Hvad koster det at afskaffe arveafgiften?

Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance vil afskaffe arveafgiften. Modstanderne af det forslag hævder, at det vil koste 4,4 milliarder kroner. Helt så dyrt er det dog ikke.

Uenigheden om arveafgiften, eller boafgiften, som den egentlig hedder, er til at få øje på. Konservative og Liberal Alliance vil have den fjernet helt og aldeles, mens politikere på venstrefløjen hverken vil sænke eller afskaffe den. Flere af dem peger på, at det koster milliarder at afskaffe afgiften.

Rune Lund, der er skatteordfører for Enhedslisten, skriver i et blogindlæg på Jyllands-Postens hjemmeside, at de partier, der vil fjerne afgiften, bør svare på, hvor de vil finde de “4,4 milliarder kroner”, som staten i dag skraber hjem på arveafgiften.

Også Lizette Risgaard, der er formand for LO, kræver svar på, hvor man vil spare de “4,5 milliarder”, som arveafgiften ifølge LO-formanden indbragte staten i 2017. Og så er der lige Christine Antorini (S), der på Twitter vil have fortalerne for at fjerne arveafgiften til at fortælle, om det er skolerne, hospitalerne eller plejehjemmene, der skal betale de over “4 milliarder”, som skattelettelsen ifølge politikeren koster.

Selv om de tre ikke nævner præcist det samme beløb, så stemmer tallene ganske godt overens med en opgørelse fra Danmarks Statistik. Her fremgår det, at gave- og arveafgiften årligt indbringer over 4 milliarder kroner til statskassen. Helt præcist indbragte de to afgifter 4.367.350.000 kroner i 2017. Danmarks Statistisk oplyser til TjekDet, at de ikke har tal for, hvor meget henholdsvis arveafgiften og gaveafgiften indbrangte hver for sig, men at gaveafgiften udgjorde en lille del af det samlede beløb.

De tre fortalere for arveafgiften har altså ret i, at arveafgiften i 2017 hentede mere end 4 milliarder kroner hjem til den danske stat. Men det er ikke det samme som at sige, at statskassen vil blive 4 milliarder kroner fattigere, hvis afgiften afskaffes. Og det er der flere grunde til.

Nye arveregler giver færre penge i skattekassen

Den første grund er, at et flertal i Folketinget allerede sidste år vedtog en sænkelse af arveafgiften, som bliver fuldt indfaset i 2020. Derfor kan man ikke bruge indtægterne fra arveafgiften i 2017 som udgangspunkt for, hvad en fuldstændig afskaffelse vil koste. For statskassen kommer i forvejen til at tjene mindre på arveafgiften i fremtiden.

Men hvad koster det så at afskaffe arveafgiften?

Jo, vi er så heldige, at socialdemokraten Jesper Petersen allerede har bedt Skatteministeriet regne på en afskaffelse af arveafgiften. I svaret tager Skatteministeriet udgangspunkt i de nye regler for nedsættelse af arveafgiften. Reglerne er fuldt indfaset i år 2020, men ministeriets svar tager udgangspunkt i 2025.

I svaret til Jesper Petersen skønner Skatteministeriet, at en afskaffelse af bo- og gaveafgiften i 2025 vil føre til en umiddelbart mindre indtægt på omkring 3,4 milliarder - regnet i 2018-kroner.

Det vil altså sige, at det ikke længere vil koste 4,4 milliarder at afskaffe bo- og gaveafgiften, men derimod 3,4 milliarder.

Men heller ikke her er vi i mål. For Skatteministeriet skriver også, at en fuldstændig afskaffelse af bo- og gaveafgiften vil medføre “et mindreprovenu efter tilbageløb på ca. 2,5 mia. kr.”

Det efterlader altså ikke statskassen med en regning på 4,4 milliarder at afskaffe arveafgiften. Den tabte indtægt i 2025 lyder derimod på 2,5 milliarder kroner efter det, man kalder tilbageløb. Og hvad er så det?

Torben M. Andersen

“Begrebet tilbageløb dækker over, hvordan de offentlige finanser bliver påvirket af ændringer i overførselsindkomster eller borgernes disponible indkomster.”

Det fortæller Torben M. Andersen, der er professor ved økonomisk institut på Aarhus Universitet, til TjekDet.

“For eksempel er der en direkte udgift ved at sætte dagpengesatsen op. Men dagpenge er skattepligtige, og derfor kommer nogle af de øgede udgifter tilbage som skatteindtægter. Og det er det, der hedder tilbageløb,” fortæller han og fortsætter:

“Det samme er tilfældet ved arv. Hvis folk har nogle flere penge, fordi der ikke skal betales afgift af arven, så bliver de penge jo nok brugt på noget andet. Og det vil der så blive betalt skatter eller afgifter af,” siger han.

Dermed vil staten altså ikke gå glip af 4,4 milliarder ved at afskaffe bo- og gaveafgiften, men snarere omkring 2,5 milliarder kroner om året.

Men hvorfor bruger politikerne så det forkerte tal, når de argumenterer mod en afskaffelse af arveafgiften?

Christine Antorini: Jeg vil bruge det nye tal fremover

“Jeg bruger det tal, jeg har fået af vores medarbejdere, der sidder med det. Og der er mange andre, der bruger det tal,” siger Christine Antorini (S) til TjekDet.



Christine Antorini (S). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix. 


Ifølge Christine Antorini ændrer tallets størrelse ikke på det centrale i opslaget.

“Mit opslag var før Skatteministeriets svar til Jesper Petersen, og jeg vil bruge det nye tal fremover. Men det ændrer ikke på det centrale, nemlig at det koster penge at afskaffe arveafgiften, og de skal findes,” afslutter hun.

Rune Lund (Enhedslisten) kender til gengæld godt tallet på 2,5 milliarder kroner, som arveafgiften ifølge Skatteministeriets beregninger koster at afskaffe. Men han brugte bevidst tallet 4,4 milliarder.

“Det er to forskellige tal. Og det tal jeg brugte, det er det, der er kommet ind i statskassen i 2017,” siger han til TjekDet, og fortsætter:

“Jeg kunne også have brugt de 2,5 milliarder. Det ændrer ikke på pointen, at det ville koste mange penge afskaffe arveafgiften.”


Rune Lund (Enhedslisten). Foto: Pressefoto/Enhedslisten.


Alligevel mener Rune Lund, at det måske havde været mere retvisende at bruge tallet 2,5 milliarder.

“Når vi regner på, hvad et forslag koster, så regner vi som regel med tal efter tilbageløb. Og det kunne godt være, at man helt stringent bare skulle sige, at når vi nu mener, at det er tallet med tilbageløb, der er udgangspunkt for, hvordan vi i Enhedslisten vurderer, hvad ting koster i vores arbejde med finanslove og andre ting, så kunne jeg da også have brugt tallet med tilbageløb i Jyllands-Posten. Det havde da såmænd været fornuftigt,” siger han.

LO: Det understreger netop pointen

Det har ikke været muligt at komme i kontakt med Lizette Risgaard, men LO's cheføkonom, Allan Lyngsø Madsen, skriver følgende i en mail til TjekDet:

”Ifølge Danmarks statistik havde statskassen et provenu på 4 1/2 mia. kr. fra arveafgiften i 2017. Nu har ministeriet så beregnet, at det varigt koster 2 1/2 mia. kr., når man tager højde for tilbageløb og den sænkelse, der allerede er gennemført for virksomhederne. De to beløb er ikke i modstrid med hinanden. De understreger netop pointen: At det vil koste velfærden milliarder af kroner, hvis vi helt afskaffer arveafgiften."


Lizette Risgaard, formand, LO. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

LÆS OGSÅ: "Danmark har verdens højeste skatter! Nej vi har ej! Jo vi har! Nej..."

LÆS OGSÅ: Røde toppolitikere overdriver regningen for skandalen i Skat

LÆS OGSÅ: Hvem betaler egentlig topskat?

LÆS OGSÅ: Sådan fordelte skattefar sidste år din tusindlap

LÆS OGSÅ: Får kassedamens børn mest ud af at arve?

Forrige artikel Er Danmarks ulandsbistand historisk lav eller større end nogensinde? Er Danmarks ulandsbistand historisk lav eller større end nogensinde? Næste artikel Hvor mange bliver rituelt omskåret i Danmark? Hvor mange bliver rituelt omskåret i Danmark?
Er enigheden blandt verdens klimaforskere en stor løgn?

Er enigheden blandt verdens klimaforskere en stor løgn?

Når medier og klimaforskere fortæller befolkningen, at 97 procent af alle klimaforskere er enige om, at klimaforandringerne er menneskeskabte, er det en løgnehistorie, skriver geolog og byrådsmedlem Jens Morten Hansen i et debatindlæg. Flere klimaforskere fra både ind- og udland er enige i kritikken af 97 procents-påstanden, men samtidig understreger de, at der i forskningsmiljøet er bred enighed om menneskets rolle i klimaforandringerne.

Video lover dig “sandheden om Brexit” - men den kender vi ikke endnu

Video lover dig “sandheden om Brexit” - men den kender vi ikke endnu

Historiske lønforhøjelser, den laveste arbejdsløshed i 40 år og et boom i udenlandske investeringer. Det er sandheden om Brexit, lyder budskabet i en viral video. Men det er “absurd” at tale om konsekvenserne af Brexit, før skilsmissen overhovedet er en realitet, siger to økonomiprofessorer. 

De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation

De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation

Fake news og desinformation er et betændt emne i Italien. Der er langt fra enighed om problemets størrelse, ej heller løsningsmodellerne. Myndighederne har indført initiativer mod desinformation, der spænder fra uddannelse af elever til en ”rød-knap-tjeneste”, der giver borgere adgang til at indberette falske nyheder til en online-politi-enhed.

Sådan har techgiganterne håndteret fake news

Sådan har techgiganterne håndteret fake news

Fire store techvirksomheder har aflagt rapport til EU om deres indsats mod desinformation. Fint, men der skal mere til, lyder svaret fra EU-Kommissionen, der mandag fik besøg af Facebook.

Ny dansk forskning skal rense onlinedebatten for hadtale

Ny dansk forskning skal rense onlinedebatten for hadtale

Med næsten 16 millioner kroner i ryggen skal et nyt dansk forskningscenter undersøge årsagerne til og konsekvenserne af hadefulde ytringer på internettet. I sidste ende er målet at præsentere strategier, der kan dæmme op for fjendtlige politiske debatter.

Falske facebooksider med VM-håndboldhelte snyder 100.000 danskere

Falske facebooksider med VM-håndboldhelte snyder 100.000 danskere

Ukendte bagmænd har oprettet falske facebooksider, hvor de misbruger navnene på flere af de nykårede danske verdensmeste i håndbold. Til sammen har siderne allerede nu langt over 100.000 følgere. I sidste ende kan de falske sider bruges til at lokke penge ud af dig.

Forskning: Højt betalte job tiltrækker løgnere og svindlere

Forskning: Højt betalte job tiltrækker løgnere og svindlere

Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook vil gøre op med påvirkningskampagner. Derfor skal nye regler gøre det mere besværligt at indrykke politiske annoncer på det sociale medie. Reglerne vil også gælde i forbindelse med europaparlamentsvalg den 26. maj og folketingsvalget, der skal finde sted senest den 17. juni i år.

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Danmarks integrationsindsats halter håbløst efter Norges og Sveriges, hvor langt flere flygtninge er i arbejde, konkluderer chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening. Men den konklusion afviser flere forskere.

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Endnu engang må det dansk-svenske postselskab PostNord ufrivilligt lægge navn til et fupnummer, der i disse dage tikker ind på mange danskeres mobiltelefoner. Du lokkes med en gratis mobiltelefon, men skal i stedet betale dyrt for et abonnement på en angivelig datingside.