Hvad er op og ned i politikernes talstrid om pengene til Aleppo?

Blå blok beskyldte rød blok for at blokere for nødhjælp til de nødstedte syrere fra Aleppo. Rød blok beskyldte blå blok for politisk spin. DR-programmet Detektor har tjekket striden om tallene.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

 



På Christiansborg opstod i sidste uge et politisk slagsmål mellem rød og blå blok om, hvem der ville sende flest penge til ofrene for borgerkrigen i den syriske by Aleppo. Men hvad er stridens kerne? Det har DR-programmet Detektor forsøgt at klarlægge.

Den politisk strid gik på, at de blå partier ikke ville støtte de røde partiers forslag om at sende 200 millioner kroner ekstra til Aleppo, mens de røde partier på den anden side blokerede for de blå partiers forslag om at sende 525 millioner kroner til bl.a. Syrien.

Ifølge regeringen ville opposition nøjes med at sende 200 millioner til nødhjælp i Syrien, i stedet for de 525 millioner kroner, som regeringen foreslog at sende afsted med aktstykke 40, som havde ligget til godkendelse hos Finansudvalget siden 30. november. Men som oppositionen indtil torsdag i sidste uge havde blokeret for.

Når man ser nærmere på de to forskellige forslag om at sende penge til Syrien, er det bare ikke helt sådan, det hænger sammen. De to forslag, regeringens 525 millioner kroner og oppositionens 200 millioner kroner, drejer sig nemlig ikke om de samme penge.

Oppositionen ville sende 200 millioner kroner ekstra

Onsdag i sidste uge fremsatte oppositionen et ændringsforslag til næste års finanslov, der lød på straks at bidrage med 200 millioner kroner til den humanitære indsats i og omkring Aleppo i Syrien, hvor tusinder af civile lige nu er i klemme i krigen mellem syriske regeringsstyrker på den ene side og oprørere på den anden.

De 200 millioner kroner skulle findes i den generelle reserve i finansloven 2017, der er afsat til ekstraordinære situationer.

Det ændringsforslag blev stemt ned af det blå flertal. Ifølge finansminister Kristian Jensen (V) med argumentet om, at pengene ikke kan frigives nu - i 2016 - fordi de er en del af finansloven for 2017.

På Facebook anklagede minister for udviklingssamarbejde Ulla Tørnæs (V) desuden oppositionen for "politiske drillerier" og beskyldte i øvrigt de røde partier for at ville sende "300 mio kr mindre end regeringen".

Regeringens 300 millioner kroner ekstra, hun henviser til, er fra aktstykket om at omprioritere midlerne til udviklingsbistanden. Men de to beløb - regeringens 525 millioner kroner og oppositionens 200 millioner kroner - har ikke noget med hinanden at gøre.

Oppositionens begrundelse for i første omgang ikke at bakke op om aktstykket var i midlertid ikke, at de satte sig imod at sende penge til Syrien og de nabolande, der er lagt op til at støtte med 525 millioner kroner. For oppositionen handler det i stedet om, at beløbet bør være større.


De 525 millioner kroner stammer nemlig fra ubrugte asyludgifter og er således ikke nye penge på finansloven. Og ifølge bl.a. Socialdemokraterne, SF og De Radikale bør beløbet værre endnu større. De mener, at udgifterne til asylansøgere i Danmark bør opdateres endnu en gang, så der kunne frigives endnu flere midler til humanitær bistand. Det gør de med den begrundelse, at der ikke har været nær så mange asylansøgere i Danmark i 2016, som man havde budgetteret med - og at der derfor burde være flere penge at hente til bl.a. nødhjælp i Syrien.


Regeringen fastholder, at det er politisk drilleri

DRs Detektor har fået reaktioner fra både Ulla Tørnæs (V) og Kristian Jensen (V), der begge fastholder deres kritik af oppositionens håndtering af sagen.

Resultatet af striden blev, at Finansudvalget endte med at godkende aktstykke 40 og således også de 525 millioner kroner, mens oppositionens forslag om de 200 millioner kroner ekstra blev stemt ned.

Du kan læse hele faktatjekket her.

 

Forrige artikel Har Danmark en vækstkrise? Har Danmark en vækstkrise? Næste artikel Er rygere 8,6 mia. dyrere end ikke-rygere? Er rygere 8,6 mia. dyrere end ikke-rygere?
Facebook lukker for indvandrerkritisk netmedie

Facebook lukker for indvandrerkritisk netmedie

Facebook har givet sparket til det alternative netmedie 24NYT uden at forklare hvorfor. 24NYT har vildledt læsere og angiveligt købt sig til medvind på det sociale medie, skriver DR. 

Radioen var mellemkrigstidens store propagandaplatform

Radioen var mellemkrigstidens store propagandaplatform

BLOGINDLÆG: I dag er det blandt andet de sociale medier og andre digitale platforme, der bruges til at formidle mis- og desinformation. Men begreberne har længe været en del af verdenshistorien. I 30'erne blev radioen et vigtigt redskab til at sprede propaganda. 

EU-Parlamentet sløjfer egne meningsmålinger

EU-Parlamentet sløjfer egne meningsmålinger

Europa-Parlamentets ledelse har besluttet at aflyse valgprognoser, de selv har bestilt. Det sker efter kritik både udefra og indefra - og i erkendelse af, at det kan ses som upassende, at målingerne kommer fra parlamentet selv.

Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge?

Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge?

Danskerne er blandt de mest kriminelle indvandrere i Norge. Det viser kreativ brug af statistik i en populær video på Facebook. Videoen handler i virkeligheden om, at kultur og religion ikke har noget med kriminalitet at gøre, men det er der blandet opbakning til fra forskere. 

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Københavns Kommune vil begrænse antallet af radikaliserede københavnere, der ønsker dansk lovgivning baseret på sharia. Desværre går det den helt forkerte vej, viser kommunens egne tal. Men det kan kommunens tal slet ikke sige noget om. 

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikant, der vil være en del af redaktionen i anden halvdel af 2019, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.