Venstre og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) giver i valgkampen et skævt indtryk af den økonomiske virkelighed, som man overtog fra den socialdemokratisk ledede regering i 2015.

Det siger en række eksperter til TjekDets søstermedie Altinget.

Da Lars Løkke Rasmussen i forrige uge præsenterede Venstres velfærdsløfte, sagde han samtidig, at Venstre i 2015 overtog et "truende budgetunderskud" på 50 milliarder kroner fra den tidligere regering.

Og Lars Løkke Rasmussen gentog påstanden i en TV2-valgduel i går aftes mellem V-formanden og den socialdemokratiske partiformand Mette Frederiksen.

"Det er ikke retvisende, hvis man bliver ved med at kommunikere de 50 milliarder, som man skønnede i 2015," siger Niels Knigge, senioranalytiker hos tænketanken Kraka.

Underskuddet på statsregnskabet i 2015 endte reelt på godt det halve, og i 2016 ramte bundlinjen tæt på 0.

"Når man står i 2019, bør man selvfølgelig kommunikere, hvad vi ved om tallene i 2019," siger Niels Knigge, der bakkes op af professor i statskundskab Jørgen Goul Andersen.

"Når vi kender regnskabstallene, så er det dem, man må bruge til at beskrive økonomien. Budgetter og prognoserne rammer ofte forbi og kan derfor være misvisende," siger Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet til Altinget.dk.

Løkke overtog sunde offentlige finanser

Udsigten til et stort milliardunderskud på de offentlige budgetter stod centralt, da Claus Hjort Frederiksen (V) som ny finansminister gennemførte et såkaldt kasseeftersyn kort tid efter valget i 2015.

Konklusionen var, at der manglede penge og nu var udsigt til, at både 2015 og 2016 ville ende med et underskud tæt på EU's grænser. Derfor skulle der strammes op på økonomien og holdes igen på det offentlige forbrug.

Men dybest set overtog Lars Løkke Rasmussen og Venstre en økonomi i god gænge. Det er vurderingen fra såvel en rød som en borgerlig økonom.

"Årets underskud blev aldrig så højt. Det viser regeringens egne tal. Og når man ser på den underliggende strukturelle sundhedstilstand af den økonomi, han overtog, så var den faktisk i balance," siger Erik Bjørsted, cheføkonom i AE Rådet.

I den liberale tænketank Cepos er cheføkonom Mads Lundby Hansen overbevist om, at Finansministeriets embedsmænd må have talt med store bogstaver, da den nye stats- og finansminister trådte til i sommeren 2015.

Kasseeftersyn skyder forbi

Løkke og Hjorts forgængere havde nemlig med åbne øjne lagt økonomien ganske tæt på EU's underskudsgrænser, og det krævede handling.

"Men kigger man på strukturerne i de offentlige finanser på en lidt længere bane, så var der meget sunde offentlige finanser frem mod 2020 og længere ud i fremtiden," siger Mads Lundby Hansen.

Han sammenligner kasseeftersynet fra 2015 med et tilsvarende eftersyn, som den tidligere S-regering fik lavet, da de overtog magten i 2011.

Det var med det som afsæt, at daværende finansminister, Bjarne Corydon, sagde, at man havde overtaget et "håndværkertilbud," og det gjorde det svært at gennemføre en række valgløfter.

Men også dengang viste det sig relativt hurtigt, at økonomien ikke havde det helt så skidt endda.

"Der er en tendens til, at nye regeringer skal komme med en fortælling om, at de forudgående regeringer har været slemme og uansvarlige. Det var ikke tilfældet i 2011, og det var ikke tilfældet 2015," siger Mads Lundby Hansen.

Artiklen fortsætter under grafikken

Prognoser rejser mistanke om politisk indblanding

De dystre prognoser i Claus Hjort Frederiksens kasseftersyn var afsættet for, at regeringen fra 2015 trådte på den økonomiske bremse og holdt de offentlige udgifter i stramme tøjler.

Men en gennemgang af de senere års såkaldte økonomiske redegørelser fra regeringen viser, at det ikke var V-regeringens økonomiske politik, der forklarer, at det faktiske offentlige underskud aldrig blev nær så stort som forudsagt i 2015.

Det skyldes derimod først og fremmest, at regeringens prognoser havde undervurderet statens indtægter fra ikke mindst selskabsskat og skatten på afkastet af danskernes store pensionsopsparinger.

Økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen er enig i, at truslen om et budgetunderskud på 50 milliarder kroner de facto viste sig ikke at holde stik. Men derfor var regeringen alligevel nødt til at indrette sin politik efter det.

"Man kan ikke bare sige, at fordi det viste sig at være anderledes, så var der ikke et problem. For det blev i hvert fald opfattet som et problem," siger Bo Sandemann Rasmussen.

Han peger dog samtidig på, at ministeriernes økonomiske prognoser ikke er baseret på nogen eksakt videnskab, og at de kan være rum for politisk påvirkning. Også selvom man vedholdende hævder det modsatte fra Finansministeriet.

"Erfaringerne viser, at der er mulighed for at lave revurderinger, hvor tingene pludselig ser værre ud, end bare få måneder tidligere. Og nogle gange tænker jeg, at det ikke kan være helt tilfældigt.  Men det er svært at påvise, at der er direkte politisk indblanding på spil," siger Bo Sandemann Rasmussen.

Artiklen fortsætter under billedet

Mette Frederiksen (S) og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) efter duel under Valgfolkemøde hos TV2 på Kvægtorvet i Odense, søndag den 19. maj 2019. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

S: Løkke vildleder og manipulerer

Hos Socialdemokratiet erkender fungerende politisk ordfører, Peter Hummelgaard Thomsen, at den forudgående Socialdemokratiske regering gik til kanten af EU's underskudsgrænser.

"Det gjorde man helt bevidst, fordi man førte krisepolitik. Og en væsentlig del af en socialdemokratisk krisepolitik er at forsøge at investere sig ud af udfodringerne," siger han.

Han mener imidlertid, at Lars Løkke Rasmussen og Venstre vildleder offentligheden, når de i den verserende valgkamp giver indtryk af, at Thorning og kompagni efterlod et kæmpe hul i de offentlige budgetter.

I den forbindelse er det ikke ham mildere stemt, at Venstre og Løkke taler om et "truende" budgetunderskud.

"Der er ikke nogen formidlende omstændighed ved bevidst at forsøge at fordreje og manipulere befolkningen til at tro, at han overtog et meget stort underskud fra den daværende regering. For det gjorde han ikke," siger Peter Hummelgaard Thomsen.

V: Kritik er kontrafaktisk historieskrivning

Fra Venstres side afviser tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen præmissen for kritikken. 

"Virkeligheden var, at vi så ind i et underskud, som var på kanten af EU's underskudsgrænse. At påstå det modsatte er kontrafaktisk historieskrivning. Det passer simpelthen ikke," skriver Claus Hjort Frederiksen i en mail.

Han hæfter sig imidlertid ved et andet nøgletal end sin partiformand, når han skal forklare, hvorfor regeringen strammede op i finanspolitikken i 2015.

Nemlig underskuddet på den såkaldte strukturelle saldo, som havde kurs mod budgetlovens underskudsgrænse på 0,5 procent af BNP.

"Den strukturelle saldo - som er det enhver regering må tilrettelægge sin politik efter - tilsagde, at vi måtte stramme op i finanspolitikken. Så det gjorde vi," skriver Claus Hjort Frederiksen.