Kommission ønsker større kontrol med digitale politiske reklamer

Danske politikere og deres partier skal være mere åbne om brug af data og annoncering på digitale platforme, anbefaler Siri-kommissionen i ny rapport. Venstre og DF afviser.

Af Kasper Kaasgaard

Med en forestående valgkamp er diskussionen om politiske reklamer på nettet højaktuel.

Et nyt indspark i den debat kommer fra Siri-kommissionen, som har bedt Lisbeth Knudsen skrive en rapport om kunstig intelligens’ påvirkning af vores medier og demokrati.

Rapporten indeholder blandt andet konkrete anbefalinger til danske politikere.

”Der er for det første brug for, at politiske reklamer varedeklareres med en konkret afsender. Men på grund af anvendelsen af micro-segmentering i den digitale annoncering med specifikke budskaber rettet til bestemte målgrupper, som vi så det i den seneste amerikanske præsidentvalgkamp og ved Brexit-afstemningen, er det nødvendigt med åbenhed,” siger Lisbeth Knudsen til Altinget og fortsætter:

”Vi ser desværre også digitale politiske annoncebudskaber uden en klar afsender. Det bør en lovpligtig registrering over digital politisk annoncering jo forhåbentlig gøre noget ved.”

Siri-kommissionen er Ingeniørforeningen IDA og Ida Aukens (R) forsøg på at skabe opmærksomhed om de implikationer, som udviklingen inden for AI har på vores samfund.

Kommissionen har lavet opdraget til rapporten, som er skrevet af Lisbeth Knudsen, som til daglig er tværgående chefredaktør på Altinget og Mandag Morgen.

Feje for egen dør

Ida Auken, der er sit partis it-ordfører, har således fulgt arbejdet med rapporten undervejs. Det arbejde er også foregået på Christiansborg i dialog med de folkevalgte.

Anbefalingerne om at regulere politiske annoncer skal ifølge Auken hjælpe med til, at danske politikere holder deres sti ren.

”Når vi ikke vil have, at for eksempel russerne bruger falske profiler og bots til at påvirke den demokratiske samtale, skal vi også være meget tydelige omkring, hvordan vi agerer,” siger Ida Auken.

For hende handler det også om, at tydelig mærkning gør det nemmere at skelne mellem officielle politiske budskaber og mere tvivlsomt indhold.

”Jo mere transparens, der er hos de rigtige spillere, jo nemmere er det at se, hvem der spiller med lukkede kort,” siger Ida Auken.

S støtter – V afviser

Anbefalingerne er et oplæg til at få ført den debat ind på Christiansborg. Her har hun allerede oplevet lydhørhed fra Folketingets Præsidium.

Også Karin Gaardsted, it-ordfører for Socialdemokratiet, er klar til at tage debatten. Hun ser det som et problem, at reglerne ikke afspejler den virkelighed, kommunikationen foregår i.

”Vi har hverken taget den politiske debat eller stillingtagen til det her. Vi halter bagefter, og vi er nødt til at træffe de beslutninger, som vi finder nødvendige, når vi har taget debatten,” siger Karin Gaardsted.

Hos Venstre stiller Torsten Schack Pedersen sig tvivlende over for, hvad effekten af et register vil være.

”Jeg kan ikke se, hvad formålet skulle være ved, at jeg skal kunne slå op i et register og se, hvad andre politikere og partier har af annoncer,” siger V-ordføreren.

Intet behov for nye regler

Et af argumenterne for mere åbenhed er også, at partier har mulighed for at præsentere borgere for forskellige budskaber – så at sige tale med to tunger. Men Torsten Schack Pedersen sætter her sin lid til, at den kritiske presse nok skal få det bragt frem i lyset.

Er der noget, der bør ændres for at afspejle ændringerne i vores kommunikationsformer?

”Jeg ser ikke noget behov for at ændre reglerne. Det er rigtigt, at teknologien udvikler sig, og det giver nye muligheder. Men jeg synes, det ville være et demokratisk problem, hvis vi i takt med den udvikling skal begrænse politikeres muligheder for at få deres budskaber frem,” siger han.

Nogenlunde samme toner lyder fra Dansk Folkepartis it-ordfører, Jan Callesen, på spørgsmålet om behovet for mere åbenhed.

”Det skal vi ikke begynde at diktere. Vi vil jo gerne frem med vores budskaber. Det vil være træls, hvis der bliver lavet restriktioner af vores brug af de digitale medier,” siger Jan Callesen.

Til rapporten har Siri-Kommissionen spurgt politikere og rådgivere, hvor de foretrækker at komme ud med deres budskaber. Blandt de, der har svaret, siger 56 procent, at sociale medier har førsteprioritet.

Den nye medievirkelighed

En anden af de øvrige anbefalinger til politikerne er at gå medieansvarsloven efter i sømmene og opdatere den til den digitale tidsalder.

Politikernes lyst til at komme ud med budskaber på blandt andet Facebook går nemlig hånd i hånd med, at stadig mange borgere får deres nyheder fra det sociale medie.

Men Facebook er ikke et almindeligt medie, og det er ikke nemt at gennemskue, hvorfor man ser, hvad man ser. Rapporten kalder algoritmen, der styrer Facebooks news feed, for ”en af de mest betydningsfulde og indflydelsesrige stykker kode, der nogensinde er skrevet”.

Vores nuværende system evner ikke at holde de platforme tilstrækkeligt til ansvar, mener Lisbeth Knudsen, der samtidig anerkender, at det er svært terræn at lovgive i.

”Det er vigtigt, at initiativer på dette område ikke kommer til at begrænse ytringsfriheden. Derfor går anbefalingen i første omgang på, at politikerne bør iværksætte en grundig analyse af, hvordan man kan gøre de nye danske digitale mediekanaler og bloggerne ansvarlige for deres indhold,” siger hun.

Den snak er Torsten Schack Pedersen fra Venstre til gengæld klar til at tage. Han har dog til gode at se et gangbart forslag til, hvordan man løser udfordringen.

”Jeg har ikke fundet de vises sten endnu. Men jeg er optaget af, at man ikke får trukket reglerne for de klassiske medier ned over nye, sociale medier. Men jeg er lydhør over for, om der kan gøres andet i kampen mod falske nyheder og profiler,” siger Torsten Schack Pedersen.

Rapportens konklusioner og perspektiver bliver præsenteret på en konference i Fællessalen i Folketinget fredag 9-12. Selve rapporten kan læses her

Forrige artikel Dansk-norsk samarbejde øger tempoet på advarsler mod fup og bedrag på sociale medier Dansk-norsk samarbejde øger tempoet på advarsler mod fup og bedrag på sociale medier Næste artikel Facebook renser ud i gruppernes medlemstal Facebook renser ud i gruppernes medlemstal
Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Folkepensionister, der har knoklet for fædrelandet i en menneskealder, får det samme beløb i ydelse som flygtninge, der lige er kommet til landet. Det påstår et flittigt delt og forarget opslag på Facebook. Men virkeligheden er noget mere nuanceret, fastslår to forskere.

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Klaus Riskær Pedersen har investeret en halv milliard i en investeringsplatform, der skal hjælpe forgældede danskere. Det påstår i hvert fald en artikel, der tilsyneladende stammer fra Berlingske Business. Men der er tale om svindel, som forsøger at hive penge op af godtroende folks lommer. 

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Mere end halvdelen af verdens klimaforskere mener, at menneskets bidrag til den globale opvarmning er meget begrænset, siger Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Men hans dokumentation underbygger ikke hans påstand.

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Anders Matthesen har ifølge en artikel postet hele 500 millioner kroner i en bitcoin-investeringsplatform, som hjælper almindelige mennesker af med deres gæld. Men artiklen er pure opspind designet til at snyde godtroende folk. 

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Mette Frederiksen har taget hul på forhandlingerne, der skal opfylde et af hendes mest profilerede valgløfter: Tidligere pension til nedslidte. Hvem og hvor mange der kunne se frem til den ret, ville S ikke ud med. I foråret gik vi alligevel på jagt efter et muligt svar. 

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Det russiske statsmedie Sputnik ser ikke noget problem i, at de ligesom Jyllands-Posten bragte en falsk historie om knivbevæbnede migranter. "Vi siger ikke om det er sandt eller ikke sandt,” lyder det fra nyhedschefen for det russiske medie.

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Med en særlig type tape behøver du aldrig at bekymre dig om smerter igen. Sådan reklamerer flere kendte tv-værter i en række annoncer på nettet. Men værternes navne og billeder er blevet misbrugt. Og tapens effekt er næppe så fantastisk, som det påstås i annoncerne. 

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Sofie Linde har haft en sommer i netsvindlernes søgelys. Først blev hendes navn og ansigt misbrugt til at sælge slankepiller, og nu skulle hun angiveligt være på banen med en natcreme. Igen er der dog tale om svindel. 

Hvem betaler egentlig topskat?

Hvem betaler egentlig topskat?

Topskatten er ofte en varm kartoffel i den offentlige politiske debat. Men hvem er det egentlig, politikerne taler om, når de nævner topskatteyderne? TjekDet har undersøgt sagen.