Hvor mange er på overførselsindkomst i Danmark?

Hele 2,1 millioner personer i Danmark er på overførselsindkomst, skriver tænketanken Cepos. Men faktisk er antallet af danskere på overførselsindkomst blot 702.600 - det laveste i 12 år, skriver Danmarks Statistik. Begge dele er korrekt. Få forklaringen her.

Der er 2,1 millioner mennesker på overførselsindkomst i Danmark

Kilde: Tænketanken CEPOS

Der er i gennemsnit 702.600 offentligt forsørgede i alderen 16-64-år i 2018

Kilde: Danmarks Statistik


Selvom det kan virke som om de to budskaber står i skærende kontrast, er begge faktisk helt korrekte, men tallene skal bruges alt efter, hvilken historie, man vil fortælle. Forskellen på de to opgørelser er, hvem man tæller med som offentligt forsørgede. CEPOS regner alle, der modtager offentlige ydelser, med, mens Danmarks Statistiks opgørelse udelader de 1,1 millioner folkepensionister og de godt 320.000 SU-modtagere. 

Der er 2,1 millioner mennesker på overførselsindkomst i Danmark. Dermed er der næsten lige så mange, der bliver forsøget af staten, som de 2,4 millioner fuldtidsbeskæftigede, skriver den liberale tænketank Cepos i en grafik, der bliver delt på Facebook. Tallene stammer fra Danmarks Statistik og dækker året 2017.

Men midt i april udgav Danmarks Statistik en ny opgørelse med overskriften "Stadig færre modtager offentlig forsørgelse". Her er konklusionen, at der i gennemsnit var 702.600 offentligt forsørgede i alderen 16-64-år i 2018. Dermed er antallet personer på overførselsindkomst er det laveste i 12 år. 

Og selvom det kan virke som om de to budskaber står i skærende kontrast, er begge faktisk helt korrekte, fortæller Allan Sørensen, der er lektor i økonomi på Aarhus Universitet.

Forskellen på de to opgørelser er, hvem man regner med blandt de offentligt forsørgede. Cepos regner alle, der modtager offentlige ydelser, med, mens Danmarks Statistik undlader de 1,1 millioner folkepensionister og de godt 320.000 SU-modtagere.

Opgørelserne er vidt forskellige og lige rigtige

Allan Sørensen har gransket de to opgørelser for TjekDet. Hans konklusion er, at den ene opgørelse - Cepos’ eller Danmarks Statistiks – ikke mere rigtig end den anden. Det afhænger blot af, hvad man ønsker at vise med tallene.  

Om Cepos’ grafik siger han, at “tallene ser rigtige ud," men at grafikken ikke tydeligt fortæller, hvem de 2,1 millioner modtagere af overførselsindkomst er.

Det gør Cepos dog i kommentarsporet til opslaget med et link med ordene “Se hvem gruppen af overførselsindkomstmodtagere består af”. Følger man linket, kan man af en ny grafik se, at de 2,1 millioner overførselsindkomstmodtagere blandt andet udgøres af 1,1 millioner folkepensionister og 332.000 SU-modtagere. 

Og de tal stemmer.

Allan Sørensen

Folkepensionisterne deler vandene 

For nylig kunne Danmarks Statistik rapportere, at antallet af personer på overførselsindkomst har nået det laveste niveau, siden man begyndte at opgøre antallet af offentligt forsørgede i 2008. Her lyder konklusionen, at antallet af overførselsindkomstmodtagere er nede på godt 700.000 - altså en tredjedel af det antal, som fremgår af Cepos' grafik.

Forklaringen på forskellen er simpel. Hos Danmarks Statistik er folkepensionister og SU-modtagere trukket ud af ligningen. 

“Hvis man som Danmarks Statistik vil vise, hvor mange i den erhvervsaktive alder der er aktive på arbejdsmarkedet, så giver det god mening ikke at have folkepensionister med, fordi de har en alder, hvor de ikke er en del af arbejdsstyrken og heller ikke kan forventes at være det,” siger Allan Sørensen, og det fremgår da også af Danmarks Statistiks opgørelse, at den kun gælder 16-64-årige. 

Det betyder dog ikke, at Cepos begår en fejl ved at have folkepensionisterne med i deres opgørelse. 

“Omvendt ville det være misvisende at udelade folkepensionister, hvis man er interesseret i at vise, hvor meget man via indkomstskat skal finansiere af overførsler til folk, der ikke arbejder. Folkepensionen skal jo finansieres, det kan man ikke se bort fra,” siger Allan Sørensen. 

Folkepensionister kan ikke - nødvendigvis - regnes som en udgift

Selv om Cepos’ grafik ikke er forkert, vurderer Allan Sørensen, at fremstillingen kan være problematisk, hvis dét, man forsøger at kommunikere, er, at hver fuldtidsansat skal finansiere livet for en, der ikke arbejder.   

“For selvom folkepensionister modtager overførsler, lever en stor del af dem nok primært af andet end deres folkepension,” siger Allan Sørensen.

Her kunne man i stedet se på, hvor meget de forskellige grupper bidrager med til de offentlige finanser i forhold til, hvor meget de trækker fra de offentlige finanser, tilføjer han.   

“Der vil for eksempel være nogle folkepensionister, der rent faktisk bidrager positivt til de offentlige finanser via beskatning af afkast på opsparinger, ejendomsskatter og lignende, der måske er højere end folkepensionens grundbeløb. Og så er det måske ligeså relevant at se på, hvordan man har påvirket de offentlige finanser over et helt arbejdsliv, for der er naturligvis mange folkepensionister, der har bidraget rigtig meget i løbet af deres aktive karrierer,” siger Allan Sørensen.  

Her er modtagerne af de offentlige ydelser

Når man medregner folkepensionister i antallet af offentligt forsørgede, er der altså rigtignok 2,1 millioner overførselsindkomstmodtagere. Men hvordan fordeler disse godt to millioner offentligt forsørgede sig ellers på de forskellige typer af ydelser? 

Det kan du blive klogere på ved at orientere dig i nedenstående grafik, hvor fuldtidsmodtagere af overførselsindkomster er opgjort efter ydelsestype. 

Hver syvende overførselsindkomstmodtager er ikke-vestlig 

På Facebook vælger siden 'Luk de danske grænser NU' at dele Cepos' grafik. Det gør de med følgende deletekst: "Får den kommende regering ikke reduceret søjlen til venstre, er det et farvel til velfærd m.v. Hvordan det skal gøres..?. det tror jeg ikke der er ret mange der er i tvivl om.."

Skulle nogen - mod forventning - alligevel være i tvivl, skærer en bruger pointen ud i pap i en kommentar under grafikken:  

“Alle de flygtninge eller ja udlændinge der er på overførselsindkomst skal sendes hjem! Så vil det tal falde drastisk!”, skriver han. 

Inddeler man overførselsindkomstmodtagerne efter type af oprindelsesland, viser tal fra Danmarks Statistik at 14 procent - altså omkring hver syvende – offentligt forsørgede i alderen 16-64 år kommer fra ikke-vestlige lande. Her er folkepensionister ikke medregnet. 

For at modtage folkepension skal man som udgangspunkt være dansk statsborger, bo fast i Danmark og have boet i Danmark i tre år fra man er 15 år, til man når pensionsalderen.  

Forrige artikel Regeringen anklages fejlagtigt for at lade landmænd massemyrde bier  Regeringen anklages fejlagtigt for at lade landmænd massemyrde bier Næste artikel Spærrer bedende muslimer her for trafikken i London? Spærrer bedende muslimer her for trafikken i London?
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.