Hvad er op og ned i politikernes talstrid om pengene til Aleppo?

Blå blok beskyldte rød blok for at blokere for nødhjælp til de nødstedte syrere fra Aleppo. Rød blok beskyldte blå blok for politisk spin. DR-programmet Detektor har tjekket striden om tallene.

 



På Christiansborg opstod i sidste uge et politisk slagsmål mellem rød og blå blok om, hvem der ville sende flest penge til ofrene for borgerkrigen i den syriske by Aleppo. Men hvad er stridens kerne? Det har DR-programmet Detektor forsøgt at klarlægge.

Den politisk strid gik på, at de blå partier ikke ville støtte de røde partiers forslag om at sende 200 millioner kroner ekstra til Aleppo, mens de røde partier på den anden side blokerede for de blå partiers forslag om at sende 525 millioner kroner til bl.a. Syrien.

Ifølge regeringen ville opposition nøjes med at sende 200 millioner til nødhjælp i Syrien, i stedet for de 525 millioner kroner, som regeringen foreslog at sende afsted med aktstykke 40, som havde ligget til godkendelse hos Finansudvalget siden 30. november. Men som oppositionen indtil torsdag i sidste uge havde blokeret for.

Når man ser nærmere på de to forskellige forslag om at sende penge til Syrien, er det bare ikke helt sådan, det hænger sammen. De to forslag, regeringens 525 millioner kroner og oppositionens 200 millioner kroner, drejer sig nemlig ikke om de samme penge.

Oppositionen ville sende 200 millioner kroner ekstra

Onsdag i sidste uge fremsatte oppositionen et ændringsforslag til næste års finanslov, der lød på straks at bidrage med 200 millioner kroner til den humanitære indsats i og omkring Aleppo i Syrien, hvor tusinder af civile lige nu er i klemme i krigen mellem syriske regeringsstyrker på den ene side og oprørere på den anden.

De 200 millioner kroner skulle findes i den generelle reserve i finansloven 2017, der er afsat til ekstraordinære situationer.

Det ændringsforslag blev stemt ned af det blå flertal. Ifølge finansminister Kristian Jensen (V) med argumentet om, at pengene ikke kan frigives nu - i 2016 - fordi de er en del af finansloven for 2017.

På Facebook anklagede minister for udviklingssamarbejde Ulla Tørnæs (V) desuden oppositionen for "politiske drillerier" og beskyldte i øvrigt de røde partier for at ville sende "300 mio kr mindre end regeringen".

Regeringens 300 millioner kroner ekstra, hun henviser til, er fra aktstykket om at omprioritere midlerne til udviklingsbistanden. Men de to beløb - regeringens 525 millioner kroner og oppositionens 200 millioner kroner - har ikke noget med hinanden at gøre.

Oppositionens begrundelse for i første omgang ikke at bakke op om aktstykket var i midlertid ikke, at de satte sig imod at sende penge til Syrien og de nabolande, der er lagt op til at støtte med 525 millioner kroner. For oppositionen handler det i stedet om, at beløbet bør være større.


De 525 millioner kroner stammer nemlig fra ubrugte asyludgifter og er således ikke nye penge på finansloven. Og ifølge bl.a. Socialdemokraterne, SF og De Radikale bør beløbet værre endnu større. De mener, at udgifterne til asylansøgere i Danmark bør opdateres endnu en gang, så der kunne frigives endnu flere midler til humanitær bistand. Det gør de med den begrundelse, at der ikke har været nær så mange asylansøgere i Danmark i 2016, som man havde budgetteret med - og at der derfor burde være flere penge at hente til bl.a. nødhjælp i Syrien.


Regeringen fastholder, at det er politisk drilleri

DRs Detektor har fået reaktioner fra både Ulla Tørnæs (V) og Kristian Jensen (V), der begge fastholder deres kritik af oppositionens håndtering af sagen.

Resultatet af striden blev, at Finansudvalget endte med at godkende aktstykke 40 og således også de 525 millioner kroner, mens oppositionens forslag om de 200 millioner kroner ekstra blev stemt ned.

Du kan læse hele faktatjekket her.

 

Forrige artikel Har Danmark en vækstkrise? Har Danmark en vækstkrise? Næste artikel Er rygere 8,6 mia. dyrere end ikke-rygere? Er rygere 8,6 mia. dyrere end ikke-rygere?
Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook vil gøre op med påvirkningskampagner. Derfor skal nye regler gøre det mere besværligt at indrykke politiske annoncer på det sociale medie. Reglerne vil også gælde i forbindelse med europaparlamentsvalg den 26. maj og folketingsvalget, der skal finde sted senest den 17. juni i år.

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Danmarks integrationsindsats halter håbløst efter Norges og Sveriges, hvor langt flere flygtninge er i arbejde, konkluderer chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening. Men den konklusion afviser flere forskere.

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Ifølge en dansk forsker hjælper det ikke på klimaproblemerne at lade være med at spise kød, da det animalske landbrug ikke tilføjer flere drivhusgasser til atmosfæren - det er de samme drivhusgasser, der kører i ring. Men den påstand holder ikke.

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Claus Pilgaard har overvundet sin konkurs ved at investere i bitcoin, og nu spreder han budskabet, så andre kan gøre ham kunsten efter. Sådan lyder det i en artikel, der lige nu florerer på nettet. Men artiklen er fup, og det er ikke første gang Claus Pilgaard har måtte lægge navn til den slags svindelnumre.   

Tilgodebevis til Magasin er fup

Tilgodebevis til Magasin er fup

Falske tilgodebeviser til Magasin tikker i øjeblikket ind på mange danskeres mobiltelefon på sms. Men der er - desværre - tale om et fupnummer, der i sidste ende kan koste dig dyrt. Svindlerne vil nemlig have snablen ned i din bankkonto.

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

KOMMENTAR: Europas demokratier er blevet svækket i de seneste 10 år. Populismen er i fremgang overalt i Europa. Vi må tænke nyt, hvis vi skal redde de demokratiske værdier.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Hvis danskerne får flere våben i hænderne, vil kriminaliteten falde, siger DF’s Kenneth Kristensen Berth, der samtidig mener, at vi bør tillade peberspray uden for hjemmet. Men om våben får kriminaliteten til at dale, er et spørgsmål, der splitter kriminalitetsforskere.

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

I årets løb har vi her på redaktionen bragt faktatjek for at nuancere den offentlige debat, oplyst om falske nyheder der spredte sig på nettet, og vi har forsøgt at guide dig gennem fare og tendenser på de sociale medier. Her kommer en samling af årets mest læste artikler.

Nyt EU-faktatjekprojekt søger koordinator/redaktør

Internationalt netværk af faktatjekmedier, som også danske TjekDet.dk er en del af, skaber fælles tværnational platform, der skal korrigere og nuancere den offentlige debat forud for europa-parlamentsvalget i maj 2019. I den forbindelse søger netværket en projektleder, der i udgangspunktet vil have base i Paris.

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

En gruppe forskere fra det verdensførende universitet Harvard er klar med en god nyhed: Blot ét glas juice om dagen kan nemlig halvere risikoen for den frygtede sygdom demens. Sådan lyder en overskrift i Jyllands-Posten i hvert fald. Desværre holder nyheden ikke.

Spiser danskerne mere og mere kød?

Spiser danskerne mere og mere kød?

Danskerne spiser mere og mere kød, lød det fra livsstilsekspert Anne Glad i DR-programmet Aftenshowet. Men det siger undersøgelsen, som Anne Glad henviser til, ikke spor om.

'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

Liberal Alliances partileder vil tage stemmeretten fra folk på kontanthjælp, og partiets finansordfører mener, at folk selv er skyld i om de er arbejdsløse, syge eller fattige. Det er budskaberne i to grafikker, der lige nu cirkulerer på Facebook. Der er bare et enkelt problem. Ingen af politikerne har nogensinde sagt dét, som der står på billederne. 

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Endnu engang må elektronikkæden Elgiganten ufrivilligt lægge navn til en falsk konkurrence. Denne gang om en gratis iPhone XS, der dog sidenhen viser sig ikke at være omkostningsfri. Samme svindelnummer florerede i maj måned i år, hvor vi så nærmere på sagen.