Kan et grin afsløre en blødning eller blodprop i hjernen?

Fire råd om, hvad man skal gøre ved mistanke om slagtilfælde, bliver delt vidt og bredt i et kædebrev på Facebook. Læsere spørger, om det er en god idé at følge rådene. Ja, det er det faktisk, siger eksperter.

Med fire simple råd kan du afgøre, om en person er ramt af hjerneblødning, lyder det i et kædebrev, som lige nu løber som en steppebrand.Men kan det virkelig passe, spørger læsere. 
Med fire simple råd kan du afgøre, om en person er ramt af hjerneblødning, lyder det i et kædebrev, som lige nu løber som en steppebrand.Men kan det virkelig passe, spørger læsere. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Jakob Kudsk Skoffer

Fakta

"Ved mistanke om slagtilfælde bør følge disse fire råd: 

1) Bed personen om at grine... Det kan de ikke.  
2) Bed personen om at sige en hel sætning.  
3) Bed personen om at løfte begge arme... Det går ikke helt som det skal. 
4) Bed personen om at række tunge... Den vil rulle og vride sig i munden..." 

Kilde: Kædebrev delt mindst 30.000 gange på Facebook i det seneste års tid.


Ved apopleksi eller slagtilfælde, som det også kaldes og dækker over både blødning og blodprop i hjernen, vil den ene side af kroppen blive lammet, hvilket forhindrer personen i at gøre selv simple ting. For eksempel at sige en sætning eller løfte begge arme. De fire råd kan derfor godt være en genvej til at finde ud af, om en person har fået et slagtilfælde.

Mænd kan forlænge livet ved at stirre på brysterOtte glas vin om ugen øger risikoen for at dø tidligtDet er farligt at slukke tørsten i vand

Det skorter ikke på velmenende sundhedsråd på de sociale medier. Det er dog ikke alle råd, der skal tages for gode varer, da opfordringerne nogle gange kan gøre ondt værre. TjekDet har tidligere undersøgt en sejlivet påstand om at man skal hoste for at afhjælpe et hjerteanfald. Og det var ikke et godt råd - tværtimod risikerer du at gøre hjerteanfaldet værre. 

Og i mindst et år er fire andre råd blevet delt igen og igen på Facebook. De handler om, hvad man bør gøre, hvis man har mistanke om, at en person har fået et slagtilfælde - altså en hjerneblødning eller en blodprop i hjernen. Kædebrevet er blevet delt mindst 30.000 gange.   

Fakta

Og denne gang er rådene ikke blot velmenende, men faktisk også korrekte, siger eksperter inden for slagtilfælde. Vi gennemgår rådene ét efter ét. 

1) Bed personen om at grine... Det kan de ikke 

Grunden til at man skal ‘teste’, om en person har fået et slagtilfælde, er, at det ofte ikke er noget, han eller hun selv lægger mærke til. Det gør nemlig typisk ikke ondt, siger Hanne Christensen, der er professor i neurologi med speciale i slagtilfælde på Bispebjerg Hospital. 

“Man skal ringe 112, hvis der er én, der har fået et slagtilfælde. Men problemet er jo, at det er svært at vide, om det er tilfældet. Det er ikke noget, personen selv kan mærke. Men hvis man har en mistanke, kan man lave de her undersøgelser af, om vedkommende for eksempel er i stand til at smile normalt,” siger hun. 

Og det første råd i facebookopslaget går netop ud på, at man skal få personen til at grine eller smile. Det er nemlig ikke så nemt, hvis man har fået et slagtilfælde. 

Hanne Christensen

“Ved et slagtilfælde bliver man lam i den ene side af ansigtet - afhængigt af, hvor i hjernen blodproppen eller blødningen er. Derfor kan man ikke få den ene mundvig opad når man prøver at smile,” siger Hanne Christensen. 

Det er altså ikke nødvendigt at fortælle vittigheder, men blot bede personen om at smile. 

2) Bed personen om at sige en hel sætning 

Råd nummer to handler om at få folk til at sige en hel sætning. Og det er også et godt råd, da lammelsen påvirker evnen til at tale, forklarer Hanne Christensen. 

“Ofte vil personen, der har fået et slagtilfælde, ikke være i at tale i hele sætninger, men derimod blot sige ‘ja’, ‘nej’ eller snøvle. Derfor er det en god idé tjekke, om personen kan tale normalt.” 

3) Bed personen om at løfte begge arme ... Det går ikke helt som det skal

Ved et slagtilfælde bliver den ene del af kroppen som nævnt lammet, og det er også baggrunden for et tredje råd, nemlig at bede personen løfte begge arme. 

“I sagens natur vil det være umuligt at løfte armen i den side af kroppen,” siger Hanne Christensen.  

4) Bed personen om at række tunge... Den vil rulle og vride sig i munden... 

Det sidste råd er Hanne Christensen ikke stødt på tidligere. 

“Det ville nok være lidt sværere at styre tungen. Men jeg har ikke oplevet, at den skulle rulle og vride sig i munden,” siger hun. 

Stræk, snak, smil-kampagne  

Også hos Dansk Råd for Genoplivning vækker facebookopslagets råd genklang. Det siger Christina Rostrup Kruuse, der er professor på Herlev Hospital og sidder i bestyrelsen hos Dansk Råd for Genoplivning og hos Dansk Selskab for Apopleksi. 

“Vi arbejder på en landsdækkende kampagne om at få folk hurtigt til at undersøge for blodprop eller blødning i hjernen. Og der er tre ting, vi prøver at få folk til at huske at undersøge: Stræk - hænger den ene arm; snak - hænger ordene ikke sammen; smil - hænger den ene mundvig, så ring 112,” siger hun.   

Christina Rostrup Kruuse
 Professor på Herlev Hospital og sidder i bestyrelsen hos Dansk Råd for Genoplivning

Og de råd er altså parallelle med de tre første råd i facebookopslaget. Og hvis personen dumper testene, skal man altså ringe 112 med det samme. Slagtilfælde - eller stroke, som er den betegnelse Dansk Råd for Genoplivning bruger - skal nemlig behandles så hurtigt som muligt.  

“Til en stor del af patienterne kan vi give en behandling, som opløser blodproppen eller stopper blødningen. Og den medicin, der kan opløse blodproppen, skal gives inden for 4½ time, så derfor er det vigtigt, at man kan genkende symptomerne og komme hurtigt ind på hospitalet,” siger Christina Rostrup Kruuse.  

“Lige nu er det kun halvdelen af dem, der får en blodprop i hjernen, som kommer ind inden for de 4½ time. Og jo tidligere man kommer ind, jo større er sandsynligheden for at overleve og undgå eller nedsætte varige mén.”  

Ifølge Christina Rostrup Kruuse er der udover de tre råd et par andre synlige tegn, man kan lægge mærke til.  

“Typisk vil den ene side af ansigtet hænge, og der kan være nedsat kraft i den ene side af kroppen. Nogle gange mister man halvdelen af synsfeltet eller får dobbeltsyn. Nogle får balanceproblemer eller føleforstyrrelser i den ene side af kroppen, altså lidt som hvis benet sover,” siger hun og tilføjer, at symptomerne typisk opstår fra det ene øjeblik til det andet. 

Det er altså en god idé at følge rådene, og hvis personen dumper testene, så ring 112. 

Hvad er et slagtilfælde?

Slagtilfælde, eller apopleksi, som det også hedder, dækker over både blødning og blodprop i hjernen og viser sig typisk ved pludselig lammelse af dele af kroppen. I 85 procent af tilfældene er der tale om en blodprop og i 15 procent om en blødning.  

Et slagtilfælde gør, at nogle af hjernecellerne ikke får tilstrækkelig med blodforsyning og derfor enten dør eller holder op med at virke normalt. Hvilke symptomer man får, afhænger af hvilke hjerneceller der rammes. 

Mange faktorer øger både risikoen for blodprop og blødning i hjernen. Åreforkalkning er den væsentligste årsag til apopleksi. Når blodkarrene bliver forkalkede, kan der dannes blodpropper i de blodkar, der forsyner hjernen med blod. Desuden kan forkalkede blodkar lettere revne og give anledning til hjerneblødninger. 

Forhøjet blodtryk er en anden vigtig årsag til apopleksi, og det er specielt hjerneblødning man risikerer, hvis man har forhøjet blodtryk, men det øger også risikoen for blodpropper. Uregelmæssig hjerterytme øger også risikoen for blodprop i hjernen. 

Kilde: Overlæge Ole Davidsen, Netdoktor.dk. 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu