Kommer EU-politikerne sovende til 150.000 kroner om måneden?

Politikerne i Bruxelles får månedligt 150.000 kroner i løn, hævder populært opslag på sociale medier. Men det er de færreste EU-politikere, der får så høj en hyre.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Med stor hast turnerer et opslag på Facebook med et billede af en flok sovende politikere, som i den grad vækker foragt. Billedet af de seks personer, der angiveligt er EU-politikere, som tager sig et hvil, bærer ordet “EU” med store typer. Og deleteksten til opslaget lyder ”Løn: Kr 150.000 om måneden.”

Påstanden har tilsyneladende svensk oprindelse, da beløbet på billedet er gengivet på svensk.  

Opslaget om de guldrandede, men sovende politikere er i skrivende stund delt mere end 2.600 gange af både danske og svenske facebookbrugere. 

Men det er de færreste EU-politikere, der får så høj en hyre.

Desuden er billederne af de sovende politikere hverken fra Bruxelles eller Strasbourg, hvor EU-politikerne holder til.

50.000 i løn, men ...

Da billedet viser politikere på bænkerækker, giver det umiddelbart det indtryk, at der er tale om politikere i et parlament. Men opslaget meddeler ikke, om det sigter efter politikere i Europa-Parlamentet eller i Europa-Kommissionen. Så lad os kigge på lønnen i begge institutioner.

Under overskriften “Hvor meget tjener et medlem af Europa-Parlamentet?” har Europa-Parlamentets kontor i Danmark lavet en oversigt over europa-parlamentarikernes vederlag.

Et medlems månedlige løn ligger på cirka 64.100 danske kroner. Af det beløb trækker EU en skat, så den egentlige løn svarer til lige knap 50.000 kroner. Den indkomst skal danske medlemmer af Europa-Parlamentet desuden betale skat af i Danmark.

Artiklen fortsætter under billedet

 
Skærmbillede af det vidt delte facebookopslag.

Dertil kommer de såkaldte blyantspenge på 33.000 kroner, som alle EU-parlamentarikere får udbetalt hver måned. Blyantspengene er skattefrie og er ifølge Europa-Parlamentet ikke en løn, men kontorpenge, der ikke er skattepligtige.

Pengene bliver udbetalt med henblik på at dække politikernes udgifter til kontordrift. Altså telefoner, computerudstyr, post og måske endda en sekretær. Dog holdes der ikke kontrol med, hvad blyantspengene reelt bliver brugt på.

Får ikke dagpenge alle dage

Endelig får europaparlamentarikerne også et beløb, som EU kalder dagpenge, i størrelsesordenen 2.300 kroner per dag. Men de penge får politikerne kun for de dage, hvor de deltager i møder i parlamentet i Bruxelles eller Strasbourg. Dagpenge er ifølge Europa-Parlamentet heller ikke en løn, men et tillæg, der skal gå til overnatning og forplejning i EU-byerne.

Dagpengene bliver kun udbetalt, hvis politikerne møder op i parlamentet og skriver under på, at de har deltaget i møderne. De kan derfor ikke få dagpenge for weekender og ferier.

Dagpengene bliver desuden halveret, hvis ikke politikerne stemmer mindst halvdelen af gangene til plenarmøderne i parlamentssalen, hvor forskellige forslag er til afstemning. Også hvis politikerne rejser andetsteds i forbindelse med arbejdet i EU, kan de få det halve af dagpengebeløbet. Det samme gælder, hvis politikerne tilbringer under fire timer i Bruxelles eller Strasbourg.

Artiklen fortsætter under billedet

I Europa-Parlamentets mødekalender for 2020 er der med forskellige farver vist, hvilke opgaver der venter politikerne på de forskellige dage. Som udgangspunkt foregår plenarmøder (rød), udvalgsmøder (laksefarvet) og gruppemøder (lilla) i enten Bruxelles eller Strasbourg. De dage vil altså kunne udløse dagpenge, hvis politikerne møder op. De grønne dage, ekstern parlamentarisk virksomhed, foregår i udgangspunktet ikke i parlamentet og udløser som udgangspunkt ikke dagpenge til politikerne. 

Selv med flest muligt udbetalte dagpenge vil en europa-parlamentariker ikke kunne få 150.000 kroner om måneden i gennemsnit, som der ellers står i opslaget.

Tæller man alle dage sammen, selv dem der er afsat til at bruges uden for EU’s institutioner, vil det nemlig i gennemsnit give knap 37.000 månedlige kroner til politikernes overnatning og mad i Bruxelles eller Strasbourg. Og det tal er formentlig endda særdeles højt sat.

Lønnen for europa-parlamentarikere ligger altså på cirka 50.000 kroner før skat, mens de principielt kunne skrabe 70.000 kroner sammen i kontorpenge og dagpenge. 

Kommissærer får mere

EU's kommissærer henter dog mere i løn end medlemmerne af parlamentet. Kommissærernes løn er udregnet med afsæt i den højest betalte embedsmand i kommissionen. I 2018 fik den embedsmand en løn på godt 142.000 kroner, hvilket udløste en løn på næsten 200.000 kroner til kommissionsformanden, da formanden løn er 138 procent af den bedst betalte embedsmand.

Kommissionens næstformænd, heriblandt danske Margrethe Vestager, får en løn på 125 procent af den højest betalte embedsmand, altså cirka 180.000 kroner.

En kommissærs løn ligger på 112,5 procent af embedsmandens løn. I 2018 udløste det en løn på omtrent 160.000 kroner.

Ikke i Bruxelles eller Strasbourg

Vender vi blikket tilbage på billedet af de sovende politikere, bliver det hurtigt tydeligt, at opslaget også har besvær med at gengive EU-politikerne korrekt. De sovende ældre herrer på de seks billeder i opslaget befinder sig nemlig slet ikke i Europa-Parlamentet.

Interiøret i parlamentsbygningen i Strasbourg er nemlig blåt, mens siddepladserne i EU’s anden parlamentsbygning i Bruxelles er af lyst træ. De sovende politikere i opslaget er derimod omgivet af rødt møblement og mørkt træ.

Da vi laver en billedsøgning i Google, viser det sig, at billederne er brugt før i en fransk kontekst. Og de røde sæder på billederne matcher da også de røde sæder, de franske parlamentsmedlemmer sidder på i nationalforsamlingen i Paris.

Artiklen fortsætter under billedet

Stolerækkerne i parlamentet i Strasbourg er mørkeblå. (Foto: Frederick Florin/Ritzau Scanpix)

I Bruxelles er interiøret i parlamentssalen af lyst træ. (Foto: Geert Vanden Wijngaert/AP/Ritzau Scanpix)

Det betyder imidlertid ikke, at EU-politikerne afholder sig fra at blunde lidt i parlamentssalen.

Her er det et medlem af det nu hedengangne EU-kritiske britiske parti UKIP, der i 2013 angiveligt får sig en lur i Bruxelles under et møde i salen.

Billedet er taget af Julie Girlin, der er tidligere britisk EU-parlamentsmedlem for de konservative.

Hun delte billedet på Twitter med teksten "UKIP MEP'ere arbejder hårdt i Europa-Parlamentet i dag".

Artiklen fortsætter under billedet

Et tidligere britisk medlem af Europa-Parlamentet kastede sig ud i politisk drilleri, da hun i 2013 fotograferede en sovende landsmand fra det EU-kritiske parti UKIP. (Foto: Twitter/@juliegirling)

Den sovende UKIP-politiker på billedet hedder Roger Helmer. Han forklarede efterfølgende også på Twitter, at han blot tog en kort pause fra mødet.

"Det er, hvad der kommer af at arbejde for hårdt," skrev han.

TjekDet har spurgt facebookbrugeren bag opslaget om europaparlamentarikernes løn, hvordan han får deres indkomst til at lyde på hele 150.000 kroner, og hvor billederne af politikerne stammer fra. 

Brugeren svarer, at opslaget er ment som satire.

"Det præcise belæg er mig ligegyldigt. De får efter min mening alt for meget for det, de laver. Levebrødspolitikere er, hvad de efter min mening er," skriver brugeren Niels Nielsen over Facebook Messenger.

Forrige artikel Nej, den finske regering foreslår ikke fire dages arbejdsuge Nej, den finske regering foreslår ikke fire dages arbejdsuge Næste artikel Forestiller dette billede virkelig Australien i brand set fra rummet? Forestiller dette billede virkelig Australien i brand set fra rummet?
Bilka er lige nu et populært mål for fupkonkurrencer

Bilka er lige nu et populært mål for fupkonkurrencer

For at sprede lidt glæde i coronakrisetiden, udlover Bilka i Skalborg spritnye høretelefoner til 10 heldige vindere. Sådan lyder det i et populært opslag på sociale medier. Men Bilka har intet med konkurrencen at gøre - den er et fupnummer. I øjeblikket lægger flere af kædens varehuse ufrivilligt navn til svindelnummeret.

Helle Thorning-Schmidt bliver medlem af Facebooks nye

Helle Thorning-Schmidt bliver medlem af Facebooks nye "højesteret"

Jurister, menneskerettighedssaktivister, digitale eksperter og en tidligere dansk statsminister er blandt de udpegede medlemmer af Facebooks nye tilsynsråd. De skal tage stilling til, hvilke typer indhold der løbende skal fjernes på det sociale medie. 

Forvirring om (falsk) coronaskilt: Mener hun virkelig det helt alvorligt?

Forvirring om (falsk) coronaskilt: Mener hun virkelig det helt alvorligt?

En amerikansk demonstrant hånes på sociale medier for at holde et protestskilt med et konspirerende budskab, der beskylder Barack Obama for at stå bag coronakrisen. Men billedet er manipuleret. I virkeligheden står der noget helt andet på skiltet, som hun brugte til at demonstrere mod nedlukningen af Californien under coronakrisen. 

Hvor mange muslimer er der i Danmark?

Hvor mange muslimer er der i Danmark?

Antallet af muslimer i Danmark er ofte genstand for debat på sociale medier. Ikke mindst fordi der ikke findes officielle danske opgørelser. Nye beregninger viser nu, at tallet sandsynligvis er lavere end tidligere vurderet.