Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Københavns Kommune vil begrænse antallet af radikaliserede københavnere, der ønsker dansk lovgivning baseret på sharia. Desværre går det den helt forkerte vej, viser kommunens egne tal. Men det kan kommunens tal slet ikke sige noget om. 

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Landets største kommune – og Danmarks hovedstad – har en klar politisk målsætning om at få integrationen på skinner. En milepæl i strategien lyder, at kommunen vil have færre radikaliserede københavnere, der mener, at dansk lovgivning entydigt skal baseres på sharialovgivning.

Hvad er Integrationsbarometer

Men nye tal fra kommunens eget såkaldte integrationsbarometer viser, at det går den helt forkerte vej på netop det punkt. I barometeret tildeler kommunen de forskellige indsatsområder farverne rød, gul eller grøn afhængig af, hvordan det går med at indfri de forskellige integrationspolitiske målsætninger.  

Og som ét af blot fem punkter er opgøret med sharialovgivningen altså blevet tildelt farven rød, som betyder, at “målet ikke er nået,” eller at der er en “negativ udvikling” på området. Det fremgår af side 5 og 14 i denne status på kommunens integrationsindsats

Københavns Kommune udarbejder hvert år integrationsbarometeret, der måler udviklingen på de 26 indsatsområder. Men i forhold til sharia-målsætningen er barometret skruet helt forkert sammen, viser faktatjek. 

“Der er en kæmpe forskel på spørgsmålet i integrationsbarometeret og den politiske målsætning om sharia,” siger Iram Khawaja, der er lektor i pædagogisk psykologi ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet (DPU) og forsker i religiøsitet og radikalisering. 

Religiøse normer er ikke sharia

Selvom den politiske målsætning om et reduceret antal sharia-tilhængere lyser rødt i integrationsbarometeret, kan vi reelt ikke vide, om det går frem eller tilbage på området, vurderer Iram Khawaja.  

Iram Khawaja

For når kommunen måler på antallet af sharia-tilhængere, stiller de nemlig følgende spørgsmål: ”Hvor enig eller uenig er du i, at religiøse og kulturelle traditioner og love skal følges, selv om de kan være i strid med dansk lovgivning?” 

Ordet sharia er altså slet ikke nævnt i spørgsmålet, og derfor siger det ikke noget om antallet af sharia-tilhængere, siger Iram Khawaja. 

“Du kan ikke direkte overføre svaret på det her spørgsmål til det politiske delmål om sharia,” slår Iram Khawaja fast og uddyber sin kritik af spørgsmålets formulering: 

“Det, at der er kulturelle normer og traditioner med i spørgsmålet, gør, at det bliver misvisende. Det kan henvise til meget andet end sharia,” siger hun. 

Heller ikke religionsforsker og lektor på Københavns Universitet Brian Arly Jacobsen kan se, hvordan lokalpolitikerne kan få indblik i antallet af sharia-tilhængere i kommunen, når der slet ikke spørges specifikt ind til det i spørgeskemaet til de unge. 

“Jeg kan ikke se, hvordan det her spørgsmål gør kommunen klogere på målsætningen om, at færre københavnere skal ønske, at dansk lovgivning entydigt skal baseres på sharialov,” siger han. 

Hver femte danske unge går også ind for ‘sharia’ 

Til gengæld kunne kommunen blive klogere af deres integrationsbarometer fra 2015. Dengang blev de unge rent faktisk spurgt, om de unge ønskede en dansk lovgivning baseret på sharia (s. 11). Og her var resultatet markant anderledes end året efter, hvor sharia var fjernet fra spørgsmålsformuleringen. 

At der på blot ét år er så stor forskel, understreger, at den spørgsmålsformulering, kommunen bruger i 2016, 2017 og 2018, ikke handler om sharia. 

“Man kan virkelig se forskellen, når man har de to målinger ved siden af hinanden. Formuleringen fra 2015 er meget mere præcis og direkte på sharia, så man ved, hvad man svarer på. Og her er der jo en ekstremt lille andel, der gerne vil have sharia,” siger Iram Khawaja. 

LÆS OGSÅ: Byrødder spolerede muligheden for at holde tal på shariatilhænger

Der dukker også et andet bemærkelsesværdigt resultat op, når man ser på undersøgelsen for 2018. Her viser det sig nemlig, at 18 procent af de unge københavnere med etnisk dansk baggrund - altså næsten hver femte – mener, at man bør følge religiøse forskrifter og traditioner, selvom det strider mod dansk lovgivning. Dermed er de i kommunens optik også sharia-tilhængere.  

Brian Arly Jacobsen

Men det kan man med rette stille sig tvivlende overfor, lyder vurderingen fra Brian Arly Jacobsen. 

“Det er meget svært at vide, hvad dem med ikke-vestlig baggrund, der har svaret på det her spørgsmål, egentlig har tænkt, da de svarede på spørgsmålet. Og det gælder i endnu højere grad de andre respondenter i undersøgelsen. Hvad har de helt præcist tænkt, når de svarer på de her spørgsmål?” siger han. 

Det kan tværtimod dække over, at man er uenig i den politik, der bliver ført på landsplan. 

“Man er ikke modstander af demokrati, fordi man synes, det er ok, at en anden person ikke vil give hånd til en statsborgerskabsceremoni. Der er stor forskel,” siger Brian Arly Jacobsen med henvisning til det nye håndtrykskrav ved tildeling af dansk statsborgerskab. 

Den vurdering bakker Iram Khawaja op om.  

“Der sker et skred i forståelsen af, hvad det religiøse og kulturelle indebærer. Der skaber burkaforbud og håndtrykslov en øget polarisering. Det kan måske være med til at forklare, at en del danske unge også svarer ja til det her,” siger hun. 

Borgmester ikke tilgængelig

Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard (V), har ikke kunnet finde tid til at stille op til interview.

Vi ville ellers gerne have spurgt borgmesteren, om hun på baggrund af spørgsmålet i integrationsbarometeret - et spørgsmål som altså ikke indeholder ordet sharia - kan afgøre, om antallet af radikaliserede københavnere, der går ind for sharia, stiger eller falder. Men det har altså ikke været muligt.

Hvad er sharia?

Sharia er den islamiske betegnelse for den lov, Gud åbenbarede til menneskene. Sharia kan dække over regler og love om utroskab og tyveri, hvor straffene kan være dødsstraf og håndsafhugning. Men begrebet sharia kan også handle om etik, moral og regler for levevis og samfundsmedlemmernes omgang med hinanden, eksempelvis renhed før bøn, respekt for familie, retfærdige handlinger og omsorg for fattige og udsatte. 

Kilde: FaktalinkDen Store DanskeReligion.dk 

Forrige artikel For 17. gang: MFR-vaccinen øger ikke børns risiko for at udvikle autisme For 17. gang: MFR-vaccinen øger ikke børns risiko for at udvikle autisme Næste artikel Lever 76.400 i et parallelsamfund i Danmark? Det ved vi (stadigvæk) ikke  Lever 76.400 i et parallelsamfund i Danmark? Det ved vi (stadigvæk) ikke
Er du sødere, hvis du er født i december? Niks!

Er du sødere, hvis du er født i december? Niks!

Et studie viser, at børn født i december er sødere end personer født i årets første 11 måneder. Det kan man læse i en artikel, der har fanget tusindvis af danskeres opmærksomhed. Men påstanden rammer ved siden af, fastslår forskeren bag studiet. 

Nordisk Film Biografer er under massivt angreb fra svindlerne

Nordisk Film Biografer er under massivt angreb fra svindlerne

Du kan slippe for vintermørket i en stund og vinde en tur i biografen, lyder det i et opslag på et socialt medie, som Nordisk Film Biografer skulle stå bag. Det gør de bare ikke. Biografkæden er ramt af en storm af svindelkonkurrencer på både sms, mail og falske sider på sociale medier.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Nej, en buttet kvinde får dig ikke til at leve længere

Nej, en buttet kvinde får dig ikke til at leve længere

Er du mand, og har du en kvindelig og buttet kæreste, kan du se frem til et både langt og lykkeligt liv, viser ny forskning ifølge netmediet Dagens.dk. Men forskningen eksisterer ikke, og sammenhængen er alt for forsimplet. 

Har hver femte elev i hotel- og restaurationsbranchen oplevet sexchikane?

Har hver femte elev i hotel- og restaurationsbranchen oplevet sexchikane?

Hver femte elev, der uddanner sig til kok, tjener eller receptionist, har været udsat for sexchikane på lærepladsen, hævder en rapport fra Institut for Menneskerettigheder. Men rapporten er ikke repræsentativ og kan derfor ikke sige noget generelt om omfanget, slår eksperter fast.

Fupmagere udlover både el-løbehjul og biografture

Fupmagere udlover både el-løbehjul og biografture

Hele to angivelige computerreparatører lover på Facebook, at en heldig vinder kan erhverve sig et el-løbehjul. Et andet opslag sætter et par biografture på højkant. Men både siderne bag opslagene og konkurrencerne er falske.  

Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Aldi har droppet sin klassiske julemedister til fordel for en vintermedister, lyder et budskab på sociale medier, som er delt mere end 11.000 gange. Flere kalder det et knæfald for islam. Men Aldi fejrer skam jul i alle deres butikker, og i kølediskene ligger metervis af julemedister.

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Både Ikea og Føtex er under anklage for at "gå på knæ for muslimer". Det skyldes, at Ikea kalder en kollektion for "vinterfest", og Føtex falder en bolle for vinterbolle i stedet for noget med jul. Men navnene er slet ikke opstået af religiøse hensyn, siger både Føtex og Ikea.  

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

I et facebookopslag udlodder oplevelsesvirksomheden Smartbox angiveligt gratis biografture til heldige vindere. Men opslaget er det rene fup. Svindlere står bag facebooksiden, der udgiver sig for at være Smartbox, men intet har med virksomheden at gøre. 

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det britiske Oxford University forbyder de studerende at klappe for ikke at genere studerende, der bruger høreapparat eller har en angstlidelse, beretter flere medier. Men det er forkert. Det anerkendte universitet tillader fortsat klapsalver. 

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Danske grise får mindre antibiotika end grise i andre europæiske lande, hævder Landbrug & Fødevarer og henviser til en opgørelse over antibiotikaforbrug på dyr i Europa. Men man kan slet ikke drage den konklusion på baggrund af opgørelsen, siger forskere.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Hvis du døjer med lidt vintersnue, er det bare i gang med at drikke gin og tonic. Det påstår en populær artikel, som har tusindvis af interaktioner på Facebook. Men påstanden er noget sludder, fastslår forskere.