Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Ifølge en dansk forsker hjælper det ikke på klimaproblemerne at lade være med at spise kød, da det animalske landbrug ikke tilføjer flere drivhusgasser til atmosfæren - det er de samme drivhusgasser, der kører i ring. Men den påstand holder ikke.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

”Det kulstof, der er i hele fødevaren (kød, red.) med metanuddunstning fra køer osv., det er kulstof, som i forvejen er på Jordens overflade, så vi tilføjer ikke mere CO2 til atmosfæren af den grund – det kører i rundkreds.”

Kilde: Jørgen Peder Steffensen, professor i is og klima, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet. Sagt i P1 Morgen den 8. december 2018.


Det er ikke rigtigt, at der ikke tilføjes flere drivhusgasser til atmosfæren ved kødproduktion - jo flere køer, der bøvser og prutter på marken, jo flere drivhusgasser bliver der udledt. Det er dog rigtigt, at drivhusgasserne fra køer - ligesom andre drivhusgasser - kører i rundkreds som en del af økosystemet. 

Først var det én kødfri dag om ugen. Så var det kun én enkelt dag om ugen med kød. Nu handler den politiske debat om højere afgifter på kødprodukter. Alt sammen for klimaets skyld. For jo mindre kød vi spiser, jo bedre er det for klimaet. Eller hvad?

Jørgen Peder Steffensen, der er professor i is og klima ved Københavns Universitet, siger nej. I P1 Morgen den 8. december fortæller han, at det i forhold til udledning af drivhusgasser er ligegyldigt, om vi spiser mindre kød, da drivhusgasserne fra kødproduktion i forvejen er en del af de samlede drivhusgasser på Jordens overflade. Han mener, at drivhusgasserne, der opstår, når køer bøvser og prutter, allerede er en del af Jordens naturlige økosystem, og at det omvendt er drivhusgasser fra fossile brændsler som olie og gas, der bliver den forurenende tilføjede mængde, eftersom det graves op af jorden og siden brændt af.

”Det kulstof, der er i hele fødevaren (kød, red.) med metanuddunstning fra køer og så videre, det er kulstof, som i forvejen er på Jordens overflade, så vi tilføjer ikke mere CO2 til atmosfæren af den grund. Det kører i rundkreds,” siger Jørgen Peder Steffensen til P1 Morgen.

Det lyder jo godt for alle dem, som elsker kød, men som helt eller delvist har lagt kødet på hylden for klimaets skyld. Problemet er bare, at det ikke passer. For selvom drivhusgasserne 'kører i rundkreds', kan der godt ske en øget udledning. Og dét kan have en effekt på klimaet, slår forskere fast. 

Jørgen Eivind Olesen

Forsker: Den køber jeg ikke 

Ifølge Jørgen Eivind Olesen, professor i klimaforandringer og landbrug ved Aarhus Universitet, er påstanden om, at der ikke tilføjes flere drivhusgasser til atmosfæren ved kødproduktion ”noget værre vås”. 

”Selvfølgelig er det (drivhusgasser, red.) en del af kredsløbet, men der udledes så meget, at det har en effekt på klimaet. Metankoncentrationen er kraftigt voksende, mere kraftigt voksende en CO2, så den køber jeg ikke,” siger han og forklarer, at der udledes mere metangas, som er en kraftig drivhusgas, når man har to køer i stedet for én ko. Jo flere køer, der bøvser og prutter på marken, jo flere drivhusgasser bliver der altså udledt, og så påvirker det klimaet, uanset at drivhusgasserne er en del af det naturlige kredsløb.

”Det, at det er en del af kredsløbet, betyder ikke, at det ikke har nogen effekt på klimaet,” slår Jørgen Eivind Olesen fast.

Helt ude i skoven 

En kollega til Jørgen Peder Steffensen på Københavns Universitet er heller ikke enig i, at det ikke skulle hjælpe klimaet, hvis man spiser mindre kød. Claus Felby er professor i skov, natur og biomasse på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet. Han giver i første omgang Jørgen Peder Steffensen ret i, at drivhusgasserne er en del af kredsløbet.

Claus Felby

”Men han glemmer to ting: effekten af, at der bliver udsendt mere metan, og en afledt effekt af skovrydning, hvilket frigiver store mængder kulstof til atmosfæren. Der går han galt i byen. Det er simpelthen en misforståelse,” siger professor Claus Felby og uddyber:

”Man skal huske hele kulstofkredsløbet. Han har ret i, at udledningen er en del af det kulstof, der allerede er i de biologiske puljer (ikke menneskeskabt, red.), men dels laver man en del af det om til metan, som har en 25 gange større drivhuseffekt end CO2, og man flytter også permanent noget af kulstoffet, som er bundet i økosystemerne, over i atmosfæren på grund af skovrydning,” forklarer han og peger på, hvad der kunne ske, hvis vi alle blev vegetarer.

“Lad os sige, at vi alle blev vegetarer, så ville vi frigøre et areal på størrelse med Sydamerika. Der kan man plante meget skov. Men han har en pointe med, at vi ikke må tro, at vi bare kan plante noget skov, og så er alt fint. Det kan overhovedet ikke hjælpe på den kæmpe udledning, vi har fra de fossile brændstoffer,” siger Claus Felby.

Men samtidig påpeger han vigtigheden af et fokus på fødevarer, fordi fødevareproduktion ifølge ham udgør en væsentlig del af de menneskabte udledninger af drivhusgasser.

“Du kan ikke klare det med fossile brændsler alene. Hvis vi fra i morgen kunne erstatte det hele med non-fossile brændsler, så ville vi nå lidt længere end halvvejs. Men den næste halvdel vi skal have fat i, er vores fødevareproduktion. Og vores forbrug,” siger han og henviser til tal fra Verdensbanken, der fastslår, at verdens kødproduktion står for 10-18 procent af den globale udledning af drivhusgasser – og at nogle estimater peger på op mod 51 procent.

Artiklen fortsætter under billedet.

Jørgen Peder Steffensen er professor ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, hvor han blandt andet forsker i is og klima. Her ses han med is fra de puniske kriges tid. I instituttets kælder opbevares over 25 års høst af iskerneboringer fra den grønlandske indlandsis. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix.

For meget fokus på kød 

Jørgen Peder Steffensen forklarer baggrunden for sin udtalelse i radioprogrammet til TjekDet. Hans hensigt med påstanden var at tilføje klimadebatten proportioner og påpege, at diskussionen om at spise mindre kød fylder for meget i klimadebatten, i forhold til hvor meget det ifølge ham vil løse.

“Min hovedpointe var faktisk: Lad nu være med at tro, at hele klimadiskussionen løses ved, om vi spiser mere eller mindre oksekød. Der er simpelthen for meget fokus på det ene hjørne, og man glemmer ligesom de bagvedliggende store problemer,” siger han og peger blandt andet på befolkningstilvæksten.

“Det stigende antal af munde, der skal mættes og deres krav på at få en levestandard, som bare smager lidt af vores, er altså langt større, end at der kan kompenseres ved, at vi alle sammen skifter fra kød til vegetabilsk kost,” siger Jørgen Peder Steffensen.

Han mener, at klimadebatten mangler proportioner og taler for, at diskussionen om at spise kød klart er en del af den socialpolitiske debat, men den bør fylde mindre i klimadebatten.

“Vi skal til at lave nogle valg, hvor vi aktivt fravælger noget, som vi egentligt godt kan lide. Og så synes jeg, det er underligt, at man så tager det (kød, red.), som i og for sig er noget, folk fra lavindkomstgrupper synes er luksus, og så glemmer man, at eliten høvler brændstof af i deres aktiviteter. Og så kan de hævde nok så vel, at de spiser organisk og vegansk og alt muligt andet. Det er nulstillet af én flyvetur. Der skal proportioner ind i det,” siger han.

LÆS OGSÅ: Spiser danskerne mere og mere kød?

LÆS OGSÅ: Manden bag kødfri måltidskasser overdriver danskernes kødforbrug

LÆS OGSÅ: Redder du et dyr om dagen ved at blive veganer?

LÆS OGSÅ: Nej, dette billede viser ikke, at et svensk supermarked har droppet svinekød

Forrige artikel Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet?  Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet?  Næste artikel Der er anmeldt dobbelt så mange hadforbrydelser. Men bliver der reelt begået flere? Der er anmeldt dobbelt så mange hadforbrydelser. Men bliver der reelt begået flere?
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.  

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Pension har vist sig at være et af de varmeste emner op til folketingsvalget den 5. juni. Som et modsvar til Socialdemokratiets forslag om en differentieret pensionsalder præsenterede regeringen med Dansk Folkeparti og De Radikale en aftale for de nedslidte. Men hvad med folkepensionisterne?  

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.