Letbane kører af fakta-sporet: Kommunekassen får ikke milliardinvestering op til 20 gange igen

De penge, der skal bruges på at bygge Hovedstadens Letbane, vil tjene sig hjem op mod 20 gange. Det hævder en projektgruppe bag letbanen. Men påstanden bygger på tal, der ikke siger noget om gevinster til det offentlige.

Fakta

I den senere tid har der været heftig debat om Hovedstadens Letbane, der skal slange sig gennem ni kommuner i Københavns omegn. Uenigheden er blandt andet gået på, om letbanen egentlig er en god forretning for de kommuner, der investerer massivt i projektet sammen med staten og Region Hovedstaden.

Senest har Trine Græse (A), der er borgmester i Gladsaxe Kommune, igen forsøgt at dæmpe bekymringerne om, hvorvidt letbanen er en sund investering. Det sker i et debatindlæg på netmediet Altinget den 2. april.

“Letbaner i London og Bergen har givet investeringen mellem 8 og 20 gange igen,” skriver borgmesteren i debatindlægget. Så hvis man skal tro de udenlandske erfaringer, er der altså god grund til (også) at være positivt stemt over de økonomiske udsigter for den storkøbenhavnske letbane.

Tallene i Trine Græses debatindlæg - at udenlandske letbaner giver pengene, der er brugt på at bygge dem, mellem 8 og 20 gange igen - har hun hentet i et faktaark fra Loop City, der er et samarbejdsprojekt mellem staten, Region Hovedstaden og de kommuner, som betaler for den nye togstrækning. Loop City har blandt andet til opgave at fortælle om de økonomiske fordele, der er ved at bygge letbanen. Og formanden for projektet er selvsamme Trine Græse.

I Loop Citys faktaark står der helt konkret, at “erfaringer med letbaner i Europa viser, at de tjener anlægsinvesteringen ind med 8-20 gange.” Loop City henviser til erfaringer fra London og Bergen og konkluderer på den baggrund, at Hovedstadens Letbane vil kunne score en gevinst på mellem 40 og 80 milliarder kroner i løbet af de kommende år.

Det er ikke første gang, Loop City annoncerer store gevinster ved en ny letbane i Hovedstaden. I en pressemeddelelse i Berlingske Business fortæller Loop City om erfaringerne fra London og Bergen. Men her bliver indtjeningen for Hovedstadens Letbane udregnet til imponerende 50 til 120 milliarder kroner.

Tal dækker ikke over afkast

Da TjekDet beder Loop City dokumentere de store gevinster ved letbanerne i London og Bergen, fortæller projektgruppen, at det er analyseinstituttet Rambøll, der har leveret oplysningen om, at letbanen i London har tjent sig ind hele otte gange.

Men da vi taler med Søren Hansen, der er projektdirektør hos Rambøll, kan han ikke genkende Loop Citys udlægning af succesen med letbanen i London. For Rambøll har aldrig fortalt Loop City, at det britiske letbaneprojekt har tjent sig ind hele otte gange.

Faktaark fra Loop City om letbanens muligheder for at skabe vækst.

Rambøll har derimod fortalt Loop City, at der i området omkring letbanen i London er blevet investeret fire gange så mange private midler som offentlige midler. Og tallene siger intet om, hvorvidt de penge, som byen har brugt på at bygge letbanen, er blevet tjent ind.

“Tallene fra London viser forholdet mellem offentlige og private investeringer. Og de fortæller, at man med relativt begrænsede offentlige investeringer i en letbane kan tiltrække betragtelige private investeringer i samme område,“ siger Søren Hansen.

Det samme siger Roger Squire, der sad i bestyrelsen for letbaneprojektet i London. Også han understreger, at de private investeringer, der omtales i den britiske rapport, ikke siger noget om, at det offentlige får dækket sine anlægsudgifter gennem private investeringer. 

“Det er faktisk ikke et afkast, men forholdet mellem offentlige investeringer i projektet og de private investeringer, der er kommet derudover,” skriver han i en mail til TjekDet.

Loop City bruger altså det britiske tal forkert hele to gange. For det første er tallet fire blevet til otte i faktaarket og dermed også i Trine Græses debatindlæg. For det andet kan tallet ikke bruges til at sige noget om det offentliges fortjeneste på letbanen, men derimod private investeringer i de områder, hvor letbanen ligger.

Bergens letbane har ikke tjent sig ind 20 gange

I Bergen er billedet det samme. Her er har private investeret op mod 20 gange så meget, som det har kostet det offentlige at anlægge letbanen.

Men selvom det lyder lovende med investeringer for 20 gange letbanens pris, er pengene heller ikke her kommet tilbage i de offentlige kasser, der har betalt for projektet.

“Det er ikke sådan, at Bergen Kommune eller Hordaland Fylkekommune (regionen, som Bergen ligger i, red.) har tjent anlægsinvesteringerne på letbanen ind,” fortæller Solveig Mathiesen, der er projektleder for letbanen i Bergen, til TjekDet.

Økonomiprofessor: Loop City vildleder

Ifølge Mogens Fosgerau, der er professor ved Københavns Universitet og ekspert i transportøkonomi, er det slet og ret forkert, når Loop City skriver, at investeringerne tjener sig ind igen.

“Loop City har sammenlignet omkostningerne ved at anlægge letbanen med det, der er kommet af offentlige og private investeringer. Men det er ikke penge, det offentlige får ind i kassen igen,” siger Mogens Fosgerau og slår fast:

“Man kan roligt sige, at det er vildledende at skrive, at man får penge så mange gange igen.”

Mogens Fosgerau, professor ved Københavns Universitet og ekspert i transportøkonomi. (Foto: DTU).

Og det er i det hele taget også problematisk at hive letbaner i London og Bergen ind i debatten om gevinster ved en letbane i København. De private investeringer i London og Bergen kan nemlig også være kommet af andre årsager end letbanerne, siger Mogens Fosgerau.

“Det i høj grad tvivlsomt, om det er på grund af letbanen, at de private investeringer er kommet,” siger han.

Trine Græse: Pengene havner ikke i offentlige kasser

Selvom økonomiprofessor Mogens Fosgerau kalder Loop Citys faktaark vildledende, så kan formanden for Loop City og borgmester i Gladsaxe Kommune, Trine Græse, ikke se noget galt med faktaarkets formulering, hvor der står, at at anlægsinvesteringerne i Bergen og London har tjent sig ind 8-20 gange.

“Jeg har snakket med mange mennesker om det her. Og jeg har ikke mødt nogen, der opfatter det sådan, at vi i kommunekassen ville få pengene igen 8 til 20 gange. Alle ved, at når vi snakker økonomi, så koster kollektiv trafik penge,” siger hun.

Og selvom Trine Græse har fortalt kommunalbestyrelsen i Gladsaxe Kommune, at letbanen ville være en samfundsøkonomisk god investering, så fastholder hun, at det ikke har været med tanke på kommunens pengepung.

Trine Græse (A), borgmester, Gladsaxe Kommune, formand for Loop City. (Foto: Gladsaxe Kommune).

“Jeg har aldrig prøvet at overbevise nogen om, at denne letbane er en overskudsforretning med hensyn til kommunekassen. Hvis det var tilfældet, var der nogle private, der havde anlagt letbanen for lang tid siden. Busser, letbaner, s-tog, det koster alt sammen penge,” siger hun.

Alligevel overvejer Trine Græse at ændre Loop Citys formulering, så det fremgår, at der er tale om private investeringer og ikke penge, der lander i offentlige kasser.

“Hvis det er en gængs misforståelse, så må det jo ændres så det fremstår tydeligt,” siger hun.

Desuden medgiver Trine Græse, at der er sket en fejl i tallet for private investeringer ved letbanen i London. Tallet skulle være fire og ikke otte, og det er blevet rettet på hjemmesiden, siger hun.  

To gange tidligere har DR’s faktatjekprogram, Detektor, haft letbanen og Trine Græse under lup. I første omgang kunne Detektor fortælle, at investeringen slet ikke er så sund en samfundsøkonomisk investering, som borgmesteren har fortalt byrådet i Gladsaxe Kommune.

Og i sidste uge kunne Detektor afsløre, at Loop City har fået konsulenthuset Copenhagen Economics til at ændre i en rapport om letbanens økonomi for at skjule et stort samfundsøkonomisk underskud.

LÆS OGSÅ: Borgmester anbefaler letbane med ikke-eksisterende økonomisk gevinst

LÆS OGSÅ: Bliver bilejerne brandbeskattet?

LÆS OGSÅ: Gevinsten ved at sende bilerne ud af byen er valgflæsk

LÆS OGSÅ: Danmark er ikke det eneste land med afgifter på elbiler

LÆS OGSÅ: En tur med S-toget lægger otte år til levetiden

Forrige artikel Hvor mange børn får egentlig ministerpension? Hvor mange børn får egentlig ministerpension? Næste artikel Vinder statskassen 6 milliarder, hvis du kommer fem minutter hurtigere på job? Vinder statskassen 6 milliarder, hvis du kommer fem minutter hurtigere på job?
Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Svenskerne ville ikke stå uforberedt tilbage, hvis valgkampen op til rigsdagsvalget i september skulle blive ramt af russisk desinformation. Og i dag er Sverige derfor blandt de europæiske lande, der har taget de længste skridt i forsøget på at hindre påvirkningskampagner fra fremmede magter.

Fødder med uhyggelig hudsygdom er ét stort fupnummer

En video med et menneskes fødder, der angiveligt er ramt af en eller anden gevækst, cirkulerer lige nu på Facebook. Men det hele er svindel. Videoen findes slet ikke, og i sidste ende risikerer du at blive flået for penge.

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Regeringens klimaudspil er tal-fifleri, fordi de medregner den CO2, der automatisk bliver optaget af jord og planter i den samlede CO2-reduktion. Det mener SF’s formand Pia Olsen Dyhr i hvert fald. Men regeringens måde at udregne CO2-reduktionen er helt efter bogen, slår forskere fast. 

Sandheden tabte i det brasilianske valg

Sandheden tabte i det brasilianske valg

BLOG: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet, skriver forsker i dette blogindlæg.

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Et flertal af danskerne vil gerne læse flere bøger, lyder det i en ny undersøgelse. Men undersøgelsen minder mest om en reklame og kan reelt ikke bruges til noget, siger forsker. Faktisk læser danskerne bøger sjældnere end tidligere, viser en anden undersøgelse.

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

I et opslag på Twitter i forrige uge kunne udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) påvise, at det danske skattetryk steg under SRSF-regeringen, men er faldet markant, siden Liberal Alliance fik de afgørende mandater i 2015. Men det faldende skattetryk skyldes primært andet end politiske beslutninger.

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Hvis man ikke har så meget hår på hovedet, skal man bare spise pomfritter fra McDonald’s. Et nyt studie viser nemlig, at de friturestegte kartoffelstave kan kurere skaldethed. Sådan lyder det pudsige budskab på flere hjemmesider. Men det er en komplet misforståelse, slår forsker bag studiet fast.

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

KOMMENTAR: Kampen mod forureningen af vores informationsmiljø med misinformation og disinformation må føres med to slags våben. Det ene våben har vi talt rigtig meget om, det andet våben taler vi alt for lidt om, skriver TjekDets chefredaktør Lisbeth Knudsen.

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Et glas rødvin har samme positive virkning på kroppen som en rask løbetur. Det skulle et canadisk forskningsprojekt vise, fortæller flere danske og internationale netmedier. Men den konklusion er skudt helt ved siden af.

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Følger man udlændingedebatten i Danmark, kan man næsten ikke undgå at støde på begreberne vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Men hvem er de 'ikke-vestlige' egentlig? Og hvilke lande kommer de fra?

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Du må hverken spise avocado, mandler, kiwi eller en lang række andre frugter og grøntsager, hvis du er veganer. De er nemlig alle sammen bestøvede af bier på en “unaturlig måde”, lyder budskabet i en video, der florerer på Facebook. Men hos Dansk Vegetarisk Forening stopper de ikke med at spise avocado.

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Forskere har fundet en forklaring på den mystiske sygdom fibromyalgi, der giver massevis af danskere muskel- og ledsmerter. Det hævder en artikel, der er blevet delt tusindvis af gange på Facebook. Men budskabet er (desværre) forkert, fastslår forskere.

Klimaministeren overdriver landbrugets eksport: Tæller 24 fiske-milliarder med

Klimaministeren overdriver landbrugets eksport: Tæller 24 fiske-milliarder med

Det danske landbrug eksporterer for hele 160 milliarder kroner årligt, lyder det fra både klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) og landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug. Men det tal passer ikke. Både ministeren og interesseorganisation medregner nemlig massevis af milliarder, der ikke har noget med landbruget at gøre, siger forsker. 

Svindelnummer: Fodboldspiller, komiker og skuespiller løjet konkurs og rige igen

Svindelnummer: Fodboldspiller, komiker og skuespiller løjet konkurs og rige igen

Hvad har fodboldspilleren Nicklas Bendtner, komikeren Anders Matthesen og skuespilleren Viggo Mortensen til fælles? Jo, de har alle været gået konkurs og er nu millionærer igen takket være investeringsfirmaet Bitcoin Revolution. Sådan lyder i hvert fald budskabet i tre artikler, der florerer på nettet. Men artiklerne er fup og svindel. 

Manden bag kødfri måltidskasser overdriver danskernes kødforbrug

Manden bag kødfri måltidskasser overdriver danskernes kødforbrug

Danskerne spiser 300 gram kød om dagen - altså fire gange så meget kød, som Fødevarestyrelsen anbefaler - siger Jakob Jønck, der står bag firmaet Simple Feast, som sælger grøntsagsbaserede måltidskasser. Men postulatet om de 300 gram skyder langt over målet, slår forsker fast.