Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Ifølge en dansk forsker hjælper det ikke på klimaproblemerne at lade være med at spise kød, da det animalske landbrug ikke tilføjer flere drivhusgasser til atmosfæren - det er de samme drivhusgasser, der kører i ring. Men den påstand holder ikke.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

”Det kulstof, der er i hele fødevaren (kød, red.) med metanuddunstning fra køer osv., det er kulstof, som i forvejen er på Jordens overflade, så vi tilføjer ikke mere CO2 til atmosfæren af den grund – det kører i rundkreds.”

Kilde: Jørgen Peder Steffensen, professor i is og klima, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet. Sagt i P1 Morgen den 8. december 2018.


Det er ikke rigtigt, at der ikke tilføjes flere drivhusgasser til atmosfæren ved kødproduktion - jo flere køer, der bøvser og prutter på marken, jo flere drivhusgasser bliver der udledt. Det er dog rigtigt, at drivhusgasserne fra køer - ligesom andre drivhusgasser - kører i rundkreds som en del af økosystemet. 

Først var det én kødfri dag om ugen. Så var det kun én enkelt dag om ugen med kød. Nu handler den politiske debat om højere afgifter på kødprodukter. Alt sammen for klimaets skyld. For jo mindre kød vi spiser, jo bedre er det for klimaet. Eller hvad?

Jørgen Peder Steffensen, der er professor i is og klima ved Københavns Universitet, siger nej. I P1 Morgen den 8. december fortæller han, at det i forhold til udledning af drivhusgasser er ligegyldigt, om vi spiser mindre kød, da drivhusgasserne fra kødproduktion i forvejen er en del af de samlede drivhusgasser på Jordens overflade. Han mener, at drivhusgasserne, der opstår, når køer bøvser og prutter, allerede er en del af Jordens naturlige økosystem, og at det omvendt er drivhusgasser fra fossile brændsler som olie og gas, der bliver den forurenende tilføjede mængde, eftersom det graves op af jorden og siden brændt af.

”Det kulstof, der er i hele fødevaren (kød, red.) med metanuddunstning fra køer og så videre, det er kulstof, som i forvejen er på Jordens overflade, så vi tilføjer ikke mere CO2 til atmosfæren af den grund. Det kører i rundkreds,” siger Jørgen Peder Steffensen til P1 Morgen.

Det lyder jo godt for alle dem, som elsker kød, men som helt eller delvist har lagt kødet på hylden for klimaets skyld. Problemet er bare, at det ikke passer. For selvom drivhusgasserne 'kører i rundkreds', kan der godt ske en øget udledning. Og dét kan have en effekt på klimaet, slår forskere fast. 

Jørgen Eivind Olesen

Forsker: Den køber jeg ikke 

Ifølge Jørgen Eivind Olesen, professor i klimaforandringer og landbrug ved Aarhus Universitet, er påstanden om, at der ikke tilføjes flere drivhusgasser til atmosfæren ved kødproduktion ”noget værre vås”. 

”Selvfølgelig er det (drivhusgasser, red.) en del af kredsløbet, men der udledes så meget, at det har en effekt på klimaet. Metankoncentrationen er kraftigt voksende, mere kraftigt voksende en CO2, så den køber jeg ikke,” siger han og forklarer, at der udledes mere metangas, som er en kraftig drivhusgas, når man har to køer i stedet for én ko. Jo flere køer, der bøvser og prutter på marken, jo flere drivhusgasser bliver der altså udledt, og så påvirker det klimaet, uanset at drivhusgasserne er en del af det naturlige kredsløb.

”Det, at det er en del af kredsløbet, betyder ikke, at det ikke har nogen effekt på klimaet,” slår Jørgen Eivind Olesen fast.

Helt ude i skoven 

En kollega til Jørgen Peder Steffensen på Københavns Universitet er heller ikke enig i, at det ikke skulle hjælpe klimaet, hvis man spiser mindre kød. Claus Felby er professor i skov, natur og biomasse på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet. Han giver i første omgang Jørgen Peder Steffensen ret i, at drivhusgasserne er en del af kredsløbet.

Claus Felby

”Men han glemmer to ting: effekten af, at der bliver udsendt mere metan, og en afledt effekt af skovrydning, hvilket frigiver store mængder kulstof til atmosfæren. Der går han galt i byen. Det er simpelthen en misforståelse,” siger professor Claus Felby og uddyber:

”Man skal huske hele kulstofkredsløbet. Han har ret i, at udledningen er en del af det kulstof, der allerede er i de biologiske puljer (ikke menneskeskabt, red.), men dels laver man en del af det om til metan, som har en 25 gange større drivhuseffekt end CO2, og man flytter også permanent noget af kulstoffet, som er bundet i økosystemerne, over i atmosfæren på grund af skovrydning,” forklarer han og peger på, hvad der kunne ske, hvis vi alle blev vegetarer.

“Lad os sige, at vi alle blev vegetarer, så ville vi frigøre et areal på størrelse med Sydamerika. Der kan man plante meget skov. Men han har en pointe med, at vi ikke må tro, at vi bare kan plante noget skov, og så er alt fint. Det kan overhovedet ikke hjælpe på den kæmpe udledning, vi har fra de fossile brændstoffer,” siger Claus Felby.

Men samtidig påpeger han vigtigheden af et fokus på fødevarer, fordi fødevareproduktion ifølge ham udgør en væsentlig del af de menneskabte udledninger af drivhusgasser.

“Du kan ikke klare det med fossile brændsler alene. Hvis vi fra i morgen kunne erstatte det hele med non-fossile brændsler, så ville vi nå lidt længere end halvvejs. Men den næste halvdel vi skal have fat i, er vores fødevareproduktion. Og vores forbrug,” siger han og henviser til tal fra Verdensbanken, der fastslår, at verdens kødproduktion står for 10-18 procent af den globale udledning af drivhusgasser – og at nogle estimater peger på op mod 51 procent.

Artiklen fortsætter under billedet.

Jørgen Peder Steffensen er professor ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, hvor han blandt andet forsker i is og klima. Her ses han med is fra de puniske kriges tid. I instituttets kælder opbevares over 25 års høst af iskerneboringer fra den grønlandske indlandsis. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix.

For meget fokus på kød 

Jørgen Peder Steffensen forklarer baggrunden for sin udtalelse i radioprogrammet til TjekDet. Hans hensigt med påstanden var at tilføje klimadebatten proportioner og påpege, at diskussionen om at spise mindre kød fylder for meget i klimadebatten, i forhold til hvor meget det ifølge ham vil løse.

“Min hovedpointe var faktisk: Lad nu være med at tro, at hele klimadiskussionen løses ved, om vi spiser mere eller mindre oksekød. Der er simpelthen for meget fokus på det ene hjørne, og man glemmer ligesom de bagvedliggende store problemer,” siger han og peger blandt andet på befolkningstilvæksten.

“Det stigende antal af munde, der skal mættes og deres krav på at få en levestandard, som bare smager lidt af vores, er altså langt større, end at der kan kompenseres ved, at vi alle sammen skifter fra kød til vegetabilsk kost,” siger Jørgen Peder Steffensen.

Han mener, at klimadebatten mangler proportioner og taler for, at diskussionen om at spise kød klart er en del af den socialpolitiske debat, men den bør fylde mindre i klimadebatten.

“Vi skal til at lave nogle valg, hvor vi aktivt fravælger noget, som vi egentligt godt kan lide. Og så synes jeg, det er underligt, at man så tager det (kød, red.), som i og for sig er noget, folk fra lavindkomstgrupper synes er luksus, og så glemmer man, at eliten høvler brændstof af i deres aktiviteter. Og så kan de hævde nok så vel, at de spiser organisk og vegansk og alt muligt andet. Det er nulstillet af én flyvetur. Der skal proportioner ind i det,” siger han.

LÆS OGSÅ: Spiser danskerne mere og mere kød?

LÆS OGSÅ: Manden bag kødfri måltidskasser overdriver danskernes kødforbrug

LÆS OGSÅ: Redder du et dyr om dagen ved at blive veganer?

LÆS OGSÅ: Nej, dette billede viser ikke, at et svensk supermarked har droppet svinekød

Forrige artikel Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet?  Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet?  Næste artikel Hvad får børn på Sjælsmark egentlig at spise, når de nu ikke må få kogte kartofler? Hvad får børn på Sjælsmark egentlig at spise, når de nu ikke må få kogte kartofler?
To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen

To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen

Drik to glas vin om dagen og tab dig. Sådan lyder slankerådet i en artikel på netmediet Dagens.dk. Ifølge netmediet skulle det endda være videnskabeligt bevist. Men to forskere, TjekDet har talt med, kan ikke genkende deres forskningsresultater i det berusende slankeråd.    

Nej, Smartbox udlover ikke gratis biografbilletter

Nej, Smartbox udlover ikke gratis biografbilletter

Danske virksomheder har i den seneste tid oplevet et bombardement af falske konkurrencer. Denne gang er det endnu en biografkonkurrence, som tilsyneladende udloves af Smartbox på Facebook. Men ingen gratis popcorn denne gang; opslaget er løgn og latin. 

Her er verdens rigeste lande

Her er verdens rigeste lande

USA bliver ofte kaldt den største økonomi i verden, men størst er ikke nødvendigvis rigest. Og hvilket land, der har den største økonomi eller er rigest, kan være forskelligt, alt efter hvordan man gør det op.

Politiet i stormvejr: I fifler med indbrudsstatistikken

Politiet i stormvejr: I fifler med indbrudsstatistikken

Antallet af indbrud styrtdykker, og det har politiet illustreret i en graf på deres facebookprofil. Men brugerne er rasende og beskylder politiet for at snyde med både tal og graf. Vi tjekker, hvad der er op og ned.  

Historisk skifte:  Vælgerne har fået større tillid til politikerne

Historisk skifte: Vælgerne har fået større tillid til politikerne

15 års nedtur er stoppet. Efter valget i juni er vælgernes tillid til politikerne nu atter på vej op. Danmark trodser dermed overraskende den internationale tendens. Tilliden er tilbage på niveauet fra før den stramme krisepolitik i 2010. Det viser stor valgundersøgelse.

Kinas desinformation udvides med små skridt

Kinas desinformation udvides med små skridt

I Kina forsøger staten i højere grad end tidligere at kontrollere stort set alle former for information i det store land. Men noget tyder på, at de så småt er i gang med et internationalt indtog.

Danmark er ramt: Word tester allerede den politisk korrekte stavekontrol

Danmark er ramt: Word tester allerede den politisk korrekte stavekontrol

I fremtiden vil stavekontrollen i dit Word-dokument angiveligt foreslå dig at skifte ordet politiMAND ud med det mere kønsneutrale politiBETJENT. Morten Messerschmidt (DF) raser og kræver, at staten opsiger sin aftale med Microsoft, når det sker. Men den identitetspolitiske stavekontrol er allerede virkelighed - for nogen.