Kommune afviser DF’er: Tildeler ikke ‘kulturelt betingede’ offentlige ydelser

Indvandrere i Struer Kommune modtager ‘kulturelt betingede’ ydelser, mener spidskandidat Jette Lund fra Dansk Folkeparti. Men påstanden kan ikke dokumenteres.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Dansk Folkepartis spidskandidat i Struer, Jette Lund, har på facebook antydet, at indvandrere og deres efterkommere kan modtage “kulturelt betingede overførselsindkomster”.

Den beskyldning vil Økonomi- og Arbejdsmarkedsudvalget i Struer Kommune dog ikke finde sig i, så de udsender en pressemeddelelse, hvor de maner påstanden i jorden.

“Vi vil gerne understrege, at det i Struer Kommune naturligvis ikke er religiøs overbevisning, politisk orientering eller hvilke som helst andre kulturelle forhold, der afgør sager,” skriver udvalget og understreger, at sagsbehandlingen følger “gældende lovgivning.”

Jette Lund erkender da også, at hun ikke har beviser for, at der rent faktisk er borgere i kommunen, der har fået tildelt sociale ydelser på baggrund af deres kultur.

“Ja det er korrekt at jeg ikke kan dokumentere at nogen har fået kulturelt betingede ydelser i Struer Kommune,” skriver hun på Facebook.

Flere udokumenterede påstande

Selvom hun i Facebook-opslaget erkender, at hun mangler dokumentation for sit udsagn, afholder det ikke Jette Lund fra at fremsætte yderligere en påstand om indvandrere og overførselsindkomster.

“Faktum er at i Struer Kommune er der 1/3 flere på varig offentlig forsørgelse m/ikke vestlig indvandrerbaggrund end i resten af landet,” skriver Jette Lund på sin Facebookside.

Ifølge Integrationsbarometret.dk er 44 procent af de 16-66-årige indvandrere og efterkommere i Struer Kommune på overførselsindkomst, mens andelen for hele landet er på 33 procent. Så Jette Lund har ret i, at Struer ligger en tredjedel over resten af landet, konkluderer Detektor, der dog påpeger en anden fejl i påstanden.

Der er nemlig ikke tale om ‘varig offentlig forsørgelse’, som byrådskandidaten hævder.

Tallene som Jette Lund har kigget på indeholder således modtagere af A-dagpenge, kontantydelse, særlig uddannelsesydelse, arbejdsmarkedsydelse, kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalidering, forrevalidering, integrationsydelse, sygedagpenge, jobafklaringsforløb, ressourceforløb, ledighedsydelse, fleksjob, førtidspension og efterløn. Altså medregner Jette Lund også de midlertidige forsørgelser.

Detektors beregninger viser, at den gennemsnitlige tid på forsørgelse i Struer blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere kun er tre fjerdedele af året. Dvs. 38 ud af 52 uger. Det er en uge kortere end landsgennemsnittet.

Detektor har forelagt Jette Lund resultatet af deres faktatjek. Hun ønskede ikke at stille op til interview, men har i stedet sendt følgende svar til DR-programmet i en mail:

“Jeg bruger termen ”Varige overførselsindkomster, fordi vi reelt ikke ved, hvor mange overførselsindkomster, der er varige og hvilke der ikke er. Jeg kan faktisk ikke reelt se, at der er en forskel for økonomien i kommunen, om man bruger den ene eller den anden term - vi har et voldsomt problem i Struer Kommune, som bliver forsøgt gemt væk under gulvtæppet - det er vel vigtigere end om man kalder et problem Varig det ene eller det andet?".

Se hele faktatjekket her.

Forrige artikel LA-skattelettelser giver direktørfamilien råd til en gammel Golf LA-skattelettelser giver direktørfamilien råd til en gammel Golf Næste artikel Spilder danske sygeplejersker over fire millioner timer på bureaukrati? Spilder danske sygeplejersker over fire millioner timer på bureaukrati?

Redaktionen holder sommerpause

TjekDets redaktion holder ferie frem til den 3. august, hvor vi vender stærkt tilbage. Du kan stadig tippe os om påstande i den offentlige debat, som du mener fortjener et faktatjek. Du kan skrive til os på tip@tjekdet.dk eller udfylde vores tipformular.

Underholdningsbranchens genåbning udnyttes groft af svindlere

Underholdningsbranchens genåbning udnyttes groft af svindlere

Adskillige virksomheder får deres navn misbrugt af svindlere, der gennem falske konkurrencer og tilbud forsøger at udnytte underholdningsbranchens genåbning efter coronanedlukningen. Legoland i Billund er seneste offer for fupmagernes forsøg på at snyde godtroende danskere.

Pensionist blev ikke fyret på grund af upassende joke om kunde

Pensionist blev ikke fyret på grund af upassende joke om kunde

En spøjs artikel om en ældre mand, der angiveligt har fået en fyreseddel fra den amerikanske supermarkedskæde Walmart blot to timer, efter han var ansat, spreder sig på sociale medier. Han fyrede angiveligt en grov joke af om en kunde, men historien er med al sandsynlighed ren fiktion. 

Fupmagere jagter kreditkortoplysninger i falsk Disney-konkurrence

Fupmagere jagter kreditkortoplysninger i falsk Disney-konkurrence

I en facebookkonkurrence, som filmgiganten Disney tilsyneladende står bag, udloves 200 gratis konti til den kommende streamingtjeneste Disney+. Men opslaget er det rene fup, der intet har med Disney at gøre, og svindlerne bag er blot ude efter godtroende danskeres penge.

Nej, smittetrykket er næppe lavere i Skåne end i Region Hovedstaden

Nej, smittetrykket er næppe lavere i Skåne end i Region Hovedstaden

Rejsebegrænsningerne mellem Danmark og Sverige debatteres heftigt for tiden, og adskillige både danske og svenske politikere påstår, at smittetrykket for covid-19 er lavere i Skåne end i Region Hovedstaden. Men det er der ikke noget, der tyder på, vurderer flere forskere.