge WorldOMeter på verdensplan registreret 246.467 smittede og 10.049 døde af coronavirus”, så vil dette udsagn være sandt, for så vidt det kan afgøres med en passende pålidelig metode, at der er 246.467 smittede og 10.049 døde af coronavirus den pågældende dag, som WorldOMeter bekendtgør. Udsagn er sande eller falske, betinget af om de korresponderer med i verden bestående forhold eller ej. Det kan, afhængig af udsagnets beskaffenhed og indhold, være mere eller mindre svært at afgøre.

Som tingene står, er det desværre ikke altid så væsentligt, om de udsagn, der cirkulerer i offentligheden, er sande eller falske i propositionel forstand, men hvorvidt de vinder tilslutning og hos hvem. I så fald træder den narrative sandhed i forgrunden og den propositionelle sandhed i baggrunden eller decideret suspenderes.

Udsagnet ”Coronavirus er udviklet af amerikanerne som led i deres biologiske krigsførelse” er falsk i propositionel forstand, men det er en god fortælling — et godt narrativ — en konspiration — der kan tilrane sig megen opmærksomhed, sætte dagsorden, propagandere, være fordelagtig i politisk marketing, være det, som folk diskuterer ved middagsbordet eller online, forholder sig til og eventuelt vinder udbredt tilslutning. Alt dette uafhængig af, om sandheden i propositionel forstand kan følge med. Hvad der er viralt, er ikke nødvendigvis sandt, og hvad der er sandt, er ikke nødvendigvis viralt – det gælder også i tider med corona og konspirationer.

Vil du vide mere om misinformation, fake news, opmærksomhedsøkonomi og konspirationsteori, men ikke vil betale for det, kan du blandt andet læse følgende: 

  • Mehlsen, C. & Hendricks, V.F. (red.) (2019). 'LIKE: Shitstorme, fake news, fear of missing out. What’s not to like?' København: Center for Information og Boblestudier. (Kan downloades gratis eller rekvireres gratis her

Og på engelsk:

  • Hendricks, V.F. & Vestergaard, M. (2019). 'Reality Lost: Markets of Attention, Manipulation and Misinformation.' New York: Springer Nature (Kan downloades gratis her)

Forrige artikel Barnebegravelsessagen viser vejen til det postfaktuelle samfund Barnebegravelsessagen viser vejen til det postfaktuelle samfund Næste artikel Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Redaktionen holder sommerpause

TjekDets redaktion holder ferie frem til den 3. august, hvor vi vender stærkt tilbage. Du kan stadig tippe os om påstande i den offentlige debat, som du mener fortjener et faktatjek. Du kan skrive til os på tip@tjekdet.dk eller udfylde vores tipformular.

Underholdningsbranchens genåbning udnyttes groft af svindlere

Underholdningsbranchens genåbning udnyttes groft af svindlere

Adskillige virksomheder får deres navn misbrugt af svindlere, der gennem falske konkurrencer og tilbud forsøger at udnytte underholdningsbranchens genåbning efter coronanedlukningen. Legoland i Billund er seneste offer for fupmagernes forsøg på at snyde godtroende danskere.

Pensionist blev ikke fyret på grund af upassende joke om kunde

Pensionist blev ikke fyret på grund af upassende joke om kunde

En spøjs artikel om en ældre mand, der angiveligt har fået en fyreseddel fra den amerikanske supermarkedskæde Walmart blot to timer, efter han var ansat, spreder sig på sociale medier. Han fyrede angiveligt en grov joke af om en kunde, men historien er med al sandsynlighed ren fiktion. 

Fupmagere jagter kreditkortoplysninger i falsk Disney-konkurrence

Fupmagere jagter kreditkortoplysninger i falsk Disney-konkurrence

I en facebookkonkurrence, som filmgiganten Disney tilsyneladende står bag, udloves 200 gratis konti til den kommende streamingtjeneste Disney+. Men opslaget er det rene fup, der intet har med Disney at gøre, og svindlerne bag er blot ude efter godtroende danskeres penge.

Nej, smittetrykket er næppe lavere i Skåne end i Region Hovedstaden

Nej, smittetrykket er næppe lavere i Skåne end i Region Hovedstaden

Rejsebegrænsningerne mellem Danmark og Sverige debatteres heftigt for tiden, og adskillige både danske og svenske politikere påstår, at smittetrykket for covid-19 er lavere i Skåne end i Region Hovedstaden. Men det er der ikke noget, der tyder på, vurderer flere forskere.