Kommission ønsker større kontrol med digitale politiske reklamer

Danske politikere og deres partier skal være mere åbne om brug af data og annoncering på digitale platforme, anbefaler Siri-kommissionen i ny rapport. Venstre og DF afviser.

Af Kasper Kaasgaard

Med en forestående valgkamp er diskussionen om politiske reklamer på nettet højaktuel.

Et nyt indspark i den debat kommer fra Siri-kommissionen, som har bedt Lisbeth Knudsen skrive en rapport om kunstig intelligens’ påvirkning af vores medier og demokrati.

Rapporten indeholder blandt andet konkrete anbefalinger til danske politikere.

”Der er for det første brug for, at politiske reklamer varedeklareres med en konkret afsender. Men på grund af anvendelsen af micro-segmentering i den digitale annoncering med specifikke budskaber rettet til bestemte målgrupper, som vi så det i den seneste amerikanske præsidentvalgkamp og ved Brexit-afstemningen, er det nødvendigt med åbenhed,” siger Lisbeth Knudsen til Altinget og fortsætter:

”Vi ser desværre også digitale politiske annoncebudskaber uden en klar afsender. Det bør en lovpligtig registrering over digital politisk annoncering jo forhåbentlig gøre noget ved.”

Siri-kommissionen er Ingeniørforeningen IDA og Ida Aukens (R) forsøg på at skabe opmærksomhed om de implikationer, som udviklingen inden for AI har på vores samfund.

Kommissionen har lavet opdraget til rapporten, som er skrevet af Lisbeth Knudsen, som til daglig er tværgående chefredaktør på Altinget og Mandag Morgen.

Feje for egen dør

Ida Auken, der er sit partis it-ordfører, har således fulgt arbejdet med rapporten undervejs. Det arbejde er også foregået på Christiansborg i dialog med de folkevalgte.

Anbefalingerne om at regulere politiske annoncer skal ifølge Auken hjælpe med til, at danske politikere holder deres sti ren.

”Når vi ikke vil have, at for eksempel russerne bruger falske profiler og bots til at påvirke den demokratiske samtale, skal vi også være meget tydelige omkring, hvordan vi agerer,” siger Ida Auken.

For hende handler det også om, at tydelig mærkning gør det nemmere at skelne mellem officielle politiske budskaber og mere tvivlsomt indhold.

”Jo mere transparens, der er hos de rigtige spillere, jo nemmere er det at se, hvem der spiller med lukkede kort,” siger Ida Auken.

S støtter – V afviser

Anbefalingerne er et oplæg til at få ført den debat ind på Christiansborg. Her har hun allerede oplevet lydhørhed fra Folketingets Præsidium.

Også Karin Gaardsted, it-ordfører for Socialdemokratiet, er klar til at tage debatten. Hun ser det som et problem, at reglerne ikke afspejler den virkelighed, kommunikationen foregår i.

”Vi har hverken taget den politiske debat eller stillingtagen til det her. Vi halter bagefter, og vi er nødt til at træffe de beslutninger, som vi finder nødvendige, når vi har taget debatten,” siger Karin Gaardsted.

Hos Venstre stiller Torsten Schack Pedersen sig tvivlende over for, hvad effekten af et register vil være.

”Jeg kan ikke se, hvad formålet skulle være ved, at jeg skal kunne slå op i et register og se, hvad andre politikere og partier har af annoncer,” siger V-ordføreren.

Intet behov for nye regler

Et af argumenterne for mere åbenhed er også, at partier har mulighed for at præsentere borgere for forskellige budskaber – så at sige tale med to tunger. Men Torsten Schack Pedersen sætter her sin lid til, at den kritiske presse nok skal få det bragt frem i lyset.

Er der noget, der bør ændres for at afspejle ændringerne i vores kommunikationsformer?

”Jeg ser ikke noget behov for at ændre reglerne. Det er rigtigt, at teknologien udvikler sig, og det giver nye muligheder. Men jeg synes, det ville være et demokratisk problem, hvis vi i takt med den udvikling skal begrænse politikeres muligheder for at få deres budskaber frem,” siger han.

Nogenlunde samme toner lyder fra Dansk Folkepartis it-ordfører, Jan Callesen, på spørgsmålet om behovet for mere åbenhed.

”Det skal vi ikke begynde at diktere. Vi vil jo gerne frem med vores budskaber. Det vil være træls, hvis der bliver lavet restriktioner af vores brug af de digitale medier,” siger Jan Callesen.

Til rapporten har Siri-Kommissionen spurgt politikere og rådgivere, hvor de foretrækker at komme ud med deres budskaber. Blandt de, der har svaret, siger 56 procent, at sociale medier har førsteprioritet.

Den nye medievirkelighed

En anden af de øvrige anbefalinger til politikerne er at gå medieansvarsloven efter i sømmene og opdatere den til den digitale tidsalder.

Politikernes lyst til at komme ud med budskaber på blandt andet Facebook går nemlig hånd i hånd med, at stadig mange borgere får deres nyheder fra det sociale medie.

Men Facebook er ikke et almindeligt medie, og det er ikke nemt at gennemskue, hvorfor man ser, hvad man ser. Rapporten kalder algoritmen, der styrer Facebooks news feed, for ”en af de mest betydningsfulde og indflydelsesrige stykker kode, der nogensinde er skrevet”.

Vores nuværende system evner ikke at holde de platforme tilstrækkeligt til ansvar, mener Lisbeth Knudsen, der samtidig anerkender, at det er svært terræn at lovgive i.

”Det er vigtigt, at initiativer på dette område ikke kommer til at begrænse ytringsfriheden. Derfor går anbefalingen i første omgang på, at politikerne bør iværksætte en grundig analyse af, hvordan man kan gøre de nye danske digitale mediekanaler og bloggerne ansvarlige for deres indhold,” siger hun.

Den snak er Torsten Schack Pedersen fra Venstre til gengæld klar til at tage. Han har dog til gode at se et gangbart forslag til, hvordan man løser udfordringen.

”Jeg har ikke fundet de vises sten endnu. Men jeg er optaget af, at man ikke får trukket reglerne for de klassiske medier ned over nye, sociale medier. Men jeg er lydhør over for, om der kan gøres andet i kampen mod falske nyheder og profiler,” siger Torsten Schack Pedersen.

Rapportens konklusioner og perspektiver bliver præsenteret på en konference i Fællessalen i Folketinget fredag 9-12. Selve rapporten kan læses her

Forrige artikel Dansk-norsk samarbejde øger tempoet på advarsler mod fup og bedrag på sociale medier Dansk-norsk samarbejde øger tempoet på advarsler mod fup og bedrag på sociale medier Næste artikel Facebook renser ud i gruppernes medlemstal Facebook renser ud i gruppernes medlemstal
Er enigheden blandt verdens klimaforskere en stor løgn?

Er enigheden blandt verdens klimaforskere en stor løgn?

Når medier og klimaforskere fortæller befolkningen, at 97 procent af alle klimaforskere er enige om, at klimaforandringerne er menneskeskabte, er det en løgnehistorie, skriver geolog og byrådsmedlem Jens Morten Hansen i et debatindlæg. Flere klimaforskere fra både ind- og udland er enige i kritikken af 97 procents-påstanden, men samtidig understreger de, at der i forskningsmiljøet er bred enighed om menneskets rolle i klimaforandringerne.

Video lover dig “sandheden om Brexit” - men den kender vi ikke endnu

Video lover dig “sandheden om Brexit” - men den kender vi ikke endnu

Historiske lønforhøjelser, den laveste arbejdsløshed i 40 år og et boom i udenlandske investeringer. Det er sandheden om Brexit, lyder budskabet i en viral video. Men det er “absurd” at tale om konsekvenserne af Brexit, før skilsmissen overhovedet er en realitet, siger to økonomiprofessorer. 

De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation

De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation

Fake news og desinformation er et betændt emne i Italien. Der er langt fra enighed om problemets størrelse, ej heller løsningsmodellerne. Myndighederne har indført initiativer mod desinformation, der spænder fra uddannelse af elever til en ”rød-knap-tjeneste”, der giver borgere adgang til at indberette falske nyheder til en online-politi-enhed.

Sådan har techgiganterne håndteret fake news

Sådan har techgiganterne håndteret fake news

Fire store techvirksomheder har aflagt rapport til EU om deres indsats mod desinformation. Fint, men der skal mere til, lyder svaret fra EU-Kommissionen, der mandag fik besøg af Facebook.

Ny dansk forskning skal rense onlinedebatten for hadtale

Ny dansk forskning skal rense onlinedebatten for hadtale

Med næsten 16 millioner kroner i ryggen skal et nyt dansk forskningscenter undersøge årsagerne til og konsekvenserne af hadefulde ytringer på internettet. I sidste ende er målet at præsentere strategier, der kan dæmme op for fjendtlige politiske debatter.

Falske facebooksider med VM-håndboldhelte snyder 100.000 danskere

Falske facebooksider med VM-håndboldhelte snyder 100.000 danskere

Ukendte bagmænd har oprettet falske facebooksider, hvor de misbruger navnene på flere af de nykårede danske verdensmeste i håndbold. Til sammen har siderne allerede nu langt over 100.000 følgere. I sidste ende kan de falske sider bruges til at lokke penge ud af dig.

Forskning: Højt betalte job tiltrækker løgnere og svindlere

Forskning: Højt betalte job tiltrækker løgnere og svindlere

Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook vil gøre op med påvirkningskampagner. Derfor skal nye regler gøre det mere besværligt at indrykke politiske annoncer på det sociale medie. Reglerne vil også gælde i forbindelse med europaparlamentsvalg den 26. maj og folketingsvalget, der skal finde sted senest den 17. juni i år.

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Danmarks integrationsindsats halter håbløst efter Norges og Sveriges, hvor langt flere flygtninge er i arbejde, konkluderer chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening. Men den konklusion afviser flere forskere.

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Endnu engang må det dansk-svenske postselskab PostNord ufrivilligt lægge navn til et fupnummer, der i disse dage tikker ind på mange danskeres mobiltelefoner. Du lokkes med en gratis mobiltelefon, men skal i stedet betale dyrt for et abonnement på en angivelig datingside.