Hvorfor blev kvindelig VM-vinder ikke inviteret på rådhuspandekager, når hendes mandlige pendant gjorde?

Cykelrytteren Mads Pedersen blev fejret behørigt på Københavns Rådhus efter sin VM-sejr sidste måned, men hans kollega Amalie Dideriksen måtte se langt efter en invitation, da hun for tre år siden fuldførte samme bedrift. Københavns Kommune indrømmer, at fejlen ligger hos dem.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Den 29. september 2019 var en dag til historiebøgerne i dansk cykelsport.

23-årige Mads Pedersen kørte først over stregen ved VM i linjeløb i britiske Harrogate, og det fik sportsmedier, politikere og cykelentusiaster i hobetal til at lykønske den danske cykelrytter med det fremragende resultat.

Men i nogle tilfælde hoppede kæden af.

Eksempelvis skrev både Politiken og Ekstra Bladet, at det var den første danske VM-sejr nogensinde, selvom Amalie Dideriksen snuppede kvindernes VM-guld i 2016. Efterfølgende måtte de to mediers chefredaktører da også undskylde i Presselogen på TV 2, men bommerterne igangsatte en større diskussion af ligestilling i cykelsport.

TV 2 Lorry skrev blandt andet, at Amalie Dideriksen i modsætning til Mads Pedersen ikke blev inviteret på rådhuspandekager på Københavns Rådhus efter sin sejr, og samme problematik rejses i et populært facebookopslag med mere end 2.000 delinger og hele 6.500 likes.

Men passer det, at Amalie Dideriksen ikke blev inviteret på rådhuspandekager efter sin VM-sejr i 2016? Og hvis det gør, hvorfor var det så tilfældet, når nu Mads Pedersen fik indbydelsen efter sin VM-sejr for nylig?

Vi har undersøgt sagen.

Amalie Dideriksen ville gerne på rådhuset

TjekDet har naturligvis forsøgt at få en kommentar fra Amalie Dideriksen, men hun ønsker ikke at udtale sig om sagen, oplyser hun via Dansk Cykle Union (DCU). De henviser i stedet til et facebookopslag på Amalie Dideriksens egen profil fra den 7. oktober, hvor hun giver sit besyv med i debatten.

“Der er ingen tvivl om, at det ville have været stort at blive inviteret til Københavns Rådhus til pandekager sammen med mine holdkammerater (Cecilie Uttrup Ludwig og Julie Leth) for at fejre, at jeg vandt VM i Doha i 2016. Men jeg er utroligt glad for den fejring, min barndomsklub Amager Cykle Ring arrangerede for mig, da jeg landede i Københavns Lufthavn,” skriver Amalie Dideriksen blandt andet i det lange opslag, der fik mere end 6.000 likes det første døgn.

Artiklen fortsætter under billedet

I facebookopslagets kommentarspor gør flere personer opmærksom på deres utilfredshed med, at Amalie Dideriksen ikke blev inviteret på rådhuspandekager, når nu Mads Pedersen gjorde.

Ifølge Amalie Dideriksen selv er hun altså ikke blevet inviteret på rådhuspandekager hos Københavns overborgmester, Frank Jensen (S).

Det bekræfter Københavns Kommune i en mail til TjekDet, hvor de yderligere skriver, at “alle danske sportsatleter, som vinder guldmedaljer ved VM eller EM, kan blive inviteret til en reception med rådhuspandekager. Det koordineres ved henvendelse fra det pågældende forbund.”

Kommunen fortsætter i mailen med at forklare, at de ikke modtog en henvendelse fra DCU efter Amalie Dideriksens VM-triumf, og derfor var de ikke opmærksomme på at invitere hende på rådhuspandekager. Det beklager de.

Flere forbund modsiger kommunen

Det må i så fald betyde, at ansvaret for den manglende fejring ligger hos DCU.

Da vi tager kontakt til cykelforbundet, kan de ikke oplyse, om de undlod at tage kontakt til Københavns Kommune efter Amalie Dideriksens VM-sejr i 2016. Det skyldes, at DCU på det tidspunkt var uden direktør og sportschef, og stort set hele organisationen er blevet udskiftet siden da.

Til gengæld fortæller cykelforbundet, at det var Københavns Kommune, der tog kontakt til dem i forbindelse med Mads Pedersens fejring på rådhuset for nylig. DCU siger altså, at de ikke havde forudgående kontakt til kommunen inden henvendelsen. Men det strider jo åbenlyst mod forklaringen fra kommunen, der som nævnt lød, at “det (fejringen med rådhuspandekager, red.) koordineres ved henvendelse fra det pågældende forbund.”

Københavns overborgmester spiser de traditionsrige rådhuspandekager med den nyslåede verdensmester i linjeløb cykelrytteren Mads Pedersen. (Foto: Ida Guldbaek Arentsen/Ritzau Scanpix)

Fra flere andre danske idrætsforbund, der har haft sportsudøvere til pandekage-fejring på Københavns Rådhus, får vi samme forklaring som fra DCU.

Dansk Håndbold Forbund (DHF) havde det danske herrelandshold til rådhuspandekager så sent som i januar efter deres VM-triumf, og både herre- og kvindelandsholdet har været på besøg adskillige gange gennem årene. Til TjekDet oplyser DHF, at det altid er kommunen, der inviterer.

Det var ligeledes efter henvendelse fra Københavns Kommune, at Caroline Wozniacki blev inviteret på rådhuspandekager efter sin Australian Open-sejr i 2018. Og det samme var tilfældet, da Viktor Axelsen vandt VM-guld i badminton i 2017. Det oplyser henholdsvis Dansk Tennis Forbund og Badminton Danmark.

Også det danske Counter Strike-hold Astralis bekræfter, at Københavns Kommune henvendte sig til dem, da de vandt VM i e-sport i 2017. Deres pressechef fortæller i øvrigt, at de har været inviteret til rådhuspandekager flere gange – alle gange på Københavns Kommunes initiativ.

DBU kan, som det eneste forbund vi har talt med, ikke huske de præcise omstændigheder vedrørende kvindelandsholdets EM-sølvfejring i 2017 og herrelandsholdets EM-guld i 1992.

Amalie Dideriksen blev ikke inviteret på pandekager på Rådhuset efter hendes VM-triumf. Hun blev i stedet fejret i lokaler hos cykelklubben Amager Cykle Ring. (Foto: Amager Cykle Ring)

Erkender uklar praksis

Så flere danske idrætsforbund har altså en anden opfattelse af proceduren for fejring med pandekager på Københavns Rådhus, end kommunen forklarede over for os.

Vi ville derfor gerne have spurgt Københavns Kommune, hvorfor deres forklaring strider imod fem andre forbunds forklaringer. Men kommunen oplyser, at de ikke har tid til at stille op til interview. 

I stedet svarer deres presseafdeling på mail i generelle vendinger.

“Økonomiforvaltningen må konstatere, at vi ikke har haft en tilstrækkelig klar og konsekvent praksis på området. Det vil vi nu evaluere på. Generelt vil vi rigtig gerne modtage henvendelser fra forbundene, når deres medlemmer vinder EM eller VM-medaljer, så vi kan sikre, at alle relevante får mulighed for at blive fejret på Københavns Rådhus,” lyder det i mailen. 

Forrige artikel Protester mod kager på kontoret har rod i uholdbar undersøgelse Protester mod kager på kontoret har rod i uholdbar undersøgelse Næste artikel Gratis tandlægehjælp til indvandrere, mens danskernes tænder falder ud? Fejlspækket læserbrev turnerer igen Gratis tandlægehjælp til indvandrere, mens danskernes tænder falder ud? Fejlspækket læserbrev turnerer igen
Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

I et facebookopslag udlodder oplevelsesvirksomheden Smartbox angiveligt gratis biografture til heldige vindere. Men opslaget er det rene fup. Svindlere står bag facebooksiden, der udgiver sig for at være Smartbox, men intet har med virksomheden at gøre. 

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det britiske Oxford University forbyder de studerende at klappe for ikke at genere studerende, der bruger høreapparat eller har en angstlidelse, beretter flere medier. Men det er forkert. Det anerkendte universitet tillader fortsat klapsalver. 

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Danske grise får mindre antibiotika end grise i andre europæiske lande, hævder Landbrug & Fødevarer og henviser til en opgørelse over antibiotikaforbrug på dyr i Europa. Men man kan slet ikke drage den konklusion på baggrund af opgørelsen, siger forskere.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Hvis du døjer med lidt vintersnue, er det bare i gang med at drikke gin og tonic. Det påstår en populær artikel, som har tusindvis af interaktioner på Facebook. Men påstanden er noget sludder, fastslår forskere. 

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

BLOGINDLÆG: Kampen mod falske nyheder – og deres negative indvirkning på samfundsdebatten og demokratiet – handler til syvende og sidst om dig og mig, og hvordan vi reagerer på de historier og påstande, der konstant dukker op i vores feeds og kalder på vores opmærksomhed.

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikanter, der vil være en del af redaktionen i første halvår 2020, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Vaccineskeptikere vildleder om dansk HPV-forskning: “Deres studie viser det modsatte”

Vaccineskeptikere vildleder om dansk HPV-forskning: “Deres studie viser det modsatte”

En gruppe danske forskere konkluderer, HPV-vaccinen virker. Men en kritisk artikel på en vaccineskeptisk hjemmeside hævder, at studiet benytter sig af en helt forkert metode, og at studiet faktisk dokumenterer, at vaccinen slet ikke virker. Kritikken er dog helt forfejlet, og vaccinen er ret effektiv, slår både forskere og myndigheder fast. 

To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen

To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen

Drik to glas vin om dagen og tab dig. Sådan lyder slankerådet i en artikel på netmediet Dagens.dk. Ifølge netmediet skulle det endda være videnskabeligt bevist. Men to forskere, TjekDet har talt med, kan ikke genkende deres forskningsresultater i det berusende slankeråd.    

Hvordan informationspåvirkning undergraver det liberale demokrati

Hvordan informationspåvirkning undergraver det liberale demokrati

BLOGINDLÆG: Debatten om, hvordan man skal håndtere informationspåvirkning, der undergraver og udnytter demokratiske processer, har kørt i over tre år nu. Men i forsøget på at værne om vores offentlige debat og demokratiet er det vigtigt at forstå, hvad der undergraves og hvordan.

Nej, Smartbox udlover ikke gratis biografbilletter

Nej, Smartbox udlover ikke gratis biografbilletter

Danske virksomheder har i den seneste tid oplevet et bombardement af falske konkurrencer. Denne gang er det endnu en biografkonkurrence, som tilsyneladende udloves af Smartbox på Facebook. Men ingen gratis popcorn denne gang; opslaget er løgn og latin.