Hvad koster det at afskaffe arveafgiften?

Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance vil afskaffe arveafgiften. Modstanderne af det forslag hævder, at det vil koste 4,4 milliarder kroner. Helt så dyrt er det dog ikke.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Uenigheden om arveafgiften, eller boafgiften, som den egentlig hedder, er til at få øje på. Konservative og Liberal Alliance vil have den fjernet helt og aldeles, mens politikere på venstrefløjen hverken vil sænke eller afskaffe den. Flere af dem peger på, at det koster milliarder at afskaffe afgiften.

Rune Lund, der er skatteordfører for Enhedslisten, skriver i et blogindlæg på Jyllands-Postens hjemmeside, at de partier, der vil fjerne afgiften, bør svare på, hvor de vil finde de “4,4 milliarder kroner”, som staten i dag skraber hjem på arveafgiften.

Også Lizette Risgaard, der er formand for LO, kræver svar på, hvor man vil spare de “4,5 milliarder”, som arveafgiften ifølge LO-formanden indbragte staten i 2017. Og så er der lige Christine Antorini (S), der på Twitter vil have fortalerne for at fjerne arveafgiften til at fortælle, om det er skolerne, hospitalerne eller plejehjemmene, der skal betale de over “4 milliarder”, som skattelettelsen ifølge politikeren koster.

Selv om de tre ikke nævner præcist det samme beløb, så stemmer tallene ganske godt overens med en opgørelse fra Danmarks Statistik. Her fremgår det, at gave- og arveafgiften årligt indbringer over 4 milliarder kroner til statskassen. Helt præcist indbragte de to afgifter 4.367.350.000 kroner i 2017. Danmarks Statistisk oplyser til TjekDet, at de ikke har tal for, hvor meget henholdsvis arveafgiften og gaveafgiften indbrangte hver for sig, men at gaveafgiften udgjorde en lille del af det samlede beløb.

De tre fortalere for arveafgiften har altså ret i, at arveafgiften i 2017 hentede mere end 4 milliarder kroner hjem til den danske stat. Men det er ikke det samme som at sige, at statskassen vil blive 4 milliarder kroner fattigere, hvis afgiften afskaffes. Og det er der flere grunde til.

Nye arveregler giver færre penge i skattekassen

Den første grund er, at et flertal i Folketinget allerede sidste år vedtog en sænkelse af arveafgiften, som bliver fuldt indfaset i 2020. Derfor kan man ikke bruge indtægterne fra arveafgiften i 2017 som udgangspunkt for, hvad en fuldstændig afskaffelse vil koste. For statskassen kommer i forvejen til at tjene mindre på arveafgiften i fremtiden.

Men hvad koster det så at afskaffe arveafgiften?

Jo, vi er så heldige, at socialdemokraten Jesper Petersen allerede har bedt Skatteministeriet regne på en afskaffelse af arveafgiften. I svaret tager Skatteministeriet udgangspunkt i de nye regler for nedsættelse af arveafgiften. Reglerne er fuldt indfaset i år 2020, men ministeriets svar tager udgangspunkt i 2025.

I svaret til Jesper Petersen skønner Skatteministeriet, at en afskaffelse af bo- og gaveafgiften i 2025 vil føre til en umiddelbart mindre indtægt på omkring 3,4 milliarder - regnet i 2018-kroner.

Det vil altså sige, at det ikke længere vil koste 4,4 milliarder at afskaffe bo- og gaveafgiften, men derimod 3,4 milliarder.

Men heller ikke her er vi i mål. For Skatteministeriet skriver også, at en fuldstændig afskaffelse af bo- og gaveafgiften vil medføre “et mindreprovenu efter tilbageløb på ca. 2,5 mia. kr.”

Det efterlader altså ikke statskassen med en regning på 4,4 milliarder at afskaffe arveafgiften. Den tabte indtægt i 2025 lyder derimod på 2,5 milliarder kroner efter det, man kalder tilbageløb. Og hvad er så det?

Torben M. Andersen

“Begrebet tilbageløb dækker over, hvordan de offentlige finanser bliver påvirket af ændringer i overførselsindkomster eller borgernes disponible indkomster.”

Det fortæller Torben M. Andersen, der er professor ved økonomisk institut på Aarhus Universitet, til TjekDet.

“For eksempel er der en direkte udgift ved at sætte dagpengesatsen op. Men dagpenge er skattepligtige, og derfor kommer nogle af de øgede udgifter tilbage som skatteindtægter. Og det er det, der hedder tilbageløb,” fortæller han og fortsætter:

“Det samme er tilfældet ved arv. Hvis folk har nogle flere penge, fordi der ikke skal betales afgift af arven, så bliver de penge jo nok brugt på noget andet. Og det vil der så blive betalt skatter eller afgifter af,” siger han.

Dermed vil staten altså ikke gå glip af 4,4 milliarder ved at afskaffe bo- og gaveafgiften, men snarere omkring 2,5 milliarder kroner om året.

Men hvorfor bruger politikerne så det forkerte tal, når de argumenterer mod en afskaffelse af arveafgiften?

Christine Antorini: Jeg vil bruge det nye tal fremover

“Jeg bruger det tal, jeg har fået af vores medarbejdere, der sidder med det. Og der er mange andre, der bruger det tal,” siger Christine Antorini (S) til TjekDet.



Christine Antorini (S). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix. 


Ifølge Christine Antorini ændrer tallets størrelse ikke på det centrale i opslaget.

“Mit opslag var før Skatteministeriets svar til Jesper Petersen, og jeg vil bruge det nye tal fremover. Men det ændrer ikke på det centrale, nemlig at det koster penge at afskaffe arveafgiften, og de skal findes,” afslutter hun.

Rune Lund (Enhedslisten) kender til gengæld godt tallet på 2,5 milliarder kroner, som arveafgiften ifølge Skatteministeriets beregninger koster at afskaffe. Men han brugte bevidst tallet 4,4 milliarder.

“Det er to forskellige tal. Og det tal jeg brugte, det er det, der er kommet ind i statskassen i 2017,” siger han til TjekDet, og fortsætter:

“Jeg kunne også have brugt de 2,5 milliarder. Det ændrer ikke på pointen, at det ville koste mange penge afskaffe arveafgiften.”


Rune Lund (Enhedslisten). Foto: Pressefoto/Enhedslisten.


Alligevel mener Rune Lund, at det måske havde været mere retvisende at bruge tallet 2,5 milliarder.

“Når vi regner på, hvad et forslag koster, så regner vi som regel med tal efter tilbageløb. Og det kunne godt være, at man helt stringent bare skulle sige, at når vi nu mener, at det er tallet med tilbageløb, der er udgangspunkt for, hvordan vi i Enhedslisten vurderer, hvad ting koster i vores arbejde med finanslove og andre ting, så kunne jeg da også have brugt tallet med tilbageløb i Jyllands-Posten. Det havde da såmænd været fornuftigt,” siger han.

LO: Det understreger netop pointen

Det har ikke været muligt at komme i kontakt med Lizette Risgaard, men LO's cheføkonom, Allan Lyngsø Madsen, skriver følgende i en mail til TjekDet:

”Ifølge Danmarks statistik havde statskassen et provenu på 4 1/2 mia. kr. fra arveafgiften i 2017. Nu har ministeriet så beregnet, at det varigt koster 2 1/2 mia. kr., når man tager højde for tilbageløb og den sænkelse, der allerede er gennemført for virksomhederne. De to beløb er ikke i modstrid med hinanden. De understreger netop pointen: At det vil koste velfærden milliarder af kroner, hvis vi helt afskaffer arveafgiften."


Lizette Risgaard, formand, LO. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

LÆS OGSÅ: "Danmark har verdens højeste skatter! Nej vi har ej! Jo vi har! Nej..."

LÆS OGSÅ: Røde toppolitikere overdriver regningen for skandalen i Skat

LÆS OGSÅ: Hvem betaler egentlig topskat?

LÆS OGSÅ: Sådan fordelte skattefar sidste år din tusindlap

LÆS OGSÅ: Får kassedamens børn mest ud af at arve?

Forrige artikel Er Danmarks ulandsbistand historisk lav eller større end nogensinde? Er Danmarks ulandsbistand historisk lav eller større end nogensinde? Næste artikel Hvor mange bliver rituelt omskåret i Danmark? Hvor mange bliver rituelt omskåret i Danmark?
S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.  

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Pension har vist sig at være et af de varmeste emner op til folketingsvalget den 5. juni. Som et modsvar til Socialdemokratiets forslag om en differentieret pensionsalder præsenterede regeringen med Dansk Folkeparti og De Radikale en aftale for de nedslidte. Men hvad med folkepensionisterne?  

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Det er ganske let at afgøre, om du er stresset. Du skal bare kigge på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af en påstand, som i flere omgange er blevet fremsat i opslag på blandt andet Facebook og Instagram. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

En folketingskandidat for Dansk Folkeparti påstår i et facebookopslag, at danske pensionister bliver snydt for 8.000 kroner hvert år “efter 25 års udhuling” af folkepensionen. Tallene stammer fra Finansministeriet, men ifølge to eksperter på området bliver de brugt forkert i facebookopslaget.