Kan Facebook-afstemning få DF dømt for racisme?

Dansk Folkepartis afstemning om, hvorvidt somaliske kvinder er en byrde, har sendt Facebook-brugere op i det røde felt. Enkelte kalder afstemning racistisk i juridisk forstand, men er den virkelig det? Det er slet ikke sikkert, vurderer juraprofessorer.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Fakta

Er de fleste somaliske kvinder i Danmark en berigelse eller en byrde?

Sådan lyder spørgsmålet i en afstemning, som Dansk Folkeparti har lagt ud på deres Facebook-side. Her opfordrer partiet Facebook-brugere til at give deres mening om somaliske kvinder til kende i opslagets kommentarfelt.

Og havde man forestillet sig, at afstemningen ville forløbe i stilfærdighed, kan man godt tro om igen. Opslagets kommentarspor er nemlig ved at koge over af kritiske udbrud, hvor Facebook-brugere beskylder Dansk Folkepartis afstemning for at være racistisk.

Debatten om afstemningen har også forgrenet sig til det sociale medie Twitter, hvor flere brugerne hævder, at opslaget ligefrem er på kant med lovgivningen.

Dansk Folkepartis opslag har tydeligvis vakt forargelse på de sociale medier. Men er der grund til at tro, at opslaget er decideret ulovligt?

Det har vi spurgt to juraprofessorer om. Og det er slet ikke sikkert, at afstemningen kan få Dansk Folkeparti dømt, lyder vurderingen.

Ikke så nedværdigende, at det bryder loven

Faktisk er det ligefrem usandsynligt, at afstemning skulle være på kant med loven, vurderer Jørn Vestergaard, der er professor i strafferet ved Københavns Universitet.

For selvom afstemningen har fået massevis af Facebook-brugere til at se rødt, så er den ifølge Jørn Vestergaard altså ikke grov nok til at være et brud på straffelovens § 266 b - den paragraf, som racisme kan dømmes efter.

Det kræver nemlig, at udtalelsen nedværdiger en gruppe personer. Og her er det ikke slemt nok at kalde somaliske kvinder for “en byrde”.

“Betegnelsen 'en byrde' har ikke et meningsindhold og en tilstrækkelig grovhed til at kunne betragtes som nedværdigende i strafferetlig forstand,” skriver Jørn Vestergaard i en mail til TjekDet.

'Byrde' kan være problematisk

Men Sten Schaumburg-Müller, professor i medieret ved Syddansk Universitet, ser anderledes på sagen. Det er ikke så åbenlyst, at Dansk Folkepartis afstemning er på sikker afstand af § 266 b, lyder hans vurdering.

 “Jeg vil ikke afvise, at afstemningen kan være ulovlig. Der er en sandsynlighed for, at politiet vil gå videre med den, og det vil kunne ende med en dom,” Sten Schaumburg-Müller.

For kalder man en etnisk gruppe - som i dette tilfælde somaliske kvinder - for 'en byrde', så kan det faktisk godt betragtes som en hån mod en bestemt gruppe, lyder det fra Sten Schaumburg-Müller. Og det kan være i strid med § 266 b.

“Det er jo ikke pænt, det her. Det, at lave en afstemning om, hvorvidt en gruppe personer er ”en byrde,” kan godt bringe forholdet over i det strafbare. At kalde en etnisk gruppe for 'en byrde' giver associationer til noget mere ubehageligt, som jøder blev omtalt i 30’erne,” siger han.

Rød skrift forværrer

På Twitter peger en bruger på, at Dansk Folkeparti i afstemningen kun omtaler de "fleste” og altså ikke alle somaliske kvinder. Og på den måde vil partiet kunne undgå at komme i karambolage med loven, gætter Twitter-brugeren på.

Men det giver Sten Schaumburg-Müller ikke meget for. Ordene “somaliske kvinder” er nemlig fremhævet med rødt i afstemningen, og de vil derfor blive set som en etnisk gruppe. Derfor kan udtalelsen godt høre under ‘racismeparagraffen’, siger Sten Schaumburg-Müller.

“Sammenhængen er afgørende. Og layoutet, hvor ‘somaliske kvinder’ er fremhævet med rødt, siver her i den strafbare retning,” siger han.

På tærsklen til at være grov nok

Udtalelser, der før har ført til en dom efter ‘racismeparagraffen’ har ifølge Sten Schaumburg-Müller dog været mere voldsomme.

Straffelovens § 266 b

Dansk Folkepartis Mogens Camre blev i 2015 dømt efter ‘racismeparagraffen’ for at sammenligne muslimer med nazister. Og tilbage i 2002 blev talsmand for Hizb Ut-Tahrir Fadi Abdullatif dømt efter samme paragraf for at omtale jøder i grimme vendinger.

Når man kigger på, hvad der har fået andre dømt efter § 266 b, er at kalde nogen “en byrde” så ikke i den lette ende?

“Jo, det er det helt bestemt. Og man må selvfølgelig gerne diskutere, om ikke det er et problem, at så mange somaliske kvinder er på offentlig forsørgelse, og en sådan debat vil ikke være i nærheden af noget strafbart, siger Sten Schaumburg-Müller og tilføjer:

“Der er en tærskel for grovhed i sådan nogle sager, men den er altså ikke eksakt. Og jeg synes ikke, det er åbenlyst, at afstemningen ikke kan vise sig at være strafbar.”

Men det er nu heller ikke op til juraprofessorerne at bestemme, om Dansk Folkepartis afstemning er ulovlig. I første omgang må politiet gøre op, om de vil gå videre med den anmeldelse en Twitter-bruger angiveligt har indgivet. I sidste ende skal en dommer vurdere, om afstemningen overtræder loven, påpeger Sten Schaumburg-Müller.

Vi har spurgt Østjyllands Politi, om de har modtaget en anmeldelse af Dansk Folkepartis afstemning, men det har de endnu ikke svaret på.

LÆS OGSÅ: Ovenpå heftig debat: Det kan slet ikke dokumenteres, at indvandrere og efterkommere snyder mere med SU

LÆS OGSÅ: Går flere og flere skolepiger med tørklæde?

LÆS OGSÅ: Der er noget galt med fakta om bederum

LÆS OGSÅ: Her er de danske ghettoområder

Forrige artikel Joachim B. Olsen er på usikker grund, når han lover lønstigninger på 6.000 kroner Joachim B. Olsen er på usikker grund, når han lover lønstigninger på 6.000 kroner Næste artikel Det kan ikke dokumenteres, at kvinder er mere voldelige end mænd Det kan ikke dokumenteres, at kvinder er mere voldelige end mænd
Så mange flygtninge og indvandrere kom til Danmark i 2019

Så mange flygtninge og indvandrere kom til Danmark i 2019

Flygtning, migrant, familiesammenført, velfærdsturist, fremmedarbejder, udvekslingsstuderende eller expat. Det vrimler med betegnelser for indvandrere. Men hvor mange kom der i 2019 – og hvorfra? Her gør vi status over indvandringen sidste år.

Barnebegravelsessagen viser vejen til det postfaktuelle samfund

Barnebegravelsessagen viser vejen til det postfaktuelle samfund

KOMMENTAR: Hvad er virkelighed, og hvad er fake news? Det kommer an på, hvor du ligger politisk. Sagen om Stram Kurs' demonstration ved en barnebegravelse er et ministudie i, hvordan sociale mediers fragmentering af offentligheden gør fakta til et politisk spørgsmål.

Udpeger Einstein i mystisk brev kærligheden som universets største kraft?

Udpeger Einstein i mystisk brev kærligheden som universets største kraft?

Verdens største kraft er kærligheden, slår Albert Einstein fast i et brev til sin datter. Budskabet har rejst i flere år og har spredt sig til flere kontinenter, men er det virkelig den verdenskendte fysiker, der står bag? Nej, viser vores jagt på historien bag teksten. Læs her, hvordan vi gjorde.

Bill Gates har ikke købt milliarddyr superyacht

Bill Gates har ikke købt milliarddyr superyacht

Microsoft-stifteren har købt en brintdrevet yacht til flere milliarder, beretter flere medier. Men det passer slet ikke, fastslår firmaet, der har lavet konceptet til det overdådige fartøj. 

Nej, hverken vitaminer, hybenpulver eller olier kan bekæmpe KOL

Nej, hverken vitaminer, hybenpulver eller olier kan bekæmpe KOL

Lungesygdommen KOL kan afhjælpes med vitaminer, hybenpulver og olier, påstår viral artikel, der lægger flere videnskabelige kilder til grund. Men artiklen overfortolker forskningen, og der findes ikke bevis for, at netop de midler afhjælper lungesygdommen. Faktisk kan den ikke kureres.

Debat om coronavirus er inficeret med løgne

Debat om coronavirus er inficeret med løgne

Coronavirus er dødelig og spredes lige nu til flere verdensdele. Men det er ikke kun virussen, der spreder sig. Det samme gør et væld af urigtige historier om den. Viser et billede for eksempel, at kinesere falder døde om på gaden?  

Nej, en kort lunte er ikke et tegn på høj intelligens

Nej, en kort lunte er ikke et tegn på høj intelligens

Et stort temperament hos kvinder er tegn på intelligens, beretter flere alternative netmedier og henviser til et australsk-amerikansk studie. Men det viser studiet, som medierne henviser til, slet ikke, og der er heller ikke anden forskning, der bakker påstanden op. 

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Store udenlandske tech-giganter som Google, Facebook og Youtube sidder på over 60 procent af annonceomsætningen på internettet i Danmark. Det udfordrer de danske medier og kan true demokratiet. Nu vil Demokratikommissionen have disse virksomheder til at betale mere til danskernes samfundskasse.

Når løgne og fake news bliver til det normale

Når løgne og fake news bliver til det normale

KOMMENTAR: Kan vi finde en mental vaccine mod fake news ved at lære at afkode manipulationens teknikker på nettet? Der er i hvert fald brug for en national plan for digital dannelse i Danmark.