Hvor mange er på overførselsindkomst i Danmark?

Hele 2,1 millioner personer i Danmark er på overførselsindkomst, skriver tænketanken Cepos. Men faktisk er antallet af danskere på overførselsindkomst blot 702.600 - det laveste i 12 år, skriver Danmarks Statistik. Begge dele er korrekt. Få forklaringen her.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Der er 2,1 millioner mennesker på overførselsindkomst i Danmark

Kilde: Tænketanken CEPOS

Der er i gennemsnit 702.600 offentligt forsørgede i alderen 16-64-år i 2018

Kilde: Danmarks Statistik


Selvom det kan virke som om de to budskaber står i skærende kontrast, er begge faktisk helt korrekte, men tallene skal bruges alt efter, hvilken historie, man vil fortælle. Forskellen på de to opgørelser er, hvem man tæller med som offentligt forsørgede. CEPOS regner alle, der modtager offentlige ydelser, med, mens Danmarks Statistiks opgørelse udelader de 1,1 millioner folkepensionister og de godt 320.000 SU-modtagere. 

Der er 2,1 millioner mennesker på overførselsindkomst i Danmark. Dermed er der næsten lige så mange, der bliver forsøget af staten, som de 2,4 millioner fuldtidsbeskæftigede, skriver den liberale tænketank Cepos i en grafik, der bliver delt på Facebook. Tallene stammer fra Danmarks Statistik og dækker året 2017.

Men midt i april udgav Danmarks Statistik en ny opgørelse med overskriften "Stadig færre modtager offentlig forsørgelse". Her er konklusionen, at der i gennemsnit var 702.600 offentligt forsørgede i alderen 16-64-år i 2018. Dermed er antallet personer på overførselsindkomst er det laveste i 12 år. 

Og selvom det kan virke som om de to budskaber står i skærende kontrast, er begge faktisk helt korrekte, fortæller Allan Sørensen, der er lektor i økonomi på Aarhus Universitet.

Forskellen på de to opgørelser er, hvem man regner med blandt de offentligt forsørgede. Cepos regner alle, der modtager offentlige ydelser, med, mens Danmarks Statistik undlader de 1,1 millioner folkepensionister og de godt 320.000 SU-modtagere.

Opgørelserne er vidt forskellige og lige rigtige

Allan Sørensen har gransket de to opgørelser for TjekDet. Hans konklusion er, at den ene opgørelse - Cepos’ eller Danmarks Statistiks – ikke mere rigtig end den anden. Det afhænger blot af, hvad man ønsker at vise med tallene.  

Om Cepos’ grafik siger han, at “tallene ser rigtige ud," men at grafikken ikke tydeligt fortæller, hvem de 2,1 millioner modtagere af overførselsindkomst er.

Det gør Cepos dog i kommentarsporet til opslaget med et link med ordene “Se hvem gruppen af overførselsindkomstmodtagere består af”. Følger man linket, kan man af en ny grafik se, at de 2,1 millioner overførselsindkomstmodtagere blandt andet udgøres af 1,1 millioner folkepensionister og 332.000 SU-modtagere. 

Og de tal stemmer.

Allan Sørensen

Folkepensionisterne deler vandene 

For nylig kunne Danmarks Statistik rapportere, at antallet af personer på overførselsindkomst har nået det laveste niveau, siden man begyndte at opgøre antallet af offentligt forsørgede i 2008. Her lyder konklusionen, at antallet af overførselsindkomstmodtagere er nede på godt 700.000 - altså en tredjedel af det antal, som fremgår af Cepos' grafik.

Forklaringen på forskellen er simpel. Hos Danmarks Statistik er folkepensionister og SU-modtagere trukket ud af ligningen. 

“Hvis man som Danmarks Statistik vil vise, hvor mange i den erhvervsaktive alder der er aktive på arbejdsmarkedet, så giver det god mening ikke at have folkepensionister med, fordi de har en alder, hvor de ikke er en del af arbejdsstyrken og heller ikke kan forventes at være det,” siger Allan Sørensen, og det fremgår da også af Danmarks Statistiks opgørelse, at den kun gælder 16-64-årige. 

Det betyder dog ikke, at Cepos begår en fejl ved at have folkepensionisterne med i deres opgørelse. 

“Omvendt ville det være misvisende at udelade folkepensionister, hvis man er interesseret i at vise, hvor meget man via indkomstskat skal finansiere af overførsler til folk, der ikke arbejder. Folkepensionen skal jo finansieres, det kan man ikke se bort fra,” siger Allan Sørensen. 

Folkepensionister kan ikke - nødvendigvis - regnes som en udgift

Selv om Cepos’ grafik ikke er forkert, vurderer Allan Sørensen, at fremstillingen kan være problematisk, hvis dét, man forsøger at kommunikere, er, at hver fuldtidsansat skal finansiere livet for en, der ikke arbejder.   

“For selvom folkepensionister modtager overførsler, lever en stor del af dem nok primært af andet end deres folkepension,” siger Allan Sørensen.

Her kunne man i stedet se på, hvor meget de forskellige grupper bidrager med til de offentlige finanser i forhold til, hvor meget de trækker fra de offentlige finanser, tilføjer han.   

“Der vil for eksempel være nogle folkepensionister, der rent faktisk bidrager positivt til de offentlige finanser via beskatning af afkast på opsparinger, ejendomsskatter og lignende, der måske er højere end folkepensionens grundbeløb. Og så er det måske ligeså relevant at se på, hvordan man har påvirket de offentlige finanser over et helt arbejdsliv, for der er naturligvis mange folkepensionister, der har bidraget rigtig meget i løbet af deres aktive karrierer,” siger Allan Sørensen.  

Her er modtagerne af de offentlige ydelser

Når man medregner folkepensionister i antallet af offentligt forsørgede, er der altså rigtignok 2,1 millioner overførselsindkomstmodtagere. Men hvordan fordeler disse godt to millioner offentligt forsørgede sig ellers på de forskellige typer af ydelser? 

Det kan du blive klogere på ved at orientere dig i nedenstående grafik, hvor fuldtidsmodtagere af overførselsindkomster er opgjort efter ydelsestype. 

Hver syvende overførselsindkomstmodtager er ikke-vestlig 

På Facebook vælger siden 'Luk de danske grænser NU' at dele Cepos' grafik. Det gør de med følgende deletekst: "Får den kommende regering ikke reduceret søjlen til venstre, er det et farvel til velfærd m.v. Hvordan det skal gøres..?. det tror jeg ikke der er ret mange der er i tvivl om.."

Skulle nogen - mod forventning - alligevel være i tvivl, skærer en bruger pointen ud i pap i en kommentar under grafikken:  

“Alle de flygtninge eller ja udlændinge der er på overførselsindkomst skal sendes hjem! Så vil det tal falde drastisk!”, skriver han. 

Inddeler man overførselsindkomstmodtagerne efter type af oprindelsesland, viser tal fra Danmarks Statistik at 14 procent - altså omkring hver syvende – offentligt forsørgede i alderen 16-64 år kommer fra ikke-vestlige lande. Her er folkepensionister ikke medregnet. 

For at modtage folkepension skal man som udgangspunkt være dansk statsborger, bo fast i Danmark og have boet i Danmark i tre år fra man er 15 år, til man når pensionsalderen.  

Forrige artikel Regeringen anklages fejlagtigt for at lade landmænd massemyrde bier  Regeringen anklages fejlagtigt for at lade landmænd massemyrde bier Næste artikel Spærrer bedende muslimer her for trafikken i London? Spærrer bedende muslimer her for trafikken i London?
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.