Interesseorganisation foreslår ny lov: Sociale medier skal kunne straffes for deling af børneporno

Interesseorganisationen Digitalt Ansvar vil have indført en lov, der skal tvinge sociale medier til at fjerne ulovligt indhold – eksempelvis børneporno – fra deres platform. Sker det ikke hurtigt nok, skal der uddeles bøder. Facebook er positivt stemt over for lovgivning på området, mens Google er mere skeptisk. 

Rettelse:

Tidligere fremgik det af denne artikel, at Facebooks kommunikationschef i Norden, Peter Münster, var positivt stemt over for Digitalt Ansvars forslag om en ny lovgivning. Hans citat til DR Nyheder handlede imidlertid om lovgivning på området generelt. Formuleringen er nu rettet.

Facebook, Youtube, Snapchat og andre sociale medier skal fremover kunne holdes ansvarlige, hvis ikke de i tide får fjernet ulovligt indhold fra deres platforme. I hvert fald hvis det står til interesseorganisationen Digitalt Ansvar, som blandt andre Børns Vilkår og Red Barnet står bag. 

Det skriver DR Nyheder

I en ny anbefaling fra november foreslår Digitalt Ansvar regeringen at implementere en lovgivning, der pålægger sociale medier med over 30.000 brugere at fjerne ulovligt indhold som eksempelvis børneporno, seksuelt indhold uden samtykke og deling af terrorangreb og -rekruttering. 

De sociale medier får så en tidsfrist alt efter forseelsens alvor, og er indholdet ikke fjernet inden da, skal danske myndigheder kunne uddele bøder.      

“Vi ser desværre stadigvæk, at der er ulovligt indhold, der bliver delt og spredt på nettet. Det bliver vi nødt til at sætte ind over for, så vi har samme beskyttelse på nettet, som vi har på gaden og i hjemmet,” siger næstformand i Digitalt Ansvar Ask Hesby Krogh ifølge DR Nyheder.

Artiklen fortsætter under billedet

Peter Münster er kommunikationschef for Facebook i Norden, og han er overvejende positiv over for lovmæssig regulering af sociale medier. (Foto: Martin Lehmann / Ritzau Scanpix)

24 timers tidsfrist 

En af de største sager i nyere tid om deling af ulovligt indhold på sociale medier er den såkaldte Umbrella-sag, hvor mere end 1.000 personer er sigtet for besiddelse og deling af børnepornografisk materiale.  

I den omfattende sag er videoer af forskellig seksuel karakter blevet delt vidt og bredt mellem personer gennem Snapchat og Facebooks beskedtjeneste Messenger. Og når først snebolden får lov at rulle, er det svært at gøre noget.  

“Når vi taler om overgreb og indhold, der krænker børn, når vi taler om private intime billeder, der bliver delt, drab eller terror, så mener vi, at man skal sætte meget hurtigt ind,” siger Ask Hesby Krogh ifølge DR Nyheder. 

Digitalt Ansvar foreslår, at sociale medier får 24 timer til at fjerne ulovligt indhold af særlig grov karakter. Det kunne eksempelvis være billeder og film af seksuelle krænkelser, børneporno eller selvmord. 

“Andet strafbart indhold efter straffeloven” skal de sociale medier fjerne senest i løbet af en uge, lyder det i anbefalingen. 

Digitalt Ansvar skriver dog intet om, hvor stor bødens bør være, hvis sociale medier ikke lever op til lovgivningen. Men Ask Hesby Krogh slår over for DR Nyheder fast, at bøden skal være stor nok til at gøre indtryk på økonomisk stærke virksomheder.

Artiklen fortsætter under faktaboksen

Det foreslår Digitalt Ansvar

1. Brugere på sociale medier med mere end 30.000 brugere skal have mulighed for at klage til det sociale medie over ulovligt indhold via NemID. Børn under 15 skal have en anden valideringsmulighed.

2. Sociale medier skal fjerne indhold, der er ulovligt efter straffeloven, hvis de modtager en klage eller selv opdager det.

3. Der skal være en 24 timers tidsfrist for ulovlig deling af terrorangreb og -rekruttering, billeder og film af seksuelle krænkelser og overgreb mod børn, drab, seksuelt indhold uden samtykke samt selvmord. Tidsfristen skal være syv dage for andet strafbart indhold efter straffeloven.

4. Hvis en klager ikke har fået behandlet sin klage inden for tidsfristen, og det krænkende og ulovlige indhold fortsat findes på det sociale medie, kan klager sende klagen videre som en digital anmeldelse via en fast track-ordning til politiet.

5. Sociale medier med mere end 30.000 brugere skal årligt indsende en oversigt over klager fra brugere om ulovligt indhold til en kontrolinstans.

6. Sociale medier, der ikke overholder tidsfrister for fjernelse af ulovligt indhold eller ikke årligt indsender en oversigt over klager, skal tildeles bøder.

7. For at sikre eventuelt bevismateriale skal de sociale medier, der er omfattet af lovgivningen, fjerne ulovligt indhold, så det ikke er synligt for brugere. Indholdet skal opbevares i en tidsperiode, der er i overensstemmelse med straffelovens forældelsesfrister samt GDPR.

Kilde: Digitalt Ansvar


Allerede indført i Tyskland 

I Tyskland har man siden 1. oktober 2017 haft en lov, der minder om Digitalt Ansvars anbefaling til en dansk lov.  

Den tyske lov går populært under navnet “Facebook-loven", og den forpligter blandt andet internetplatforme som Facebook og Twitter i Tyskland til at indføre klageprocedurer, som brugerne kan benytte til at indberette ulovlige opslag. 

Facebooks kommunikationschef i Norden, Peter Münster, forholder sig ikke til Digitalt Ansvars konkrete forslag, men han hilser lovgivning på området velkommen.  

“Det, synes vi, er en god ide. Det er klart, at det vil være godt for folk, at der kommer en højere grad af demokratisk forankrede rettigheder på nettet og på vores platforme,” siger han til DR Nyheder, men tilføjer dog, at Facebook allerede gør meget for at fjerne ulovligt indhold på deres egen platform.

Hos Google, der blandt andet ejer YouTube, er man mindre positive. Googles politiske chef i Danmark, Christine Sørensen, siger til DR Nyheder, at en lov som udgangspunkt er en god idé, men at det i praksis kan blive svært at vurdere, hvornår noget er ulovligt og dermed bør fjernes. 

Oplever du at blive hængt ud på nettet af andre, kan du i denne artikel læse, hvad du må og ikke må.

Forrige artikel Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp Næste artikel Facebook sletter milliarder af falske brugere. Men ny rapport tyder på, at det ikke er godt nok Facebook sletter milliarder af falske brugere. Men ny rapport tyder på, at det ikke er godt nok
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Medier flyder over med advarsler mod at tage ibuprofen mod feber og smerter i forbindelse med covid-19. Myndighederne anbefaler, at man tager paracetamol, men kender ikke til dokumentation for skadevirkninger ved ibuprofen i forbindelse med covid-19. Danske forskere hasteanalyserer sagen.