Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Ifølge en dansk forsker hjælper det ikke på klimaproblemerne at lade være med at spise kød, da det animalske landbrug ikke tilføjer flere drivhusgasser til atmosfæren - det er de samme drivhusgasser, der kører i ring. Men den påstand holder ikke.

”Det kulstof, der er i hele fødevaren (kød, red.) med metanuddunstning fra køer osv., det er kulstof, som i forvejen er på Jordens overflade, så vi tilføjer ikke mere CO2 til atmosfæren af den grund – det kører i rundkreds.”

Kilde: Jørgen Peder Steffensen, professor i is og klima, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet. Sagt i P1 Morgen den 8. december 2018.


Det er ikke rigtigt, at der ikke tilføjes flere drivhusgasser til atmosfæren ved kødproduktion - jo flere køer, der bøvser og prutter på marken, jo flere drivhusgasser bliver der udledt. Det er dog rigtigt, at drivhusgasserne fra køer - ligesom andre drivhusgasser - kører i rundkreds som en del af økosystemet. 

Først var det én kødfri dag om ugen. Så var det kun én enkelt dag om ugen med kød. Nu handler den politiske debat om højere afgifter på kødprodukter. Alt sammen for klimaets skyld. For jo mindre kød vi spiser, jo bedre er det for klimaet. Eller hvad?

Jørgen Peder Steffensen, der er professor i is og klima ved Københavns Universitet, siger nej. I P1 Morgen den 8. december fortæller han, at det i forhold til udledning af drivhusgasser er ligegyldigt, om vi spiser mindre kød, da drivhusgasserne fra kødproduktion i forvejen er en del af de samlede drivhusgasser på Jordens overflade. Han mener, at drivhusgasserne, der opstår, når køer bøvser og prutter, allerede er en del af Jordens naturlige økosystem, og at det omvendt er drivhusgasser fra fossile brændsler som olie og gas, der bliver den forurenende tilføjede mængde, eftersom det graves op af jorden og siden brændt af.

”Det kulstof, der er i hele fødevaren (kød, red.) med metanuddunstning fra køer og så videre, det er kulstof, som i forvejen er på Jordens overflade, så vi tilføjer ikke mere CO2 til atmosfæren af den grund. Det kører i rundkreds,” siger Jørgen Peder Steffensen til P1 Morgen.

Det lyder jo godt for alle dem, som elsker kød, men som helt eller delvist har lagt kødet på hylden for klimaets skyld. Problemet er bare, at det ikke passer. For selvom drivhusgasserne 'kører i rundkreds', kan der godt ske en øget udledning. Og dét kan have en effekt på klimaet, slår forskere fast. 

Jørgen Eivind Olesen

Forsker: Den køber jeg ikke 

Ifølge Jørgen Eivind Olesen, professor i klimaforandringer og landbrug ved Aarhus Universitet, er påstanden om, at der ikke tilføjes flere drivhusgasser til atmosfæren ved kødproduktion ”noget værre vås”. 

”Selvfølgelig er det (drivhusgasser, red.) en del af kredsløbet, men der udledes så meget, at det har en effekt på klimaet. Metankoncentrationen er kraftigt voksende, mere kraftigt voksende en CO2, så den køber jeg ikke,” siger han og forklarer, at der udledes mere metangas, som er en kraftig drivhusgas, når man har to køer i stedet for én ko. Jo flere køer, der bøvser og prutter på marken, jo flere drivhusgasser bliver der altså udledt, og så påvirker det klimaet, uanset at drivhusgasserne er en del af det naturlige kredsløb.

”Det, at det er en del af kredsløbet, betyder ikke, at det ikke har nogen effekt på klimaet,” slår Jørgen Eivind Olesen fast.

Helt ude i skoven 

En kollega til Jørgen Peder Steffensen på Københavns Universitet er heller ikke enig i, at det ikke skulle hjælpe klimaet, hvis man spiser mindre kød. Claus Felby er professor i skov, natur og biomasse på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet. Han giver i første omgang Jørgen Peder Steffensen ret i, at drivhusgasserne er en del af kredsløbet.

Claus Felby

”Men han glemmer to ting: effekten af, at der bliver udsendt mere metan, og en afledt effekt af skovrydning, hvilket frigiver store mængder kulstof til atmosfæren. Der går han galt i byen. Det er simpelthen en misforståelse,” siger professor Claus Felby og uddyber:

”Man skal huske hele kulstofkredsløbet. Han har ret i, at udledningen er en del af det kulstof, der allerede er i de biologiske puljer (ikke menneskeskabt, red.), men dels laver man en del af det om til metan, som har en 25 gange større drivhuseffekt end CO2, og man flytter også permanent noget af kulstoffet, som er bundet i økosystemerne, over i atmosfæren på grund af skovrydning,” forklarer han og peger på, hvad der kunne ske, hvis vi alle blev vegetarer.

“Lad os sige, at vi alle blev vegetarer, så ville vi frigøre et areal på størrelse med Sydamerika. Der kan man plante meget skov. Men han har en pointe med, at vi ikke må tro, at vi bare kan plante noget skov, og så er alt fint. Det kan overhovedet ikke hjælpe på den kæmpe udledning, vi har fra de fossile brændstoffer,” siger Claus Felby.

Men samtidig påpeger han vigtigheden af et fokus på fødevarer, fordi fødevareproduktion ifølge ham udgør en væsentlig del af de menneskabte udledninger af drivhusgasser.

“Du kan ikke klare det med fossile brændsler alene. Hvis vi fra i morgen kunne erstatte det hele med non-fossile brændsler, så ville vi nå lidt længere end halvvejs. Men den næste halvdel vi skal have fat i, er vores fødevareproduktion. Og vores forbrug,” siger han og henviser til tal fra Verdensbanken, der fastslår, at verdens kødproduktion står for 10-18 procent af den globale udledning af drivhusgasser – og at nogle estimater peger på op mod 51 procent.

Artiklen fortsætter under billedet.

Jørgen Peder Steffensen er professor ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, hvor han blandt andet forsker i is og klima. Her ses han med is fra de puniske kriges tid. I instituttets kælder opbevares over 25 års høst af iskerneboringer fra den grønlandske indlandsis. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix.

For meget fokus på kød 

Jørgen Peder Steffensen forklarer baggrunden for sin udtalelse i radioprogrammet til TjekDet. Hans hensigt med påstanden var at tilføje klimadebatten proportioner og påpege, at diskussionen om at spise mindre kød fylder for meget i klimadebatten, i forhold til hvor meget det ifølge ham vil løse.

“Min hovedpointe var faktisk: Lad nu være med at tro, at hele klimadiskussionen løses ved, om vi spiser mere eller mindre oksekød. Der er simpelthen for meget fokus på det ene hjørne, og man glemmer ligesom de bagvedliggende store problemer,” siger han og peger blandt andet på befolkningstilvæksten.

“Det stigende antal af munde, der skal mættes og deres krav på at få en levestandard, som bare smager lidt af vores, er altså langt større, end at der kan kompenseres ved, at vi alle sammen skifter fra kød til vegetabilsk kost,” siger Jørgen Peder Steffensen.

Han mener, at klimadebatten mangler proportioner og taler for, at diskussionen om at spise kød klart er en del af den socialpolitiske debat, men den bør fylde mindre i klimadebatten.

“Vi skal til at lave nogle valg, hvor vi aktivt fravælger noget, som vi egentligt godt kan lide. Og så synes jeg, det er underligt, at man så tager det (kød, red.), som i og for sig er noget, folk fra lavindkomstgrupper synes er luksus, og så glemmer man, at eliten høvler brændstof af i deres aktiviteter. Og så kan de hævde nok så vel, at de spiser organisk og vegansk og alt muligt andet. Det er nulstillet af én flyvetur. Der skal proportioner ind i det,” siger han.

LÆS OGSÅ: Spiser danskerne mere og mere kød?

LÆS OGSÅ: Manden bag kødfri måltidskasser overdriver danskernes kødforbrug

LÆS OGSÅ: Redder du et dyr om dagen ved at blive veganer?

LÆS OGSÅ: Nej, dette billede viser ikke, at et svensk supermarked har droppet svinekød

Forrige artikel Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet?  Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet?  Næste artikel Der er anmeldt dobbelt så mange hadforbrydelser. Men bliver der reelt begået flere? Der er anmeldt dobbelt så mange hadforbrydelser. Men bliver der reelt begået flere?
Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Ifølge en dansk forsker hjælper det ikke på klimaproblemerne at lade være med at spise kød, da det animalske landbrug ikke tilføjer flere drivhusgasser til atmosfæren - det er de samme drivhusgasser, der kører i ring. Men den påstand holder ikke.

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Claus Pilgaard har overvundet sin konkurs ved at investere i bitcoin, og nu spreder han budskabet, så andre kan gøre ham kunsten efter. Sådan lyder det i en artikel, der lige nu florerer på nettet. Men artiklen er fup, og det er ikke første gang Claus Pilgaard har måtte lægge navn til den slags svindelnumre.   

Tilgodebevis til Magasin er fup

Tilgodebevis til Magasin er fup

Falske tilgodebeviser til Magasin tikker i øjeblikket ind på mange danskeres mobiltelefon på sms. Men der er - desværre - tale om et fupnummer, der i sidste ende kan koste dig dyrt. Svindlerne vil nemlig have snablen ned i din bankkonto.

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

KOMMENTAR: Europas demokratier er blevet svækket i de seneste 10 år. Populismen er i fremgang overalt i Europa. Vi må tænke nyt, hvis vi skal redde de demokratiske værdier.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Hvis danskerne får flere våben i hænderne, vil kriminaliteten falde, siger DF’s Kenneth Kristensen Berth, der samtidig mener, at vi bør tillade peberspray uden for hjemmet. Men om våben får kriminaliteten til at dale, er et spørgsmål, der splitter kriminalitetsforskere.

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

I årets løb har vi her på redaktionen bragt faktatjek for at nuancere den offentlige debat, oplyst om falske nyheder der spredte sig på nettet, og vi har forsøgt at guide dig gennem fare og tendenser på de sociale medier. Her kommer en samling af årets mest læste artikler.

Nyt EU-faktatjekprojekt søger koordinator/redaktør

Internationalt netværk af faktatjekmedier, som også danske TjekDet.dk er en del af, skaber fælles tværnational platform, der skal korrigere og nuancere den offentlige debat forud for europa-parlamentsvalget i maj 2019. I den forbindelse søger netværket en projektleder, der i udgangspunktet vil have base i Paris.

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

En gruppe forskere fra det verdensførende universitet Harvard er klar med en god nyhed: Blot ét glas juice om dagen kan nemlig halvere risikoen for den frygtede sygdom demens. Sådan lyder en overskrift i Jyllands-Posten i hvert fald. Desværre holder nyheden ikke.

Spiser danskerne mere og mere kød?

Spiser danskerne mere og mere kød?

Danskerne spiser mere og mere kød, lød det fra livsstilsekspert Anne Glad i DR-programmet Aftenshowet. Men det siger undersøgelsen, som Anne Glad henviser til, ikke spor om.

'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

Liberal Alliances partileder vil tage stemmeretten fra folk på kontanthjælp, og partiets finansordfører mener, at folk selv er skyld i om de er arbejdsløse, syge eller fattige. Det er budskaberne i to grafikker, der lige nu cirkulerer på Facebook. Der er bare et enkelt problem. Ingen af politikerne har nogensinde sagt dét, som der står på billederne. 

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Endnu engang må elektronikkæden Elgiganten ufrivilligt lægge navn til en falsk konkurrence. Denne gang om en gratis iPhone XS, der dog sidenhen viser sig ikke at være omkostningsfri. Samme svindelnummer florerede i maj måned i år, hvor vi så nærmere på sagen.

Nej, du kan ikke teste dit stressniveau med dette billede

Nej, du kan ikke teste dit stressniveau med dette billede

Du kan nu afgøre, om du er stresset blot ved at kikke på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af et opslag på Facebook, der for tiden deles flittigt i både ind- og udland. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.