Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Ifølge en dansk forsker hjælper det ikke på klimaproblemerne at lade være med at spise kød, da det animalske landbrug ikke tilføjer flere drivhusgasser til atmosfæren - det er de samme drivhusgasser, der kører i ring. Men den påstand holder ikke.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

”Det kulstof, der er i hele fødevaren (kød, red.) med metanuddunstning fra køer osv., det er kulstof, som i forvejen er på Jordens overflade, så vi tilføjer ikke mere CO2 til atmosfæren af den grund – det kører i rundkreds.”

Kilde: Jørgen Peder Steffensen, professor i is og klima, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet. Sagt i P1 Morgen den 8. december 2018.


Det er ikke rigtigt, at der ikke tilføjes flere drivhusgasser til atmosfæren ved kødproduktion - jo flere køer, der bøvser og prutter på marken, jo flere drivhusgasser bliver der udledt. Det er dog rigtigt, at drivhusgasserne fra køer - ligesom andre drivhusgasser - kører i rundkreds som en del af økosystemet. 

Først var det én kødfri dag om ugen. Så var det kun én enkelt dag om ugen med kød. Nu handler den politiske debat om højere afgifter på kødprodukter. Alt sammen for klimaets skyld. For jo mindre kød vi spiser, jo bedre er det for klimaet. Eller hvad?

Jørgen Peder Steffensen, der er professor i is og klima ved Københavns Universitet, siger nej. I P1 Morgen den 8. december fortæller han, at det i forhold til udledning af drivhusgasser er ligegyldigt, om vi spiser mindre kød, da drivhusgasserne fra kødproduktion i forvejen er en del af de samlede drivhusgasser på Jordens overflade. Han mener, at drivhusgasserne, der opstår, når køer bøvser og prutter, allerede er en del af Jordens naturlige økosystem, og at det omvendt er drivhusgasser fra fossile brændsler som olie og gas, der bliver den forurenende tilføjede mængde, eftersom det graves op af jorden og siden brændt af.

”Det kulstof, der er i hele fødevaren (kød, red.) med metanuddunstning fra køer og så videre, det er kulstof, som i forvejen er på Jordens overflade, så vi tilføjer ikke mere CO2 til atmosfæren af den grund. Det kører i rundkreds,” siger Jørgen Peder Steffensen til P1 Morgen.

Det lyder jo godt for alle dem, som elsker kød, men som helt eller delvist har lagt kødet på hylden for klimaets skyld. Problemet er bare, at det ikke passer. For selvom drivhusgasserne 'kører i rundkreds', kan der godt ske en øget udledning. Og dét kan have en effekt på klimaet, slår forskere fast. 

Jørgen Eivind Olesen

Forsker: Den køber jeg ikke 

Ifølge Jørgen Eivind Olesen, professor i klimaforandringer og landbrug ved Aarhus Universitet, er påstanden om, at der ikke tilføjes flere drivhusgasser til atmosfæren ved kødproduktion ”noget værre vås”. 

”Selvfølgelig er det (drivhusgasser, red.) en del af kredsløbet, men der udledes så meget, at det har en effekt på klimaet. Metankoncentrationen er kraftigt voksende, mere kraftigt voksende en CO2, så den køber jeg ikke,” siger han og forklarer, at der udledes mere metangas, som er en kraftig drivhusgas, når man har to køer i stedet for én ko. Jo flere køer, der bøvser og prutter på marken, jo flere drivhusgasser bliver der altså udledt, og så påvirker det klimaet, uanset at drivhusgasserne er en del af det naturlige kredsløb.

”Det, at det er en del af kredsløbet, betyder ikke, at det ikke har nogen effekt på klimaet,” slår Jørgen Eivind Olesen fast.

Helt ude i skoven 

En kollega til Jørgen Peder Steffensen på Københavns Universitet er heller ikke enig i, at det ikke skulle hjælpe klimaet, hvis man spiser mindre kød. Claus Felby er professor i skov, natur og biomasse på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet. Han giver i første omgang Jørgen Peder Steffensen ret i, at drivhusgasserne er en del af kredsløbet.

Claus Felby

”Men han glemmer to ting: effekten af, at der bliver udsendt mere metan, og en afledt effekt af skovrydning, hvilket frigiver store mængder kulstof til atmosfæren. Der går han galt i byen. Det er simpelthen en misforståelse,” siger professor Claus Felby og uddyber:

”Man skal huske hele kulstofkredsløbet. Han har ret i, at udledningen er en del af det kulstof, der allerede er i de biologiske puljer (ikke menneskeskabt, red.), men dels laver man en del af det om til metan, som har en 25 gange større drivhuseffekt end CO2, og man flytter også permanent noget af kulstoffet, som er bundet i økosystemerne, over i atmosfæren på grund af skovrydning,” forklarer han og peger på, hvad der kunne ske, hvis vi alle blev vegetarer.

“Lad os sige, at vi alle blev vegetarer, så ville vi frigøre et areal på størrelse med Sydamerika. Der kan man plante meget skov. Men han har en pointe med, at vi ikke må tro, at vi bare kan plante noget skov, og så er alt fint. Det kan overhovedet ikke hjælpe på den kæmpe udledning, vi har fra de fossile brændstoffer,” siger Claus Felby.

Men samtidig påpeger han vigtigheden af et fokus på fødevarer, fordi fødevareproduktion ifølge ham udgør en væsentlig del af de menneskabte udledninger af drivhusgasser.

“Du kan ikke klare det med fossile brændsler alene. Hvis vi fra i morgen kunne erstatte det hele med non-fossile brændsler, så ville vi nå lidt længere end halvvejs. Men den næste halvdel vi skal have fat i, er vores fødevareproduktion. Og vores forbrug,” siger han og henviser til tal fra Verdensbanken, der fastslår, at verdens kødproduktion står for 10-18 procent af den globale udledning af drivhusgasser – og at nogle estimater peger på op mod 51 procent.

Artiklen fortsætter under billedet.

Jørgen Peder Steffensen er professor ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, hvor han blandt andet forsker i is og klima. Her ses han med is fra de puniske kriges tid. I instituttets kælder opbevares over 25 års høst af iskerneboringer fra den grønlandske indlandsis. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix.

For meget fokus på kød 

Jørgen Peder Steffensen forklarer baggrunden for sin udtalelse i radioprogrammet til TjekDet. Hans hensigt med påstanden var at tilføje klimadebatten proportioner og påpege, at diskussionen om at spise mindre kød fylder for meget i klimadebatten, i forhold til hvor meget det ifølge ham vil løse.

“Min hovedpointe var faktisk: Lad nu være med at tro, at hele klimadiskussionen løses ved, om vi spiser mere eller mindre oksekød. Der er simpelthen for meget fokus på det ene hjørne, og man glemmer ligesom de bagvedliggende store problemer,” siger han og peger blandt andet på befolkningstilvæksten.

“Det stigende antal af munde, der skal mættes og deres krav på at få en levestandard, som bare smager lidt af vores, er altså langt større, end at der kan kompenseres ved, at vi alle sammen skifter fra kød til vegetabilsk kost,” siger Jørgen Peder Steffensen.

Han mener, at klimadebatten mangler proportioner og taler for, at diskussionen om at spise kød klart er en del af den socialpolitiske debat, men den bør fylde mindre i klimadebatten.

“Vi skal til at lave nogle valg, hvor vi aktivt fravælger noget, som vi egentligt godt kan lide. Og så synes jeg, det er underligt, at man så tager det (kød, red.), som i og for sig er noget, folk fra lavindkomstgrupper synes er luksus, og så glemmer man, at eliten høvler brændstof af i deres aktiviteter. Og så kan de hævde nok så vel, at de spiser organisk og vegansk og alt muligt andet. Det er nulstillet af én flyvetur. Der skal proportioner ind i det,” siger han.

LÆS OGSÅ: Spiser danskerne mere og mere kød?

LÆS OGSÅ: Manden bag kødfri måltidskasser overdriver danskernes kødforbrug

LÆS OGSÅ: Redder du et dyr om dagen ved at blive veganer?

LÆS OGSÅ: Nej, dette billede viser ikke, at et svensk supermarked har droppet svinekød

Forrige artikel Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet?  Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet?  Næste artikel Der er anmeldt dobbelt så mange hadforbrydelser. Men bliver der reelt begået flere? Der er anmeldt dobbelt så mange hadforbrydelser. Men bliver der reelt begået flere?
Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Københavns Kommune vil begrænse antallet af radikaliserede københavnere, der ønsker dansk lovgivning baseret på sharia. Desværre går det den helt forkerte vej, viser kommunens egne tal. Men det kan kommunens tal slet ikke sige noget om. 

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikant, der vil være en del af redaktionen i anden halvdel af 2019, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Din årsopgørelse ligger nu klar, og det indvarsler højtid for svindlere, der vil narre dig og tage dine penge. Så klik ikke på mistænkelige links, og angiv kun oplysninger til Skattestyrelsen på TastSelv-service. 

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Mobilstråler fra 5G giver kræft i hjernen, og derfor skal teknologien standses øjeblikkeligt. Sådan lyder alarmen adskillige steder på sociale medier. Men der er ikke grund til at frygte, at det nye mobilnetværk vil give mennesker kræft.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Endnu engang er Claus Pilgaard - også kendt som Chili Klaus - offer for et svindelnummer om investeringer i bitcoins. En falsk artikel hævder, at han har overvundet sin konkurs ved sådanne investeringer, og at han opfordrer dig til at gøre ham kunsten efter.

Nej, mænd forlænger ikke livet ved

Nej, mænd forlænger ikke livet ved "at stirre på kvindebryster"

At stirre på kvindebryster forlænger mænds liv, afslører ny forskning. Sådan lyder en nyhed man kan læse i flere danske og udenlandske medier. Men nyheden er pure opspind, og den forskning, der lægges til grund for historien, handler hverken om levealder eller om at stirre på bryster.     

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Da vi er vant til at møde politisk kommunikation i radioen, i tv'et og i avisen, rammer såkaldte memer os på sociale medier, mens vi ikke har de politiske parader oppe. Det kan gøre de til tider falske politiske kampagner endnu mere effektive, siger forskere.

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Valgkampen forud for det svenske rigsdagsvalg i september var præget af falske og fordrejede politiske grafikker, der blev spredt vidt og bredt på Facebook. I de seneste måneder har fænomenet også ramt den danske politiske debat på sociale medier.