Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Københavns Kommune vil begrænse antallet af radikaliserede københavnere, der ønsker dansk lovgivning baseret på sharia. Desværre går det den helt forkerte vej, viser kommunens egne tal. Men det kan kommunens tal slet ikke sige noget om. 

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Landets største kommune – og Danmarks hovedstad – har en klar politisk målsætning om at få integrationen på skinner. En milepæl i strategien lyder, at kommunen vil have færre radikaliserede københavnere, der mener, at dansk lovgivning entydigt skal baseres på sharialovgivning.

Hvad er Integrationsbarometer

Men nye tal fra kommunens eget såkaldte integrationsbarometer viser, at det går den helt forkerte vej på netop det punkt. I barometeret tildeler kommunen de forskellige indsatsområder farverne rød, gul eller grøn afhængig af, hvordan det går med at indfri de forskellige integrationspolitiske målsætninger.  

Og som ét af blot fem punkter er opgøret med sharialovgivningen altså blevet tildelt farven rød, som betyder, at “målet ikke er nået,” eller at der er en “negativ udvikling” på området. Det fremgår af side 5 og 14 i denne status på kommunens integrationsindsats

Københavns Kommune udarbejder hvert år integrationsbarometeret, der måler udviklingen på de 26 indsatsområder. Men i forhold til sharia-målsætningen er barometret skruet helt forkert sammen, viser faktatjek. 

“Der er en kæmpe forskel på spørgsmålet i integrationsbarometeret og den politiske målsætning om sharia,” siger Iram Khawaja, der er lektor i pædagogisk psykologi ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet (DPU) og forsker i religiøsitet og radikalisering. 

Religiøse normer er ikke sharia

Selvom den politiske målsætning om et reduceret antal sharia-tilhængere lyser rødt i integrationsbarometeret, kan vi reelt ikke vide, om det går frem eller tilbage på området, vurderer Iram Khawaja.  

Iram Khawaja

For når kommunen måler på antallet af sharia-tilhængere, stiller de nemlig følgende spørgsmål: ”Hvor enig eller uenig er du i, at religiøse og kulturelle traditioner og love skal følges, selv om de kan være i strid med dansk lovgivning?” 

Ordet sharia er altså slet ikke nævnt i spørgsmålet, og derfor siger det ikke noget om antallet af sharia-tilhængere, siger Iram Khawaja. 

“Du kan ikke direkte overføre svaret på det her spørgsmål til det politiske delmål om sharia,” slår Iram Khawaja fast og uddyber sin kritik af spørgsmålets formulering: 

“Det, at der er kulturelle normer og traditioner med i spørgsmålet, gør, at det bliver misvisende. Det kan henvise til meget andet end sharia,” siger hun. 

Heller ikke religionsforsker og lektor på Københavns Universitet Brian Arly Jacobsen kan se, hvordan lokalpolitikerne kan få indblik i antallet af sharia-tilhængere i kommunen, når der slet ikke spørges specifikt ind til det i spørgeskemaet til de unge. 

“Jeg kan ikke se, hvordan det her spørgsmål gør kommunen klogere på målsætningen om, at færre københavnere skal ønske, at dansk lovgivning entydigt skal baseres på sharialov,” siger han. 

Hver femte danske unge går også ind for ‘sharia’ 

Til gengæld kunne kommunen blive klogere af deres integrationsbarometer fra 2015. Dengang blev de unge rent faktisk spurgt, om de unge ønskede en dansk lovgivning baseret på sharia (s. 11). Og her var resultatet markant anderledes end året efter, hvor sharia var fjernet fra spørgsmålsformuleringen. 

At der på blot ét år er så stor forskel, understreger, at den spørgsmålsformulering, kommunen bruger i 2016, 2017 og 2018, ikke handler om sharia. 

“Man kan virkelig se forskellen, når man har de to målinger ved siden af hinanden. Formuleringen fra 2015 er meget mere præcis og direkte på sharia, så man ved, hvad man svarer på. Og her er der jo en ekstremt lille andel, der gerne vil have sharia,” siger Iram Khawaja. 

LÆS OGSÅ: Byrødder spolerede muligheden for at holde tal på shariatilhænger

Der dukker også et andet bemærkelsesværdigt resultat op, når man ser på undersøgelsen for 2018. Her viser det sig nemlig, at 18 procent af de unge københavnere med etnisk dansk baggrund - altså næsten hver femte – mener, at man bør følge religiøse forskrifter og traditioner, selvom det strider mod dansk lovgivning. Dermed er de i kommunens optik også sharia-tilhængere.  

Brian Arly Jacobsen

Men det kan man med rette stille sig tvivlende overfor, lyder vurderingen fra Brian Arly Jacobsen. 

“Det er meget svært at vide, hvad dem med ikke-vestlig baggrund, der har svaret på det her spørgsmål, egentlig har tænkt, da de svarede på spørgsmålet. Og det gælder i endnu højere grad de andre respondenter i undersøgelsen. Hvad har de helt præcist tænkt, når de svarer på de her spørgsmål?” siger han. 

Det kan tværtimod dække over, at man er uenig i den politik, der bliver ført på landsplan. 

“Man er ikke modstander af demokrati, fordi man synes, det er ok, at en anden person ikke vil give hånd til en statsborgerskabsceremoni. Der er stor forskel,” siger Brian Arly Jacobsen med henvisning til det nye håndtrykskrav ved tildeling af dansk statsborgerskab. 

Den vurdering bakker Iram Khawaja op om.  

“Der sker et skred i forståelsen af, hvad det religiøse og kulturelle indebærer. Der skaber burkaforbud og håndtrykslov en øget polarisering. Det kan måske være med til at forklare, at en del danske unge også svarer ja til det her,” siger hun. 

Borgmester ikke tilgængelig

Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard (V), har ikke kunnet finde tid til at stille op til interview.

Vi ville ellers gerne have spurgt borgmesteren, om hun på baggrund af spørgsmålet i integrationsbarometeret - et spørgsmål som altså ikke indeholder ordet sharia - kan afgøre, om antallet af radikaliserede københavnere, der går ind for sharia, stiger eller falder. Men det har altså ikke været muligt.

Hvad er sharia?

Sharia er den islamiske betegnelse for den lov, Gud åbenbarede til menneskene. Sharia kan dække over regler og love om utroskab og tyveri, hvor straffene kan være dødsstraf og håndsafhugning. Men begrebet sharia kan også handle om etik, moral og regler for levevis og samfundsmedlemmernes omgang med hinanden, eksempelvis renhed før bøn, respekt for familie, retfærdige handlinger og omsorg for fattige og udsatte. 

Kilde: FaktalinkDen Store DanskeReligion.dk 

Forrige artikel For 17. gang: MFR-vaccinen øger ikke børns risiko for at udvikle autisme For 17. gang: MFR-vaccinen øger ikke børns risiko for at udvikle autisme Næste artikel Lever 76.400 i et parallelsamfund i Danmark? Det ved vi (stadigvæk) ikke  Lever 76.400 i et parallelsamfund i Danmark? Det ved vi (stadigvæk) ikke
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.