Ida Auken affærdiger eksperters kritik af vindmøllevideo: “Der er ingen faktuelle fejl”

Ida Aukens (RV) klima-opsang i en video til præsident Donald Trump er gået viralt. Den er vist næsten fem millioner gange og har taget internettet med storm. Men flere påstande i videoen er faktuelt forkerte eller mangler væsentlige nuancer.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Det satte gang i den helt store debat både nationalt og internationalt, da USA’s præsident, Donald Trump, den 18. august gjorde det klart, at han var interesseret i at købe Grønland. Siden stod danske politikere i kø for at give deres syn på sagen, og en af dem, der udnyttede situationen, var Radikale Venstres klimaordfører, Ida Auken. 

en video på hendes Twitter-profil fra den 20. august henvender hun sig direkte til Donald Trump med et ønske om, at han dropper sine tanker om at købe Grønland og i stedet fokuserer på grøn omstilling og vindenergi. På det område har Danmark nemlig en masse at tilbyde, fortæller Ida Auken. 

Videoen er blevet et kæmpehit på Twitter, hvor den indtil videre er blevet set hele 4,9 millioner gange. Adskillige både danske og udenlandske medier har desuden skrevet om den. Og flere prominente Trump-kritikere har delt videoen.

Men trods den store popularitet er der flere påstande i videoen, der er faktuelt forkerte.  

Artiklen fortsætter under videoen

Påstand 1: “I Danmark kommer det meste af vores elektricitet fra vind” 

Donald Trump er bekymret for at lade vindkraft fylde for meget – det kan nemlig føre til strømsvigt, altså tidspunkter hvor man er fuldstændig uden elektricitet i stikkontakterne, frygter han. Men Ida Auken beroliger ham med, at problemet med strømsvigt faktisk er mindre i Danmark end i USA til trods for, at “det meste af vores elektricitet kommer fra vind,” som hun siger i videoen.

Samme påstand har Ida Auken gentaget i et debatindlæg i Washington Post

Ida Auken har fuldstændig ret i, at meget af vores elektricitet stammer fra vindkraft. Men vinden udgør – endnu – ikke halvdelen og dermed ikke det meste af vores elektricitet, sådan som den radikale klimaordfører og formand for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget i Folketinget siger.

“Det er ikke helt rigtigt. Vind er den største enkeltstående energikilde, men den står ikke for lige så meget som alt det andet tilsammen,” siger Jens Nørkær Sørensen, der er professor ved DTU Vindenergi. 

Artiklen fortsætter under billedet

Jens Nørkær Sørensen, professor ved DTU Vindenergi. (Foto: Privatfoto).

Han tilføjer, at der er dage, hvor vinden fylder alle landets stikkontakter med grøn strøm. 

“På dage, hvor det blæser rigtig meget, er man oppe på 100 procent vindenergi. Og så kan du i princippet lukke alt det andet. Men set over et helt år, hvor der også er dage uden vind eller med meget lidt vind, kommer vi ikke over 50 procent,” siger han. 

At vinden ikke tegner sig for halvdelen af vores strøm, konstaterer Frede Blaabjerg også. Han er professor ved Institut for Energiteknik på Aalborg Universitet. 

“Vi er ikke over 50 procent, men vi er tæt på. Men det afhænger af vejret, og nogle år er for eksempel dårlige vindår, så der bruger vi mere fossilt brændstof end andre år. Men selv på gode vindår har det indtil videre ikke været over 50 procent,” slår han fast. 

De to vind-professorers vurderinger bakkes op af tal fra Energistyrelsen. Af tabellen "El fra vedvarende energi: Andel af indenlandsk elforsyning" (side 12 her) fremgår det, at vindkraft i 2017 stod for 43,2 procent af den indenlandske elforsyning. 

Artiklen fortsætter under billedet


At vind heller ikke i 2018 nåede op på at dække mere end halvdelen af vores elektricitetsforbrug slog Dansk Energi, der er energiselskabernes interesseorganisation, fast i januar: 

“Der blev også blæst en masse vind ind i vores energisystem. Vind dækkede 40,8 procent af Danmarks elforbrug, hvilket er det tredjebedste vindår nogensinde,” skriver Dansk Energi om 2018. 

Hvad siger Ida Auken? 

Vi ville gerne have spurgt Ida Auken, hvorfor hun siger, at mere end 50 procent af vores strøm stammer fra vind, når både forskere og statistikker klart dokumenterer, at det er forkert. Hun vil ikke stille op til interview, men hendes pressemedarbejder har sendt følgende svar: 

“Hvis du kigger i Energistyrelsens månedlige energistatistik for elforsyning, vil du kunne se, at ”elproduktion fra vindmøller udgjorde 50,2% af Danmarks netto-elproduktion i 2017”. Altså kommer størstedelen af vores el fra vind,” skriver pressemedarbejderen i en mail og linker til denne statistik. 

Linket fører til et regneark med en masse tal. Tallet 50,2 procent fremgår dog ikke noget sted, ligesom sætningen ”elproduktion fra vindmøller udgjorde 50,2% af Danmarks netto-elproduktion i 2017,” som ifølge Radikale skulle fremgå af linket, heller ikke er at finde. Ida Auken har altså selv regnet sig frem til tallet.

Hun når frem til, at vindenergi står for 50,2 procent, ved at dividere tal for “vindkraft” med tal for “nettoproduktion i alt”.

I den øvelse gør hun to fejl. For det første anvender hun tal for 2017 til trods for, at samme regneark faktisk indeholder tal for 2018. Oveni kommer, at det tal, som Radikales klimaordfører fremturer med, ikke tager højde for, at Danmark er nødt til at importere strøm fra udlandet for at fylde vores stikkontakter.

Men "man er nødt til at se på, hvor meget strøm vi rent faktisk bruger i Danmark – og ikke mindst, hvor den kommer fra,” oplyser Energistyrelsen. For strømmen, Danmark importerer, kan eksempelvis stamme fra svenske A-kraftværker – og altså ikke fra vindenergi.

Og tager man højde for importen af strøm, så ender vi som nævnt med, at vind stod for 43,2 procent af den indenlandske elforsyning i 2017. Altså under halvdelen af vores elektricitet.

Vi har spurgt Ida Auken, hvorfor hun benytter sig af et mål for Danmarks elektricitetsforbrug, der ikke tager højde for, at vi importerer strøm, der ikke stammer fra vindkraft? Vi har også spurgt Radikales klimaordfører, hvorfor hun anvender tallet for 2017 til trods for, at tallet for 2018 også fremgår af det regneark, hun fandt tallene i.

I en mail svarer hun følgende:

”Udsagnet er rigtigt. Danske vindmøller producerede i 2017 så meget energi, at det svarer til over halvdelen af Danmarks forbrug. Jeg henviser til 2017 tal, fordi vi udtænkte videoen tidligere på året. Desuden er Horns Rev 3 lige åbnet, og med den når vi endda op på 50% af forbruget”.

Påstand 2: “Nordsøen kan producere dobbelt så meget elektricitet som alle Europas kulkraftværker tilsammen” 

Nordsøen er en af de ting, der fylder en del i Ida Aukens godt og vel to minutter lange video. Efter en kort indledning kommer hun til sagens kerne, som er hendes forslag til Donald Trump. Og her starter hun med at præsentere et kort over Nordsøen. 

"Nordsøregionen kan producere dobbelt så meget elektricitet som alle Europas kulkraftværker tilsammen," siger Ida Auken, mens der vises et kort over Nordsøen. 

Men det har Ida Auken ikke ret i, fastslår Jens Nørkær Sørensen. 

“Vindmøller i Nordsøen kan lige nu ikke producere dobbelt så meget strøm som Europas kulkraftværker. Men potentialet er der,” siger han. 

Ifølge Jens Nørkær Sørensen producerer Nordsøens vindmøller lige nu blot én procent af Europas samlede strømforbrug, og det står i skarp kontrast til kulkraftværkerne, der i 2018 stod for 19,2 procent.  

Kulkraftværkerne udgør altså stadig en markant større andel af Europas strømforbrug end Nordsøens vindenergi alene. Og selvom vindenergi generelt er i stor fremdrift og kulkraft det modsatte, er Frede Blaabjerg enig med Jens Nørkær Sørensen. 

“Lige nu kan Nordsøens vindmøller ikke dække Europas behov. Det må være et fremtidsscenarie, hun opstiller. Det er i gang, og det kommer, men det er slet ikke så langt,” siger Frede Blaabjerg blandt andet med henvisning til planerne om massevis af vindmøller ved den kæmpe, kunstige ø på Dogger Banke midt i Nordsøen. 

Artiklen fortsætter under billedet

Frede Blaabjerg, professor ved Institut for Energiteknik på Aalborg Universitet. (Foto: AAU).

Begge forskere vurderer altså, at Ida Aukens påstand ikke holder. Til gengæld påpeger de også begge, at der er et stort potentiale for vindenergi i Nordsøen, fordi der er gunstige forhold for havvindmøller, som endnu langt fra er udnyttet. 

Den holdning deler Peter Enevoldsen, der er lektor ved Aarhus Universitet, hvor han forsker i vindenergi. Han mener heller ikke, at Ida Aukens påstand holder, som det ser ud i dag, men ligesom Jens Nørkær Sørensen og Frede Blaabjerg ser han muligheder i fremtiden. 

“Vi har et stort potentiale i Nordsøen. Hvis man medregner området ud for Normandiet og Det Baltiske Hav, er der ifølge Wind Europe potentiale til at installere vindmøller med en samlet kapacitet på 3.000 gigawatt, og det er ekstremt meget. Så meget kan Europa ikke engang bruge,” siger Peter Enevoldsen. 

Han påpeger dog samtidig, at det kan blive en meget dyr løsning. 

“Jeg er ikke sikker på, det er den rigtige løsning udelukkende at bruge havvindmøller i stedet for kulkraftværker. Man bør kigge lige så meget på det kæmpe potentiale, der er på land, for det er generelt og i hvert fald i øjeblikket noget billigere end havvindmøller,” siger Peter Enevoldsen og peger på for eksempel Ukraine, der har gode betingelser for at opsætte vindmøller på land. 

Altså er der plads til mange flere vindmøller i Nordsøen og omegn, men de eksisterende møller er ikke i nærheden af at kunne producere dobbelt så meget strøm som Europas kulkraftværker tilsammen. Faktisk er forholdet lige nu det, at Europas kulkraftværker producerer næsten 20 gange mere strøm end vindmøllerne i Nordsøen. 

Hvad siger Ida Auken? 

Da vi spørger Radikale Venstres presseafdeling, hvad de mener om forskernes vurderinger, fastslår de først og fremmest, at Ida Auken åbenlyst refererer til potentialet i Nordsøen og ikke den nuværende situation.  

Det er derfor, hun siger ‘can produce’, lader de os forstå og henviser til side 9 i en Ørsted-rapport, der rigtigt nok konkluderer, at Nordsøen potentielt kan producere dobbelt så meget strøm som alle Europas kulkraftværker tilsammen – i 2030 vel at mærke.

Vi har spurgt Ida Auken, om hun synes, det fremgår tydeligt af videoen, at der er tale om, at vindmøller i Nordsøen potentielt kan producere dobbelt så meget strøm som Europas kulkraftværker. Et potentiale, der vil kræve massive investeringer for at blive virkelighed.

Vi har også spurgt, om hun synes, at videoen giver et retvisende indtryk af forholdet mellem vindenergi og elektricitet fra kulkraftværker, når virkeligheden lige nu er, at kulkraftværkerne producerer næsten 20 gange mere elektricitet end vindmøllerne i Nordsøen.

Ida Auken har sendt os følgende mailsvar:

”Ja, jeg taler om hvor meget området kan producere. Der er vel ikke nogen, som tror, det er gratis at opstille havvindmøller. Men faktisk er det nu billigere at bygge nye vindmøller end nye kulkraftværker,” skriver Radikales klimaordfører.

Påstand 3: “Nordsøen er mindre end Nebraska” 

Men Ida Auken er ikke færdig med Nordsøen. I videoen sammenlignes kortet over Nordsøen med et kort over den amerikanske delstat Nebraska.   

“Og se, den (Nordsøregionen, red.) er mindre end Nebraska,” siger hun i videoen, mens Nordsøen-kortet lægges ned over Nebraska-kortet, så arealforskellen tydeligt fremgår. Ifølge Ida Auken står det altså klart, at Nordsøen er mindre end Nebraska.  

Men det er meget langt fra sandheden, fastslår de eksperter, vi har talt med. 

Artiklen fortsætter under billedet

Bjarne Fog er geograf og GIS-koordinator ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet. (Foto: Københavns Universitet).

En af dem er Bjarne Fog, som er geograf og ekspert i Geografiske Informations Systemer ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet. Efter en beregning i et GIS-program (Geographical Information System, red.) når han frem til, at Nordsøen er ca. 750.000 kvadratkilometer, mens Nebraska til sammenligning “blot” måler ca. 200.000 kvadratkilometer.    

Nordsøen er altså næsten fire gange større end Nebraska, og dermed er Ida Aukens påstand skudt langt ved siden af. 

“Selv hvis man fratrækker Skagerrak, Den Engelske Kanal og trækker grænsen til Atlanterhavet sydøst for Shetlandsøerne, så når Nordsøen ikke ned på et areal, der er mindre end Nebraska,” skriver Bjarne Fog i en mail til TjekDet. 

Artiklen fortsætter under billedet

I Ida Aukens video vises et kort over den amerikanske delstat Nebraska. Oven på det landkort er lagt et kort over Nordsøen. Sammenligningen viser, at Nordsøen er mindre end Nebraska. Men Nordsøen er i virkeligheden næsten fire gange større end Nebraska. (Foto: Skærmbillede fra videoen).

Hvad siger Ida Auken? 

Forelagt den information skriver Radikale Venstres presseafdeling, at Ida Auken i videoen ikke refererer til Nordsøen som helhed, men kun til de potentielle vindmølleområder i Nordsøen, som fremhæves på kortet under hendes talestrøm.  

Og det er da også rigtigt nok, at kortet, der sammenlignes med Nebraska, kun tæller de potentielle vindmølleområder i Nordsøen – og så hele Danmarks landjord. 

Men det ændrer ikke på, at Ida Auken stadig tager fejl.  

Størrelsesforholdene på kortet er nemlig ikke retvisende, vurderer professor emeritus ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på RUC Jesper Brandt. Han anslår, at de blå arealer på kortet – de potentielle vindmølleområder i Nordsøen – svarer til 400.000 kvadratkilometer, hvilket er det dobbelte af Nebraskas areal.  

Artiklen fortsætter under billedet

Jesper Brandt er professor emeritus ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på RUC. (Foto: Privatfoto).

Ifølge ham ser de potentielle vindmølleområder og Danmark altså mindre ud på kortet, end de reelt er, eller også ser Nebraska større ud, end det er tilfældet, når det præsenteres i Ida Aukens video.   

“Der er 330 kilometer fra nordgrænsen til sydgrænsen af Nebraska. Der er det samme fra Skagen til Kruså, men alligevel har man fået lagt Danmark bekvemt indenfor Nebraskakortet – endda til trods for, at Danmarkskortet, så vidt jeg kan se, viser Danmark helt ned til Ejderen, dvs. 100 kilometer længere sydpå! Mon det er amerikanere uden kendskab til Europas geografi, der har lavet kortet?” skriver Jesper Brandt i en mail til TjekDet. 

Professoren konkluderer, at fremstillingen af Nebraska og Nordsøen i videoen samlet set er under al kritik.

"Det er bestemt ikke god kartografi! Det nærmer sig manipulation. Det burde virkelig have været kontrolleret, især når man i øvrigt har så gode argumenter, som hun har,” siger Jesper Brandt.

Vi har spurgt, hvorfor Ida Auken i videoen gengiver Nebraska og Danmark i forskellige størrelsesforhold. Og hvorfor hun siger, at Nordsøen – eller de potentielle vindmøllepladser i Nordsøen – er mindre end Nebraska, når det ikke er rigtigt.

Artiklen fortsætter under billedet

Ida Auken delte videoen på Twitter den 20. august. Her adresserede hun den amerikanske præsident direkte med ordene "Hr. præsident". (Foto: Skærmbillede fra videoen).

I en mail til TjekDet svarer hun:

”Pointen er korrekt: De potentielle vindmøllepladser i Nordsøen er på størrelse med Nebraska og kan producere dobbelt så meget som Europas kulkraftværker”.

Afslutningsvist har vi også spurgt Ida Auken, om hun mener, at hendes video til Donald Trump, der er set næsten 5 millioner gange og indeholder flere fejl, samlet set giver et retvisende indtryk.

Mailsvaret fra Radikales klimaordfører lyder: “Videoens pointer er helt korrekte, og jeg er glad for, at der nu er over 5 millioner mennesker, der ved, at vind er billigere end kul, og at potentialet for vind i USA er meget stort.”

Samlet set mener Ida Auken, at videoen er uden fejl, skriver hun.

”Der er tale om en video til Facebook om det gigantiske potentiale ved vindenergi, ikke en universitetsrapport. Der er ingen faktuelle fejl eller påstande uden belæg, men man kan selvsagt ikke koge alle nuancer i en energirapport ned til to minutter. Og hvis nu man efter at have set videoen, har fået lyst til at blive klogere på vindenergi, kan man læse mit indlæg i Washington Post.

Forrige artikel Myten om at Amazonskoven er ‘verdens lunger’ har turneret i et halvt århundrede Myten om at Amazonskoven er ‘verdens lunger’ har turneret i et halvt århundrede Næste artikel Har miljøministeren ret i, at danskerne er de værste til at producere skrald? Har miljøministeren ret i, at danskerne er de værste til at producere skrald?
Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

I et facebookopslag udlodder oplevelsesvirksomheden Smartbox angiveligt gratis biografture til heldige vindere. Men opslaget er det rene fup. Svindlere står bag facebooksiden, der udgiver sig for at være Smartbox, men intet har med virksomheden at gøre. 

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det britiske Oxford University forbyder de studerende at klappe for ikke at genere studerende, der bruger høreapparat eller har en angstlidelse, beretter flere medier. Men det er forkert. Det anerkendte universitet tillader fortsat klapsalver. 

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Danske grise får mindre antibiotika end grise i andre europæiske lande, hævder Landbrug & Fødevarer og henviser til en opgørelse over antibiotikaforbrug på dyr i Europa. Men man kan slet ikke drage den konklusion på baggrund af opgørelsen, siger forskere.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Hvis du døjer med lidt vintersnue, er det bare i gang med at drikke gin og tonic. Det påstår en populær artikel, som har tusindvis af interaktioner på Facebook. Men påstanden er noget sludder, fastslår forskere. 

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

BLOGINDLÆG: Kampen mod falske nyheder – og deres negative indvirkning på samfundsdebatten og demokratiet – handler til syvende og sidst om dig og mig, og hvordan vi reagerer på de historier og påstande, der konstant dukker op i vores feeds og kalder på vores opmærksomhed.

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikanter, der vil være en del af redaktionen i første halvår 2020, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Vaccineskeptikere vildleder om dansk HPV-forskning: “Deres studie viser det modsatte”

Vaccineskeptikere vildleder om dansk HPV-forskning: “Deres studie viser det modsatte”

En gruppe danske forskere konkluderer, HPV-vaccinen virker. Men en kritisk artikel på en vaccineskeptisk hjemmeside hævder, at studiet benytter sig af en helt forkert metode, og at studiet faktisk dokumenterer, at vaccinen slet ikke virker. Kritikken er dog helt forfejlet, og vaccinen er ret effektiv, slår både forskere og myndigheder fast. 

To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen

To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen

Drik to glas vin om dagen og tab dig. Sådan lyder slankerådet i en artikel på netmediet Dagens.dk. Ifølge netmediet skulle det endda være videnskabeligt bevist. Men to forskere, TjekDet har talt med, kan ikke genkende deres forskningsresultater i det berusende slankeråd.    

Hvordan informationspåvirkning undergraver det liberale demokrati

Hvordan informationspåvirkning undergraver det liberale demokrati

BLOGINDLÆG: Debatten om, hvordan man skal håndtere informationspåvirkning, der undergraver og udnytter demokratiske processer, har kørt i over tre år nu. Men i forsøget på at værne om vores offentlige debat og demokratiet er det vigtigt at forstå, hvad der undergraves og hvordan.

Nej, Smartbox udlover ikke gratis biografbilletter

Nej, Smartbox udlover ikke gratis biografbilletter

Danske virksomheder har i den seneste tid oplevet et bombardement af falske konkurrencer. Denne gang er det endnu en biografkonkurrence, som tilsyneladende udloves af Smartbox på Facebook. Men ingen gratis popcorn denne gang; opslaget er løgn og latin. 

Her er verdens rigeste lande

Her er verdens rigeste lande

USA bliver ofte kaldt den største økonomi i verden, men størst er ikke nødvendigvis rigest. Og hvilket land, der har den største økonomi eller er rigest, kan være forskelligt, alt efter hvordan man gør det op.

Politiet i stormvejr: I fifler med indbrudsstatistikken

Politiet i stormvejr: I fifler med indbrudsstatistikken

Antallet af indbrud styrtdykker, og det har politiet illustreret i en graf på deres facebookprofil. Men brugerne er rasende og beskylder politiet for at snyde med både tal og graf. Vi tjekker, hvad der er op og ned.