Julemanden kan undgå stress ved at nytænke børns julegaver

Julen er over os, og julemanden får rigtig travlt, når han skal nå rundt til alle verdens børn med gaver. Forhåbentlig når han frem i tiden, men det kræver nok, at vi nytænker julemanden, siger forsker.

De fleste voksne er nok af den overbevisning, at julemanden ikke eksisterer. Alligevel har der i over 25 år floreret et regnestykke, der konkluderer, at julemanden ikke har en kinamands chance for at nå rundt til alle børn i verden. Regnestykket optræder tilsyneladende første gang i det amerikanske magasin Spy i 1991, mens den ældste danske version, vi har fundet frem til, er et debatindlæg i fagbladet Ingeniøren i 1998.

Læser man de to regnestykker, er ordlyden på mange punkter identisk. Dog er det ikke helt de samme tal, der bruges. I Ingeniøren lyder konklusionen i regnestykket, at julemanden skal nå 967,7 husstande per sekund, hvis han skal forbi alle artige børn i verden juleaften. Siden da har det tal spredt sig rundt flere steder nettet.

Der er sket meget med befolkningstilvæksten siden 1991, så de gamle regnestykker kan jo ikke blive ved med at passe. Tal fra FN viser, at der i 1991 var 5,4 milliarder mennesker på jorden, hvilket i 1998 var steget til 5,9 milliarder. Det seneste tal fra 2015 viser, at verdensbefolkningen er på 7,5 milliarder. Så hvad mon stigningen i antallet af mennesker på jorden har fået for julemandens pakkeuddeling den 24. december?

“Der er meget, der taler imod, at julemanden kan nå alle børn den 24. december. I den klassiske julefortælling, kan det ikke lade sig gøre, at alle husstande får besøg,” lyder den ikke overraskende konklusion fra lektor i fysik ved Aarhus Universitet, Helge Knudsen.

Han peger dog på, at det faktisk alligevel godt kan lade sig gøre. Det kræver bare lidt kreativ og digital tænkning. Men lad os først se, om vi ikke kan komme med et bud på, hvor stresset julemanden har grund til at være her over 25 år efter det første regnestykke.

Kommer julemanden kun forbi de kristne børn?

Julen i sin nuværende form er en kristen tradition, og derfor tager regnestykket også udgangspunkt i, at julemanden kun besøger kristne børn - her defineret som personer under 18 år. Men at finde frem til, hvor mange kristne børn, der findes over hele verden, er faktisk ikke lige til.

“Nej, jeg kender faktisk ikke nogen, der har lavet den type opgørelse. Og derfor bliver det jo ret spekulativt,” forklarer Brian Arly Jacobsen, der er lektor i religionssociologi ved Københavns Universitet.

Dertil kommer, at familier af anden trosretning har valgt at tage juletraditionen til sig, og derfor bør disse børn selvfølgelig også få en gave af julemanden den 24. december. Men der findes heller ingen undersøgelser, der giver indblik i, hvor bredt juletraditionen når ud over de kristne familier.

“Nej, det har man ikke. Det er svært at lave den slags undersøgelser, fordi du skal ud og lave nogle meget store undersøgelser, for at kunne sige noget præcist om det,” lyder det fra Brian Arly Jacobsen.

Så skal der laves et regnestykke for, hvor mange husstande julemanden i dag skal besøge, bliver det med mange forbehold. Men lad os gøre et forsøg.

Julemanden har fået mere travlt

I regnestykkerne fra 1991 og 1998 er det ikke muligt at se, hvor tallene stammer fra. Regnestykkerne tager blot udgangspunkt i, at der lever cirka 2 milliarder personer under 18 år på verdensplan. Dertil kommer, at julemanden ikke skal besøge børn fra andre religioner, hvilket alt i alt giver 378 millioner børn.  

For at have sammenlignelige tal fra samme år, tager vi udgangspunkt i tal fra 2015. Og hold nu tungen lige i munden. I det år var der 7,5 milliarder mennesker på jorden, mens 2,3 milliarder af dem var kristne, og dermed udgør de 31,5 procent af verdensbefolkningen. I 2015 var der ifølge UNICEF 2,2 milliarder unge under 18 år, og tager vi det udgangspunkt, at kristne under 18 år også udgør 31,5 procent af alle unge under 18 år, så bliver det 724.5 millioner kristne unge i verden.

Dette tal skal vi så have renset for søskende, der bor på samme adresse, som julemanden derfor kan aflevere flere pakker hos. Både i regnestykket fra 1991 og 1998 bliver det oplyst, at verdensgennemsnittet for børn per husstand er 3,5, og derfor skal julemanden forbi 108 millioner husstande, hvis mindst ét barn i hver husstand har været artig.  

Det er ikke lykkes at finde tal på, hvor mange børn på der gennemsnitligt er per husstand i verden. Til gengæld findes der en undersøgelse fra 2015, lavet af den amerikanske tænketank Pew Research Center, der viser, at kristne kvinder i gennemsnit får 2,7 børn. Bruger vi det tal i stedet for det gennemsnitlige antal børn per hustand, bliver det til 268.333.333 husstande, som julemanden skal lægge vejen forbi. 

Derudover er det ikke i alle kristne lande, man holder jul den 24. december, men i de gamle regnestykker tages der udgangspunkt i, at alle børn får gaverne denne dag. På grund af tidszoner og jordens rotation har julemanden dermed 31 timer til at nå kloden rundt. Det kræver dog, at julemanden tænker sig om og rejser fra øst mod vest.

Dermed kan vi nu slå fast, at julemanden på de 31 timer skal besøge 2.404,4 hjem per sekund. En præstation, der lyder mildt sagt usandsynlig.

Julemanden kan tage mange former

Helge Knudsen, lektor i fysik ved Aarhus Universitet, bekræfter over for TjekDet, at der som sådan ikke er noget galt med vores regnestykke, hvis man ser bort fra usikkerheden i de tal, der bruges.

“Regnestykket er som sådan okay, men der er selvfølgelig tekniske problemer, som for eksempel at han ville blive kvast af den acceleration, som ville være nødvendig for at nå rundt (til 2.404 husstande per sekund, red.) den 24. december,” forklarer han.

Helge Knudsen giver alligevel et bud på, hvordan julemanden vil kunne nå det og glæde alle børn.

“Der er ikke nogle fysiske love, der forhindrer, at han kan nå rundt til alle. Han skal for eksempel ikke bevæge sig hurtigere end lysets hastighed. En julemand kan du måske definere, som du vil. Han vil kunne tage mange former. Han kunne jo være en email med en kode til en gave, og så vil den jo kunne blive sendt til alle husstande, og på den måde nå ud til børnene,” siger han til TjekDet.

Så hvis dit barn med stor skuffelse ikke finder en pakke under juletræet i år, så ligger den måske i den digitale indbakke.

Forrige artikel Nej, fyrværkeriloven giver ikke dit kæledyr særlig beskyttelse Nej, fyrværkeriloven giver ikke dit kæledyr særlig beskyttelse Næste artikel Her er de danske ghettoområder Her er de danske ghettoområder
Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Ifølge en dansk forsker hjælper det ikke på klimaproblemerne at lade være med at spise kød, da det animalske landbrug ikke tilføjer flere drivhusgasser til atmosfæren - det er de samme drivhusgasser, der kører i ring. Men den påstand holder ikke.

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Claus Pilgaard har overvundet sin konkurs ved at investere i bitcoin, og nu spreder han budskabet, så andre kan gøre ham kunsten efter. Sådan lyder det i en artikel, der lige nu florerer på nettet. Men artiklen er fup, og det er ikke første gang Claus Pilgaard har måtte lægge navn til den slags svindelnumre.   

Tilgodebevis til Magasin er fup

Tilgodebevis til Magasin er fup

Falske tilgodebeviser til Magasin tikker i øjeblikket ind på mange danskeres mobiltelefon på sms. Men der er - desværre - tale om et fupnummer, der i sidste ende kan koste dig dyrt. Svindlerne vil nemlig have snablen ned i din bankkonto.

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

KOMMENTAR: Europas demokratier er blevet svækket i de seneste 10 år. Populismen er i fremgang overalt i Europa. Vi må tænke nyt, hvis vi skal redde de demokratiske værdier.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Hvis danskerne får flere våben i hænderne, vil kriminaliteten falde, siger DF’s Kenneth Kristensen Berth, der samtidig mener, at vi bør tillade peberspray uden for hjemmet. Men om våben får kriminaliteten til at dale, er et spørgsmål, der splitter kriminalitetsforskere.

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

I årets løb har vi her på redaktionen bragt faktatjek for at nuancere den offentlige debat, oplyst om falske nyheder der spredte sig på nettet, og vi har forsøgt at guide dig gennem fare og tendenser på de sociale medier. Her kommer en samling af årets mest læste artikler.

Nyt EU-faktatjekprojekt søger koordinator/redaktør

Internationalt netværk af faktatjekmedier, som også danske TjekDet.dk er en del af, skaber fælles tværnational platform, der skal korrigere og nuancere den offentlige debat forud for europa-parlamentsvalget i maj 2019. I den forbindelse søger netværket en projektleder, der i udgangspunktet vil have base i Paris.

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

En gruppe forskere fra det verdensførende universitet Harvard er klar med en god nyhed: Blot ét glas juice om dagen kan nemlig halvere risikoen for den frygtede sygdom demens. Sådan lyder en overskrift i Jyllands-Posten i hvert fald. Desværre holder nyheden ikke.

Spiser danskerne mere og mere kød?

Spiser danskerne mere og mere kød?

Danskerne spiser mere og mere kød, lød det fra livsstilsekspert Anne Glad i DR-programmet Aftenshowet. Men det siger undersøgelsen, som Anne Glad henviser til, ikke spor om.

'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

Liberal Alliances partileder vil tage stemmeretten fra folk på kontanthjælp, og partiets finansordfører mener, at folk selv er skyld i om de er arbejdsløse, syge eller fattige. Det er budskaberne i to grafikker, der lige nu cirkulerer på Facebook. Der er bare et enkelt problem. Ingen af politikerne har nogensinde sagt dét, som der står på billederne. 

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Endnu engang må elektronikkæden Elgiganten ufrivilligt lægge navn til en falsk konkurrence. Denne gang om en gratis iPhone XS, der dog sidenhen viser sig ikke at være omkostningsfri. Samme svindelnummer florerede i maj måned i år, hvor vi så nærmere på sagen.

Nej, du kan ikke teste dit stressniveau med dette billede

Nej, du kan ikke teste dit stressniveau med dette billede

Du kan nu afgøre, om du er stresset blot ved at kikke på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af et opslag på Facebook, der for tiden deles flittigt i både ind- og udland. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.