Ved du, hvor mange indbrud der begås i danske hjem?

Danskerne rammer langt ved siden af, når de skal gætte, hvor meget af den kriminalitet der bliver anmeldt, som er indbrud i beboelse. Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet Epinion har lavet for DR-programmet Detektor.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

 


DR-programmet Detektor har bedt et repræsentativt udsnit af danskere vurdere, hvor stor en procentdel indbrud i private hjem udgjorde af al anmeldt kriminalitet i Danmark sidste år. I gennemsnit tror deltagerne i undersøgelsen, at indbrud i beboelse udgjorde 28,9 pct. af anmeldelserne i kriminalitetsstatistikken. Det er næsten fem gange mere, end hvad der skete i virkelighedens verden.

Det er analyseinstituttet Epinion, der har lavet undersøgelsen for DR, som indeholder svar fra 1.001 personer. Der er flest, der gætter på 10 pct., mens andre skyder på, at indbrud udgjorde helt op til halvdelen af alle anmeldte forbrydelser sidste år. Det rigtige svar er 6,2 pct.

At undersøgelsens deltagere skyder så meget ved siden af, undrer ikke Thor Ridderhaugen, der er adfærdsforsker og kreativ direktør i innovationsbureauet Decision Design, som beskæftiger sig med at undersøge og påvirke menneskers adfærd.

”Grunden til, at folk svarer over det, der egentligt er det korrekte, er, fordi de svarer ud fra det, de umiddelbart kan genkalde sig i deres hukommelse. Hvis vi er blevet eksponeret meget for hændelser omkring indbrud i medier og newsfeeds, så er der en risiko for, at vi bliver påvirket i vores virkelighedsopfattelse. Dermed vil folk vurdere, at andelen ligger højere, end den rent faktisk gør,” siger Thor Ridderhaugen til Detektor.

Især hjemmerøverier fylder meget i medierne, men langt de fleste indbrud foregår, når der ikke er nogen hjemme i huset eller lejligheden. LÆS OGSÅ: “Kriminaliteten bliver værre og værre! – Nej den gør ikke! – Jo den gør! – Nej….”

”Der var knap 32.000 indbrud, sidst vi opgjorde det, og det er kun et par hundrede af dem, som er hjemmerøverier. Og blandt disse hjemmerøverier ved vi i dag, at en meget stor del af dem har at gøre med kriminelle, der opkræver penge hos hinanden,” oplyser forskningschef i TrygFonden, Anders Hede, til Detektor.

Det er i øvrigt ikke første gang, at Detektor tester danskernes fornemmelse for, hvad statistikker rent faktisk viser. Når man for eksempel spørger, hvor stor en andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder mellem 16 og 64 år, der er på kontanthjælp, tror danskerne, at der er næsten tre gange flere, end der er i virkelighedens verden. LÆS OGSÅ: Danskerne tror, der er tre gange så mange på kontanthjælp, som der reelt er

 

Forrige artikel Tågesnak om ekstra, nye eller flere medarbejdere til SKAT Tågesnak om ekstra, nye eller flere medarbejdere til SKAT Næste artikel S-politiker skrev falsk nyhed om kastrerede drenge for at få opmærksomhed S-politiker skrev falsk nyhed om kastrerede drenge for at få opmærksomhed
Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Københavns Kommune vil begrænse antallet af radikaliserede københavnere, der ønsker dansk lovgivning baseret på sharia. Desværre går det den helt forkerte vej, viser kommunens egne tal. Men det kan kommunens tal slet ikke sige noget om. 

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikant, der vil være en del af redaktionen i anden halvdel af 2019, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Din årsopgørelse ligger nu klar, og det indvarsler højtid for svindlere, der vil narre dig og tage dine penge. Så klik ikke på mistænkelige links, og angiv kun oplysninger til Skattestyrelsen på TastSelv-service. 

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Mobilstråler fra 5G giver kræft i hjernen, og derfor skal teknologien standses øjeblikkeligt. Sådan lyder alarmen adskillige steder på sociale medier. Men der er ikke grund til at frygte, at det nye mobilnetværk vil give mennesker kræft.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Endnu engang er Claus Pilgaard - også kendt som Chili Klaus - offer for et svindelnummer om investeringer i bitcoins. En falsk artikel hævder, at han har overvundet sin konkurs ved sådanne investeringer, og at han opfordrer dig til at gøre ham kunsten efter.

Nej, mænd forlænger ikke livet ved

Nej, mænd forlænger ikke livet ved "at stirre på kvindebryster"

At stirre på kvindebryster forlænger mænds liv, afslører ny forskning. Sådan lyder en nyhed man kan læse i flere danske og udenlandske medier. Men nyheden er pure opspind, og den forskning, der lægges til grund for historien, handler hverken om levealder eller om at stirre på bryster.     

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Da vi er vant til at møde politisk kommunikation i radioen, i tv'et og i avisen, rammer såkaldte memer os på sociale medier, mens vi ikke har de politiske parader oppe. Det kan gøre de til tider falske politiske kampagner endnu mere effektive, siger forskere.

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Valgkampen forud for det svenske rigsdagsvalg i september var præget af falske og fordrejede politiske grafikker, der blev spredt vidt og bredt på Facebook. I de seneste måneder har fænomenet også ramt den danske politiske debat på sociale medier.