KOMMENTAR: Vi skal tage magten tilbage fra teknologien

Vi står ved en korsvej, hvor vi som individer og som samfund skal vælge, om vi vil styre teknologien, eller om teknologien skal styre os.

Om Jakob Nielsen

Af Jakob Nielsen, chefredaktør for Altinget.dk og Ugebrevet Mandag Morgen.

Prøv at tænke fem sekunder over dette spørgsmål, før du læser videre: Hvordan er dit syn på de store, globale techselskaber som f.eks. Google, Facebook og Twitter?

Ser du dem som en positiv og konstruktiv kraft, der arbejder for en bedre verden, eller tværtimod som selskaber, der mere eller mindre bevidst underminerer fundamentet under vores samfund?

Din tænkepause begynder nu.

Hvis du har det ligesom mig, så har du ikke helt let ved at svare på spørgsmålet. På den ene side er jeg selv ivrig bruger af techselskabernes produkter. Jeg er aktiv på såvel Facebook som Twitter, jeg har en privat Gmail-konto, en iPhone og temmelig mange andre produkter fra Apple, en konto hos Amazon og så videre.

Som om det ikke var nok, anvender jeg dem også professionelt.

På Mandag Morgen og TjekDet.dk benytter vi de sociale medier til at dele vores historier, og på vores søstermedie Altinget har vi søgt og modtaget penge fra Google til at udvikle robotjournalistik (og ja, det virker, men det er en anden historie).

Men samtidig nærer jeg en dyb skepsis over for de selvsamme selskaber. Min største anke er, at de udnytter deres multinationale status til at flytte penge rundt på en måde, så de betaler grotesk lidt i skat i de lande, hvor de tjener deres penge. Jeg er også bekymret over deres hang til at blive monopoler på deres respektive markeder. Konkurrenter bliver enten kvast eller opslugt.

Det er ikke godt for hverken innovation eller prisdannelse. Og så har jeg slet ikke nævnt de bekymringer, man nødvendigvis må have for demokratiet i en verden, hvor sociale medier er så kraftfulde, at de kan gøre det muligt for en åbenlyst inkompetent mand som Donald Trump at vinde et demokratisk valg og blive USA’s præsident.

MIT EGET DILEMMA AFSPEJLER DEN KORSVEJ, vi står ved, i forholdet mellem teknologi og samfund. Det er en korsvej, hvor vi dybest set skal vælge, om vi vil styre teknologien, eller om teknologien skal styre os. Det gælder som individer, og det gælder som samfund, både nationalt og globalt.

Det er til gengæld ikke en korsvej, hvor vi skal vælge mellem teknologiske fremskridt eller stilstand. Det er heller ikke en korsvej, hvor vi skal vælge de store techselskaber enten til eller fra, selv om der findes stemmer i debatten, der gerne vil fremstille det sådan.

Derfor er der noget befriende over nogle af de tegn, der for tiden peger i den rigtige retning. Det gælder i Washington, Bruxelles og i København. I den amerikanske hovedstad holdt Senatet i onsdags høringer, hvor Facebook og Twitter mødte op, mens Googles topfolk blev hjemme.

Selv om høringerne ikke bragte afgørende nyt, understregede de den pointe, at techselskaberne ikke længere kan operere i et ansvarsfrit rum. Dagen efter høringen meddelte Twitter således, at selskabet følger i fodsporet på Facebook og Apple og udelukker den kontroversielle konspirationsteoretiker Alex Jones fra at anvende mediet.

I Bruxelles er Europa-Parlamentet godt i gang med at behandle et lovforslag, der skal sikre kunstneres ophavsret i forhold til de store techselskaber. De amerikanske firmaer anvender millioner af euro på lobbyvirksomhed imod forslaget og advarer om, at det vil ødelægge internettet. Men vinden blæser ikke i deres retning.

Og i København fremlagde regeringen i fredags en handlingsplan, der skal hindre udenlandsk påvirkning af demokratiske valg i Danmark.

MEN ALLERMEST OPMUNTRENDE ER MÅSKE den techfestival, der blev afholdt i København i den forgangne uge. På plakaten var det gamle slogan ’Disrupt or die’ streget ud og ændret til ’Care or die’. Hundredvis af mennesker, der lever af at opfinde, udvikle eller anvende ny teknologi, samledes i en fælles forståelse af, at der er brug for en ny og mindre benovet tilgang til emnet.

Som det så fint formuleres i den erklæring, der kom ud af sidste års festival – det såkaldte Copenhagen Letter:

”Det er på tide at tage ansvaret for den verden, vi skaber. Tid til at sætte mennesker før forretning. Tid til at erstatte den tomme retorik om, at ’vi bygger en bedre verden’ med en forpligtelse til reel handling. Tech er ikke større end os selv. Det bør styres af os alle og af vores demokratiske institutioner. Det bør spille efter reglerne i vores samfund. Det bør tjene vores behov, både individuelle og kollektive, i lige så høj grad som vores ønsker.”

Det er med andre ord på tide at fokusere mindre på den næste selvkørende bil, det næste trådløse kvantespring eller et køleskab, der selv køber ketchup. Vi skal som individer, som ledere og som samfund spørge os selv, hvilket problem vi gerne vil løse. Dernæst kan vi tale om, hvordan teknologien kan hjælpe.

Derfor skal vi også justere vores dialog om teknologi. Det er ikke enten for eller imod. Teknologi er alle steder og er en realitet, som man er nødt til at forholde sig til, uanset om man leder en vuggestue, er chef for en kommunal forvaltning eller er chefredaktør på et ugebrev, der også deler sine historier på Twitter.

 

Forrige artikel ANALYSE: Sverige bliver snart som resten af Europa ANALYSE: Sverige bliver snart som resten af Europa Næste artikel BLOG: Dansk lovgivning kan stoppe falske nyheder – men kun et stykke ad vejen BLOG: Dansk lovgivning kan stoppe falske nyheder – men kun et stykke ad vejen
  • Anmeld

    Dimensions · http://mahjongfreegames.online/dimensions

    game

    Last night I was in the search for the games by which I can sharp my mind and after a long search I found out online games which fulfilled my requirements and had a lots of fun.



Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Hvor mange muslimer er der i Danmark?

Hvor mange muslimer er der i Danmark?

Hvor mange muslimer er der i Danmark? Det spørgsmål er ofte genstand for debat på de sociale medier. Ikke mindst fordi der ikke findes officielle danske statistikker om det.

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Din årsopgørelse ligger nu klar, og det indvarsler højtid for svindlere, der vil narre dig og tage dine penge. Så klik ikke på mistænkelige links, og angiv kun oplysninger til Skattestyrelsen på TastSelv-service. 

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Mobilstråler fra 5G giver kræft i hjernen, og derfor skal teknologien standses øjeblikkeligt. Sådan lyder alarmen adskillige steder på sociale medier. Men der er ikke grund til at frygte, at det nye mobilnetværk vil give mennesker kræft.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Endnu engang er Claus Pilgaard - også kendt som Chili Klaus - offer for et svindelnummer om investeringer i bitcoins. En falsk artikel hævder, at han har overvundet sin konkurs ved sådanne investeringer, og at han opfordrer dig til at gøre ham kunsten efter.

Nej, mænd forlænger ikke livet ved

Nej, mænd forlænger ikke livet ved "at stirre på kvindebryster"

At stirre på kvindebryster forlænger mænds liv, afslører ny forskning. Sådan lyder en nyhed man kan læse i flere danske og udenlandske medier. Men nyheden er pure opspind, og den forskning, der lægges til grund for historien, handler hverken om levealder eller om at stirre på bryster.     

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Da vi er vant til at møde politisk kommunikation i radioen, i tv'et og i avisen, rammer såkaldte memer os på sociale medier, mens vi ikke har de politiske parader oppe. Det kan gøre de til tider falske politiske kampagner endnu mere effektive, siger forskere.

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Valgkampen forud for det svenske rigsdagsvalg i september var præget af falske og fordrejede politiske grafikker, der blev spredt vidt og bredt på Facebook. I de seneste måneder har fænomenet også ramt den danske politiske debat på sociale medier.