Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen?

Hvis du er i tvivl om, om du skal eller overhovedet må bruge det lange lys, når du kører på motorvejen, så er du ikke den eneste. Spørgsmålet har nemlig skabt stor debat på de sociale medier og i avisernes spalter. Og svaret er da heller ikke helt så enkelt, siger eksperterne.

Foto: PixaBay
Jakob Kudsk Skoffer

Vinteren står for døren, dagene bliver kortere, og der bliver mørkere på de danske motorveje. Derfor er det nok en god idé, hvis du spørger dig selv, om du mon kender reglerne for brug af fjernlys, som populært bliver kaldt det ‘lange lys’.

Er du usikker på, om det er lovpligtigt, eller hvornår det er ulovligt, så er du ikke den eneste. Det spørgsmål er nemlig i øjeblikket kilde til stor uenighed på de sociale medier.

I starten af 2017 skabte bilejernes forening, FDM, stor debat med artiklen “Forkert lys skaber farlig trafik på motorveje.” Foreningen argumenterede i artiklen for, at bilister skal droppe det misforståede hensyn og i stedet bruge det lange lys på motorvejen – selv når der kører biler i modsatte retning. Det blænder dem nemlig ikke, det er bedre for trafiksikkerheden, og desuden er det lovpligtigt, lød det i FDM's artikel.

Opfordringen blev bragt i flere dagblade og lokalaviser. Men mange læsere mente i modsætning til FDM, at man skal bør skifte til nærlys, når der kommer modkørende biler, så man ikke risikerer at blænde dem.   

Efterfølgende har FDM skrevet en opfølgende artikel og understreget, at de ikke mener, at man altid skal holde det lange lys tændt på motorvejen. Man skal undgå at blænde andre bilister, for eksempel når man nærmer sig en forankørende, når motorvejen drejer til højre, og når der er kort afstand mellem de modsatrettede kørebaner. 

Den forklaring har dog ikke fået debatten til at forstumme. Og spørgsmålet om, hvornår man må eller skal bruge det lange lys på motorvejen har floreret livligt siden FDM's første artikel for snart to år siden. Blandt andet her i Ekstra Bladet den 6. november 2018

Men hvad er så egentlig reglerne på området? 

Færdselsloven giver ikke entydigt svar 

Årsagen til forvirringen skal muligvis findes i færdselslovens paragraf 33. Her står nemlig kun, at “fjernlys (langt lys) skal anvendes, når førerens synsvidde under hensyn til køretøjets hastighed ellers er utilstrækkelig til sikker kørsel.”

Samtidig står der, at man skal undgå at blænde andre trafikanter med det lange lys.

Det siger færdselsloven paragraf 33 om det lange lys

Stk. 2: Fjernlys (langt lys) skal anvendes, når førerens synsvidde under hensyn til køretøjets hastighed ellers er utilstrækkelig til sikker kørsel. 

Stk. 3: Fjernlys (langt lys) må ikke anvendes: 
1) på strækning, hvor vejen er tilstrækkeligt oplyst, 
2) ved møde med andet køretøj i sådan afstand fra dette, at føreren kan blændes, 
3) ved møde med tog, som fremføres langs med vejen, hvis der kan opstå risiko for blænding ved anvendelse af fjernlys, eller 
4) ved kørsel bag efter et andet køretøj, såfremt den foran- kørende kan blændes af fjernlyset og anvendelse af nærlys under hensyn til køretøjets hastighed og lysforholdene i øvrigt giver føreren tilstrækkelig synsvidde til sikker kørsel. 

Stk. 4: Såfremt fjernlys (langt lys) efter stk. 2 ikke findes påkrævet, kan nærlys (kort lys) anvendes. Hvis fjernlys (langt lys) i medfør af stk. 3 ikke må anvendes, skal nærlys (kort lys) anvendes.

Stk. 5: Tågelygter må kun anvendes i tåge og under kraftig nedbør og kan i så fald anvendes i stedet for de foreskrevne lygter. Hjælpelygter må ikke anvendes til andet formål end det, hvortil lygten er bestemt.

Stk. 6: Lygter må ikke anvendes således, at andre førere kan blændes.

Stk. 7: Anvendelse af andre lygter og andre refleksanordninger end påbudt eller tilladt i denne lov eller de bestemmelser, der er udfærdiget i medfør af loven, er forbudt.

Kilde: Retsinformation.

Det er dermed helt op til dig at vurdere, hvornår du skal og ikke skal bruge det lange lys – så længe du kan se langt nok frem til at køre forsvarligt, og så længe du overholder de tilfælde, hvor færdselslovens paragraf 33, styk 3, specifikt siger, du ikke må bruge fjernlyset. 

Det forklarer Christian Berthelsen, der er politiassistent ved Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.  

“Færdselslovens paragraf 33 lægger op til en personlig vurdering. Når du kører med høj hastighed, så er det en god idé at kunne se længere frem, og det kan man med fjernlys. Det er ikke lovpligtigt, da det er en vurderingssag. Hvis man vurderer, at man kan se langt nok frem i forhold til kørselshastigheden, så er det lange lys ikke nødvendigt,” siger han. 

Brugen af det lange lys er dog under forudsætning af, at man ikke blænder andre trafikanter, understreger han. 

“Man skal altid gå over til nærlys, hvis andre bilister kan blive blændet af dit fjernlys. Og det mener jeg, at bilisterne er dygtige nok til at vurdere.” 

Og det er ifølge Christian Berthelsen vigtigt at skelne mellem det at blive blændet, og at de modkørendes fjernlys fremstår skarpere end nærlyset. 

“Bare fordi man lægger mærke til - eller bliver irriteret over - den modkørendes forlygter, er man ikke nødvendigvis blevet blændet. Man er først blændet, hvis man ikke selv kan se på grund af en anden bilists lygter,” siger han. 

Det handler om en konkret vurdering

Samme besked får vi fra Stefan Søsted, der er færdselsdirektør i Færdselsstyrelsen. 

”Færdselslovens regler på dette område er ikke entydige. Derfor beror det på en konkret vurdering hos den enkelte bilist, hvorvidt fjernlyset skal anvendes eller ej. Den beslutning er afhængig af en række faktorer – herunder føret, sigtbarheden, den trafikale situation, vejens forløb, og om der er foranstaltninger såsom buskads eller særligt autoværn. Såfremt føreren vurderer, at fjernlyset ikke kan anvendes, så skal hastigheden tilpasses efter nærlysets lysstyrke og de øvrige forhold,” siger han og fortsætter:  

“Ifølge Færdselsloven er det ikke lovligt at anvende fjernlyset ved møde med et andet køretøj inden for en afstand, hvor føreren blændes, eller når der køres bag et køretøj, hvor føreren kan blændes.” 

Udgangspunktet er langt lys

Pernille Ehlers, der er specialkonsulent hos Rådet for Sikker Trafik, er enig i, at spørgsmålet om langt lys ikke er til at sætte på formel.

“Det er op til en personlig vurdering, når man kører. Men man skal vide, at hvis man kører 80 km/t og har et sekunds reaktionstid, så er man cirka 30 meter om at standse. Og nærlyset lyser kun cirka 30 meter frem, hvorimod det lange lys lyser mindst 100 meter frem,” siger hun. 

“Som hovedregel bør man bruge det lange lys, når det er mørkt, og man ikke kan se langt nok frem. Hovedprincippet er, at du skal kunne se det, der er foran dig tidsnok til at kunne nå at standse med den fart, du nu kører med.” 

Også Pernille Ehlers understreger, at det lange lys kun må bruges, så længe man ikke blænder andre.   

“Man skal blænde ned, når man nærmer sig en forankørende bil eller bliver overhalet. Med hensyn til modkørende kan man ikke sætte en formel på, hvornår man blænder. Det afhænger af vejens forløb, om det går op eller ned ad bakke, om der er buskads i midterrabatten og så videre. Så det er igen en vurderingssag.” 

Hvis du stadig er i tvivl om, hvorvidt du skal bruge det lange lys på motorvejen, finder du altså ikke det entydige svar i lovgivningen. Når du har det lange lys tændt, er det i første omgang dig selv, der skal træffe den rigtige vurdering af, om du blænder dine medbilister.

Så langt skal lygterne lyse

Nærlyset skal oplyse vejen tilstrækkeligt mindst 30 meter frem.

Fjernlyset skal kunne belyse vejen tilstrækkeligt mindst 100 meter foran køretøjet.

Kilde: Retsinformation.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu