Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Socialdemokratiet kan efter valget give omkring 5.000 danskere ret til tidlig pension. Og det er “ganske mange” af de cirka 40.000, der nærmer sig pensionsalderen, lyder det fra partiet. Men hvor mange lønmodtagere er der egentlig i de jobs, som Socialdemokratiet selv fremhæver som nedslidende? TjekDet går tallene igennem.

Siden Socialdemokratiet i januar præsenterede sit udspil om en differentieret pension, har det været debatteret ivrigt, hvem der mon vil ende med at få retten til at trække sig tidligere tilbage end andre.

Men konkrete svar på, hvem der kan få den ret, har Socialdemokratiet dog ikke givet.

I stedet har medier og andre interesserede blot partiets pensionsudspil at gå ud fra. Og heri lyder det blandt andet, at:

  • Socialdemokratiet vil rette den tidligere pension mod de fysisk og psykisk nedslidte.
  • Der skal være tale om en rettighed, der er baseret på objektive kriterier. Så for eksempel vil brolæggeren - hvis altså ordningen i sidste ende omfatter ham – kunne trække sig tilbage før andre. Også uden at det bliver undersøgt, om brolæggeren faktisk er nedslidt.
  • Retten til tidligere pension skal gælde personer, der har været mange år på arbejdsmarkedet, skriver Socialdemokratiet også i udspillet.

Partiet har desuden sagt, at man skal have været mere end 40 år på arbejdsmarkedet for at komme i betragtning til den tidligere pension. Dog uden at fortælle, præcist hvad der tæller med som arbejde, for det vil først komme på plads i forhandling med arbejdsmarkedets parter, siger Socialdemokratiet.

Og får man ret til tidligere pension, vil man kunne trække sig tilbage omkring tre år før folkepensionsalderen, forestiller partiet sig.

I udspillet og i interviews fremhæver Socialdemokratiet dog også en række jobs, de mener, kan være nedslidende.

I netop de jobs står godt 13.000 lønmodtagere på tærsklen til pension. 

Det viser en opgørelse, som TjekDet har foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Nederst i artiklen kan du dykke ned i, hvilke jobs Socialdemokratiet har fremhævet som nedslidende, og hvor mange personer på tærsklen til pension der har de jobs.

Antallet af lønmodtagere i nedslidende jobs står umiddelbart i kontrast til det antal personer, som kan gå tidligere på pension, hvis Socialdemokratiets forslag bliver til virkelighed.

For ifølge Finansministeriets beregninger vil de tre milliarder kroner, som Socialdemokratiet har sat af til udspillet, betyde, at i omegnen af 5.000 personer kan trække sig fra arbejdsmarkedet tre år før pensionsalderen.

Alligevel er det ikke udelukket, at enderne godt vil kunne mødes for Socialdemokratiet, siger Lars Lønstrup, der er lektor ved Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi på Syddansk Universitet. 

Han vurderer, at de tre milliarder kroner formentlig vil kunne få flere personer på tidligere pension, end Finansministeriet skønner, og kalder ministeriets beregning "konservativ." 

Ordning sender “mange” på tidligere pension, mener S

Uklarhederne i Socialdemokratiets udspil har ellers fået politiske modstandere til at bore og kritisere. Mest iøjefaldende udvikler en direkte tv-duel mellem Lars Løkke Rasmussen (V) og Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen sig til en mindre talkrig om, hvor mange personer Socialdemokratiet kan sende på tidligere pension for de tre milliarder kroner, partiet sætter af til udspillet.

Her bliver Mette Frederiksen spurgt, om det er tilstrækkeligt, at udspillet vil kunne sende mellem 3000 og 6000 personer på tidligere pension. Og hertil svarer Mette Frederiksen:

“Det er i hvert fald en start. Hvis vi ser på, hvor mange vi har tilbage i arbejdsstyrken, når man nærmer sig pensionsalderen, så er det cirka 40.000. Og det betyder, at ganske mange af dem vil kunne trække sig tilbage tidligere.”

Samme dag lægger folketingskandidat for Socialdemokratiet, David Trads, de samme tal ud på Twitter. Også han mener, at udspillet vil kunne hjælpe mange af de omkring 40.000 personer i en årgang, der ifølge Danmarks Statistik er i beskæftigelse cirka tre år før folkepensionsalderen.

Om 5.000 eller 6.000 personer ud af 40.000 er mange eller få, kan vi i sagens natur ikke undersøge. Så vi satte os i stedet for at kigge på, hvor mange lønmodtagere der i en høj alder har de jobs, som Socialdemokratiet selv har fremhævet som nedslidende.

Sådan nåede vi frem til de pensionsmodne lønmodtagere

Så vidt vi har kunnet tælle sammen, har Socialdemokratiet nævnt mindst 27 forskellige jobs, der kan være nedslidende. Lønmodtagere i de jobs vil derfor muligvis være omfattet af retten til at trække sig tidligere fra arbejdsmarkedet. Jobbene har vi fundet i selve pensionsudspillet og i forskellige interviews med partiets politikere i både radio, tv og i avisartikler.

4000? 5000? 6000?

De 6.000 personer, der ifølge David Trads og Mette Frederiksen kan gå tidligere på pension, er et tal, der stammer fra Finansministeriet, der har regnet på Socialdemokratiets udspil.

Omkring 4.000 af dem kan blive flyttet fra arbejde til pension tre år før folkepensionsalderen. Dertil lægger de to socialdemokrater så 1.000 fra dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge. Og omkring 1.000 fra øvrige overførsler. Det er dog svært at vide, hvad øvrige overførsler egentlig er, påpeger Nabanita Datta Gupta, der er økonomiprofessor ved Aarhus Universitet.

Vil man vide, hvor mange personer udspillet kan flytte fra arbejde til tidligere pension, er det retvisende tal cirka 4.000, understreger hun.

Danmarks Statistik har for TjekDet foretaget en særkørsel og fundet tal for, hvad alle de forskellige 62-årige i Danmark arbejder med i 2017. Eller sagt mere præcist: Vi har modtaget arbejdsfunktionskoder for de 36.224 lønmodtagere på 62 år, som Danmarks Statistik har data for. Selvstændige 62-årige er altså ikke talt med. Og tallene fra Danmarks Statistik kan ikke tage højde for, om lønmodtagerne har tilbragt mere end 40 år på arbejdsmarkedet, som Socialdemokratiet stiller som kriterium.

Alderen 62 år svarer omtrent til, at personerne er tre år fra folkepensionsalderen på 65,5 år. Og Socialdemokratiet vil netop forkorte arbejdslivet med omkring tre år for visse personer.

Særkørslen giver os dog ikke direkte mulighed for at sætte tal på, hvor mange personer på 62 år der arbejder som for eksempel elektriker, social- og sundhedsassistent eller de andre jobgrupper, som Socialdemokratiet specifikt har nævnt.

I stedet er de 62-årige lønmodtagere inddelt i såkaldte arbejdsfunktionskoder. Og dem er der 574 slags af i det talark, som Danmarks Statistik sender os. Derfor kan tallene fra Danmarks Statistik give et forsigtigt indblik i, hvad samtlige 62-årige lønmodtagere i Danmark arbejder med. 

Så vi har vurderet, hvilke af de 574 koder der passer til de 28 jobgrupper, som Socialdemokratiet har fremhævet. På den måde kan vi nærme os, hvor stor en del af de knap 40.000 62-årige, der har netop de jobs, som Socialdemokratiet selv mener er relevante for pensionsudspillet.

Lægger vi alle de relevante 62-årige sammen, så ender vi med tallet 13.352. Med andre ord arbejder omkring en tredjedel af de 62-årige lønmodtagere med de jobs, som Socialdemokratiet har i kikkerten med pensionsudspillet. De har nemlig selv fremhævet netop de jobs.

Alle 62-årige lønmodtagere, der arbejder mindst en time ugentligt, indgår i tallene fra Danmarks Statistik. Men ikke alle de 62-åriges arbejdsfunktioner er med i tallene. 2.804 af lønmodtagerne i statistikken har 'uoplyst arbejdsfunktion', meddeler Danmarks Statistik. 

Tidligere pension bliver svært uden faglig vurdering

Nabanita Datta Gupta, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, hvor hun forsker i pensionssystemer, har kigget opgørelsen igennem. Ifølge hende vidner tallene om, at en stor del af lønmodtagerne på tærsklen til pension har netop de jobs, Socialdemokratiet selv fremhæver, siger hun.

Hun hæfter sig også ved, at tallet 13.000 ikke tager højde for, om de 62-årige lønmodtagere har arbejdet i over 40 år.

Nabanita Datta Gupta

“Men vi kan forvente, at mange af dem har været på arbejdsmarkedet i 40 år. Men vi ved det ikke helt præcist,” siger hun og peger på, at det også ville være vanskeligt at vurdere, da Socialdemokratiet ikke har meldt klart ud, hvad der skal tælles med som arbejde.

Og det kan være svært at få enderne til at mødes i en ordning, der kan sende alle dem, der forventer at være omfattet af udspillet, på tidligere pension, siger Nabanita Datta Gupta.

"Der kan nemt være flere, end man har regnet med, der forventer at være omfattet af ordningen. Derfor er der risiko for, at Socialdemokratiets ordning kan vise sig at være mere populær, end de tre milliarder kroner kan mønstre," siger hun.

Desuden vil det være vanskeligt for socialdemokraterne at sikre, at kun nedslidte får ret til tidligere pension uden at visitere, påpeger hun.

“Skal retten til tidligere pension være forbeholdt de nedslidte inden for disse brancher, vil det være svært at gøre uden en faglig vurdering.” 

Usikkert, men ikke udelukket

Lars Lønstrup fra Syddansk Universitet vurderer dog, at det ikke er helt umuligt, at pengene vil kunne vise sig at række til de jobs, Socialdemokratiet har fremhævet.

Finansministeriet regner nemlig med, hvad det vil koste at flytte en person med en gennemsnitlig indkomst over på tidligere pension. Men mange i nedslidende jobs har formentlig en indkomst, der ligger under gennemsnittet, og betaler derfor også mindre i skat. Derfor vil tabet i statskassen ikke være helt så stort, hvis de trækker sig tidligere, siger Lars Lønstrup.

"Jo mindre folk tjener, des flere vil kunne gå tidligere på pension for de tre milliarder kroner. Tjener de nedslidte for eksempel halvt så meget, som Finansministeriet regner med, så vil dobbelt så mange gå tidligere på pension," siger han og peger desuden på, at det ikke er sikkert, at alle med ret til tidligere pension også vil gøre brug af den.

Vi har spurgt Socialdemokratiet, om de er enige i den måde, vi har fordelt Danmarks Statistiks arbejdsfunktioner ud på de job, partiet har fremhævet. Men det har partiet ikke villet forholde sig til.

Vi ville også gerne have spurgt Socialdemokratiet, om det bekymrer dem, at de kan have givet flere personer indtryk af at have udsigt til tidligere pension, end de tre milliarder kroner til ordningen kan holde. Men partiet er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Herunder kan du vælge et job, som Socialdemokratiet har fremhævet som nedslidende, og se, hvor mange 62-årige lønmodtagere der i 2017 har det job. Du kan også se, hvilke arbejdsfunktioner vi har medregnet under de forskellige jobs.

Gå på jagt i arbejdsfunktioner blandt 62-årige i Danmark

Tallene tager ikke højde for, om personerne har været på arbejdsmarkedet i mere end 40 år. Kun lønmodtagere er inkluderet, og det vil sige, at at selvstændige ikke indgår i tallene. Af de 36.224 62-årige lønmodtagere er der ikke oplyst arbejdsfunktion for 2.804 af dem. Arbejdsfunktioner indberettes til Danmarks Statistik for ansatte i den offentlige sektor og ansatte i private virksomheder med flere end ti ansatte.

Kilde: Danmarks Statistik og egen opgørelse.

.

Forrige artikel Myndigheder, civilsamfundet og medier i fælles front: Her er de franske initiativer mod desinformation Myndigheder, civilsamfundet og medier i fælles front: Her er de franske initiativer mod desinformation Næste artikel Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.