Kan et grin afsløre en blødning eller blodprop i hjernen?

Fire råd om, hvad man skal gøre ved mistanke om slagtilfælde, bliver delt vidt og bredt i et kædebrev på Facebook. Læsere spørger, om det er en god idé at følge rådene. Ja, det er det faktisk, siger eksperter.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

"Ved mistanke om slagtilfælde bør følge disse fire råd: 

1) Bed personen om at grine... Det kan de ikke.  
2) Bed personen om at sige en hel sætning.  
3) Bed personen om at løfte begge arme... Det går ikke helt som det skal. 
4) Bed personen om at række tunge... Den vil rulle og vride sig i munden..." 

Kilde: Kædebrev delt mindst 30.000 gange på Facebook i det seneste års tid.


Ved apopleksi eller slagtilfælde, som det også kaldes og dækker over både blødning og blodprop i hjernen, vil den ene side af kroppen blive lammet, hvilket forhindrer personen i at gøre selv simple ting. For eksempel at sige en sætning eller løfte begge arme. De fire råd kan derfor godt være en genvej til at finde ud af, om en person har fået et slagtilfælde.

Mænd kan forlænge livet ved at stirre på brysterOtte glas vin om ugen øger risikoen for at dø tidligtDet er farligt at slukke tørsten i vand

Det skorter ikke på velmenende sundhedsråd på de sociale medier. Det er dog ikke alle råd, der skal tages for gode varer, da opfordringerne nogle gange kan gøre ondt værre. TjekDet har tidligere undersøgt en sejlivet påstand om at man skal hoste for at afhjælpe et hjerteanfald. Og det var ikke et godt råd - tværtimod risikerer du at gøre hjerteanfaldet værre. 

Og i mindst et år er fire andre råd blevet delt igen og igen på Facebook. De handler om, hvad man bør gøre, hvis man har mistanke om, at en person har fået et slagtilfælde - altså en hjerneblødning eller en blodprop i hjernen. Kædebrevet er blevet delt mindst 30.000 gange.   

Og denne gang er rådene ikke blot velmenende, men faktisk også korrekte, siger eksperter inden for slagtilfælde. Vi gennemgår rådene ét efter ét. 

1) Bed personen om at grine... Det kan de ikke 

Grunden til at man skal ‘teste’, om en person har fået et slagtilfælde, er, at det ofte ikke er noget, han eller hun selv lægger mærke til. Det gør nemlig typisk ikke ondt, siger Hanne Christensen, der er professor i neurologi med speciale i slagtilfælde på Bispebjerg Hospital. 

“Man skal ringe 112, hvis der er én, der har fået et slagtilfælde. Men problemet er jo, at det er svært at vide, om det er tilfældet. Det er ikke noget, personen selv kan mærke. Men hvis man har en mistanke, kan man lave de her undersøgelser af, om vedkommende for eksempel er i stand til at smile normalt,” siger hun. 

Og det første råd i facebookopslaget går netop ud på, at man skal få personen til at grine eller smile. Det er nemlig ikke så nemt, hvis man har fået et slagtilfælde. 

Hanne Christensen

“Ved et slagtilfælde bliver man lam i den ene side af ansigtet - afhængigt af, hvor i hjernen blodproppen eller blødningen er. Derfor kan man ikke få den ene mundvig opad når man prøver at smile,” siger Hanne Christensen. 

Det er altså ikke nødvendigt at fortælle vittigheder, men blot bede personen om at smile. 

2) Bed personen om at sige en hel sætning 

Råd nummer to handler om at få folk til at sige en hel sætning. Og det er også et godt råd, da lammelsen påvirker evnen til at tale, forklarer Hanne Christensen. 

“Ofte vil personen, der har fået et slagtilfælde, ikke være i at tale i hele sætninger, men derimod blot sige ‘ja’, ‘nej’ eller snøvle. Derfor er det en god idé tjekke, om personen kan tale normalt.” 

3) Bed personen om at løfte begge arme ... Det går ikke helt som det skal

Ved et slagtilfælde bliver den ene del af kroppen som nævnt lammet, og det er også baggrunden for et tredje råd, nemlig at bede personen løfte begge arme. 

“I sagens natur vil det være umuligt at løfte armen i den side af kroppen,” siger Hanne Christensen.  

4) Bed personen om at række tunge... Den vil rulle og vride sig i munden... 

Det sidste råd er Hanne Christensen ikke stødt på tidligere. 

“Det ville nok være lidt sværere at styre tungen. Men jeg har ikke oplevet, at den skulle rulle og vride sig i munden,” siger hun. 

Stræk, snak, smil-kampagne  

Også hos Dansk Råd for Genoplivning vækker facebookopslagets råd genklang. Det siger Christina Rostrup Kruuse, der er professor på Herlev Hospital og sidder i bestyrelsen hos Dansk Råd for Genoplivning og hos Dansk Selskab for Apopleksi. 

“Vi arbejder på en landsdækkende kampagne om at få folk hurtigt til at undersøge for blodprop eller blødning i hjernen. Og der er tre ting, vi prøver at få folk til at huske at undersøge: Stræk - hænger den ene arm; snak - hænger ordene ikke sammen; smil - hænger den ene mundvig, så ring 112,” siger hun.   

Christina Rostrup Kruuse

Og de råd er altså parallelle med de tre første råd i facebookopslaget. Og hvis personen dumper testene, skal man altså ringe 112 med det samme. Slagtilfælde - eller stroke, som er den betegnelse Dansk Råd for Genoplivning bruger - skal nemlig behandles så hurtigt som muligt.  

“Til en stor del af patienterne kan vi give en behandling, som opløser blodproppen eller stopper blødningen. Og den medicin, der kan opløse blodproppen, skal gives inden for 4½ time, så derfor er det vigtigt, at man kan genkende symptomerne og komme hurtigt ind på hospitalet,” siger Christina Rostrup Kruuse.  

“Lige nu er det kun halvdelen af dem, der får en blodprop i hjernen, som kommer ind inden for de 4½ time. Og jo tidligere man kommer ind, jo større er sandsynligheden for at overleve og undgå eller nedsætte varige mén.”  

Ifølge Christina Rostrup Kruuse er der udover de tre råd et par andre synlige tegn, man kan lægge mærke til.  

“Typisk vil den ene side af ansigtet hænge, og der kan være nedsat kraft i den ene side af kroppen. Nogle gange mister man halvdelen af synsfeltet eller får dobbeltsyn. Nogle får balanceproblemer eller føleforstyrrelser i den ene side af kroppen, altså lidt som hvis benet sover,” siger hun og tilføjer, at symptomerne typisk opstår fra det ene øjeblik til det andet. 

Det er altså en god idé at følge rådene, og hvis personen dumper testene, så ring 112. 

Hvad er et slagtilfælde?

Slagtilfælde, eller apopleksi, som det også hedder, dækker over både blødning og blodprop i hjernen og viser sig typisk ved pludselig lammelse af dele af kroppen. I 85 procent af tilfældene er der tale om en blodprop og i 15 procent om en blødning.  

Et slagtilfælde gør, at nogle af hjernecellerne ikke får tilstrækkelig med blodforsyning og derfor enten dør eller holder op med at virke normalt. Hvilke symptomer man får, afhænger af hvilke hjerneceller der rammes. 

Mange faktorer øger både risikoen for blodprop og blødning i hjernen. Åreforkalkning er den væsentligste årsag til apopleksi. Når blodkarrene bliver forkalkede, kan der dannes blodpropper i de blodkar, der forsyner hjernen med blod. Desuden kan forkalkede blodkar lettere revne og give anledning til hjerneblødninger. 

Forhøjet blodtryk er en anden vigtig årsag til apopleksi, og det er specielt hjerneblødning man risikerer, hvis man har forhøjet blodtryk, men det øger også risikoen for blodpropper. Uregelmæssig hjerterytme øger også risikoen for blodprop i hjernen. 

Kilde: Overlæge Ole Davidsen, Netdoktor.dk. 

Forrige artikel Spilder Løkke 120 millioner kroner ved ikke at afholde de to valg på samme dag? Spilder Løkke 120 millioner kroner ved ikke at afholde de to valg på samme dag? Næste artikel Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år
Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Aldi har droppet sin klassiske julemedister til fordel for en vintermedister, lyder et budskab på sociale medier, som er delt mere end 11.000 gange. Flere kalder det et knæfald for islam. Men Aldi fejrer skam jul i alle deres butikker, og i kølediskene ligger metervis af julemedister.

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Både Ikea og Føtex er under anklage for at "gå på knæ for muslimer". Det skyldes, at Ikea kalder en kollektion for "vinterfest", og Føtex falder en bolle for vinterbolle i stedet for noget med jul. Men navnene er slet ikke opstået af religiøse hensyn, siger både Føtex og Ikea.  

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

I et facebookopslag udlodder oplevelsesvirksomheden Smartbox angiveligt gratis biografture til heldige vindere. Men opslaget er det rene fup. Svindlere står bag facebooksiden, der udgiver sig for at være Smartbox, men intet har med virksomheden at gøre. 

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det britiske Oxford University forbyder de studerende at klappe for ikke at genere studerende, der bruger høreapparat eller har en angstlidelse, beretter flere medier. Men det er forkert. Det anerkendte universitet tillader fortsat klapsalver. 

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Danske grise får mindre antibiotika end grise i andre europæiske lande, hævder Landbrug & Fødevarer og henviser til en opgørelse over antibiotikaforbrug på dyr i Europa. Men man kan slet ikke drage den konklusion på baggrund af opgørelsen, siger forskere.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Hvis du døjer med lidt vintersnue, er det bare i gang med at drikke gin og tonic. Det påstår en populær artikel, som har tusindvis af interaktioner på Facebook. Men påstanden er noget sludder, fastslår forskere. 

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

BLOGINDLÆG: Kampen mod falske nyheder – og deres negative indvirkning på samfundsdebatten og demokratiet – handler til syvende og sidst om dig og mig, og hvordan vi reagerer på de historier og påstande, der konstant dukker op i vores feeds og kalder på vores opmærksomhed.

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikanter, der vil være en del af redaktionen i første halvår 2020, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Vaccineskeptikere vildleder om dansk HPV-forskning: “Deres studie viser det modsatte”

Vaccineskeptikere vildleder om dansk HPV-forskning: “Deres studie viser det modsatte”

En gruppe danske forskere konkluderer, HPV-vaccinen virker. Men en kritisk artikel på en vaccineskeptisk hjemmeside hævder, at studiet benytter sig af en helt forkert metode, og at studiet faktisk dokumenterer, at vaccinen slet ikke virker. Kritikken er dog helt forfejlet, og vaccinen er ret effektiv, slår både forskere og myndigheder fast. 

To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen

To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen

Drik to glas vin om dagen og tab dig. Sådan lyder slankerådet i en artikel på netmediet Dagens.dk. Ifølge netmediet skulle det endda være videnskabeligt bevist. Men to forskere, TjekDet har talt med, kan ikke genkende deres forskningsresultater i det berusende slankeråd.