KOMMENTAR: Vi skal tage magten tilbage fra teknologien

Vi står ved en korsvej, hvor vi som individer og som samfund skal vælge, om vi vil styre teknologien, eller om teknologien skal styre os.

Om Jakob Nielsen

Af Jakob Nielsen, chefredaktør for Altinget.dk og Ugebrevet Mandag Morgen.

Prøv at tænke fem sekunder over dette spørgsmål, før du læser videre: Hvordan er dit syn på de store, globale techselskaber som f.eks. Google, Facebook og Twitter?

Ser du dem som en positiv og konstruktiv kraft, der arbejder for en bedre verden, eller tværtimod som selskaber, der mere eller mindre bevidst underminerer fundamentet under vores samfund?

Din tænkepause begynder nu.

Hvis du har det ligesom mig, så har du ikke helt let ved at svare på spørgsmålet. På den ene side er jeg selv ivrig bruger af techselskabernes produkter. Jeg er aktiv på såvel Facebook som Twitter, jeg har en privat Gmail-konto, en iPhone og temmelig mange andre produkter fra Apple, en konto hos Amazon og så videre.

Som om det ikke var nok, anvender jeg dem også professionelt.

På Mandag Morgen og TjekDet.dk benytter vi de sociale medier til at dele vores historier, og på vores søstermedie Altinget har vi søgt og modtaget penge fra Google til at udvikle robotjournalistik (og ja, det virker, men det er en anden historie).

Men samtidig nærer jeg en dyb skepsis over for de selvsamme selskaber. Min største anke er, at de udnytter deres multinationale status til at flytte penge rundt på en måde, så de betaler grotesk lidt i skat i de lande, hvor de tjener deres penge. Jeg er også bekymret over deres hang til at blive monopoler på deres respektive markeder. Konkurrenter bliver enten kvast eller opslugt.

Det er ikke godt for hverken innovation eller prisdannelse. Og så har jeg slet ikke nævnt de bekymringer, man nødvendigvis må have for demokratiet i en verden, hvor sociale medier er så kraftfulde, at de kan gøre det muligt for en åbenlyst inkompetent mand som Donald Trump at vinde et demokratisk valg og blive USA’s præsident.

MIT EGET DILEMMA AFSPEJLER DEN KORSVEJ, vi står ved, i forholdet mellem teknologi og samfund. Det er en korsvej, hvor vi dybest set skal vælge, om vi vil styre teknologien, eller om teknologien skal styre os. Det gælder som individer, og det gælder som samfund, både nationalt og globalt.

Det er til gengæld ikke en korsvej, hvor vi skal vælge mellem teknologiske fremskridt eller stilstand. Det er heller ikke en korsvej, hvor vi skal vælge de store techselskaber enten til eller fra, selv om der findes stemmer i debatten, der gerne vil fremstille det sådan.

Derfor er der noget befriende over nogle af de tegn, der for tiden peger i den rigtige retning. Det gælder i Washington, Bruxelles og i København. I den amerikanske hovedstad holdt Senatet i onsdags høringer, hvor Facebook og Twitter mødte op, mens Googles topfolk blev hjemme.

Selv om høringerne ikke bragte afgørende nyt, understregede de den pointe, at techselskaberne ikke længere kan operere i et ansvarsfrit rum. Dagen efter høringen meddelte Twitter således, at selskabet følger i fodsporet på Facebook og Apple og udelukker den kontroversielle konspirationsteoretiker Alex Jones fra at anvende mediet.

I Bruxelles er Europa-Parlamentet godt i gang med at behandle et lovforslag, der skal sikre kunstneres ophavsret i forhold til de store techselskaber. De amerikanske firmaer anvender millioner af euro på lobbyvirksomhed imod forslaget og advarer om, at det vil ødelægge internettet. Men vinden blæser ikke i deres retning.

Og i København fremlagde regeringen i fredags en handlingsplan, der skal hindre udenlandsk påvirkning af demokratiske valg i Danmark.

MEN ALLERMEST OPMUNTRENDE ER MÅSKE den techfestival, der blev afholdt i København i den forgangne uge. På plakaten var det gamle slogan ’Disrupt or die’ streget ud og ændret til ’Care or die’. Hundredvis af mennesker, der lever af at opfinde, udvikle eller anvende ny teknologi, samledes i en fælles forståelse af, at der er brug for en ny og mindre benovet tilgang til emnet.

Som det så fint formuleres i den erklæring, der kom ud af sidste års festival – det såkaldte Copenhagen Letter:

”Det er på tide at tage ansvaret for den verden, vi skaber. Tid til at sætte mennesker før forretning. Tid til at erstatte den tomme retorik om, at ’vi bygger en bedre verden’ med en forpligtelse til reel handling. Tech er ikke større end os selv. Det bør styres af os alle og af vores demokratiske institutioner. Det bør spille efter reglerne i vores samfund. Det bør tjene vores behov, både individuelle og kollektive, i lige så høj grad som vores ønsker.”

Det er med andre ord på tide at fokusere mindre på den næste selvkørende bil, det næste trådløse kvantespring eller et køleskab, der selv køber ketchup. Vi skal som individer, som ledere og som samfund spørge os selv, hvilket problem vi gerne vil løse. Dernæst kan vi tale om, hvordan teknologien kan hjælpe.

Derfor skal vi også justere vores dialog om teknologi. Det er ikke enten for eller imod. Teknologi er alle steder og er en realitet, som man er nødt til at forholde sig til, uanset om man leder en vuggestue, er chef for en kommunal forvaltning eller er chefredaktør på et ugebrev, der også deler sine historier på Twitter.

 

Forrige artikel ANALYSE: Sverige bliver snart som resten af Europa ANALYSE: Sverige bliver snart som resten af Europa Næste artikel BLOG: Dansk lovgivning kan stoppe falske nyheder – men kun et stykke ad vejen BLOG: Dansk lovgivning kan stoppe falske nyheder – men kun et stykke ad vejen
  • Anmeld

    Dimensions · http://mahjongfreegames.online/dimensions

    game

    Last night I was in the search for the games by which I can sharp my mind and after a long search I found out online games which fulfilled my requirements and had a lots of fun.



Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Folkepensionister, der har knoklet for fædrelandet i en menneskealder, får det samme beløb i ydelse som flygtninge, der lige er kommet til landet. Det påstår et flittigt delt og forarget opslag på Facebook. Men virkeligheden er noget mere nuanceret, fastslår to forskere.

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Klaus Riskær Pedersen har investeret en halv milliard i en investeringsplatform, der skal hjælpe forgældede danskere. Det påstår i hvert fald en artikel, der tilsyneladende stammer fra Berlingske Business. Men der er tale om svindel, som forsøger at hive penge op af godtroende folks lommer. 

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Mere end halvdelen af verdens klimaforskere mener, at menneskets bidrag til den globale opvarmning er meget begrænset, siger Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Men hans dokumentation underbygger ikke hans påstand.

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Anders Matthesen har ifølge en artikel postet hele 500 millioner kroner i en bitcoin-investeringsplatform, som hjælper almindelige mennesker af med deres gæld. Men artiklen er pure opspind designet til at snyde godtroende folk. 

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Mette Frederiksen har taget hul på forhandlingerne, der skal opfylde et af hendes mest profilerede valgløfter: Tidligere pension til nedslidte. Hvem og hvor mange der kunne se frem til den ret, ville S ikke ud med. I foråret gik vi alligevel på jagt efter et muligt svar. 

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Det russiske statsmedie Sputnik ser ikke noget problem i, at de ligesom Jyllands-Posten bragte en falsk historie om knivbevæbnede migranter. "Vi siger ikke om det er sandt eller ikke sandt,” lyder det fra nyhedschefen for det russiske medie.

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Med en særlig type tape behøver du aldrig at bekymre dig om smerter igen. Sådan reklamerer flere kendte tv-værter i en række annoncer på nettet. Men værternes navne og billeder er blevet misbrugt. Og tapens effekt er næppe så fantastisk, som det påstås i annoncerne. 

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Sofie Linde har haft en sommer i netsvindlernes søgelys. Først blev hendes navn og ansigt misbrugt til at sælge slankepiller, og nu skulle hun angiveligt være på banen med en natcreme. Igen er der dog tale om svindel. 

Hvem betaler egentlig topskat?

Hvem betaler egentlig topskat?

Topskatten er ofte en varm kartoffel i den offentlige politiske debat. Men hvem er det egentlig, politikerne taler om, når de nævner topskatteyderne? TjekDet har undersøgt sagen.