Hvor meget og hvad er det egentlig, der brænder i Australien?

Cepos-direktør Martin Ågerup og meteorolog Jesper Theilgaard diskuterer på Twitter, om omfanget af Australiens brande er overdrevet, og om landets grønne områder nu også er så hårdt ramt, som det lyder. Vi tjekker påstandene. 

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

De seneste mange uger har danske og internationale medier i stor stil berettet om de omfattende brande, der hærger Australien. Vi har set billeder af brændende huse og natur, sodsværtede mennesker på flugt og brandfolk, der ihærdigt forsøger at slukke ilden. 

Det ser voldsomt ud, men hvor omfattende er brandene egentlig, og hvor bekymret skal man være på australiernes vegne? 

Ifølge direktør i den borgerlig-liberale tænketank Cepos Martin Ågerup skal man ikke være så bekymret, som mange giver udtryk for. Han savner i hvert fald nuancer i dækningen af de australske brande, der ifølge ham blot har ramt under én procent af Australiens samlede areal. 

“Jeg gjorde opmærksom på det i TV 2 News. Det er faktisk under en procent. Jeg synes, det er en væsentlig nuancering af en alvorlig katastrofe,” skriver han i en twittertråd, som meteorolog og tidligere DR-vejrvært Jesper Theilgaard har indledt.    

samme tråd skriver Martin Ågerup også, at “meget af det, der brænder, er formentlig ørken”.  

Men det er Jesper Theilgaard ikke enig i. Han anerkender, at den ene procent sagtens kan være korrekt, men kritiserer til gengæld Martin Ågerups brug af tallet og påstanden om, at også ørken brænder. 

“Du nedgør problemet ved at sige, at det kun er 1%, der brænder. Mit tweet siger, at det er kun i det grønne område, det brænder. Du negligerer problemet,” skriver Jesper Theilgaard i twittertråden

Men hvem har egentlig ret? 

Artiklen fortsætter under billedet

Jesper Theilgaard og Martin Ågerup havde den 2. januar gang i en Twitter-diskussion, hvor også andre brugere af platformen blandede sig undervejs. (Foto: Screenshot fra Twitter)

En procent er så retvisende som muligt

Vi lægger ud med Martin Ågerups påstand om, at under én procent af Australiens samlede areal er brændt eller stadig brænder. 

Man kan nemt få det indtryk, at brandene dækker et noget større areal end det, og TjekDet har da også tidligere afdækket, hvordan et misvisende satellitfoto af Australien i brand er gået viralt.  

Der har floreret en del forskellige tal angående omfanget af naturbrandene, og engelske BBC skrev eksempelvis 6. januar, at brandene har fortæret 6,3 millioner hektar land. Omvendt skrev Berlingske – med reference til australske 7NEWS – i en artikel 7. januar, at 8,4 millioner hektar er blevet brændt af, siden brandene i Australien begyndte i september. 

Artiklen fortsætter under faktaboksen

Brænder et areal svarende til Danmark? 

Det er efterhånden en udbredt påstand, at det areal, brandene i Australien har fortæret, er lige så stort som Danmark. Men sandheden er faktisk, at det er større end det.

Danmarks areal måler 43.094 kvadratkilometer, hvilket er betydeligt mindre end de 76.000 kvadratkilometer, der pr. den 10. januar ifølge australske myndigheder er blevet ramt af brandene. Faktisk er de ramte områder i Australien samlet set tæt på at være dobbelt så stort som hele Danmark. 

Kilder: Europa-Kommissionen og den australske regerings afdeling for miljø og energi den 10. januar 2020.

Men dem, der må formodes at kende det præcise omfang bedst, er naturligvis de australske myndigheder.

Og den australske regerings afdeling for miljø og energi skriver i en mail til TjekDet den 10. januar, at de tre hårdest ramte stater, New South Wales, Northern Territory og Victoria, har mistet henholdsvis 4,9, 1,5 og 1,2 millioner hektar land, siden skovbrandene begyndte i september. 

I alt svarer det til 7,6 millioner hektar land, som omregnet svarer til 76.000 kvadratkilometer. Dermed har brandene ifølge den australske regering fortæret lige under én procent af Australiens samlede areal på knap 7,7 millioner kvadratkilometer.   

Regeringens talsperson påpeger dog i mailen, at også Australiens resterende fire stater er ramt af brandene, men i noget mindre grad end New South Wales, Northern Territory og Victoria.

Det vil altså sige, at tallet er forbundet med en vis usikkerhed, og derfor kan være højere, ikke mindst fordi brandene fortsat er særdeles aktive og dagligt udvikler sig, oplyser den australske regering. 

Artiklen fortsætter under billedet

Australien har syv stater, og særligt News South Wales, Northern Territory og Victoria er blevet hårdt ramt af brandene, oplyser australske myndigheder. (Foto: Pixabay)

Martin Ågerup har altså ret i, at det lige nu mest retvisende tal er, at skovbrandene har forårsaget skade på omkring én procent af Australiens samlede areal. Men det tal er som nævnt behæftet med en vis usikkerhed.

Også ørken brænder – men ikke meget

Til gengæld har Martin Ågerup ifølge australske forskere ikke ret i, at meget af det, der brænder, er ørkenområder. Omvendt passer det heller ikke, at det kun er grønne områder, der brænder, som Jesper Theilgaard ellers påstår. 

Som bevis for sin påstand om, at mange af Australiens brændende områder er ørken, henviser Martin Ågerup til en New York Times-artikel om Martu-folket i Australiens Western Desert. De brænder græs af som en del af deres jagtstrategi, og det skulle ifølge Ågerup betyde, at meget ørken brænder eller har brændt de seneste måneder i Australien. 

Men artiklen er fra 8. februar 2019 og indeholder derfor helt naturligt ikke et eneste ord om, at mange af de nuværende brande i Australien skulle finde sted i ørkenområder. 

Artiklen fortsætter under faktaboksen

Hvad karakteriserer en ørken?

Hvordan en ørken præcis defineres, varierer en smule alt efter fagområdet, men en god fællesnævner er mængden af nedbør. Hvis der falder mindre end 250 millimeter nedbør om året i et givent område, kan det betragtes som en ægte ørken. Falder der mellem 250 og 500 millimeter årligt, er der tale om en halvørken. Der kan således godt vokse planter og anden form for vegetation i ørkenområder.

Omkring 35 procent af Australiens samlede areal betragtes fra officielt hold som ørken. 

Kilder: Københavns Universitet og den australske regerings afdeling for miljø og energi 

Og ifølge David Bowman, der er professor i biologi ved University of Tasmania, hvor han blandt andet forsker i naturbrande, er det heller ikke tilfældet. For nok er ørkenområder ramt af brandene, men det er i langt mindre grad end skovområder. 

“De nuværende brande foregår i skove på kystlinjen fra det sydlige Queensland til Perth. Selvfølgelig er der brande i ørkenen også, men den rigtige historie er, at vores mange forskellige skovområder brænder,” skriver han i en mail til TjekDet. 

Heller ikke Tina Bell vurderer, at meget af det, der brænder, er ørkenområder. Hun er lektor i brandøkologi på Sydney University og påpeger, at nogle af de hårdest ramte stater primært består af skov og meget lidt ørken.  

“Så vidt jeg ved, er der meget få brande i ørkenområder i Queensland, det vestlige New South Wales og Victoria (hvor Western Desert strækker sig til),” skriver hun i en mail til TjekDet. 

De to forskere kender dog ikke til den præcise fordeling af brandene målt på skov, ørken og andre naturområder. Heller ikke den australske regerings afdeling for miljø og energi har sådanne tal.

Men tager man et kig på den tilgængelige data om brandene, er det tydeligt, at Australiens skovområder er hårdt ramt. Det viser Nasa Firms, som er den amerikanske rumfartstjenestes satellitoversigt over verdens brande. 

Artiklen fortsætter under billedet

Billedet til venstre viser de områder i Australien, der karakteriseres som skov. De er afmærket med grønt og dækker 17 procent af Australiens samlede areal. På grafikken til højre fremgår de områder, der har brændt i løbet af september 2019, oktober 2019, november 2019, december 2019 og januar per 10. januar 2020. Det er altså ikke nødvendigvis stadig aktive brande, men alle de brande, der er registreret i løbet af den pågældende måned. Da end ikke halvdelen af januar er gået, er det noget af forklaringen på, at der er så relativt få brande i den måned sammenlignet med de fire foregående måneder.

Her fremgår det, at brandene lige siden september har hærget i stor stil på særligt den australske øst- og nordkyst i staterne Victoria, New South Wales, Queensland og Northern Territory. Også sydvestkysten har været hårdt ramt særligt i området omkring Perth. 

Nasa Firms viser dog også, at der i november og især december var store brande i den centrale og vestlige del af Australien, der rummer ørkenområder som Western Desert. 

Ågerup: "I stand corrected"

Ifølge australske forskere er det altså ikke kun grønne områder, der brænder. Men heller ikke meget af det, der brænder, er ørken, og derfor har hverken Jesper Theilgaard eller Martin Ågerup ret i deres påstande. 

Sidstnævnte erkender, at han ikke er ekspert på området, men mener samtidig, at hans brug af ordet ‘formentlig’ tydeliggør netop det. Han fortæller også, at han blot henviste til New York Times-artiklen om Martu-folket for at vise, at ørken også kan være områder med græs, planter og andet, der kan brænde. 

Han anerkender dog forskernes vurdering af, at hans påstand angående de nuværende skovbrande ikke er korrekt. 

“I stand corrected. Det er ikke noget, jeg har forstand på, og jeg skulle så i stedet have skrevet, at noget af det, der brænder, er formentlig ørken,” siger Martin Ågerup til TjekDet.

Theilgaard fastholder kritik

Jesper Theilgaard erkender også, at det ikke passer, at kun grønne områder brænder. Han understreger dog vigtigheden i, at primært grønne områder er ramt af brandene. 

Men trods forskellen i de to udsagn mener han ikke, han burde have taget forbehold eller formuleret sig klarere i sit tweet. 

“Nu er der jo grænser for, hvor meget man kan skrive i et tweet, og derfor bliver det nogle gange lidt skarpt skåret op," siger Jesper Theilgaard til TjekDet. 

Han fastholder samtidig, at Martin Ågerup forsøger at negligere brandenes konsekvenser, selvom han bruger det rigtige tal.  

“Der er ikke noget problem i at formidle fakta, det er sådan set mere, hvordan man formidler fakta. Vi har svært ved at forholde os til det store land, og én procent kan lyde af lidt, men det er primært i de grønne områder, hvor folk bor, og hvor der er et rigt dyreliv, og det har store konsekvenser for de berørte." 

Forrige artikel Har Mette Frederiksen skrottet grundloven og listet EU's bankunion ind ad bagdøren? Har Mette Frederiksen skrottet grundloven og listet EU's bankunion ind ad bagdøren? Næste artikel Kan den radikale folketingskandidat kalde Pia Kjærsgaard Kan den radikale folketingskandidat kalde Pia Kjærsgaard "en dømt racist"?
Bilka er lige nu et populært mål for fupkonkurrencer

Bilka er lige nu et populært mål for fupkonkurrencer

For at sprede lidt glæde i coronakrisetiden, udlover Bilka i Skalborg spritnye høretelefoner til 10 heldige vindere. Sådan lyder det i et populært opslag på sociale medier. Men Bilka har intet med konkurrencen at gøre - den er et fupnummer. I øjeblikket lægger flere af kædens varehuse ufrivilligt navn til svindelnummeret.

Helle Thorning-Schmidt bliver medlem af Facebooks nye

Helle Thorning-Schmidt bliver medlem af Facebooks nye "højesteret"

Jurister, menneskerettighedssaktivister, digitale eksperter og en tidligere dansk statsminister er blandt de udpegede medlemmer af Facebooks nye tilsynsråd. De skal tage stilling til, hvilke typer indhold der løbende skal fjernes på det sociale medie. 

Forvirring om (falsk) coronaskilt: Mener hun virkelig det helt alvorligt?

Forvirring om (falsk) coronaskilt: Mener hun virkelig det helt alvorligt?

En amerikansk demonstrant hånes på sociale medier for at holde et protestskilt med et konspirerende budskab, der beskylder Barack Obama for at stå bag coronakrisen. Men billedet er manipuleret. I virkeligheden står der noget helt andet på skiltet, som hun brugte til at demonstrere mod nedlukningen af Californien under coronakrisen. 

Hvor mange muslimer er der i Danmark?

Hvor mange muslimer er der i Danmark?

Antallet af muslimer i Danmark er ofte genstand for debat på sociale medier. Ikke mindst fordi der ikke findes officielle danske opgørelser. Nye beregninger viser nu, at tallet sandsynligvis er lavere end tidligere vurderet.