Kampen om amerikanernes hjerter og sind fortsætter

Amerikanernes historiske bevågenhed over for udenlandsk indflydelse kan måske forklare, hvorfor landets nyeste initiativer mod desinformation ligner en tilstræbt modernisering af gamle initiativer.

Om skribenten

I januar 2017 udkom en rapport forfattet af USA’s tre efterretningstjenester (CIA, FBI og NSA) som konkluderede, at det russiske forsøg på at påvirke præsidentvalget i 2016 var det ”hidtil dristigste i USA”.

Samtidig voksede en mistanke om Facebooks involvering i russernes påvirkningsforsøg. Denne mistanke fik næring i maj 2017 med offentliggørelsen af flere tusinde reklamer opkøbt af det det russisk-ejede Internet Research Agency, samt i september samme år med Facebooks eget blog-opslag, der bekendtgjorde, at omtrent 470 falske profiler med tilknytning til Rusland forud for præsidentvalget havde købt reklameplads for godt 100.000 amerikanske dollars (svarende til 700.000 danske kroner).

Sideløbende med disse opsigtsvækkende begivenheder indledte den særlige anklager Robert Mueller en omfattende undersøgelse af russisk påvirkning af det amerikanske valg. I februar 2018 blev 13 russiske borgere officielt anklaget for påvirkningsforsøg – alle med tilknytning til det russisk-ejede Internet Research Agency. Sagen har siden rullet og involveret flere højt-profilerede Trump-støtter. Og så sent som i torsdag i sidste uge stemte samtlige 420 medlemmer af Repræsentanternes Hus i den amerikanske kongres for en offentliggørelse af Robert Muellers endelige rapport om russisk indflydelse.

Nye sager, gamle love

Sagen om russisk indflydelse i den amerikanske præsidentvalgkamp involverer brugen af en række moderne teknologiske værktøjer. Men den lovgivning, som Robert Muellers anklageskrift trækker på, er langt fra ny. Den såkaldte Foreign Agents Registration Act - lov om registrering af udenlandske agenter - der forpligter alle udenlandske agenter til at lade sig registrere i USA, stammer helt tilbage fra 1938. Den såkaldte Federal Election Campaign Act - lov om føderale valgkampagner - som blandt andet forbyder udenlandske aktører i at støtte politiske kampagner i USA, blev vedtaget i 1971.

Begge disse love har fået lidt af et ’comeback’ i lyset af begivenhederne i 2016. Dels har Robert Mueller testet lovgivningens gangbarhed i en moderne kontekst. Dels har det amerikanske justitsministerium givet Foreign Agents and Registration Act fornyet opmærksomhed. Ministeriet meddelte tidligere i denne måned, at de vil styrke fokus på sager om udenlandsk indflydelse, og deres indsats er efter sigende skiftet fra administrering til aktiv håndhævelse. Dette skift blev særligt tydeligt, da en ny cyber-enhed lanceret af justitsministeren i fjord offentliggjorde en omfattende rapport, hvor et helt kapitel blev dedikeret til justitsministeriets bekæmpelse af udenlandske indflydelsesoperationer.

Også den eksisterende injurie-lovgivning har været i spil som et modsvar til moderne problemer med desinformation. I januar blev der for første gang lagt sag an - og indgået forlig om - en sag om en virksomheds brug af falske Facebook-profiler. Ifølge New Yorks statsadvokat Letitia James er denne sag et klart signal om, at enhver, der tjener penge på at føre andre bag lyset eller giver sig ud for at være andre (eksempelvis ved brug af falske profiler), bryder loven.

Gamle love, nye tilføjelser

Udover de ældre loves ’comeback’, er der også kommet et par nye lovforslag på bordet, som komplimenterer og udvider de gældende regler. Lovforslaget med den iørefaldende titel ’the REFUSE Act’ er et af dem. Hensigten med dette lovforslag er netop at lukke de huller i den lovgivning, som i 2016 muliggjorde, at udenlandsk ejede virksomheder – såsom det føromtalte Internet Research Agency – kunne poste penge i valgkampen.

Et lignende formål kan findes i den såkaldte Honest Ads Act, som blev fremsat af politikere fra både det Demokratiske og Republikanske parti. Hensigten med lovforslaget er at skabe gennemsigtighed om, hvem der betaler for politiske online-annoncer. Transparens skal gøre det sværere for udenlandske agenter at bruge skjulte politiske reklamer til at påvirke amerikanske valg.

Forslaget lægger også op til, at politiske reklamer online skal omfattes af den regulering, som allerede dækker politiske reklamer i andre medier. Endelig indeholder forslaget en bestemmelse om, at større digitale platforme skal offentliggøre informationer om større opkøb af politisk relaterede annoncer – og i øvrigt gøre en ”rimelig indsats” for at forhindre fremmede magter i at udnytte deres platform ved at købe politiske reklamer for at påvirke amerikanske vælgere.

Honest Ads-lovforslaget har – i lighed med REFUSE-lovforslaget – fortsat til gode at blive endeligt vedtaget i Kongressen. Ikke desto mindre har både Facebook og Twitter allerede tilkendegivet, at de bakker op om Honest Ads-lovforslaget.

Udover disse to lovforslag har Præsident Donald Trump ved flere lejligheder gjort det klart, at han ønsker at ændre USA’s injurielovgivning. Under sin valgkamp lovede han, at han ville ’åbne lovene op’, for blandt andet at gøre det lettere at sagsøge journalister for at skrive mistænkelige eller falske nyheder ting.

Ideen blev også luftet kort efter udgivelsen af bestselleren Fire and Fury: Inside the Trump White House, der indeholder en række lidet flatterende detaljer om livet i Det Hvide Hus under Præsident Trumps ledelse.

Der er imidlertid endnu ikke kommet nogle konkrete forslag til ændringer af injurielovgivningen på bordet, selvom Trump for nylig fik opbakning til ideen af en højesteretsdommer

Strategisk kommunikation

Ser man uden for paragraffernes domæne, finder man også en række initiativer mod desinformation, som udbygger og komplimenterer gamle initiativer.

I 1942 grundlagde den amerikanske regering radiostationen Voice of America (Amerikas stemme) som sendte i Europa med det formål at modvirke nazi-propaganda. Kort efter Anden Verdenskrig blev radiokanalerne Radio Free Europe og Radio Liberty (Radio Frit Europa og Radio Frihed) etableret med henblik på at modvirke sovjetisk propaganda i Europa.

Begge initiativer har siden fortsat sit virke. De har senest søsat det fælles initiativ polygraph.info som svar på de nyeste udfordringer med online desinformation. Navngivet efter den berømte løgnedetektor fungerer hjemmesiden polygraph.info som en online-database, hvor et hold af journalister fra de to medieorganisationer løbende publicerer faktatjek af aktuelle prominente udtalelser og nyhedshistorier.

Global Engagement Centre

Mens poligraph.info er født ud af initiativer, der trækker tråde tilbage til Anden Verdenskrig og Den Kolde Krig, har det såkaldte Global Engagement Centre rødder i en anti-terror-kommunikationsenhed, der blev etableret i 2006 som led i landets kamp mod terror.

I 2016 behandlede Kongressen et lovforslag ved navn Countering Foreign Propaganda and Disinformation Act, som udmundede sig i en justering af en anti-terror-kommunikationsenhedens opgave-portefølje. Mere specifikt fastslog lovforslaget at anti-terror-kommunikationsenheden skulle omdannes til det nye Global Engagement Centre, og det nye center skulle modvirke propaganda fra både statslige og ikke-statslige aktører samt fokusere mere specifikt på desinformation.

Etableringen af det nye center, der populært omtales som GEC, blev vedtaget som en del af den samlede forsvarsbugetlov for 2017 og var blandt de sidste love underskrevet af den tidligere amerikanske præsident Barack Obama.

Der skulle imidlertid gå lang tid før det nye GEC-center fik den økonomiske forstærkning, som det blev lovet i 2016. Trump-administrationens første udenrigsminister, Rex Tillerson, tøvede nemlig med at overføre midlerne. Siden har centret fået et nyt overhoved, nemlig den tidligere Fox News korrespondent og krigsveteran Lea Gabrielle.

Et ømtåleligt emne

Både episoden med de tilbageholdte midler til GEC-centret og den efterfølgende udskiftning af centrets leder udstiller, hvor svært det er for amerikanerne at nå til enighed om, hvordan problemet med desinformation skal gribes an – og hvad der i dette hele taget kendetegner problemet. Det ses også ved diskussionerne om de forskellige nye lovforslag og debatten om injurie-lovgivningen.

Måske er denne splittelse også årsag til at USA på den ene side deltager i det internationale initiativ kaldet Center for Hybride Trusler, men ikke var medstifter af det internationale særlige center for strategisk kommunikation NATO StratCom Centre of Excellence.

Uanset hvad udstiller USA’s samling af politikker mod desinformation, indflydelseskampagner og falske nyheder i høj grad, hvordan både regulering og øvrige forsøg på at tackle problemerne, kan være ømtålelige, komplekse og springfyldt med argumenter fra forskellige nationale interesser.

Forrige artikel Facebook-chef: Vi vil undertrykke misinformation om vacciner Facebook-chef: Vi vil undertrykke misinformation om vacciner Næste artikel Danske EU-kandidater lover ikke at sprede falske nyheder Danske EU-kandidater lover ikke at sprede falske nyheder
Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Folkepensionister, der har knoklet for fædrelandet i en menneskealder, får det samme beløb i ydelse som flygtninge, der lige er kommet til landet. Det påstår et flittigt delt og forarget opslag på Facebook. Men virkeligheden er noget mere nuanceret, fastslår to forskere.

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Klaus Riskær Pedersen har investeret en halv milliard i en investeringsplatform, der skal hjælpe forgældede danskere. Det påstår i hvert fald en artikel, der tilsyneladende stammer fra Berlingske Business. Men der er tale om svindel, som forsøger at hive penge op af godtroende folks lommer. 

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Mere end halvdelen af verdens klimaforskere mener, at menneskets bidrag til den globale opvarmning er meget begrænset, siger Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Men hans dokumentation underbygger ikke hans påstand.

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Anders Matthesen har ifølge en artikel postet hele 500 millioner kroner i en bitcoin-investeringsplatform, som hjælper almindelige mennesker af med deres gæld. Men artiklen er pure opspind designet til at snyde godtroende folk. 

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Mette Frederiksen har taget hul på forhandlingerne, der skal opfylde et af hendes mest profilerede valgløfter: Tidligere pension til nedslidte. Hvem og hvor mange der kunne se frem til den ret, ville S ikke ud med. I foråret gik vi alligevel på jagt efter et muligt svar. 

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Det russiske statsmedie Sputnik ser ikke noget problem i, at de ligesom Jyllands-Posten bragte en falsk historie om knivbevæbnede migranter. "Vi siger ikke om det er sandt eller ikke sandt,” lyder det fra nyhedschefen for det russiske medie.

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Med en særlig type tape behøver du aldrig at bekymre dig om smerter igen. Sådan reklamerer flere kendte tv-værter i en række annoncer på nettet. Men værternes navne og billeder er blevet misbrugt. Og tapens effekt er næppe så fantastisk, som det påstås i annoncerne. 

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Sofie Linde har haft en sommer i netsvindlernes søgelys. Først blev hendes navn og ansigt misbrugt til at sælge slankepiller, og nu skulle hun angiveligt være på banen med en natcreme. Igen er der dog tale om svindel. 

Hvem betaler egentlig topskat?

Hvem betaler egentlig topskat?

Topskatten er ofte en varm kartoffel i den offentlige politiske debat. Men hvem er det egentlig, politikerne taler om, når de nævner topskatteyderne? TjekDet har undersøgt sagen.