Hvad koster det at afskaffe arveafgiften?

Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance vil afskaffe arveafgiften. Modstanderne af det forslag hævder, at det vil koste 4,4 milliarder kroner. Helt så dyrt er det dog ikke.

Uenigheden om arveafgiften, eller boafgiften, som den egentlig hedder, er til at få øje på. Konservative og Liberal Alliance vil have den fjernet helt og aldeles, mens politikere på venstrefløjen hverken vil sænke eller afskaffe den. Flere af dem peger på, at det koster milliarder at afskaffe afgiften.

Rune Lund, der er skatteordfører for Enhedslisten, skriver i et blogindlæg på Jyllands-Postens hjemmeside, at de partier, der vil fjerne afgiften, bør svare på, hvor de vil finde de “4,4 milliarder kroner”, som staten i dag skraber hjem på arveafgiften.

Også Lizette Risgaard, der er formand for LO, kræver svar på, hvor man vil spare de “4,5 milliarder”, som arveafgiften ifølge LO-formanden indbragte staten i 2017. Og så er der lige Christine Antorini (S), der på Twitter vil have fortalerne for at fjerne arveafgiften til at fortælle, om det er skolerne, hospitalerne eller plejehjemmene, der skal betale de over “4 milliarder”, som skattelettelsen ifølge politikeren koster.

Selv om de tre ikke nævner præcist det samme beløb, så stemmer tallene ganske godt overens med en opgørelse fra Danmarks Statistik. Her fremgår det, at gave- og arveafgiften årligt indbringer over 4 milliarder kroner til statskassen. Helt præcist indbragte de to afgifter 4.367.350.000 kroner i 2017. Danmarks Statistisk oplyser til TjekDet, at de ikke har tal for, hvor meget henholdsvis arveafgiften og gaveafgiften indbringte hver for sig, men at gaveafgiften udgjorde en lille del af det samlede beløb.

De tre fortalere for arveafgiften har altså ret i, at arveafgiften i 2017 hentede mere end 4 milliarder kroner hjem til den danske stat. Men det er ikke det samme som at sige, at statskassen vil blive 4 milliarder kroner fattigere, hvis afgiften afskaffes. Og det er der flere grunde til.

Nye arveregler giver færre penge i skattekassen

Den første grund er, at et flertal i Folketinget allerede sidste år vedtog en sænkelse af arveafgiften, som bliver fuldt indfaset i 2020. Derfor kan man ikke bruge indtægterne fra arveafgiften i 2017 som udgangspunkt for, hvad en fuldstændig afskaffelse vil koste. For statskassen kommer i forvejen til at tjene mindre på arveafgiften i fremtiden.

Men hvad koster det så at afskaffe arveafgiften?

Jo, vi er så heldige, at socialdemokraten Jesper Petersen allerede har bedt Skatteministeriet regne på en afskaffelse af arveafgiften. I svaret tager Skatteministeriet udgangspunkt i de nye regler for nedsættelse af arveafgiften. Reglerne er fuldt indfaset i år 2020, men ministeriets svar tager udgangspunkt i 2025.

I svaret til Jesper Petersen skønner Skatteministeriet, at en afskaffelse af bo- og gaveafgiften i 2025 vil føre til en umiddelbart mindre indtægt på omkring 3,4 milliarder - regnet i 2018-kroner.

Det vil altså sige, at det ikke længere vil koste 4,4 milliarder at afskaffe bo- og gaveafgiften, men derimod 3,4 milliarder.

Men heller ikke her er vi i mål. For Skatteministeriet skriver også, at en fuldstændig afskaffelse af bo- og gaveafgiften vil medføre “et mindreprovenu efter tilbageløb på ca. 2,5 mia. kr.”

Det efterlader altså ikke statskassen med en regning på 4,4 milliarder at afskaffe arveafgiften. Den tabte indtægt i 2025 lyder derimod på 2,5 milliarder kroner efter det, man kalder tilbageløb. Og hvad er så det?

Torben M. Andersen

“Begrebet tilbageløb dækker over, hvordan de offentlige finanser bliver påvirket af ændringer i overførselsindkomster eller borgernes disponible indkomster.”

Det fortæller Torben M. Andersen, der er professor ved økonomisk institut på Aarhus Universitet, til TjekDet.

“For eksempel er der en direkte udgift ved at sætte dagpengesatsen op. Men dagpenge er skattepligtige, og derfor kommer nogle af de øgede udgifter tilbage som skatteindtægter. Og det er det, der hedder tilbageløb,” fortæller han og fortsætter:

“Det samme er tilfældet ved arv. Hvis folk har nogle flere penge, fordi der ikke skal betales afgift af arven, så bliver de penge jo nok brugt på noget andet. Og det vil der så blive betalt skatter eller afgifter af,” siger han.

Dermed vil staten altså ikke gå glip af 4,4 milliarder ved at afskaffe bo- og gaveafgiften, men snarere omkring 2,5 milliarder kroner om året.

Men hvorfor bruger politikerne så det forkerte tal, når de argumenterer mod en afskaffelse af arveafgiften?

Christine Antorini: Jeg vil bruge det nye tal fremover

“Jeg bruger det tal, jeg har fået af vores medarbejdere, der sidder med det. Og der er mange andre, der bruger det tal,” siger Christine Antorini (S) til TjekDet.



Christine Antorini (S). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix. 


Ifølge Christine Antorini ændrer tallets størrelse ikke på det centrale i opslaget.

“Mit opslag var før Skatteministeriets svar til Jesper Petersen, og jeg vil bruge det nye tal fremover. Men det ændrer ikke på det centrale, nemlig at det koster penge at afskaffe arveafgiften, og de skal findes,” afslutter hun.

Rune Lund (Enhedslisten) kender til gengæld godt tallet på 2,5 milliarder kroner, som arveafgiften ifølge Skatteministeriets beregninger koster at afskaffe. Men han brugte bevidst tallet 4,4 milliarder.

“Det er to forskellige tal. Og det tal jeg brugte, det er det, der er kommet ind i statskassen i 2017,” siger han til TjekDet, og fortsætter:

“Jeg kunne også have brugt de 2,5 milliarder. Det ændrer ikke på pointen, at det ville koste mange penge afskaffe arveafgiften.”


Rune Lund (Enhedslisten). Foto: Pressefoto/Enhedslisten.


Alligevel mener Rune Lund, at det måske havde været mere retvisende at bruge tallet 2,5 milliarder.

“Når vi regner på, hvad et forslag koster, så regner vi som regel med tal efter tilbageløb. Og det kunne godt være, at man helt stringent bare skulle sige, at når vi nu mener, at det er tallet med tilbageløb, der er udgangspunkt for, hvordan vi i Enhedslisten vurderer, hvad ting koster i vores arbejde med finanslove og andre ting, så kunne jeg da også have brugt tallet med tilbageløb i Jyllands-Posten. Det havde da såmænd været fornuftigt,” siger han.

LO: Det understreger netop pointen

Det har ikke været muligt at komme i kontakt med Lizette Risgaard, men LO's cheføkonom, Allan Lyngsø Madsen, skriver følgende i en mail til TjekDet:

”Ifølge Danmarks statistik havde statskassen et provenu på 4 1/2 mia. kr. fra arveafgiften i 2017. Nu har ministeriet så beregnet, at det varigt koster 2 1/2 mia. kr., når man tager højde for tilbageløb og den sænkelse, der allerede er gennemført for virksomhederne. De to beløb er ikke i modstrid med hinanden. De understreger netop pointen: At det vil koste velfærden milliarder af kroner, hvis vi helt afskaffer arveafgiften."


Lizette Risgaard, formand, LO. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

LÆS OGSÅ: "Danmark har verdens højeste skatter! Nej vi har ej! Jo vi har! Nej..."

LÆS OGSÅ: Røde toppolitikere overdriver regningen for skandalen i Skat

LÆS OGSÅ: Hvem betaler egentlig topskat?

LÆS OGSÅ: Sådan fordelte skattefar sidste år din tusindlap

LÆS OGSÅ: Får kassedamens børn mest ud af at arve?

Forrige artikel Er Danmarks ulandsbistand historisk lav eller større end nogensinde? Er Danmarks ulandsbistand historisk lav eller større end nogensinde? Næste artikel Hvor mange bliver rituelt omskåret i Danmark? Hvor mange bliver rituelt omskåret i Danmark?