Klimaministeren overdriver landbrugets eksport: Tæller 24 fiske-milliarder med

Det danske landbrug eksporterer for hele 160 milliarder kroner årligt, lyder det fra både klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) og landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug. Men det tal passer ikke. Både ministeren og interesseorganisation medregner nemlig massevis af milliarder, der ikke har noget med landbruget at gøre, siger forsker. 

Foto: Henning Bagger/Scanpix og Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix
Andreas Oved Askjær RasmussenRasmus Kerrn-Jespersen

Fakta

“Dansk landbrug bidrager med mere end 160 milliarder kroner i eksportindtægter om året.”

Kilde: Energi,- forsynings- og klimaminister, Lars Christian Lilleholt, (V) i DR2-programmet Debatten 11. oktober i år.


Det er ikke rigtigt, at landbruget eksporterer for 160 milliarder kroner om året. Det beløb dækker over fødevareklyngen, der ifølge både forskere og Landbrug & Fødevarer dækker over meget andet end lige landbruget. Ifølge fødevareøkonom er tallet snarere omkring 92 milliarder kroner. 

“Dansk landbrug bidrager med mere end 160 milliarder kroner i eksportindtægter om året.” 

Sådan proklamerede klima-, forsynings- og energiminister Lars Christian Lilleholt, da der i DR-programmet Debatten forleden blev debatteret, hvordan klimakrisen skal løses. Anledningen var regeringens nye klimaudspil, der af oppositionen er blevet kritiseret for at lade dansk landbrug slippe for at reducere dets påvirkning af klimaet. 

Og netop dansk landbrug er et ømt punkt i klimadebatten. For selvom landbruget fylder meget i klimaregnskabet og står for omtrent 20 procent af Danmarks udledning af drivhusgasser, så har landbruget altså også stor betydning for dansk økonomi. 

“Vi lever af det (landbruget, red.). Det er et af de største eksportområder i Danmark. 160 milliarder kroner,” sagde Peter Kiær, landmand og bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug og tidligere byrådskandidat for Liberal Alliance. 

Men det er ikke rigtigt, at dansk landbrug eksporterer for 160 milliarder kroner årligt, lyder det både fra en fødevareøkonom og endda også fra Landbrug & Fødevarer, som er landbrugets egen interesseorganisation. Blandt de mange nævnte milliarder kroner kan man nemlig finde eksportvarer, der overhovedet ikke har noget med dansk landbrug at gøre. 

Dækker over alt muligt andet end landbrug 

Ideen om, at det danske landbrug skulle eksportere for hele 160 milliarder kroner om året, stammer fra Landbrug & Fødevarers årlige opgørelse over den danske fødevareklynge. I den seneste opgørelse kan man da også læse, at fødevareklyngen sidste år stod for en eksport på 166 milliarder kroner. 

Problemet er bare, at når man taler om 'fødevareklyngen', så medregnes også eksport fra en række brancher, der ikke har noget at gøre med landbrug. For eksempel kan man i Landbrug og Fødevarers opgørelse se, at eksport af fisk og skaldyr for 24 milliarder kroner er regnet med. 

Hvad er fødevareklyngen?

Fødevareklyngen betegner de erhverv, som er bygget op omkring landbrug, fiskeri og fødevareproduktion.

Det omfatter også virksomheder, der leverer foder, kemikalier, ingredienser, enzymer og kapital til både landbrug, fiskeri og fødevareproduktionen. Virksomheder, der laver maskiner og teknologi, til landbrug, fiskeri og fødevareproduktion er også talt med i klyngen.

Derfor omfatter fødevareklyngen mere end blot landbruget.

Kilde: Miljø- og fødevareministeriet 

Ifølge Alex Dubgaard, der er lektor emeritus ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) ved Københavns Universitet, er det derfor forkert at tilskrive dansk landbrug en eksport på 160 milliarder kroner. 

“Man kan ikke betragte fødevareklyngen som synonym for landbruget. Fiskeri har overhovedet intet med landbrug at gøre, for det er en helt anden sektor. Bruger man fødevareklyngen til at beskrive landbrugets betydning for eksport, medfører det en betydelig overvurdering af landbrugets samfundsøkonomiske betydning,” siger han. 

Udover fiskeri er der i fødevareklyngen også medregnet en række erhverv, der ifølge Alex Dubgaard ikke er afhængig af at få råvarer fra lige præcis danske landmænd. Eksporten af kager og øl ville for eksempel ikke forsvinde, selv om der ikke var noget landbrug i Danmark. Kagefabrikkerne kunne importere udenlandsk mel og bryggerierne udenlandsk malt eller maltbyg, siger han. 

Alex Dubgaard

Og landbrugets organisation Landbrug & Fødevarer afviser da også, at selve landbruget alene tegner sig for en eksport på over 160 milliarder, hvilket i øvrigt svarer til omtrent en fjerdedel af den samlede danske eksport. 

"Det er ikke rigtigt. Det er en misforståelse, at det er landbruget, der eksporterer for 166 milliarder kroner. Det er den samlede fødevareklynge, der eksporterer for 166 milliarder kroner i 2017. Landbruget er i ordets bogstavelige forstand lig med jordbruget. Det er landmanden i gummistøvler, der står på marken eller i stalden," siger Finn Christensen, der er statistikchef hos Landbrug & Fødevarer. 

Landbrugets eksport er ikke nær så stor 

Lars Christian Lilleholt og Peter Kiær overdriver altså begge, når de siger, at dansk landbrug eksporterer for 160 milliarder kroner.

Men hvor mange kroner eksporterer dansk landbrug så i virkeligheden for?

Ifølge Alex Dubgaard er det mere retvisende at kigge på det, som Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet (IFRO) med et knap så mundret udtryk kalder det landbrugsindustrielle sektorkompleks. Det omfatter eksporten fra den primære landbrugssektor - altså bondemanden på marken – og de fødevarebrancher, som overvejende er afhængige af dansk landbrugsproduktion. Det gælder især slagterier, mejerier og sukkerfabrikker.  

På den måde regner IFRO kun den eksport med, som er bestemt af, hvor meget danske landmænd producerer. Og de fødevarer, hvor råvarerne kunne findes stort set lige så billigt i udlandet – eller som slet ikke har noget med landbrug at gøre - er altså ikke regnet med.

Finn Christensen
Statistikchef hos Landbrug & Fødevarer.
 Når det lægges sammen lander man på en landbrugseksport på i alt 92 milliarder kroner i 2017. Altså et godt stykke under de 160 milliarder.  

Skærer landbruget til, når det gælder klimaaftryk 

Når regeringen og Bæredygtigt Landbrug omtaler landbrugets eksport, så bruger de altså en opgørelse, der medregner varer, der ifølge forskere ikke har noget at gøre med landbrug. Men i opgørelsen over landbrugets udledning af drivhusgasser er hverken fiskeri eller fødevare talt med – ja faktisk er end ikke udslippet fra dieselen i landmandens traktor inkluderet. 

I samme udgave af Debatten oplyser Peter Kiær fra Bæredygtigt Landbrug, at landbruget står for 20 procent af Danmarks samlede CO2-udledning, og det fremgår også af regeringens seneste klimaudspil, der blev præsenteret tidligere på måneden.  

Slår man op i Energistyrelsens Basisfremskrivning kan man læse, at dansk landbrug i 2016 udledte 10,5 millioner ton CO2-ækvivalenter. Og det svarer ganske rigtigt til omtrent 20 procent af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser.  

Men udregningen af de 10,5 millioner ton drivhusgasser dækker kun landbruget i snæver forstand. For udledningen fra alle de andre sektorer, som både Lars Christian Lilleholt og Bæredygtigt Landbrug regner med som en del af landbrugets eksport, er altså udeladt, når landbrugets klimaaftryk gøres op. 

For eksempel tæller hverken fiskeri eller fødevareindustri med i opgørelsen over landbrugets udledning, selv om det tæller med i fødevareklyngen og derfor bliver udlagt som en del af landbrugets eksport. Heller ikke udledningen fra de maskiner, der bliver brugt i landbruget regnes med, siger Ole-Kenneth Nielsen, der er chefkonsulent hos Det Nationale Center for Miljø og Energi, og som er med til lave opgørelserne. 

“Udledning fra forbrænding - for eksempel til traktorer, mejetærskere eller til opvarmning - regnes ikke med til landbrug. Det opgøres separat og hører under energi. Udledning fra fødevareindustri er heller ikke opgjort under landbrug, men rapporteres under fremstillingsvirksomhed,” siger han. 

Hvad er CO2-ækvivalenter?

"Drivhusgasser" og "CO2" bliver ofte brugt i flæng i klimadebatten. Men CO2 er kun én af mange drivhusgasser.

Gasserne er forskellige og stammer fra mange steder. Derfor omregner man drivhusgasser til en fælles målenhed, nemlig CO2-ækvivalenter. Dermed kan man bedre sammenligne gasserne.

Kilde: DR Skole

Dermed tager Lars Christian Lilleholt og Bæredygtigt Landbrug udgangspunkt i en meget bred forståelse af landbruget, når de skal opgøre værdien af eksporten - det vil sige de 160 milliarder kroner - og en meget snæver forståelse, når de skal opgøre klimabelastningen fra samme landbrug. Men den går ikke. Vil man medregne fiskeri og fødevareforarbejdning i landbrugets eksport, må man naturligvis også medregne den CO2-udledning, det medfører, siger Alex Dubgaard fra IFRO. 

“Hvis man bruger landbrugseksporten som begrundelse for ikke at gribe ind i landbruget klimamæssigt, så er det klart, at man også burde medregne udledningerne fra den del af fødevareindustrien, der står forarbejdning og afsætning af landbrugsvarer til eksport. Henviser man til hele fødevareklyngens eksport, så bør udledningen fra væsentlig flere aktiviteter regnes med - for eksempel fiskeriet,” siger Alex Dubgaard og tilføjer, at de største klimasyndere i forbindelse med landbrugsproduktionen dog er køernes bøvser og lattergasudslip af fra kvælstofgødning, og det er allerede regnet med under det landbrugets drivhusgasudledning. 

Landmand mener ikke, han talte om landbruget 

Da vi kontakter Peter Kiær afviser han at have givet det indtryk, at han i Debatten har talt om landbrugets eksport. Han talte derimod om hele fødevareklyngen, mener han. Også selv om han deltog i en debat, der handlede om landbrugets rolle i klimakrisen. Og endda selv om han talte om landbrugsareal og produktion af husdyr i samme ombæring. Og i øvrigt nævnte han slet ikke fødevareklyngen med et eneste ord.

Peter Kiær

Landmand, bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug og tidligere byrådskandidat for Liberal Alliance. 

“Der er en sammenhængskraft mellem landbruget og alle de følgeerhverv. Det har en samlet effekt, og det giver en eksport på 160 milliarder kroner om året. Det er udtryk for hele klyngen, og den hænger sammen,” siger Peter Kiær. 

Men du siger jo ikke fødevareklyngen i udsendelsen?

“Jeg siger heller ikke landbruget. Jeg siger, vi eksporterer for 160 milliarder kroner. Nu snakkede vi jo ikke om landbruget, vi snakkede sådan set om klimaet. Og så prøvede jeg at give et eksempel på, hvor stor betydning erhvervet og følgeerhvervet i hele klyngen har for dansk økonomi. Landbruget er fundamentet for klyngen. 

Er landbruget et fundament for fiskeri? 

“Nu snakker jeg jo om fødevareklyngen. Jeg ved godt, jeg ikke sagde fødevareklyngen, men jeg sagde heller ikke landbruget.” 

I opgørelsen over landbrugets udledning af drivhusgasser er der hverken medregnet udledning fra fiskeri eller fødevareforarbejdning. Ville det ikke give et mere retvisende billede af landbrugets samfundsøkonomiske betydning over for dets klimaaftryk, hvis tallene for eksport og udledning af drivhusgasser dækkede over det samme? 

“Jo, det indrømmer jeg gerne. 20 procent er den andel, man har snakket om hele tiden. Og jeg kan godt se, at de 160 milliarder kroner i eksport ikke er i overensstemmelse med de 20 procent af Danmarks udledning af drivhusgasser. Andelen ville være langt højere, hvis man medregnede alle de andre ting i fødevareklyngen,” siger Peter Kiær. 

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra klima-, energi- og forsyningsminister Lars Christian Lilleholt.

LÆS OGSÅ: Landbrugs-lobby laver banale fejl i kritik af økologiske bønder

LÆS OGSÅ: Er der virkelig sprøjtegift i hver fjerde danske vandværksboring?

LÆS OGSÅ: Grøn tænketank overdriver vælgernes syn på klimapolitik

LÆS OGSÅ: Er der ukrudtsgift i vores vacciner?

Omtalte personer

Lars Christian Lilleholt

MF (V), fhv. energi-, forsynings- og klimaminister
journalist (DJH 1993)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu